På Tondern Station

Vi bringer nok engang det berømte digt ” Paa Tondern Station” af Johannes Buchholst. Vi ser også på, hvorfor han skrev digtet. I kortege kørte de tyske lokomotiver hjem. Da kassen blev overdraget til danskerne i juni 1920 var den tom. En del af det tyske personale kunne man godt bruge. Men de tysk – sprogede skilte blev pillet ned. Og så kom militærorkesteret til at spille de danske nationalmelodi, selv om de ikke måtte. Se her hvordan?

I marts 1920 i Tønder

Vi skal kigge på det nok efterhånden berømte digt, skrevet af Johannes Buchholtz. Men hvem var han egentlig digteren bag dette digt? Ja det handler om, dengang at jernbanedriften igen blev dansk.

Johannes Buchholtz var sekretær for Statsbanernes Distriktschef, C.C. Wissenbach. I marts 1920 foretog disse to den første orienterende rejse til den vestlige del af Sønderjylland. De boede på Hotel Tønder. Der blev fabrikeret nogle informationer, som blev uddelt til jernbanepersonalet. Heri blev også nævnt, hvornår Distriktschefen fra Struer kunne træffes.

Spændinger i luften

Der var lidt spændinger i luften og rygterne svirrede. Der blev sagt, at den tyske regering havde forbudt personalet, at have noget med danskerne at gøre. Men der var dog ikke nogle problemer. Jernbanefolkene stod nærmest i kø den pågældende morgen.

Stationsforstander i Jerusalem

Distriktschefen sad for bordenden. En efter en kom det tyske personale ind i deres bedste uniform. Ja nogle af dem havde endda en sabel ved siden. Et skema skulle udfyldes. Derefter skulle hver enkelt så bedømmes.

• Hvad har de været?
• Ja sidst har jeg jo egentlig været stationsforstander
• Hvor da?
• I Jerusalem, svarede manden. Han havde gjort krigstjeneste i Palæstina.

Kan kun tale, som vi gør hernede

Flere af de fremmødte bar sår og mærker fra krigen. En lettede et bind til side, og viste, at han havde et stort hul i hjerneskallen.

Alle fik stillet spørgsmålet, om de kunne tale dansk. Svaret var i mange tilfælde overraskende:

• Nej jeg kan kun tale sådan, som vi taler hernede
• Jamen, det er jo dansk
• Nåh ja, men ikke rigtig dansk.

De skulle ikke jages bort

Det var flere, der brast i gråd, da der blev sagt:

• Ja tak, vi kan bruge dem ved De Danske Statsbaner, så snart overtagelsen er sket.

Spændingen var udløst. De skulle ikke bare jages bort.

Midt i juni var de to atter i Tønder. Det trak ud med overtagelsen. Hele tiden hed det sig: I morgen. Det danske personale boede rundt om på hotellerne. Maden var jo såmænd glimrende, men i længden var det lidt trættende at skulle gå rundt i lediggang.

Det var ikke Nationalsangen – og dog!

En dag spillede det danske militærorkester i Tønder Anlæg. En af numrene var Ouverturen til Elverhøj. I denne forekommer som bekendt den danske nationalsang.  Men i Sønderjylland måtte man ikke spille nationalsangen før den egentlige Genforening havde fundet sted.

Man mente, at man så skulle springe det stykke over, hvor Kong Christian forekom. Men pludselig bragede kongesangen løs. Soldaterne sprang op og hilste. De dansksindede civilister tog hatten af. De tyske tilhører blev nærmest helt forskrækkede. De vidste ikke rigtig, hvad der skete. I begyndelsen tog de også hatten af, men den kom dog hurtig på igen.

Regimentschefen havde fundet en smart måde at spille nationalsangen uden at forbuddet blev overtrådt.

Vi kommer igen – om 5 år

Og så endelig en morgen, blev hele Tønder vækket ved en djævelsk tudekoncert. Det var de tyske lokomotiver, der i samlet flok tog syd på. Forinden satte dampfløjterne i gang i adskillige minutter. De fleste lokomotivførere havde på siden af deres maskiner skrevet:

• Vi kommer igen om 5 Aar

Tyskerne havde ikke lyst til at feste

Ved midnatstide mellem den 16. og 17. juni 1920 fandt overtagelsen sted. Den tyske stationsforstander afleverede kassen til den danske. Selvfølgelig var kassen tom – det var jo en formsag.

Der blev drukket et glas portvin. Begge parter var høflige. Ingen hadefuldhed og intet overmod. Men der var nok resignation at spore på den ene side.

En flok damer fra byen kom med røde og hvide roser, og så trak tyskerne sig tilbage. Deres gerning var endt. At de ikke havde lyst til at feste, kan man jo godt forstå.

Næsten alt manglede

Stationslokalerne var i en tarvelig forfatning. Tyskerne havde kæmpet i fire år. Al disponibel arbejdskraft var gået til hæren. Næsten alt manglede.

Plakater der sad oven på hinanden i tykke lag blev revet ned. Gulve blev skrubbet, vægge blev vasket. Skrøbelige borde, stole og skabe blev båret ud. Flunkende nyt inventar og nye pakvogne holdt deres indtog.

Lågen mellem station og publikum blev taget bort. Nu kunne man frit gå ind på stationen. En tysk station blev dansk. De gamle reglementer var ikke det papir værd, hvorpå de var skrevet. Nu gjaldt det noget helt andet.

Det berømte digt

For sekretæren var det en kæmpe oplevelse, derfor skrev han dette digt:

Paa Tondern Station

• I denne slørede Juninat

Var Luften fredfyldt og lun

Over Tondern 1ste Perron

Fløj Flagermus bløde som Dun

 

• Fra denne stille grønne Marsk

Kun et langeligt Brøl af en Ko

Men paa Tonderns 1ste Perron

brødes den natlige Ro

 

• Danske Jernbanemænd

Med funklende Huer paa Sned

Satte besluttet en Stige til

Og tog tyske Skilte ned.

 

• Ikke en Sabel rasled`

Gennem den natlige Fred

Man rejste bare en Stige

Og tog nogle Skilte ned

 

• Verden har mange Sprog

Men dansk det er nu mit

Forunderligt – over 1ste Perron

Stod Tønder i rødt og hvidt

 

• Sagte, som Plov vender Muld

Eller Bøg strækker Roden i Jord,

Strakte mit Land sin Rod,

Saa langt som de Danske bor

 

Kilde: Se

• Litteratur Tønder
• Sønderjydsk Månedsskrift

Hvis du vil vide mere: Om Jernbane i Sønderjylland m.m.

• Tog til Tønder
• Sagaen om Lokomotivfører Anders Andersen, Tønder
• En bane gennem Tønder
• En jernbanestrækning i Sydslesvig
• Sidste tog fra Højer
• Tog til Aabenraa
• Æ Kleinbahn i Aabenraa Amt
• Et gammelt Jernbaneprojekt

Hvis du vil vide mere: Om Genforeningen

• Kongens Hvide Hest
• Mere om Kongens hvide hest
• Pigen fra Højer
• Genforeningen i Bov Sogn
• Heimatfest i Tønder 1921
• Tønder omkring 1920
• Militæret i Tønder 1910 – 1930
• Købmandsslægten Olufsen i Tønder
• Tønder mellem dansk og tysk
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• Da Tønder igen blev Dansk
• Ned med de dansksindede
• Sønderjylland i knibe
• Sønderjyder i København