Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Guld – og Sølvsmede i Tønder

August 11, 2015

Guld – og Sølvsmede i Tønder

Der har altid været mangle guld – og sølvsmede i Tønder. De velstående investerede i sølv. Men også mindre brugsgenstande blev fremstillet. Ikke alle Tønder – produkter er mærket. Men Tønder – sølv er eftertragtet i samlerkredse. Også ved Vestkysten opstod guldsmede. Deres kunder var søfolket på Rømø.

 

Tønder – sølvtøj blandt de velstillede

Allerede helt tilbage i renæssancetiden træffer vi guldsmede i Tønder. Erhvervet er lige så gammelt som byen. Allerede helt tilbage til 1491 bestemte man, at der anbringes by – og mestermærker på arbejdet, som garant for lødigheden. Men det så man nu stort på. Først i løbet af 1600 – tallet blev denne bestemmelse praktiseret. Og fra det tidspunkt ser det ud til, at man i Tønder var mere lovlydige end i resten af landet. Meget af det Tønder – sølvtøj som vi kender er mærket.

At sølvsmedehåndværket i den grad gør sig gældende i Tønder efter 1600, hænger naturligvis sammen med byens voksende velstand. Også storbønder i området investerede i sølvtøj. Men egentlig ved vi ikke så meget om, hvad gamle Tønder – mestre har præsteret.

 

Sølvtøj blev stjålet

Mange af sølv – varerne er blevet stjålet af diverse hære og omsmeltet. Indtil 1630 trækker studehandlen masser af penge til byen. Kun lidt kirkesølv rundt om i omegnens kirke fra før trediveårskrigen kan findes rundt om i omegnens kirker.

I slutningen af 1600 – tallet blomstrer byen op på ny, ikke mindst som følge af kniplingsindustrien. Dette gør Tønder til vestkystens betydeligste kulturcentrum.

 

En tredjedel var tilflyttere

Fra Borgermatriklen, der føres tilbage fra 1700 til 1865 kendes ca. 70 guldsmede. Heraf erhvervede halvdelen borgerrettigheder i kniplingsindustriens blomstringsalder.

Af 50 guldsmede fra tiden mellem 1700 og 1829 er mere end en tredjedel tilflyttede. Mange af disse kom fra det gamle land. Måske er det derfor, at det danske præg gør sig gældende i Tønder – sølvet.

 

Guldsmede ved Vestkysten

Guldsmedehåndværket var ifølge lovgivningen begrænset til købstæder og flækker, men i modsætning til i Kongeriget, var der alligevel i hertugdømmerne talrige guldsmede uden for byerne. Blandt andet var der en del langs Vadehavskysten. Deres bedste kunder var søfolkene fra Rømø.

 

Værkstederne gik i arv

I 1803 var der lige så mange guldsmede som kniplingshandlere i Tønder nemlig 11 stk. I byen har antallet af guldsmede altid været stort. Værkstederne gik i arv gennem generationer. Vi kender familierne Reimer, Hansen og Bödewadt.

En egentlig sammenslutning eller lav for guldsmede har dog ikke kunne påvises. Sådan et lav blev kun oprettet i Haderslev.

 

Bægerne dominerede

Blandt de ældre brugsgenstande domminere bægerne. Disse bestilles på bestilling med ejerens navn indgraveret. Det var en slags kapitalanbringelse.

Ja så var det også de talrige skeer, der blev brugt til bryllupsgaver. Men før 1700 – tallet synes det ikke som om, at der blev fremstillet så mange skeer og bægre. Måske havde guldsmedene arbejdet mere med smykker indtil omkring midten af 1700 – tallet.

 

Mange gaveartikler

Erik Pontoppidan tvivler i Menoza (1743) på:

  • At de gamle havde så meget sølv i kander, bæger og skåler, som der nu anvendtes på tepotter, kaffekander og deres underskåler, teflasker, sukkerskåler, sukkerbøsser, temaskiner, spølkummer, lysestager, sølvskaftede knive som mindst hvert tyvende år skal omgøres efter moden.

Den sidste oplysning giver jo en tydelig forklaring på, hvorfor der egentlig er bevaret så få sølvgenstande fra ældre tid. Men mon ikke den gode Pontoppidan har glemt følgende:

  • Flødeskeer, sukkerstænger, tobaksdåser, urkæder, salmebogsbeslag, taskebøjler, lyseakse og nålehylstre.

 

Andreas Nielsen

Når man nu skal omtale Tønders mestre ud i den ædle kunst, ja så kan vi jo af pladsmæssige grunde ikke nævne dem alle sammen.

Vi kan kigge på Andreas Nielsen. Han er født i Tønder den 2. februar 1716. Han var gift tre gange. Borgerskabet fik han i 1739. I 1784 ejer han

  • Westerstrasse mit 10 Fach Wohnhaus, 4 Fach Silverhaus (blev stavet uden b dengang) und Werkstätte und 4 Fach Stall. Han døde i 1790.

Mange af Anders Nielsens arbejder kan beskues på Tønder Museum. De har en omfattende samling af Tønder sølv.

 

Carsten Richtsens omfattende sølvsamling

Carsten Richtsen var en velhavende borgmester. Han lod udføre et sølvservice til eget brug hos sølvsmed Martin Petersen Hommelhoff. Denne borgmester har vi tidligere omtalt. Han interesserede sig meget for kultur og havde også en righoldig bogsamling.

Dette festlige service er med tiden blevet et søgt objekt for samlere.

 

  1. Præmie til Ringridning

Vi skal også nævne Povl Hansen. Han fik sit borgerskab i 1785. Han var meget produktiv og iderig. Et af hans arbejder, er en fiskeske, som har været anvendt som tredjepræmie ved en ringridning i 1815. Det må have været i selve Tønder, for landsbyerne havde næppe råd til at give så dyre præmier.

 

Hovedvandsæg

Et kapitel for sig i Tønders guldsmedekunst udgør hovedvandsæggene, som for visse typers vedkommende er lige så karakteristiske for byen som filigranarbejder. Lugtedåsen var på engang både brugs – og pyntegenstand.

 

En lugtedåse til den udkårne

Enhver ung mand med respekt for sig selv måtte ofre en lugtedåse på sin tilkommende, så hun standsmæssigt kunne vise den frem i kirken om søndagen. På Rømø indgik hovedvandsægget ligefrem som et led i kirkedragten, sammen med den sølvbeslåede salmebog.

Guldsmedene har da også ofret megen flid på disse smågenstande som på de større arbejder, som kun de rigeste havde råd til.

Forleden var der en udstilling i Tønder, hvor man kunne se maleren Noldes sølvservice.

 

Kilde: Se

  • Litteratur Tønder

Hvis du vil vide mere:

  • På vores hjemmeside har vi masser af artikler om industri og handel i Tønder, dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder