De Fem Dramatiske År På Nørrebro

Foredrag i Stefanskirken den 16. september 2015. Danskerne var ikke dem, der led mest. Men når man på denne måde skal sætte begivenheder sammen, kan man godt forstå frygten på Nørrebro. Til sidst herskede der næsten anarki. Og terrorgrupperne med danske deltagere var særdeles aktive på Nørrebro. De spredte angst, når du kom i patruljer og skød løs. I bydelen var også modstandsbevægelserne særdeles aktive. Her var tale om en masse sabotageaktioner og likvideringer. Advarsel: Dette er en lang og blodig artikel.

 

Det skal vi nok selv bestemme

I 1940 boede der stadig 115.000 mennesker på Nørrebro. Både Socialdemokraterne og deres konkurrenter havde slået sig ned i bydelen, og det var ikke tilfældig. I kvarteret har det vel altid i historien været skepsis over for autoriteter.

Hvis der var nogen, der opfordrede til ro og orden var svaret altid:

• Det skal vi nok selv bestemme.

Til tider herskede der anarki på Nørrebro – dengang. Befolkningens vrede kunne ikke styres.

 

Danskerne stod ikke sammen 

Det kan godt være, at Danmark var det land, der slap billigst fra Anden verdenskrig. Men kigger vi på de begivenheder, vi her bringer, og som kun er en meget lille del af det, der faktisk skete dengang, forstår man godt frygten.

Den dag i dag diskutere man om det var i orden med samarbejdspolitikken eller ikke. Man prøver også at bilde folk ind, at danskerne stod sammen under besættelsen. Det gjorde man ikke. Skellet mellem rig og fattig blev væsentlig større. Særlig arbejderne led meget. Og dem var der stadig mange af på Nørrebro i 1940.

 

30 bombefly var parat

Tyskerne fortalte, at besættelsen kun var et tilbud. Men over København kredsede 30 store bombefly. Havde Danmark ikke accepteret de vilkår, tyskerne stillede, ja så var København og Nørrebro blevet bombet sønder og sammen.

Det kostede at holde sig gode venner med Berlin. Politikerne bøjede sig derfor adskillige gange.

Selv efter august 1943 fortsatte samarbejdet. Jo tyskerne ville gerne have vores landsbrugsvarer og fisk.

 

Et forsvarsløst land skulle hjælpes igennem

En tidligere statsminister kaldte den førte politik for fejhed. Han glemte så også lige at kigge på hans egen partis gøren og laden. Nu er dette foredrag ikke en efterrationalisering. Dette er en fremstilling under devisen, Sådan var det.

Politikerne dengang havde bestemt sig for at redde det lille forsvarsløse land gennem krigen uden tab af så mange menneskeliv. Man vidste fra efterretninger, at de kom. Man kunne vel også have forudset, at kommunikationen kunne bryde sammen i en krigssituation. Men 16 soldater i det sønderjyske måtte lade livet, inden man fik kommunikeret ud, at man havde opgivet enhver form for krig.

 

Retsopgøret på godt og ondt

Retsopgøret kan man vel også stadig diskutere, hvor retfærdig det var. De store slap fri, men den lille mand skulle straffes, fordi han havde vasket tøj for tyskerne. En dansk cementfabrik, der havde leveret masser af cement til tysker og som havde brugt KZ-arbejdere til det, slap fri.

 

Aftrykkeren sad løs

Folk, der meldte sig til Frikorps Danmark, da det var lovligt, blev straffet efter besættelsen. Ja det bliver så stadig diskuteret, hvor lovligt det egentlig var. Ja der eksempler fra Nørrebro, på at de blev likvideret, når de var hjemme på orlov. Og tyskerpiger blev i den grad ydmyget. De illegale blade lavede lister over dem.

Danske nazister, der åbenlys erkendte deres holdning, blev ofte likvideret. Man havde indtryk af, at aftrykkeren sad løs.

 

Fortielser og lukkethed

Stadig er der ting fra dengang, man ikke må sige. Vi møder fortielser og lukkethed. Arkiverne er lukkede, eller bliver det hurtig, hvis man opdager for meget. Vi skal stadig dyrke helte og martyrer fra dengang.

 

Aktive terrorgrupper på Nørrebro

Der var mange, der tjente masser af penge på tyskerne under besættelsen. I befolkningen også på Nørrebro var der mange, der aktivt støttede tyskerne. De var aktive i diverse terrorgrupper, Schalburg – korpset, HIPO – korpset, Sommer – korpset, Lorenzen – gruppen, Schiøler – gruppen, Lille Jørgen – gruppen og mange andre. Tænk, at de var med til at dræbe landsmænd.

Og disse grupper var særdeles aktive på Nørrebro

 

En bøddel fra Nørrebro

Lad os lige præsentere to af disse, som er fra Nørrebro.

Kristian Kjærsgaard Rasmussen var egentlig dømt til døden, men blev benådet. Halvanden år efter sin løsladelse blev han fundet død.

Han tilhørte den berygtede Lorentzen – gruppe. Blandt tyske soldater forsøgte han at flygte, men blev anholdt den 17. maj 1945 ved Odense. Han var egentlig sergent i den danske hær, men hadet af sine undersåtter. En dag gennembankede de ham.

Han blev uddannet slagtersvend hos sin senere svigerfar på Nørrebro. Efter lærertiden fortsatte han med at arbejde her. Svigerfar drev butikken på Nørrebro fra 1924 – 44. Familien var kendt for at være nationalsocialister. De var medlemmer af DNSAP. Kristian var lokal gruppefører for partiets ungdomskorps NSU.

Kristians to sønner meldte sig til Frikorps Danmark. Og efterhånden som krigslykken vendte holdt kunderne sig borte fra svigerfars slagterforretning og knuste ruder. Kristian blev tysk marinevægter og til Schalburgkorpset, hvor han avancerede til Obersturmfûhrer. Og til sidst kom han så i Lorentzen – gruppen, hvor han i terroraktioner var med til at myrde sine landsmænd.

 

Bøddel nr. 2 fra Nørrebro

En anden af bødlerne fra Nørrebro var Helge Rudolf Keil var et usædvanligt nervøs gemyt. Han havde ikke de største evner dengang på Hillerødgades Skole. Det eneste, der interesserede ham var forbryderromaner. Ved den mindste anledning kunne han gå amok. I kvarteret gik han som særling. Men måske havde han en psykisk sygdom, for som barn modtog han beroligende medicin.

Han kom i lære som barber. Fem dage i træk måtte han op til fornyet svendeprøve. Da han endelig bestod, havde han drukket en halv flaske portvin og fire øl. Han holdt dog op som barber, da han var bange for, at skære halsen over på folk.

En dag var han utilfreds med moderens mad og stak en gaffel i hovedet på hende. På Bispebjerg Hospital sagde man om ham:

• Forbeholden, afglidende og stillestående

Faderen var værtshusholder

Men Helge tog til Norge, hvor han fik arbejde på et tysk lazaret. Han tog tilbage til København og gik ind i modstandsbevægelsen. Men en dag blev han taget med falske legimitationskort. Han kom i forhør hos den berygtede Birkedal. Der var han så med til at torturere danske modstandsfolk. Det menes, at han har mindst fem mord på sin samvittighed.

 

Advarsel – mod blodige begivenheder

Dette foredrag er ikke et forsøg på, at samle alle de ting, der skete på Nørrebro, dengang. Det er nok snarere en dokumentation på, hvilken form for kriminalitet og lovløshed, der herskede. Vi skal da også advare mod, at der visse steder kan forekomme særdeles blodige begivenheder.

 

1940

Allerede tidlig under besættelsen var det danske politi på jagt efter Børge Houmann. Han var farlig for det danske samfund, for han var kommunist. Han var flyttet til Husumgade, og skulle hente sin skjorte i sit vaskeri. Men Rullekonen nåede at advare ham. I 11 dage havde det danske politi haft vaskeriet under observation.

Børge Houmanns nomadeliv kunne derefter begynde.

Kommunisterne havde ellers fået brændt medlemslister, abonnementslister m.m. Men det danske politi havde allerede sikret sig en masse kommunist – adresser. De var i flere år blevet registeret

Man skulle huske, at rulle de mørke gardiner ned. Ellers stod tyskerne nede i gaderne og pegede op mode de lejligheder, der havde glemt dette.

Når der var luftalarm, var det med at komme ned i kælderen, hvor der var indrettet beskyttelsesrum. Det var med at komme op om natten, få taget tøj på og tæpper med ned, så man kunne holde varmen.

 

1941:

Den 22, juni var en strålende sommerdag. Kunderne til bageren på hjørnet af Rantzausgade og Griffenfeldsgade undrede sig. En masse politibiler var kommet susende forbi. Der var masser af aktivitet foran Griffenfeldsgade 50. En masse kasser af papirer blev båret ud til de ventende salatfade. Og hvorfor nu det? Jo oppe på tredje sal holdt kommunisterne til.

 

Grundloven sat ud af kraft

Blandt tilskuerne lød det ikke overraskende: Krigen mellem Sovjet og Tyskland er brudt ud, derfor skal kommunisterne arresteres. Og man fik arresteret i alt 300 kommunister. Egentlig havde tyskerne kun forlangt 50. Grundloven blev så lige sat ud af kraft, regeringen kaldte det for en nødret.

Partiformanden Axel Larsen befandt sig i sommerhus i Jylland den dag. Men det danske politi indledte en sand menneskejagt på ham. Men i november 1942 blev han arresteret og sendt i KZ – lejr.

Det danske politi fik smadret duplikatorer og trykpressere m.m.

 

1942

Kommunisterne havde på de store arbejdspladser lavet en undersøgelser, hvor de spurgte, om man skulle gå ind i sabotageaktioner.

Og skemaerne blev optalt af 14 DKP’ er i en lejlighed hos doktor Kjems i Hillerødgade 75. Efter lang tids drøftelse besluttede man at man to måneder senere den 9. april på to års dagen for den tyske besættelse af Danmark ville indlede den organiserede sabotage i Danmark. Men aktionen blev en total fiasko.

 

Fremstilling af brandbomber

Indtil denne dato havde man begrænset sig til at lave hærværk mod nazi – butikker. Ruder blev knust, og man havde tændt ild på en klud. I slutningen af februar havde kommunisterne endda besøg af en professor i kemi, der underviste i, hvordan man fremstillede effektive brandbomber.

Kommunisterne kom sig hurtig og fik hele organisationen nyorganiseret. Den 22. april var man klar med bladet Frit Danmark. Allerede måneden efter var nummer to klar. Og det var i høj grad fra Nørrebro, at ideerne stammede.

I jagten på Børge Houmann var politiet kommet på sporet af skræddermester Niels Larsen, Nørrebrogade 53. En tidligere medarbejder, der nu arbejdede i Frikorps Danmark havde sladret om skræddermesterens omgang med kommunister.

 

Danmarks første sabotagegruppe

Danmarks første sabotageorganisation kaldte sig KOPA. Det var en forkortelse for Kommunistiske Partisaner. Men det blev hurtigt nødvendigt at ændre navnet til BOPA som stod for Borgerlige Partisaner.

Gruppen havde et krigslager liggende gemt oppe under tegltaget i en ejendom i Tømmergade.

 

Dømt til døden

Den 21. oktober blev en hjemmelavet bombe anbragt foran ejendommen Bjelkes Alle 16. Den gik dog ikke af. Ejendommen havde tilhørt Kommunistisk Ungdom, men tilhørte nu en tysk militær transportafdeling. Synderen, Hans Petersen blev dømt til døden, men dog benådet og dømt til livsvarig fængsel.

 

Var Aksel Larsen – stikker?

Gestapo havde gennem længere tid haft en lejlighed på Tagensvej under observation. Men den 5. november blev den kommunistiske leder, Aksel Larsen anholdt. Endvidere blev flere fra DKP ’ s radiogruppe anholdt. Han havde ellers boet i længere tid i Blågårdsgade og havde anlagt sig et fuldskæg, så han ikke skulle blive genkendt. Ja, så kaldte han sig også lærer Carlsen.

I jagten efter sensationer kunne BT udråbe ham til Gestapo – stikker. Aktuelt fulgte efter og fortalte, at han havde forrådt 130 partifælder. Jyllands Posten fortalte, at han havde forrådt hele Frihedsrådet. Men på det tidspunkt befandt partilederen sig for længst i en KZ – lejr.

 

1943

Den 19. maj var den berygtede Sven Birkedal selv i aktion, da Holger Danske – medlemmet, Preben Hagelin på Jagtvej blev anholdt. Han var en af de 11, der blev skudt på en øde landevej mellem Roskilde og Ringsted.

 

Politiken. Det var et attentat

Første gang, der skulle bruges plastik sprængstof var mod Glud & Marstrand på Rentemestervej. I overensstemmelse med dansk politik fremstillede de komponenter til tyskerne. Det var natten mellem den 22. og 23, juni. To dækningsgrupper med maskinpistoler, almindelige pistoler og håndgranater skulle holde øje udefra.

Aktionsgruppen forlod fabriksområdet i stor hast. Da de var nået til Glasvej lød der et enormt brag. Hundrede af vinduesruder raslede ned på gaden.

Politiken kaldte aktionen for et attentat. De skrev også, at nu mistede mellem 300 og 400 deres arbejde. National Tidende kaldte aktionen for hærværk.

 

Transformerstation blæst væk

Natten mellem den 24. og 25. juli angreb BOPA Maskinfabrikken Petersen & Wraae i Heimdalsgade. Transformerstationen blev ligefrem blæst væk.

Den 23. august var målet Lauritz Knudsens Mekaniske Etablissement, senere kendt som LK – Nes. Fabrikken lå i Haraldsgade. Fabrikken producerede for ca. 2 millioner kr. elektriske artikler til tyskerne om året. I dag ville det nok have været en omsætning på ca. 100 millioner kroner.

Holdet mødtes på Café Tagensborg klokken 22. Efter at diverse vagter var blevet overmandet og arbejderne evakueret, blev sprængladningerne anbragt. Klokken 00.47 lød den første detonation, og fire minutter efter fulgte den næste. Tre transformatorer blev fuldstændig ødelagt, og hele færdiglageret blæste bort. Der udbrød brand i bakelitfabrikken.

Selv om det meste blev ødelagt, så kom fabrikken sig forbavsende hurtig. Allerede i 1944 steg virksomhedens aktier med 40 pct.

 

Den Danske Regering sagde nej

Måske var det denne aktion, der fik det berømte bæger til at flyde over. Den danske regering blev stillet over for et ultimatum. Enten indfører man dødsstraf for sabotage eller overtager tyskerne selv en række af myndighedernes beføjelser.

Regeringen havde en uge inden, opfordret befolkningen til besindighed og sammenhold. Men Scavenius måtte meddele Werner Best, at det danske folkestyre ikke kunne tilslutte sig de tyske krav.

 

Undtagelsestilstand

Svaret kom mindre end et døgn senere. Den danske hær og flåde blev afvæbnet. På Holmen sænkede søværnet sine egne skibe. Tyskerne kaldte aktionen Safari, og en række kendte danskere blev arresteret.

Om morgenen den 29. august kunne befolkningen læse, at der var indført undtagelsestilstand i hele landet. Regeringen var afsat, og der var indført dødsstraf ved sabotage.

 

Dansk politimand skudt af sabotører

Men dette afholdt nu ikke sabotørerne for at sprænge et stålhærderi på Lygten i luften. Bygningen styrtede sammen.

Det var pludselig blevet sværere, at være sabotør. En række stikkere gik rundt. Og den 23. november blev det rigtig dramatisk. En transformatorstation på Lygten skulle springes i luften. Det var tale om en stor bygning på fire etager. Bygningen blev bevogtet af dansk politi. Disse skulle holdes op, for at man kunne placere sprængladningerne.

Der lød et kæmpemæssigt brag og folk strømmede til. Det hele foregik midt i myldretiden. Men hullet var ikke stort nok. Folkene kunne ikke trænge helt ind i bygningen. En ny sprængladning blev derefter anbragt. De politifolk, der ankom til området blev holdt op en efter en. Nu lykkedes det endelig at få anbragt 25 kg’ s sprængstoffer på diverse steder.

Pladsen foran Lygten Station var sort af mennesker. Sabotørerne havde vanskeligheder ved at overskue situationen. Pludselig kom danske betjente cyklende fra Nørrebrogade op ad Lygten med pistoler. De begyndte at skyde. Fra Slangerup – banen kom en af sabotørerne løbende og skød mod en af betjentene. Denne sank om, ramt af sin landsmand. Han døde senere.

Sabotørerne skynder sig væk. Cirka 100 meter væk lyder det store brag. En vældig støvsky rejste sig. Aktionen vakte stor opmærksomhed. Det var forsidestof i Politiken:

• Bombe – attentat standser ti sporvogns – linjer og mørklægger den halve by
• Et sabotør – hold på 10 – 20 mand overmander politivagten og sprænger transformerstationen ved Lygten i luften.
• Cyklende betjent åbner ild mod sabotørerne, hvoraf et par såres, betjenten blev selv ramt og sabotørerne slap bort.

 

Tyskernes Biograf angrebet

På Jagtvej lå biografen Coloseum. Den blev brugt af Værnemagten som soldaterbiograf med faste forevisninger flere gange om ugen. Dette førte til, at Holger Danske den 21. juni gennemførte en aktion mod stedet. Man placerede brand – og sprængbomber omkring bygningerne. Skaderne betød, at soldaterne ikke kunne bruge biografen i flere måneder.

 

Danmarks Frihedsråd dannet

Den 13. september blev Danmarks Frihedsråd dannet i en lejlighed på Nørrebrogade 156. på dørskiltet stod der Harilds Maskinbureau.

Man forsøgte at fungere som illegal regering, men det slog fejl. Det var også problemer med at påberåbe sig som talerør for en samlet modstandsbevægelse. Således mente, en del jyske modstandsbevægelser, at de ikke ville acceptere sådan noget københavneri.

Socialdemokratiet sagde Nej Tak til sidde i rådet, vel nok fordi kommunisterne havde så stor magt.

Man holdt aldrig et møde det samme sted to gange.

 

Frihedsrådet havde stor indflydelse

Rådet udarbejdede en liste over 40.000 mistænkte danskere, som arbejdede sammen tyskerne. Men beviserne holdt ikke i retten for langt de fleste.

Frihedsrådet havde stor indflydelse på retsopgøret efter besættelsestiden. De store firmaer slap for tiltale. De små og den enkelte borger måtte stå til regnskab. Man kan sige at retsopgøret havde en social slagside.

I slutningen af 1943 kunne gymnasiasterne fra Østre Borgerdyd kalde sig hærdede modstandsfolk. De havde da deltaget i 25 større eller mindre aktioner.

 

 

1944

Den 5. januar kunne man på Ydre Nørrebro høre fire eksplosioner. Det stammede fra et modelsnedkeri og et skomagerværksted, der blev ødelagt i Vedbækgade 4.

I Rovsinggade blev beboerne alle sammen vækket kl. 6.35 den 29. januar. Da eksploderede en bombe hos Generel Motors. Transformerstationen blev fuldstændig ødelagt. En mand blev fundet dræbt under en betonmur. En anden var blevet såret af pistolskud.

Klokken 13.45 blev der hørt skud samme sted. Det var tyske soldater, der forsøgte at jage nysgerrige væk fra kolonihaverne, hvor de kunne betragte ødelæggelserne.

 

Sabotagevagt dræbt

Den 4. marts var en sabotagevagt hos en virksomhed i Ryesgade 19 – 21 fundet dræbt uden for hans private bopæl. Han blev bragt til Rigshospitalet, men var afgået ved døden. Vidner forklarede at den afdøde var tysk marinevægter.

Seks ukendte mænd var den 10. marts ved arbejdstidsophør trængt ind på fabrikken Titan. De havde overrumplet sabotagevagterne og frataget dem 4 karabinder og 3 tromlerevolvere. Det samlede de i en sæk og kørte væk i en Motordroske.

 

Ramt i ryggen

En mand indfandt sig på Fælledvejens Politistation og meddelte, at der kort forinden havde fundet et revolver – overfald sted i porten til ejendommen Nørrebrogade 48. Kort efter var politiet til stede. Man fandt den 21 – årige Per Juul Martiny liggende i sin seng på 1. sal i samme ejendom. Han forklarede, at han havde været nede ved en brevkasse med et brev. Da han kom tilbage, var der to mandspersoner, der stillede sig i vejen for ham. De spurgte, om han var Per Juul Martiny. Han svarede ikke, og skyndte sig at løbe op ad trapperne. Her blev han ramt i ryggen af et skud. Han forklarede, at han ikke var særlig politisk aktiv, men national indstillet. Han var p.t. sammen med andre vagtmænd i Studenterforeningen.

Den 21. marts kl. 1.30 eksploderede en bombe i Kaffebaren, Fælledvej 10. Ejendommen led betydelig skade. Mange vinduer i de omkringliggende ejendomme knustes. En dame i nr. 9 blev indlagt med chok.

 

På 1. sal boede en Frikorpsmand

I beværtningen Egely, Elmegade 23, skete der 30. marts en eksplosion. Beværtningen blev fuldstændig raseret. Mange ruder blev knust i nabolaget. Ingen personer kom til skade. Værten forklarede, at han ikke var speciel politisk interesseret, og så mange tyskere kom der heller ikke i hans beværtning. Men i lejligheden lige over for, boede en frikopsmand, der var hjemme på orlov. Nogen gange skulle der ikke så meget til, inden modstandsbevægelsen slog til.

Den 18. april kl. 23.20 skete der flere eksplosioner i Skandinavisk Motor Compagni, Lundtoftegade 106. Der udbrød brand og alle virksomhedens bygninger var udbrændte. Alle de tyske motorvogne, der befandt sig i bygningerne udbrændte.

Den 11. maj kl.23.04 eksploderede en bombe der var lagt ude foran læderforretningen, Stefansgade 20. Virksomheden var ejet af et medlem af DNSAP.

 

Igen skud på dansk betjent

Syv dage efter blev sabotagevagt Ernst Otto Møblus dræbt af revolverskud ud for Fælledvej af tre til fire cyklister, der havde forfulgt ham. Under skydningen kom overbetjent A. Jørgensen alvorlig til skade, da han forsøgte at hjælpe den overfaldene. Han var først forsøgt afvæbnet. Men da dette mislykkedes skød en af gerningsmændene ham ned bagfra. Han blev straks kørt til operation på Rigshospitalet.

 

Politi blev holdt tilbage

Flere sabotører indfandt sig den 3. juni kl. 7.42 hos Smith, Mygind & Hüttemeiers Maskinfabrik, der lå mellem Nørrebrogade 66 og Guldbergsgade 27 og anbragte nogle bomber.

Station 6 sendte en transportvogn med overbetjent Bervild til stedet. Men de blev holdt op af 4 sabotører med maskinpistoler. Der blev skudt en salve mod politibilen. Og betjentene skød derefter efter sabotørerne. I rapporten berettes der om, at de fik ram på et par stykker.

Der skete stor skade på fabrikken. Ca. 4 bomber var eksploderet. Skaderne blev opgjort til en halv million kroner.

 

En stikker skulle likvideres

En af de mest farlige stikkere, var en medicinstuderende, der tjente til studierne ved at angive modstandsfolk. Den 15. juni kom man på sporet af ham, mens han var på vej til forelæsning på Rigshospitalet.

F havde været døddømt af modstandsbevægelsen i over et år. Derfor var han altid mandsopdækket af fem civilklædte og stærkt bevæbnede bodyguards fra Schalburgkorpset, når han bevægede sig rundt i byens gader.

Men nu var det nogen, der havde set ham på cykel på vej til forelæsning uden sine sædvanlige sikkerhedsvagter. Lige før han passerer Skt. Hans Torv falder skuddene. F drejer hovedet og udstøder et skrig. I næste nu styrter han af cyklen. På grund af den stærke fart trimler han hen over stenbroen. Hovedet slå imod med en dump lyd.

F ligger på ryggen, og forsøger at rejse sig. Han forsøger at få fat i sin pistol, der er faldet fra ham. Modstandsfolkene affyrer to skud mod hans hoved. Hovedet falder tilbage og han holder sig for øjnene.

To danske betjente kommer nu løbende fra Fælledvejens Politistation. De to modstandsfolk kaster nu en håndgranat ud på torvet. Alle kastede sig til jorden inklusive de to betjente. Modstandsfolkene tømmer nu stikkerens pistol mod brystet på ham. I alt blev der affyret 19 skud mod ham. De to modstandsfolk tager deres cykler og suser ned ad Nørre Alle.

 

Maskinfabrik jævnet med jorden

Den 24. juni lykkedes det for en gruppe sabotører, at komme ind på maskinfabrikken FKL på Tagensvej 97, hvor 150 mand arbejder i treholdsskift. Det lykkedes for vagterne at stikke af. Arbejderne var ikke særlig samarbejdsvillige og måtte trues med maskinpistoler. Kun modvilligt åbner de en dør til de vitale maskiner.

Sabotørerne medbragte 40 kg. Troctyl. Maskinfabrikken blev totalt jævnet med jorden.

 

Dobbeltaktion

Dagen efter blev der gennemført en aktion mod to fabrikker. Disse to fabrikker lå tæt ved hinanden i området mellem Østerbro og Nørrebro.

Den ene fabrik var forholdsvis lille, og bar navnet Ambi. Den lå i en gård i den del af Ryesgade, der lå mellem Fredensgade og Østerbrogade. De producerede tændsatser til tyske håndgranater.

Ambi var stærkt bevogtet. I et tårn med en meget stærk projektør, var der placeret bevæbnet vagt. Der var en løbegang, så vagtmandskab kunne tilkaldes hurtig. Selve taget var beskyttet med pigtråd ind til nabogårdene.

 

50 sabotører deltog

Den anden fabrik var væsentlig større. Den hed Nordværk. Den fremstillede rotorer til de tyske V2 – raketter, som skulle benyttes til at angribe London. Fabrikken lå få hundrede meter fra krydset Ryesgade/Fredensgade. Mellem Søerne og Blegdamsvej. Og kun få hundrede meter derfra lå Schalburgkorpsets store hovedkvarter i Frimurerlogen.

Ca. 50 sabotører deltog i aktionerne. Dækningsgrupperne gik i stilling fem forskellige steder. Nøjagtig kl. 5 startede aktionen på begge fabrikker. Ved Ambi blev der først kastet tre støbejernsrør fyldt med 30 kg. Trotyl i hver gennem to ovenlysvinduer. Dækningsgrupper beskød vagtmandskabet og fik ramt projektøren næsten inden den blev tændt.

Drønet fra 90 kg. Trotyl var overvældende, men man var alligevel ikke tilfreds med resultatet, så derfor placerede man et par ekstra bomber, som raserede bygningen totalt.

En af vagterne var ikke stukket af. Han forsøgte at besvare sabotørernes ild. Kort efter blev han dræbt.

Ved Nordværk måtte sabotørerne først sprænge et plankeværk i stumper og stykker, før man kunne komme ind på fabrikken og placere de medbragte bomber. Sprængningen fandt sted som planlagt. Men herefter gik det kludder i aktionen. De voldsomme eksplosioner havde tilkaldt både tyske soldater og danske politifolk. Og der udspandt sig voldsom ildkamp i gaderne, hvor kuglerne føg om ørene på alt og alle.

 

Var danske betjente for ivrige?

Ved Trepkasgade blev tre betjente såret. En modstandsmand, der får sin jakke gennemhullet bliver hjulpet af en bager i Fredensgade og slipper væk.

Politigården sendte en større udrykningsstyrke af sted. To betjente blev såret og en blev afvæbnet. Modstandsfolkene var dog skuffet over at de danske betjente var så ivrige.

 

De hede dage i juni

De sidste dage af juni måned var usædvanlig varme. Og danskerne havde fået nok af den tyske terror. I ni dage gik københavnerne på gaden i protest mod tyskerne. Dette kostede mange menneskeliv og sårede. Werner Best havde den 25. juni indført faktisk undtagelsestilstand i København.

Om aftenen klokken 20 måtte dansk politi genne folk ind, da begyndte spærretiden, men udsædvanlig mange mennesker var på gaderne på Nørrebro. Men mange mennesker strømmede ud på gaderne. De gik ind på politiets opfordring, men efter at politiet var væk, vrimlede de ud igen. Lidt efter klokken 21 blev der tændt bål i Rantzausgade. Klokken 22 sprang der en bombe på Blågårds Plads.

Schalburgkorpset viste ingen nåde i deres beskydning. Således blev en brandinspektør i uniform beskudt på sin motorcykel. Han kom kørende på hjørnet af Blågårdsgade/Nørrebrogade.

Klokken 23 rapporteres om kaos. Mange mennesker er blevet skudt, blandt andet er et par på Jagtvej blevet ramt. En telefondame havde fået skud gennem halsen.

Klokken 23.30 var der livlig skyderi i Rantzausgade, Åboulevarden og i gaderne i nærheden. Heldigvis var der ro og mennesketomt omkring 1.30

 

Tordenbyger forhindrede endnu større udskejelser

I Information kunne man læse om, hvad der foregik den 27. juni:

• Heftige tordenbyger rensede i aftes Københavns gader bedre end både politi og tyskere kunne. Aftenen bar ellers begyndt med tilløb til demonstrationer af kraftig karakter. Atter flammede bålene på gaderne, og atter kørte tyske patruljevogne gennem gader, spyende ild til alle sider, mod mænd, kvinder og børn. Ambulancerne havde travlt. Da kom regnen, og demonstrationerne døde ud.

Men i Ryesgade kørte en tysk bil omkring 22.30 gennem gaden, mens passagererne skød efter folk med maskinpistoler.

I Baggesensgade blev en kvinde dræbt og tre andre personer såret efter skud fra en tysk patrulje. Det skete ved 23 – tiden. Status for den dag i København var tre døde og 13 sårede.

 

Lukket for gas, vand og el

Halvdelen af arbejderne i København havde nedlagt arbejdet i København onsdag den 28. juni.

Fredag den 30. juni vågnede københavnerne op med budskabet om, at otte modstandsfolk fra den berømte Hvidstens – gruppe var blevet henrettet. Sporvognspersonalet ved Nørrebro remise nedlægger arbejdet fra morgenstunden. Og klokken 7.30 var al sporvognskørsel indstillet.

Det var også denne dag, hvor der blev lukket for gas, vand og el. Man måtte i et par dage klare sig, som man bedst kunne. Snart var der organiseret fælles madlavning over bål i sidegader og baggårde.

Vand hentede man i søerne, men det var måske en god ide, at koge det først.

 

Barrikader på Nørrebrogade

Klokken 10 var Nørrebrogade sort af mennesker. Folk begyndte at bygge barrikader over Nørrebrogade. Arbejdsvogne, sten og tømmer og andet materiale blev brugt. Det meste blev anskaffet fra Blågårds Plads. På Nørrebrogade og Griffenfeldtsgade blev der antændt bål. Papirsflag med hammer og segl var anbragt i barrikaden. Disse blev under voldsomme protester fjernet af dansk politi.

Politifolk blev overfaldet med sten. Midt under optrinet kom en tysk soldat cyklende forbi. Han blev trukket af cyklen og overfaldet af menneskemængden. Politiet måtte redde ham.

Politiet måtte affyre varselsskud. Mængden fortrak, men vendte snart tilbage igen. Efterhånden kunne politiet med 25 mand ikke klare det store opbud, så de trak sig tilbage til stationen.

Men politiet var dog stadig i allerhøjeste alarmberedskab. Ved Fælledvejens Politistation var man ved 11 – tiden klar til at rykke ud igen. Omkring Kapelvej var der kæmpe flammer på ca. 1 meter fra bål i gaden.

Fra lyskurver vejede engelske, amerikanske og russiske flag.

 

Butikker plyndret og sat i brand

Ved middagstid begyndte et større opgør med værnemagere og tyskerpiger. Butikker blev nu plyndret og sat i brand. Under hele folkestrejken gik det ud over i alt 140 butikker på Vesterbro og Nørrebro. Nu var de ikke alle nazistiske eller værnemagere. Det drejede sig nok om at tilfredsstille de basale materielle behov end om en heroisk national frihedskamp.

 

Buldog plyndret og sat i brand

I ledningsnettet hang en voksenmannequin fra den nu plyndrede Bryde Nielsen – forretning eller nærmere varehuset Buldog.

I den illegale presse blev han betegnet som nazi – sympatisør. Men hvordan startede raseringen af det store varehus. Ja meningerne er forskellige. Det startede som en sabotageaktion og ideen var, at det ikke skulle fjernes så meget som en knap. Det var ikke en tyveaktion. Dem, der forsøgte blev sat på porten, og tyverikosterne frataget dem.

Ja sådan var rapporten fra modstandsbevægelsen. Men på Fælledvejens Politistation var der 12.40 indløbet en anmeldelse om plyndring af varehuset. Først flere timer efter meldes om brand.

Information skrev dagen efter om begivenhederne på Nørrebro:

• Urolighederne kulminerede med mængdens storm på stormagasinet Buldog, der ejes af den forhadte direktør Bryde Nielsen, der er tyskervenlig om en hals. For tusinder af kroner gik op i luer ude på gaden.
• Politiet kæmpede hårdt for at redde, hvad reddes kunne, men måtte trækkes tilbage, da Schalburgfolk fra biler skød mod mængden.
• Det endte med, at selve bygningen blev stukket i brand. Røgsøjlen kunne ses i Sverige.

 

Katastrofe på vej

Brandvæsnet blev nægtet adgang. Men problemet var, at branden bredte sig. Efterhånden var der også gået ild i Ravnsborggade 4. Hvis det ikke snart blev grebet ind, kunne det have udviklet sig til en katastrofe.

 

Politi fulgt hjem

Det danske politi kunne intet stille op. I Stengade blev en politiofficer og 7 – 8 betjente fulgt hjem. En stikker blev slået bevidstløs, da en halv snes mænd overfaldt ham. Med stor kraft blev der kastet tre – fire brosten mod hans hoved.

I Rantzausgade var der opløb uden for en slagterforretning tilhørende Trebbien. Ruder blev knust, og snart blev der kastet spegepølse, rullepølse, kødpølse og leverpostej ud til folk. Men butikken blev ikke kun plyndret, den blev ødelagt.

Brandattentater og plyndringer fortsatte om eftermiddagen på Nørrebro. Brandfolkene havde grundet barrikader svært ved at komme frem til brandene, og menneskemængden ville heller ikke give lov til at slukke dem.

 

Drama foran Stjernesko

Da Stjernesko, Nørrebrogade 56 skulle afbrændes, stod der sabotagevagter og skød ud på mængden. Her var masser af døde og sårede. En 11 – 12 årige dreng fik skudt sit ene ben af. Ude midt på gaden lå en ung mand i en masse blod. Over på det modsatte hjørne lå også 3 – 4 lemlæstede. Der var blevet skudt med et kraftigt våben.

I løbet af dagen havde tyske soldater opstillet kanoner, der kunne skyde ned af Nørrebrogade. Denne kanonstilling var opstillet på Nørrebros Runddel.

 

Dræbte og sårede overalt

Folk havde samlet sig til et bål i Griffenfeldtsgade – krydset omkring et bål. Uden varsel havde tyskerne skudt. Resultatet var at mellem 12 og 30 var enten blevet dræbt eller såret.

En familie havde netop kørt over Nørrebrogade fra Møllegade til Solitudevej. Den ene cykel var sprængt i tre dele. Rundt om i opgange og sidegader lå der også dræbte og sårede.

I Hillerødgade var der væltet en lastbil. Gadebelægningen var brudt op i den ene side og blev brugt til barrikader. Her havde der samlet sig en masse mennesker.

De tyske myndigheder forbød, at der blev kørt med brandvæsnets og Zone – redningskorpsets køretøjer samt ambulancekørsel i tidsrummet 23 til 5. Det danske politi arbejdede dog videre natten igennem. I flere tilfælde blev deres ”salatfade” brugt til ambulancekørsel.

 

Tysk uniform på stativ

En episode som opstod på hjørnet af Griffenfeldtsgade og Nørrebrogade, skal vi ikke glemme. Her var en tysk uniform blevet hængt på et stativ, der stod på gaden. Det tyske politi fra Gernersgade – vagten rykkede ud, besatte krydset, og begyndte at skyde mod vinduer og mod folk på gaden. Skuddene dræbte en og sårede flere.

Sommeraftenen var lys og varm. På Nørrebro var oprøret endnu ikke knækket trods mange døde og sårede. Der var stadig mange på gaderne efter klokken 20. Tyskerne eller deres forskellige terrorkorps kørte rundt i gaderne og skød navnlig i kvarteret omkring Griffenfeldtsgade. Der lød skrig og råb fra sårede personer. Det danske politi måtte flere gange søge dækning for ikke at blive ramt.

 

Tvunget til at fjerne barrikader

Tidlig om morgenen, lørdag den 1. juli var tyske patruljer i gang på Nørrebrogade. Almindelige forbipasserende blev holdt op af tyske soldater og tvunget til at fjerne de barrikader, som var blevet bygget op på gaden. Under sammenstød mellem danskere og tyske soldater blev en mand skudt og dræbt ud for nummer 182.

 

Skudt for at hente mælk

På Fælledvej tilbød en mand nogle kvinder at hente mælk til deres småbørn. Kvinderne stod i porten til Fælledvej 15. De turde ikke at krydse vejen på grund af tyskernes skyderier. Mælken skulle hentes på det kommunale udleveringssted, Fælledvej 12. Vores hovedperson gik tværs over gaden, men ankommet til porten i nummer 12, blev han indhentet af en tysk soldat, der skød ham ned med sin pistol, så han segnede død om i porten.

Flere tilfældige forbipasserende blev ramt af tyskernes kugler på Fælledvej. En mandsperson blev ramt af et projektil, således at hans underansigt blev fuldstændig afrevet. En brandmester iført uniform var på vej hjem fra endt tjeneste på Fælledvejens Brandstation. Han blev også ramt.

 

Kanoner opstillet

Senere opstillede tyskerne en kanon for enden af Smedegade. Løbet pegede mod beboelsesejendommen, Thorupsgade 15. Da kanonen blev affyret sprængte projektilet et stort hul i ejendommens facade og dræbte en beboer, der boede på anden sal.

I løbet af formiddagen havde tyskerne opstillet kanoner på blandt andet Nørrebrogade, Skt. Hans Torv og Blågårdsgade. Sværtbevæbnede patruljer kørte skydende gennem gaderne. I store lastbiler kørte tyskerne rundt efter unge mennesker i kvarteret. De blev tvunget til at rydde barrikaderne rundt i kvarteret.

Så snart der var samlet mere end fem mennesker på et sted, begyndte tyskerne at skyde. Der røg endnu fra stormagasinet Buldog. Muren imod Ransborggade hældede faretruende. Huset stod sort og udhulet som en rådden tand.

 

Det lignede krig

Omkring Stengade, Skt. Jørgensgade og Griffenfeldtsgade lignede det en krig. Nogle steder var der ligefrem konstrueret skyttegrave. Palsbøls Skrædderfirma var fuldstændig udbrændt. Tyske uniformer fra den brændende bygning var slæbt på gaden, hvor de var nedtrampet og revet i stykker af den rasende befolkning.

 I skyggen af træerne på Nørre Søgade skød tyskerne over Dronning Louises Bro.

Klokken 17.30 passerede en lastbil med Schalburg – folk hjørnet af Nørrebrogade/Fælledvej. Her gav de sig uden mindste varsel til at skyde på folk. Flere blev ramt.

 

Marinevægter nedskudt

Den 25. juli omkring 7 – tiden kom en kraftig mand cyklende af Nørre Alle ved Rigshospitalet. Det han ikke vidste, var, at det var hans sidste minutter. Han var marinevægter for tyskerne. To medlemmer fra BOPA ventede på ham. Han forsøgte at køre væk, men forfølgerne indhentede ham. En revolver blev skudt i nakken på ham. Med et brøl faldt han af cyklen. To skud i panden gjorde det endelig af med ham. De to modstandsmænd sprang på deres cykler. Ved næste kryds skiltes deres veje.

 

Stikker og bøddel likvideret

Den 7. august klokken 20.15 blev den tidligere politibetjent Robert Sustmann Ment, der nu var ansat ved det tyske politi dræbt på en linje 16 – sporvogn ved hjørnet af Ravnsborggade og Nørrebrogade. Ja, det var faktisk ud for det nedbrændte varehus Buldog. Han blev dræbt af et pistolskud i nakken.

Sustmann – Ment var kendt som Birkedals assistent og stod blandt andet for tortur. Han blev genkendt af en ung BOPA – sabotør på Jagtvej, Sabotøren kunne se på politimandens gang, at han var iført en skudsikker vest. Han var på vej fra sit hjem på Jagtvej til Schell – Huset. Tre sabotører nåede at springe på samme sporvogn.

Efter episoden fulgte der en voldsom hævnaktion fra tyskernes side. 11 BOPA – medlemmer blev skudt på en øde landevej mellem Roskilde og Ringsted, omtrent ud for Osted. Dette skete den 9. august.

De to hovedansvarlige er aldrig blevet dømt for dette. Den ene blev endda vicepolitimester i Berlin og viste Robert Kennedy rundt i byen.

Og en af de danske forrædere, der var med oprettede et firma i Hamborg. Han kunne så fortsætte en tryg pensionisttilværelse dernede, uden at blive straffet for denne forseelse, og andre som han havde deltaget i.

Man kan så komme ind på regeringens syn på krigsforbrydere. Ingen tyskere blev dødsdømt, men danske håndlangere blev skudt. Det endte med, at 43 blev skudt. Men alle tyske krigsforbrydere blev sendt hjem i 1953.

 

Søgt tilflugt på tag

Den 8. august blev der ud for Bregnerødgade 9 kastet flere håndgranater. Flere butiksruder blev knust. Entredøren til 1. salen blev gennemhullet af projektiler. Lejlighedens indehaver var alvorlig såret. Blodspor afslørede, at han havde søgt tilflugt på loftet. Indehaverens to sønner på 15 og 17 år blev også alvorlig såret.

 

Ingen øl på Café Runddelen

Tre tyske soldater ville gerne have en øl på Café Runddelen den 16. august. De havde truet værten, men han havde sagt, at det var udsolgt. Da soldaterne så forlod værtshuset havde gæster råbt ud efter dem.

To dage efter blev en vagtleder på fabrikken Dan, Bragesgade 10 beskudt af to cyklister, som overhalede ham, da han kørte på cykel ad Hørsholmgade. Han blev hårdt såret bragt til Rigshospitalet.

Den 19. august skød det tyske politi ud for Nørrebrogade 169. Det var en ung mand, der var deserteret fra SS. Den pågældende blev såret og efterfølgende anholdt. Under skydningen blev en tilfældig forbipasserende kvinde fra Sorgenfrigade såret.

I efteråret 1944 kunne HIPO finde på, at stoppe sporvognene og så kræve at få forevist legitimationskort forevist. Og de kunne finde på hvad som helst, hvis man lige havde glemt sit kort. Det skete ofte, at de standsede linje 18 – sporvognen.

 

Tyskerne led tab på 19 personer

En gruppe på 50 mand slog til mod A/S Motorfabrikken Dan i Bragesgade. En dækningsgruppe havde taget stilling på Nørrebrogade. Syv mand trængte ind på nabovirksomheden Atlas. Fra en sporvejsremisse overfor kunne de beskyde et vagttårn på motorfabrikken. Endelig gik to mand i stilling i en opgang i Bragesgade 12.

Men man havde undervurderet sprængstoffets virkning, så de måtte i gang nok engang. Nogle af vagterne blev dræbt, og dem, der endnu var i live fik masser af håndgranater. Pludselig skvattede taget sammen.

Ildkampen havde påkaldt både Værnemagten og HIPO. Der kom til en heftig skudveksling. Tyskerne og deres håndlangere havde lidt et tab på 19 personer. Sabotørerne mistede en person, mens fire blev såret.

Efterhånden havde tyskerne besat en række lokaler rundt om i Bydelen. Foran Folkets Hus var der pigtråd foran. Da Havremarkens Skole blev besat måtte man finde nye lokaler til skolebørnene. Nogle måtte placeres i nogle aldersrenteboliger i Hillerødgade.

 

Forbrudt sig mod småpiger

Københavns Vagtværn, som på Nørrebro havde til huse i Møllegade blev den 8. november alarmeret fra Baggesensgade 25. En dreng var blevet overfaldet af en beruset voldsmand. En stor menneskemængde var kommet til, og havde befriet drengen. Men det lykkedes for voldsmanden at få sin revolver frem. Han truede en bilist til at udlevere sin bil. Men det lykkedes for bilisten at fraviste revolveren fra voldsmanden. Menneskemængden trak ham ud af bilen og begyndte at tæve ham.

Da Københavns Vagtværn kom til, trak de stavene og befriede voldsmanden. Manden indrømmede at han var dansk medlem af Waffen SS. Fra anden side blev der oplyst, at han havde forbrudt sig mod flere småpiger.

Ved middagstid den 1. december blev der begået sabotage mod Dansk Industri Renseri, Thorsgade 121. Nogle bevæbnede mænd var trængt ind i virksomheden og anbragt bomber i den to – etagers bygning. Bomberne eksploderede straks, og der opstod brand i mange brændbare væsker. Ejendommen blev stærk ødelagt. Virksomheden rensede blandt andet tyske uniformer.

 

Dansk SS – mand skudt ned

Dagen efter om eftermiddagen blev en dansk SS – mand skudt og dræbt på hjørnet af Nørrebrogade/Thorsgade. Sammen med tre andre kom han ud af en beværtning, da en af de to forreste mænd i selskabet trak sin revolver og skød ham.

 

Frk. Jensens første aktion

Gudrun Jensen alias Frk. Jensen havde sin egen likvideringsgruppe. I december havde hun fået sin første opgave. Ofret var fru Susment Ment. Hendes mand var blevet likvideret tilbage i august. Hun blev skudt på hjørnet af Stefansgade/Husumgade. Hendes bopæl var Jagtvej 87.

Gruppen havde trukket lod om hvem der skulle skyde. Det blev Paul. Han gik helt op til hende, og trykkede af. Hendes hoved blev fuldstændig knust. De hunde, som hun havde med sig lagde sig tæt ind til hende og begyndte at hyle hjerteskærende. Modstandsfolkene skyndte sig fra stedet.

Efter hendes mands likvidering havde hun fortsat sit samarbejde med tyskerne. Hun var telefondame, og kunne viderebringe værdifulde oplysninger.

 

Havde stukket to personer

En midaldrende mand blev den 11. december dræbt ud for Nørrebrogade 70. Om formiddagen blev en mand, der var medlem af Schalburgkorpset dræbt i Elmegade.

Københavns Vagtværn blev ved midnatstid den 15. december kaldt til ejendommen, Baggesensvej 28 A. Meldingen lød, at 7 revolverbevæbnede personer havde besat ejendommen. Det viste sig, at døren til 2. sal, hvor en smugkrovært boede var sprængt.

Lejligheden var tom, men bar præg af, at her var foregået en kamp. Et øjeblik efter kom værten selv til stede. Han forklarede, at han sammen med en dame var flygtet op på taget, hvor de havde gemt sig. Selv mente han, at grunden til episoden var, at han to dage forinden havde stukket to personer til det tyske politi.

Den 22. december blev en mand dræbt ud for Kapelvej 78. Det var et bud, hvis bopæl var Jægersborggade 3, 3. sal. Han var bud, og kom kørende på en trehjulet cykel med en dreng på ladet.

 

1945

I snevinteren 1945 var der uddeling af overskuds – konserves fra nogle af Nørrebros skoler. Det foregik en søndag eftermiddag. En hyggelig stemning bredte sig, men den blev pludselig ødelagt. For pludselig dukkede HIPO – folk op. Og disse, mørkets mænd kunne i den grad ødelægge den gode stemning.

 

Døde og sårede

Den 20. januar om morgenen blev vaskeriet Guldborg, Guldbergsgade 84 fuldstændig ødelagt. Vaskeriejeren blev taget på sengen af bevæbnede mænd. I vaskeriet, som havde en del uniformer til rensning, blev tøjet overhældt med saltsyre før bygningen blev bombet.

Den 25. januar forekom der ved 21 – tiden et skyderi på hjørnet af Struenseegade og Skyttegade. Herunder blev en kvinde skudt gennem hovedet. Hun blev bragt på Militærhospitalet, hvor hun senere døde. To andre blev alvorlig såret.

 

Skud på Skolebørn

En flok unge mennesker kom fra gymnastik i Hans Tavsensgades Skole. De gik over skolegården og pludselig blev der kommanderet Hænderne op. Åbenbart gik det ikke hurtigt nok. For pludselig blev der skudt mod skoleeleverne. To af disse blev ramt. De andre undgik det ved at kaste sig til jorden.

I en baggård til Nørrebrogade 200 blev der den 1. februar fra morgenstunden fundet en død mand, som havde fået to skud gennem hovedet. Formentlig er han blevet skudt på gaden og har slæbt sig ind i gården.

 

Må jeg give en omgang

På Café Luna, Jagtvej 171 satte en civil person sad ved et bord den 2. februar. Her sad i forvejen andre gæster. ”Må jeg give en omgang”, spurgte han. Pludselig gled hans frakke til side, og gæsterne kunne se, at han bar marinevægter – uniform. Det afstedkom en reaktion fra en af de andre gæster, der tog ham i kravetrøjen:

• Du er et stort svin. Du har ikke noget at gøre ved dette bord. Kan du komme ud.

Men den ny gæst, der var vagtmand på Vanløse Flyveplads, trak sin pistol. Han gik hen til telefonen for at tilkalde hjælp, men det lykkedes åbenbart ikke. Flere personer overfaldt ham nu, og tog hans revolver.

• Du bliver skudt med din egn pistol, dit store svin.

Men det lykkedes ham at flygte. Og det skete mod Aldersrogade. Men gæsterne forfulgte ham, og blandt dem var en del modstandsfolk. Der lød fem – seks skud. Dagen efter fandt man en død mand i marineværnsuniform i Teglværksgade.

 

Forgæves flugt

Om eftermiddagen den 7. februar kom en Gestapo – mand og en civilklædt tysker ind i Café Lynet i Blågårdsgade, og går hen mod en person, hvis bopæl var Eigildsgade 32. Han stod og spillede billard. Da manden opdagede tyskerne, forsøgte han at flygte. Men han blev beskudt og såret i maven. Han blev bragt til Nyelandsvej Lazaret. Men han var død ved ankomsten.

 

Hævnaktion mod Café Luna

Tyskerne havde ikke glemt episoden fra Café Luna. Den 9. februar samledes folk fra den berygtede terrorgruppe Schiøler – gruppen og diskuterede en plan. Man ville bryde ind i værtshuset og anbringe en sprængladningen under musiktribunen. Ved 23 – tiden mødtes man i en lejlighed i Elmegade. Bagefter anbragte man sprængladningen.

Den oprindelig plan var, at det skulle have kostet masser af menneskeliv. Den 11. februar kl. 19.30 lød der et lille knald under musiktribunen. Flammerne stod op mellem gulvbrædderne. Branden udviklede sig voldsomt. Den kunne ikke slukkes, og det resulterede i massive ødelæggelser. Men heldigvis kom ingen mennesker til skade.

Efterfølgende opstod der skyderi ved Nørrebros Runddel. Passagerene i de forbipasserende sporvogne måtte lægge sig ned for ikke at blive ramt.

 

Fastelavnsfest endte i tragedie

I en bygning i Griffenfeldtsgade 7 blev der den 11. februar afholdt en sluttet fest. Man afholdt fastelavnsfest. Her mente HIPO – folk, at der skulle laves en razzia. Af en eller anden grund blev der åbnet ild både indenfor og udenfor. En blev dræbt og 3 blev såret. Den dræbte var en jord – og betonarbejder, der tilfældigvis kom forbi med sin hustru og tre børn.

 

Læge i skudlinjen

To dage efter blev det meddelt, at læge Ulf Hansen var afgået ved døden. Lægen, der havde bopæl, Åboulevarden 86 blev hårdt såret, da han på sin motorcykel kom ind i skudlinjen. Han var på vej hjem fra et sygebesøg, da han ramtes bagfra af et projektil.

Fabrikken Drico i Blågårdsgade 36E blev fuldstændig ødelagt ved en sabotageaktion. Fabrikken fremstillede røntgenapparater og havde til huse på 3. sal. Ved eksplosionerne blev to etager nedenunder, hvor trykkeriet Cicero lå ligeledes ødelagt. Der skete omfattende skader på nabobygningerne.

 

På jagt efter stikkere

Modstandsbevægelsen var på jagt efter en Stikker – gruppe, Sahl – gruppen. En af gruppens medlemmer hed Henrik Wahlting med dæknavnet Mr. Smile. Sammen med sin kone drev han Café 44 i Rantzausgade. Tyskerne havde åbenbart finansieret købet. På den måde håbede man, at kunne infiltrere modstandsgrupper.

Den 23. februar angreb BOPA deres private bopæl. Her skød man lederen af stikkerguppen samt Henriks kone. Mr. Smile tog man med, torturerede ham og forsøgte at presse informationer ud af ham. Senere kørte man ham til Buddinge og skød ham.

 

Drama omkring Blågårdsgade

Et sandt drama udspillede sig i eftermiddagstimerne i og omkring Blågårdsgade den 27. februar. En halv snes dræbte og sårede blev kørt væk i brandvæsnets ambulancer.

Det hele begyndte med, at to mænd holdt nogle sortbørs – folk op på hjørnet af Blågårdsgade og Baggesensgade. Der blev taget nogle cigaretter fra de to. Men de tog så deres revolver frem. En større menneskemængde fulgte dem, herunder blå to såret.

Menneskemængden fik dog fat i dem og gennempryglede dem så voldsomt, at de blev bevidstløse. HIPO – folk kom og hentede dem. Det viste sig nemlig, at de havde tysk Ausweis.

 

HIPO – folk dræbt

Et par timer senere blev brandvæsnets ambulance alarmeret til hjørnet af Todesgade og Blågårds Plads. Her fandt man en af politiets lukkede udrykningsvogne gennemhullet af kugler. På førersædet sad en mand død ved rattet. Det menes også at være kastet en åndgranat ind i vognen. Vognen var blevet tilkaldt, fordi der skulle foretages en razzia i en kaffebar. Ved episoden blev der i hvert fald dræbt 2 HIPO – mænd og fire hårdt såret. En anden døde, inden ambulance nåede frem.

 

Butikker raseret

Ved 22 – tiden blev en del forretninger i Blågårdsgade hærget af bombeeksplosioner. Blandt de bomberamte var restaurant Sevilla i nummer 29A, slagterbutikken i nr. 12, Restaurant Lynet og to forretninger i Nora – centralens ejendom i nummer 8., hvor der blev skudt gennem ruderne. Butikker i nr. 12 og 14 blev også ødelagt. Privatlejligheder var ramt af adskillige kugler.

 

Terrorgrupper i aktion

Schøiler – gruppen mente, at denne aktion skulle hævnes. Bogtrykker Evald Jensen blev brutalt myrdet. Det samme skete ude i Haveforeningen Lersøen, hvor Ernst Christiansen måtte lade livet.

Næste dag var den gal igen i kvarteret. To mænd var blevet skudt i Baggesensgade af en HIPO –vogn.

Ved 14.30 – tiden den 2. marts affyrede en mand i Elmegade en række skud mod to andre, der kom gående sammen. De sank begge om. Den ene var dræbt på stedet. Den anden døde senere. Et øjeblik efter kom 5 – 6 andre mænd og gav sig til at skyde med maskinpistoler ned ad gaden. Der kom også tyske soldater til. Efter at mændene havde legimiteret sig over for soldaterne trak de sig tilbage. Måske var det HIPO – folk? Resultatet blev to dræbte og mindst to sårede.

Lidt senere bar der atter skyderi i Blågårdskvarteret. HIPO – folk kørte igen skydende rundt.

 

20 dræbte/sårede

Den 11. marts var det danske vagtværn, der var oprettet efter, at det danske politi var blevet arresteret på patrulje i Hillerødgade. Pludselig befandt de sig i et voldsomt skyderi. Vi dukker lige ned i rapporten:

• Årsagen til kampen menes at være sabotage i Boltefabrikken DAN. Vi søgte dækning ca. 1 time, da det vrimlede med HIPO – folk, der ustandselig sendte maskinpistolsalver gennem de omkringliggende gader. Jeg så under skydningen en frihedskæmper, sandsynligvis død på stedet, da han først blev fjernet af HIPO efter nogen tid. Men der var også to andre faldne. Disse var dog kun såret, og blev taget til fange. En HIPO – mand blev dræbt.

På vejen hjemad blev vagtværnet mødt af ophidsede HIPO’ er:

• Se og skrub af for fanden, løb alt hvad I kan, ellers får i et skud i røven, og lad os ikke se jer mere, vi kan ikke fordrage jer.

Skydningen, som også bredte sig til Bragesgade varede i alt fire timer. Skydningen gik også ud over forbipasserende. I alt var tabet på 20 sårede eller døde.

Det kom ofte til farlige situationer mellem Vagtværnet og HIPO. Og det paradoksale er, at Det Tyske Sikkerhedspoliti i disse situationer var på vagtværnets side.

 

En blodig dag i marts

I forbindelse med razziaer og skyderier blev der den 25. marts dræbt 6 personer og adskillige sårede på Nørrebro.

 

HIPO – folk i aktion  

Den 28. marts forsøgte det danske vagtværn, at arrestere en mand, som solgte varer på Den Sorte Børs på Nørrebro. Det lykkedes ikke i første omgang at pågribe ham. Han søgte ind på Jørgens Bar. Her holdt sortbørshandlerne til. Da Vagtværnet kom en i værtshuset sprang alle gæster på dem. Det lykkedes at anholde manden.

Men dagen efter viste det sig, at han var HIPO – mand og måtte løslades. Dagen efter igen mødte han op sammen med to andre bevæbnet med maskinpistoler. De forlangte, at den person, der havde ledet aktionen på Jørgens Bar fulgte med. Der opstod nu en kamp med flere skud. En række personer blev alvorlig såret. Det tyske politi mødte op, og standsede kampene. Om det fik konsekvenser for HIPO – folkene vides ikke.

 

Et rovmord skjult som likvidering

Nu var det ikke sådan, at alle likvideringer gik lige efter bogen. Det skete, at man var for hurtig ude, og likviderede uskyldige. Der er ikke rigtig nogen pålidelige tal, der viser, hvor mange uskyldige, der gik til. Og hvis man vil søge aktindsigt i dette, så forsøger myndighederne i den grad, at spænde ben.

Således blev den 47 – årige købmand Knud Valdemar Hansen den 4. april bortført af fire bevæbnede mænd fra sin forretning på Rungsted Plads. Samme dag blev han fundet skudt med tre skud gennem hovedet i Utterslev Mose.

Drabsmændene havde stjålet købmandens sparekassebog. Og de var dumme nok til samme dag, at forsøge at hæve penge. Det lignede et rovmord.

Men efter krigen blev ingen af drabsmændene dømt. Det blev forhindret af ministeren for særlige anliggender, Frode Jacobsen. Man ville ikke have, at modstandsbevægelsens ry blev tilsmudset.

Den unge politifuldmægtige Valdemar Nielsen havde ellers hurtigt opklaret sagen. Men da fuldmægtigen var på vej til gerningsstedet, var det lige før, at han og hans chauffør, en eftersøgt politibetjent fra Tinglev også var blevet likvideret af folk fra modstandsbevægelsen Holger Danske.

Afdelingsbestyreren i Bikubens Jagtvej – afdeling havde givet et godt signalement af en af gerningsmændene. Mistanken rettede sig hurtig mod Jens Christian Dundahl. Han havde før arbejdet for tyskerne med var nu gået over til modstandsbevægelsen. Men så var det jo lige det, at faderen var landsretssagfører. Der blev truffet aftale om, at sønnen skulle eksporteres til udlandet. Og som skrevet de tre andre gerningsmænd slap også for tiltale til stor underen for den unge politifuldmægtige.

 

En uheldig invitation

Et ægtepar fra Ryesgade 85 var inviteret til selskab på Tagensvej den 17 april. Men ud for nummer 29 blev de beskudt. Og det var antagelig af dem, der havde inviteret. Manden døde på stedet, kvinden blev skudt i skulderen.

 

En uheldig orlov

Vagtværnet blev den 18. april kaldt til Tjørnegade 4 B 4. sal th. En mand var blevet dræbt ved skud i tindingen. Manden havde meldt sig til SS Viking, og var hjemme på orlov. Han fejrede sin forlovelse, da to mænd kom op, og spurgte efter slagter Olsen. De kom så indenfor og affyrede så skud mod manden, der dræbtes på stedet.

Ved midnatstid hørte beboerne eksplosioner fra Nørrebro Station. Stationens 20 tons læssekran blev ødelagt. Ligeledes blev en godsvogn, der indeholdt uniformer og fodtøj.

Den 27. april fandt man en ukendt mand, der var skudt i maven ud for Guldberggade 8.

 

Kvinde voldtaget

På Sjællandsgade kom en tysk politisoldat cyklende den 29. april omkring midnatstid. Men en pistol i hånden forlanger han legimitationskort. Han kommandere to mænd væk og trækker af med den ledsagende kvinde.

De to mænd, hvoraf den ene er kvindens mand henvender sig hos Det Danske Vagtværn i Møllegade. Her sætter man sig straks i forbindelse med Det Tyske Feltgendammeri. De kommer med det samme og sætter en stor eftersøgning i værk. Kort efter ringer fruen. Det bliver konstateret, at hun er blevet voldtaget på Nørrebrogade.

 

 

Afvist på Kommunehospitalet

Hun bliver kørt til Kommunehospitalet, hvor hun dog bliver afvist. Den vagthavende læge havde sagt:

• At hun kunne lade være med at gå ude om natten.

Efter afvisningen sørger Vagtværnet for, at hun blev undersøgt af en privat læge.

I mellem tiden var tyskeren på cyklen blevet efterlyst. I Slotsgade kommer man på sporet af tyskeren, der er ved antaste endnu en kvinde. Denne oplysning gik nu videre til Overfaldskommandoen. Det lykkedes at anholde manden. Skulderstropperne blev med det samme revet af politisoldaten, samtidig med at de slog ham med en geværkolbe. Til Vagtværnet blev det oplyst, at han ville blive skudt. Det viste sig, at manden også havde voltaget en kvinde på Østerbro.

Befrielsen

Alene i København omkom 54 mennesker i den 4. og 5. maj.

Modstandsbevægelsen havde overtaget bevogtningen, men mange var måske lidt for hurtig på aftrækkeren. I nogle tilfælde kom det til skyderier mellem tyske soldater og modstandsbevægelsen.

 

Hård modtagelse af Den Danske Brigade

Da Den Danske Brigade kom fra Sverige den 6. maj blev de godt modtaget. De havde blandt andet flødekarameller med til børnene. Men pludselig gik det galt. Fra taget i nogle bygninger på Julius Blomsgade stod der pludselig en masse hipoer og skød ned i gården på Havremarkens Skole, hvor brigaden var forsamlet.

Tre medlemmer fra brigaden blev dræbt ved aktionen, men en masse blev også såret, blandt andet nogle børn, der var blevet ramt af glaskår, da vinduerne blev smadret af skud.

 

En urolig befrielse

Vi skal helt frem til 16. maj, hvor der ikke fremkom daglige døsfald blandt modstandsbevægelsen. Men likvideringerne af folk der samarbejde med tyskerne fortsatte.

Om morgenen den 7. maj var modstandsbevægelsens tab i København opgjort til 83 dræbte og over 500 sårede. Befrielsen var bestemt ikke gratis.

 

Interessante Fakta

• Modstandsbevægelsen foretog selv de første 22.000 anholdelser
• Fra 13. maj foretog Dansk Politi 18.000 anholdelser
• De fleste af de 40.000 blev kørt rundt på åbne vogne til ”spot og spe”
• Landssvigerloven blev anvendt uanset om man havde vasket tøj for tyskerne eller været i Gestapo
• 500 af de anholdte endte med at blive dømt
• Mange var blevet sabotører to minutter over tolv
• Hen over sommeren foregik der likvideringer baseret på rygter.
• 000 tyske flygtninge opholdt sig i Danmark den 5. maj
• De tyske flygtninge kostede den danske stat 430 millioner kr. (i dag 9 milliarder kr.), tyskerne har betalt de 160 millioner kroner retur. Flygtninge levede for de flestes vedkommende under kummerlige hygiejniske forhold
• Den sidste tyske krigsforbryder blev løsladt 1953. Den sidste danske krigsforbryder blev løsladt i 1960.

Kilde:

• Se litteratur Besættelsestiden
• Diverse artikler fra Besættelsestiden på dengang.dk