Soldater i Løgumkloster

Det var ikke let for den lille by at leve med soldaterne. Der blev begået mange kriminelle handlinger. Ja egentlig er det ikke mange, der ved, at Løgumkloster engang var garnisonsby. Og bønderne måtte efterkomme diverse ordre, om at levere mad til soldaterne. Og så skulle de også indkvarteres. Det vil sige, at efterfølgende blev der bygget en barakby til soldaterne, men denne brændte efter få års forløb. Og soldaterne – ja et par stykker deserterede

 

Fra 1700 til 1725

Det er sikkert ikke mange, der ved det. Men Løgumkloster har engang været garnisonsby. Det er godt nok en del år siden. Men hele området var dengang præget af det militære liv. Ja tænk, at en så afsides og lille by skulle have en militær belægning.

Fra cirka 1700 til 1725 var der indkvarteret lejetropper i byen. Disse var ikke altid let at få styr på, og de var indkvarteret i private hjem. Dette skabte ofte problemer med befolkningen.

 

Skibet var forsinket – uheldigt for desertøren

En musketer i byen ville deserterer, og tog med en kniplingshandler til Hamborg. Denne skulle videre til Holland og lave forretninger. Han tog så soldaten med til havnen i Hamborg, hvor han skulle indskibes.

Men uheldigvis var dette blevet opdaget af kompagniet i Løgumkloster, så en underofficer tog bagefter. Og uheldigvis var det skib, som soldaten skulle med forsinket. Så det lykkedes lige, at få fat i desertøren. Han blev taget med tilbage til Løgumkloster, hvor han kom i krigsforhør. Her blev han dog benådet.

Måske har sagen noget at gøre med nogle tyverier. Klager gik også ud over overfald samt voldtægter. En kone søger om fritagelse for indkvartering, da en kaptajn med hele sin familie har indlogeret sig.

 

Der skulle leveres foder til soldaterne

Fra Landeby og Løjtved klages der over, at indkvarterede heste jages på græs på private marker.

Bønderne i området måtte også lide under indkvarteringen. Således lyder en ordre, at de skal levere 150 pund oksekød, 4 tdr. rug og 4 tdr. havre.

 

Landstormen

Ved siden af selve militæret, havde befolkningen et velorganiseret hjemmeværn. Det blev oprettet i 1813 i samarbejde med militæret. Der var indregistreret 200 værnepligtige i alderen 17 – 70 år. Disse blev delt i fire afdelinger. Man havde pligt til at udføre landstormetjeneste. Våbnene bestod af pigge, som mandskabet selv måtte medbringe.

 

I 1742 kom der nye soldater

Efter at lejetropperne havde forladt Løgumkloster, så det ud til, at der gik nogle år uden militær i byen. I 1742 kom der dog en bataljon af Randers – kyrasserer. Det var hovedsagelig danskere. Officererne boede på slottet. Officerernes heste var i den periode opstaldet i klosterets kapitelsal.

 

Henrettelse og kirkebod

Mandstugten har i den tid været meget streng. En soldat, Christian Martensen blev henrettet på galgebakken syd for byen, fordi han i skinsyge havde dræbt en kammerat. Endog kirkebod er blevet brugt over for en kyrasser og en kvinde for utugt.

I 1762 afløstes kyrassererene af tredje jyske dragonregiment. Der blev bygget militærbarakker, som nedbrændte i 1772. Lederen, løjtnant Gagnel slog sig ned som borger i byen. Han var åbenbart meget velstående. Han har således skænket døbefonten til kirken.

 

Soldater til 1794

I 1774 blev garnisonen ændret til militærtropper. Denne ordning skulle have varet i 20 år, altså hen til 1794, hvorefter den blev ophævet. Militæret flyttede fra byen, og siden har Løgumkloster aldrig haft militær i byen.

 

Deserterede med kone og barn

I den sidste periode var der en dragon Fillipsen, der blev gift med en datter af portner Hans Hansen, Magdalene Hansdatter. Han havde dog ikke ro til at blive i den lille garnisonsby. Udlængsel fik magt over ham. En nat da han stod på vagt, deserterede han bort med kone og barn. Og så forsvandt han ud i den vide verden.

 

Han gjorde Løgumkloster ære

Datteren af dette ægteskab blev senere gift med en bolsmand og glarmester Andreas Riis. Han stammede fra Bornholm og blev senere en af Løgumklosters agtværdige borgere.

En søn af dette ægteskab blev senere missionær på guldkysten i Afrika. Han gjorde sin by og sit land ære. Men se dette er en helt anden historie og kan læses i C.H. Friis: Andreas Riis/ Lohse 1932.

 

Kilde: Se

• Litteratur Løgumkloster (under udarbejdelse)
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Litteratur Tønder
• Sønderjyske Årbøger
• Sønderjysk Månedsskrift

Hvis du vil læse mere om: Løgumkloster – se her:

• Løgumkloster – nordøst for Tønder
• Et kloster – 15 km fra Tønder