En berømt mand fra Hellevad

De siger om ham i sognet, at han er den mærkeligst mand, der nogensinde er født der. Niels Heldvad var utrolig flittig. Gennem oceaner af år udgav han en almanak. Ja han beskæftigede sig med alt fra skuespil, digte, historie, typografi til astronomi og astrologi. Tillige var han gennem to perioder præst i sognet. Han var samtidig en samfundsrevser. Og tænk, den dag i dag står der 57 titler af ham på Det Kongelige Bibliotek. Vi skal også her i artiklen dykke ned i hans strejftog i det sønderjyske.

 

Den mærkeligste mand i sognet

Hvem skulle tro, at Hellevad havde opfostret sådan en berømt mand. Ja han kunne særdels mange ting. Han var forfatter, astrolog, historiker, topograf, teolog og meget mere. Jo, han hed Niels Hansen Heldvad.

Ja man siger faktisk på egnen, at han var ”Den mærkeligste mand, dette sogn har fostret”

Han gik i skole i Flensborg, Haderslev, Lüneburg og Lübeck. Han blev student i 1586. Derefter fulgte et års ophold i de baltiske lande. Fra 1587 – 90 studerede han i Rostock.

 

Søn af en præst

Han lod sig kalde Nicolaus Heldvaderus. Hans far var præst i Hellevad, og vores hovedperson blev født på præstegården i 1564. Efter faderens død i 1590 blev han selv præst. Fra dette år begyndte han også sin omfattende almanak – produktion. Disse almanakker, skrivekalendere m.m. var både på højtysk, plattysk og dansk

Han begyndte også som vejrprofet, samfundsrevser og anekdotefortæller.

 

Ud af sognet

I 1611 måtte han forlade sognet på grund af en strid med den gottorpske kirkepræsident Joh. Von Wowern. Denne kirkepræsident blev ganske forbitret over Heldvads tydning. Han mente ikke, at hans lutherske tro var forenelig med den calvinistiske tro, som han selv stod for. Så to gang blev han fyret som præst i Hellevad.

Ved Hellevad Kirkes sydmur blev der i 1964 rejst en mindesten for bysbarnet Niels Heldvad. Og her står også, at han var præst i sognet fra 1590 til 1608 og igen fra 1610 til 1611. Grunden til, at han var præst i anden periode var, at hans forgænger, Jørgen Lund blev halshugget. Angiveligt skulle han have været med til at myrde Aabenraas borgmester.

Broderen Jens var fra 1618 – 32 borgmester i Aabenraa.

 

I Svendborg

Fra 1613 – 1615 tog han ophold i Svendborg, hvor fynske adelsmænd tog sig af ham. Det var dem, der henledte kongens opmærksomhed på ham.

Men Christian den Fjerde tog sig af Niels Heldvad. Han blev udnævnt til Kongelig Kalendariograf. Han bosatte sig derfor i København fra 1615.

Kongen kunne lide den rapmundede og satiriske præst. Han forudsagde rigets hovmester Frantz Rantzaus død. Han druknede i Rosenborg Have den dag, som Niels Heldvad havde forudsagt.

 

Han beskæftigede sig med mange ting

Niels Heldvad døde han den 28. august 1634.

I sin levetid udgav han et hav skrifter dels på tysk og dels på dansk. Han beskæftigede sig med så forskellige ting som astronomi, astrologi, teologi, moral, historie, topografi, antikviteter og restvæsen. Han var desuden salmedigter og skuespilforfatter.

Ja han skrev også digte og dramaer og et kampskrift mod Calvinismen.

Han hører til de tidligste populærvidenskabelige skribenter. Han havde et godt greb på folkelig fremstilling. Hans stil er ordrig og livlig som var krydret med ordsprog og gamle vendinger. Han var en ivrig forkæmper for en konservativ lutherdom. Han havde også en forkærlighed for Romerkirken.  

Gennem en længere årrække udgav han almanakker med tilhørende spådomme, stillede horoskoper, udsendte flyveskrifter om oversvømmelser, kometer, jordskælv og så videre. Det var efter hans mening Guds vrede, der var årsag til dette. Af samtiden var han yndet som folkeskribent og hans værker nåede en betydelig udbredelse.

Hans samling af Hellige Historier blev i 1619 udgivet i fire bind.

 

Vittig, skarp og velbegavet

Det var nok fra sin far, at han havde interessen for astrologi og astronomi. Niels Heldvad må også anses for at være historiker, selv om det måske nogle gange kneb med kildekritik.

Han var vittig, skarp og velbegavet. Og tænk, han var også direkte medvirkende til, at Christian den Fjerde nedlagde forbud mod videre udgivelser af astrologiske forudsigelser. Han var utrolig flittig, denne Niels Heldvad. Gennem 44 år udgav han disse almanakker, der foruden forudsigelser også gav gode råd.

 

57 titler på Det Kongelige Bibliotek

Hans historiske produktion omfatter først og fremmest en:

• Kurtze und einfache Beschreibung der alten und weitberümten Stadt Schlewig

Den var fra 1603. Og det var nok hans personlige forhold til byen, som fik ham til at skrive denne. Hans hustru var fra byen.

Det kan godt være at nutidens typografer er interesseret men ellers er værket som helhed ubetydelig. Hans påstande om byen er nok ikke så vederhæftige.

Tænk engang, at på Det Kongelige Bibliotek findes der i dag 57 bogtitler under hans navn. På Syddansk Universitetscenter er der 22 titler.

Niels Heldvad havde et motto:

• Frisk op i Nød, og Le, naar Djævlen er vred.

 

Begivenheder i Sønderjylland

Han skrev også et værk om landene omkring Østersøen med en fortegnelse over fyrstene i disse lande. Han skrev også nogle historiske efterretninger fra Nordeuropa i tidsrummet 1501 – 1623. Og her er det interessant at dukke ned i Sønderjyllands historie. Vi kunne såmænd har fortalt meget mere om den festlige Niels Heldvad. Men lige så interessant er det at læse hans strejftog af begivenheder i Sønderjyllands historie:

• 1517: I dette år var der en sørøver i Vesterhavet ved navn Lange Peter, en født friser, som hos sig havde 500 mand, der alle var løsagtige, letsindige, æresløse og gudløse fyre og bortdømte landsknægte. Med deres røven og plyndren har de gjort stor skade i Vesterhavet. Som felttegn havde Lange Peters skibsfolk og soldater en galge og et hjul på deres tøj.
• Sørøveren Lange Peter er hovedperson i den tønderske forfatter Wilh Lobsiens roman: Pidder Lyng.

 

• 1520: Efter at Erik af Pommerns soldater i det Herrens år 1411 havde nedbrændt sognekirken i Ønlev (Enloe)som ligger i amtet Brundlund, er bygningen af Hjordkær (Hiortkier) kirke blevet påbegyndt på Matthæi dag (21. sept.) i dette år, da bygningen i året 1522 var fuldført, har kong Christian den Anden fra de nærmest liggende sogne lagt nogle landsbyer til kirken og gjort den til sognekirke.

 

Niels Heldvad er her en førstehånds kilde, så meget mere som hans farfar var fra Søderup og hans farmor var fra Nybøl ved Hjordkær.

• 1522: Møde mellem Kong Christian den Anden og Hertug Frederik af Gottorp Stenderup mellem Flensborg og Slesvig og med kongen og den holstenske adel i Levensau nord for Kiel.

 

Begivenhederne på Urnehoved

 

• 1524: Hertug Frederiks (nu Kong Frederiks) krigsfolk har i dette år indtaget og udplyndret den lille by Aabenraa, hængt borgerne op i deres testikler og på en skændig og utugtig mådevanæret og skændet deres kvinder og børn. Thi borgere og bønder havde gjort oprør mod kong Frederik, som de overhovedet ikke ville respektere og anerkende.

 

• Bønderne havde på den tid forsamlet og bevæbnet sig, for at de igen kunne bringe deres konge, Christian den Anden, til landet og kongeværdigheden. De var også allerede rykket frem i hertugdømmet Slesvig til Urnehoved ved Toldsted.

 

• Herredsfogeden i Slogs herred ville overtale dem til at nedlægge våbnene og vende hjem og holde sig til landets herrer. På grund af denne trofasthed har kongen givet fogeden gården Hajstrup. Fra ham nedstammede lüneburgske saltjunkere ved navn Heinrichs. Deres stamfader Nis Henriksen (Nicolaus Heinrichs) var en lærd, ærlig, ubestikkelig og oprigtig mand, en ven af præsterne.

 

Næst efter Niels Heldvad var kronisten Jonas Hoyer i sin Historischer Bericht von der Stadt Flensburg (1628) den vigtigste kilde til Nis Henriksens optræden på Urnehoved landsting. Alle kilder undtagen Niels Heldvad har årstallet 1523.

Den bedste fremstilling af Nis Henriksens liv og færden er forfattet af den kyndige hjemmetyske lokalhistoriker Ludwig Andresen (Tønder) i Die Heimat i 1927. Her er en skrivelse fra Nis Henriksens sønnesøn til hertugen om begivenhederne omkring 1523.

 

Munkene blev jaget ud

• 1528: Borgerne i Slesvig har begyndt et tumultuere imod den gejstlige stand. Først har de jaget munkene ud af gråbrødreklostret og derpå delt den skønne klosterkirke i to dele med bjælker og brædder. Den øverste del har de gjort til rådhus. Men den nederste del til offentlig krostue, hvor man udskænkede øl og vin. I koret har de givet bødelen eller skarpretteren en bolig, hvilket endnu i dag kan ses.

 

• 1529 (Dyrtid) En td. Rug blev i de nordiske lande købt for 16 mk. Lybsk, mens man før kun havde givet 8 – 10 sk. Lybsk.

 

 

• 1530: Hertug Frederik har givet flensborgerne gråbrødreklosteret til anvendelse som hospital.

 

• 1532 (Omtale af Christian den Andens fængsling på Sønderborg slot)

 

Masser af stormflod og andre ulykker

• 1532: Den 2. november oversvømmede en stormflod Ditmarsken, Strandfriserne, Ejderstedt, Gøs herred, Horsbøl herred og Lille Tønder. Mange tusinde mennesker og meget kvæg omkom. I Tønder stod vandet 3 alen højt ved kirkemuren og gjorde stor skade.

 

• 1539 (Dyrtiden ophørt, nu overflod af korn)

 

• 1540: I hertugdømmet Slesvig kostede en td. Rug 6 sk. Lybsk, en td. Byg 4 sk., en td. Havre 2 sk. Og en td. Smør 1 gylden eller 24 sk.

 

• 1547: Havet gennembrød et dige i Gøs Herred

 

• 1550: (Pest i Jylland og Slesvig)

 

• 1552: I dette år blev et dige påbegyndt, som skulle strække sig fra Højer til Kær herred. Det blev fuldendt i foråret 1555.

 

• 1552: I dette år er en sluse blevet færdig øst for Tønder. Bygmesteren var en hollænder ved navn Arend Cornelius.

 

• 1554: I dette år påbegyndes og fuldføres et dige ved Kolendamm i hertugdømmet Slesvig.

 

• 1556: (Dyrtid og hungersnød)

 

• 1562: I Nordfrisland har friserne begyndt at inddige en orte land i Tønder amt ved navn Gottesgab. Arbejdet blev fuldendt i 1566. De havde lovet at skænke de fattige 1.500 mk. Lybsk, når diget var færdigt. Om nu de fattige har fået disse penge, må betvivles.

 

• 1569: I dette år har hertug Hans den Ældre bygget et hospital i Haderslev.

 

• 1575: En td. Rug koster 2 mk. Lybsk og en td. smør omkring 24 mk. Lybsk

 

Sympati for katolicismen

 

• 1575: Minoriterbroderen Ludolf Naaman, en kristen, from og gudfrygtig mand, der har oprettet det herlige gymnasium i Flensborg, er i dette år død i klosteret i Flensborg, efter at han havde bedt Davids 51. salme og Fadervor gentagende gange. Da han var papistisk, har de begravet hans legeme hos hans hund i rendestenen foran hans dør. Hans valgsprog var. ”Husk min dom, således vil den også være”.

 

Her som så mange andre steder i sit forfatterskab blotlægger Niels Heldvad en for sin tid udsædvanlig stor sympati for katolicismen, mens han altid er rede til at gøre front mod calvinismen.

Franciskaneren Lütke Naamensen var søn af en borger i Flensborg. Omkring 1528 vendte han hjem fra studier i Paris, men da lutherdommen allerede da var vidt udbredt, måtte han søge tilhold i forskellige ordensklostre, indtil han i 1544 fik tilladelse til at opholde sig i Flensborg imod at afgive løfte om at forholde sig rolig. For sin betydelige fædrene arv stiftede den gamle humanist i 1556 en latinskole i hjembyen.

• 1576: Den 25. oktober hen imod aften er over halvdelen af Aabenraa gået til grunde og nedbrændt i ilden. Dette har en pige forårsaget, idet hun af forseelse tabte et lys i tør humle.

 

• 1576: I dette år er fastlæggelsen af grænsen mellem Kong Frederik den Anden og hertug Hans den Ældre, mellem bispedømmet Ribe og amterne Haderslev og Tørning len blevet ordnet af 8 kommisærer fra hver side.

 

• Hellevad, Egvad og Bedsted overflyttedes 1564 fra Ribe til Slesvig bispestol.

 

• 1580 (Hans den Ældres død og delingen af hans død omtales)

 

• 1581: Den højbårne fyrste og herre, hertug Hans den Ældre til Holsten, en beskytter af kirke og skole (thi han plejede at sige: ”Gud give, at aldrig den nød måtte komme for mig, at jeg skal beskatte mine præster og kirketjenere) har fået en grav i koret i Slesvig domkirke.

 

• 1581: Kong Frederik overgiver til sin broder, Hertug Hans den Yngre på Sønderborg slot Ryd Kloster i Angel, kaldet Rus regis, som han i det følgende år 1582 nedriver og i stedet bygger et slot, som han kalder Lyksborg.

 

• 1581: Den 30. september skete ved aftenstide den ynkværdige store brand i byen Tønder (en fornem stad i hertugdømmet Slesvig) i hvilken fra vestsiden til kirken 300 huse gik op i luer. Vinden var i nordvest. Denne by fik i 1243 af hertug Abel den lybske stadsret.

 

• 1582 (Pest i Husum, Slesvig, Aabenraa og flere andre byer i ”den nederholstenske kreds af hertugdømmet Slesvig”).

 

• 1582 (Flækken Husum får stadsrettigheder). Der var i Husum et skønt kloster, som hertugen lod nedbryde, og i stedet byggedes der et slot.

 

• 1583 (Pesten hærger i Flensborg og Haderslev)

 

• 1584: (Den gottorpske kansler Adam Tratziger omtales i anledning af sin død). Han lod den skønne kirke på Holmen i Slesvig, der var bygget af porfyrsten, nedbryde og var en pestilens for domkirkepræsterne.

 

Rygtet om kanslerens statelige bygning skulle være rejst af sten fra Mariekirken, og at han levede på Domkapitles bekostning, er ifølge Vilh la Cour vistnok usandt.

• 1584: Frederik den Anden giver et kommunitet til skolen i Haderslev på 6.000 Rdl. af hvis renter forstanderne og nogle drenge kan få fri bespisning.

 

• 1586 (Hertug Adolf omtales udførligt i anledning af sin død. Selv om han havde tilbragt det meste af sin ungdom i udlandet, havde han dog ikke glemt at tale det holstenske, danske og frisiske sprog, så at han kunne tale med sine undersåtter i deres almindelige sprog (Han forbedrede sit hovedslot i Gottorp, byggede slottet i Tønning og i Husum).

 

• 1587: Den 1. september har det i Husum regnet med blod (!)

 

• 1592: I dette år er Terkieldus Matzøn, præst i Agerskov (Aggerskow)gået bort i sin høje alder. Han, som på samme sted har forvaltet præsteembedet og besteget prædikestolen gennem 71 år, var 105 år gammel, da Gud hentede ham fra denne verden op til sin himmelske kirke, han var klar til det sidste. To år før sin død afstod han mæt af dage, præsteembedet til en anden. Han havde med sine egne øjne set seks konger. I hele sit liv har han ikke været syg, før han gik til sengs kort før sin salige bortgang.

 

• 1595: Diderik Nacke, en fornem borgmester i Flensborg, som af sine velerhvervede godser lod opbygge et hospital ved Nørreport til byens fattigfolk, er den 23. juni i dette år sovet saligt hen og stedt til hvile i Sct. Mariekirke.

 

• 1599 – 1602 (Dyrtid)

 

• 1604: I dette år er der opsat et skønt spærværk på kirketårnet i Haderslev (hvor der tidligere kun har været et halvt tårn). Det er tækket med kobber. Provsten i Haderslev, Georg Schrøder, har stiftet værket sammen med byens borgmester Balthasar Braun.

 

Mordet på Aabenraa’ s borgmester

 

• 1610: Søndag den 22 april er borgmesteren i Aabenraa blevet skudt af en krybskytte, som dertil var købt og tinget af hans svigerforældre. Derefter opstod der lørdag den 19. maj kl. 10 formiddag en så skrækkelig ildebrand i denne by, at hele byen med undtagelse af nogle få huse i Nørregade blev fortæret af flammerne. Også både kirke og rådhus sammen med 266 gavlhuse med lader, stalde og hvad der ellers var for hånden blev lagt i aske. Man troede, at en af de sammensvorne, som havde hjulpet med at myrde borgmesteren skulle have forårsaget denne brand. Gerningsmanden er undsluppet ved flugt, men de andre har måttet udstå deres straf og er blevet rettet med sværd og hjul.

 

Borgmester Claus Esmarchs mord var iscenesat af hans svigerforældre, den tidligere amtsskriver Wolf Kalundt og hustru Margaretha, en datter af Slesvigs superintendent Paul von Eitzen. Niels Heldvad kendte for så vidt til ugerningen på nærmeste hold, idet Jørgen Lund, der sidst på året 1609 efter at Niels Heldvad var blevet fordrevet, havde holdt sit indtog som præst i Hellevad den 22. oktober 1610 blev henrettet i Flensborg som impliceret i sammensværgelsen mod Claus Esmarch. Niels Heldvad fik derefter lov til at virke endnu et år i sit kære Hellevad, indtil han i 1611 for stedse måtte forlade sin hjemstavn efter sigende fordi han havde pådraget sig den gottorpske kirkepræsident von Wowerns uforsonlige fjendskab ved at forudsige ham en ugunstig skæbne efter stjernernes stilling i fødselsøjeblikket.

• 1612: I dette år er der blevet drevet 42.000 stude ud af Danmark ned til Elben. De andre år er der ellers blevet drevet mange flere stude ud af landet til Holland foruden de, der gik ad søvejen.

 

Stormflod, myter og overtro

 

• 1615: Den 1. december har det været stormflod i hertugdømmet Slesvig, hvorved mange tusinde mennesker og meget kvæg er druknet. Da stormfloden kom om natten, er mange druknet i deres senge. Nogle mænd, kvinder og børn havde bundet sig sammen med reb og er således fundet ved bredden.

 

• I Vidding Herred er en kirke med de dødes kister skyllet bort, 168 mennesker druknet og 5 vindmøller forsvundet. I Okholm er 8 personer druknet. I Gudskoog 32 personer, i Bøking herred 5 personer. I Dedsbøl og Nibøl sogne er 205 heste foruden køer og andet kvæg druknet. I Enge er der også omkommet nogle heste og noget kvæg.

 

• På det gamle dige fra Rudbøl til Grensbøl er der ikke noget bestemt tal på de mennesker, der er druknet. I Sæd druknede 12 personer. I Tønder er broen foran slottet drevet bort, da vandet stod i portene indtil vinduerne. Volden og muren har også lidt skade på den ene side. Inde i byen har man måttet sejle i både.

 

• Ved Mortensdag i år har man i Langhorn sogn ved Bredsted set mange sælsomme syn i et hus, nemlig 9 skibe, på hvilke folk roede med lange årer, af disse er to sunket og gået under. Man har da også ved havets bred set et usædvanligt svin, som kunne skyde uden bøsse. Undertiden har det vist sig i skikkelse af en brun hest, der havde fire store tænder i munden, hvilket alt sammen har været forvarsel om denne ulykke.

 

Der Schimmelreiter

 

I et flyveskrift har Niels Heldvad fortalt om ulykken på dansk. Han fortæller yderligere, at spiret på Tønder kirke blæste ned ved denne lejlighed og at den bortskyllede sognekirkes navn var Rickelsbyl.

Sagnet om hesten har Husum – boen Theodor Storm benyttet i sin roman Der Schimmelreiter. Men nu er det ikke helt usædvanlig at folk herude ved vestkysten ved hjælp af skyformationer kan forudse vejret. Det kunne min Opa. Han var i mange år fungerende slusemester ved den gamle Højer Sluse.

• 1616: Den 5. januar var der en heftig storm. I Gottorp gik vandet over den høje bro.

 

• 1619:I ugen efter Mortensdag gjorde vandet stor skade på digerne i Frisland

 

• 1623: Dyrtid på grund af hollændernes opkøb af korn. En td. Rugmel kostede over 10 mk. Lybsk.

 

Værket, der aldrig kom

 

I slutningen af Sylva chronologica bebuder Niels Heldvad en stor Holsteinische Chronik i folieudgave. Dette arbejde skulle blandt andet indeholde en del sønderjysk materiale, som han ikke havde taget med i Sylva chronologica. Endnu i 1629 taler han om det påtænkte værk, som imidlertid aldrig så dagens lys, hvad man i nutiden kan have grund til at beklage.

 

Kilde:

• Se Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Se Litteratur Aabenraa
• Sønderjydsk Månedsskrift (diverse udgaver)
• Dansk Historisk Almanak 1775 – 76
• Holger Rørdam: Historiske Samlinger og Studier 4 (1902)
• Vor Hjemstavn (1932) (Frode Gribsvad)
• La Cour: Historikeren og Sønderjylland 1 (1941)
• Dansk Biografisk Leksikon 9 (1936)
• Sprogforeningens Almanak 1952 (Gregersen)
• V. Gregersen: Niels Heldvad (1957)
• Uwe Brodersen: Fra Bjerndrup til Hellevad (dengang.dk)

 

Hvis du vil vide mere:

Mange af de emner som Niels Heldvad berører, er også temaer, som vi har taget op i vores mange artikler på www.dengang.dk . Men det vil næsten være helt uoverskueligt, at lave en liste over alle disse artikler.