De sidste ”Gadepumper” i Tønder

36 offentlige pumper. De fire af dem fik vand fra Vidåen. Her var også et advarselsskilt. Man havde ansat en mand til at isolere disse med halm i tilfælde af frost. Men disse blev fjernet, da vandværket blev etableret. De prøjsiske statsbaner ville dog ikke være med. Men de to banegårde blev tvunget til at indføre kommunalt vand, da det de havde var sundhedsfarlig.  Matthias Lorenzen blev ansat som vand -, gas – og senere el – værksbestyrer. Han blev senere hædret, fordi han havde forhindret en katastrofe på Victoria – bryggeriet. Tænk, at vandværket holdt helt til 1980erne. I dag ses vandtårnet stadig på lang afstand. I dag kan der her beskues Wegener – stole.

36 offentlige pumper

Den 29. maj 1903 stod følgende at læse i Vestslesvigsk Tidende:

• Gadepumpen hører til det Tønder, der forsvinder. I går tog man pumpen på Torvet op, og i de følgende dage kommer turen til de andre offentlige brønde, som hidtil har været en ejendommelighed for byen, en ejendommelighed, som vi i dag ser forsvinde uden sorg, da vi har fået en erstatning i det gode, sunde drikkevand fra vandværket.

Tønder havde omkring århundredeskiftet foruden de mange private, 36 af sådanne offentlige pumper, hvoraf langt de fleste var anbragt på fortovene.

 

Et skilt med advarsel

Nogle af disse bar et skilt med påmindelse om, at vandet var sundhedsfarligt. Efterhånden var man blevet klar over, at smittekilden til de tilbagevendende tyfusepidemier måtte søges i det dårlige drikkevand.

 

Fire brønde fik vand fra Vidåen

Thorvald Petersen beretter i en interessant redegørelse om vandværkets oprettelse, at fire brønde fik deres vand direkte fra Vidåen. Når en husmor hentede vand fra en af disse, så vidste naboerne, at de i hendes hjem, skulle have ærter eller kål til middag. Vandet var blødere, så maden behøvede ikke en så lang kogetid.

 

Halm beskyttede mod frost

Ligeledes anfører han, at byen havde ansat en mand (den sidste hed Joh. Jessen), hvis opgave var at vikle pumperne godt ind i halm, når der var frost i vente.

 

5.000 mark til begyndelse af et vandværk

I september 1899 bevilligede Tønder Sparekasse 5.000 mark til dækning af udgifterne til forarbejdet ved oprettelsen af et kommunalt vandværk.

Grundstenen til dette blev nedlagt den 5. maj 1902. Den 1. januar 1903 kunne man for første gang åbne hanerne for den rindende vand. Den drivende kraft i det nye foretagende var bestyreren for Gasværket, M. Lorenzen.

 

Vandledninger til 160.000 mark

Jo, Lorentzen havde et kendskab til jordbundsforholdene på Slotsbanken. Alle vandledninger i Tønder kom til at koste 160.000 mark.

 

De prøjsiske statsbaner ville ikke være med

Der fandtes da nogle, der ikke straks ønskede at tilslutte sig vandværket. Redaktør P. Skovrøy anfører i sit blad den 17. september 1905:

• Efter at byen med kortere eller længere mellemrum havde været hjemsøgt af tyfusfarsoten, og man ikke havde fået en til vished grænsende sandsynlighed for, at byens dårlige drikkevand var hovedårsagen, besluttede man at anlægge et vandværk. Borgerskabet var enigt om at bringe ofret. Der var kun ganske få, som ikke bøjede sig for den fornuftige nødvendighed.
• Blandt disse var, højst mærkeligt, de prøjsiske statsbaner. Ingen af de to stationer blev delagtige i kommunevandet straks, først senere, at sundhedspolitiet har erklæret stationens drikkevand for farligt. Følgen af den sildige beslutning er, at banevæsenet selv må betale anlægget, en udgift på et par tusinde mark, samt at markedsgæsterne i går måtte balancere mellem afgrunde og vade i snavs for at komme fra og til stationerne.

 

Eget elektricitetsværk

I 1910 fik Tønder også sit eget elektricitetsværk. Dette blev selvfølgelig også lagt under Lorentzens virke. Krigen kom, og der var meget trange kår. Medarbejderne var kaldt i krigstjeneste. Selv under krigens meget trange kår, hvor der var mangel på kul og olie, blev Tønder den eneste by i provinsen, der uden stop, kunne levere gas, lys og varme. På sin energiske måde sørgede Lorenzen for en rettidig forsyning af brændsel til motorerne.

 

Lorentzen hindrede en katastrofe

Måske burde vi lige anføre, at Lorentzen i 1908 blev hædrende omtalt af regeringspræsidenten i Slesvig i det officielle Amtsblatt, fordi han under en modig og fagkyndig indgriben under en truende kedeleksplosion på Viktoriabyggeriet forhindrede en ulykke, der kunne have kostet menneskeliv og forvoldt stor materiel skade.

I 1923 forlod han sit lille kongerige på Slotsbanken.

 

Vandtårnet kan ses på afstand

På lang afstand kan man se vandtårnet. Og tænk engang det og vandværket blev brugt helt til 1980. Bedre pumpemetoder gjorde tårnet overflødigt. Så stod dette tårn ellers ubenyttet hen i 15 år.

 

Tønder – knægten Wegeners udstilling

I 1994 skænkede A ,P. Møller og Hustru Chastine Mc – Kinney Møllers Fond til almene formål midler til en renovering og ombygning af vandtårnet. Nu er den så blevet en del af museerne, og i 1995 blev det renoverede vandtårn indviet af Hendes Majestæt Dronning Ingrid.

Her kan du så i dag se Tønder – drengen, Hans J. Wegners berømte stole.

Det gamle Pumpehus er også blevet renoveret. Det bliver brugt til konference – og udstillingsrum.

Kilde: Se

• Litteratur Tønder

Hvis du vil vide mere: På vores side har vi 185 artikler fra Det Gamle Tønder