Tilhuggede kampsten
Dengang var der glatte tilhuggede kampsten i hovedgaderne. I alle sidegader var der de runde toppede brosten. Forretningsvinduerne i Haderslev var dengang også betydelig mindre end i dag. Det betød mange mørke butikker. Meget typisk for Haderslev var de mange trapper, der fra gaden førte op til forretningerne. Det kunne ses hos købmand Viggo Jensen, Kul – og Kokskompagniet, C.A. Petersen m.m.

Gasbelysning i gaderne
Dengang var der mange gadespejle, vindueskiggere eller spioner på næsten alle huse. Bag spejlet sås et par stirrende øjne. Så meget skete det jo heller ikke i Haderslev dengang, så det gjaldt at få det hele med.
Allerede før 1900 var der gasbelysning i gaderne. Men gaslygterne stod nu ret lang fra hinanden. Så der blev kun spredt ganske lidt lys ud på gaden. I mørkningstiden gik lygtetænderen rundt med sin lange stang. Foroven var der anbragt en krog. Gashanen oppe i lygten var forsynet med en ring, der så kunne trækkes op til fuldt blus.
Næste morgen blev hanen næsten helt lukket igen. Hele dagen igennem brændte der kun en ganske lille vågeflamme. Var denne flamme gået ud, f.eks. i stormvejr, kunne den tændes ved hjælp af en lysprås, der var anbragt i enden af lygtetænderens lange stang.
Men ak, dengang var der også slemme gadedrenge. De kravlede op til gaslampen og slukkede for lyset lige efter, at lygtetænderen havde tændt lampen. Om morgenen kunne disse gadedrenge finde på, at tænde lampen for fuld blus, efter at lygtetænderen havde lukket ned for lampen.
Og fik man så fart i disse skarnsunger, ja så var det skolen, der skulle stå for afstraffelsen. Og det skete selvfølgelig med spanskrøret.

Trafikken larmede – også dengang
Man skulle næsten ikke tro, men dengang var der også masser af trafikstøj. Når de tungt læssede vogne rullede over gadens toppede brosten, så kunne det sandelig høres. Der var ikke noget der hed gummihjul.
I sidegaderne med de ujævne brosten rystede husene, når vognene kørte forbi. Særlig slem var vognstøjen i den nuværende Laurids Skausgade. Dengang var denne gade en hullet landevej uden fortove.
Dengang hed gaden Ringgade. Men den blev kaldt Arbejdsgårdsvej, fordi fattig – eller arbejdsgården lå der. Her var også plejehjem, seminariets øvelsesskole, den senere eksternatskole.
Hver gang kornfirmaet Speth’s tunge vogne kom raslende forbi, måtte børnene simpelthen holde op med at skrive.

Store nybygninger
Nybygninger af større format kunne man ikke finde ind i bykernen. Den bygning, hvor senere Anker Holst Skoforretning og Engels Konfektionsfabrik befandt sig, blev bygget i 1902. Det var en ganske imponerende tre – etagers forretningsejendom, indehaveren af firmaet Brincken etablerede. Det var et særsyn i Haderslev.
Forretningen omfattede isenkram og boligudstyr. Når nu Brincken dengang vovede så stort et byggeri, hang det sammen med opgangstider i 1890erne og omkring 1900.

Thedes Kro
En anden nybygning i Nørregade vakte også røre dengang. Det var ejeren af Thedes Kro, der dengang lod opføre byens flotteste hus. Ja tænk lejlighederne her kostede hele 500 Mk. Om året. Man sagde dengang:
– Å forlang så møj for en lejlehe, det æ da helt græsle, det va it få møj, te Thede bløv sidn med de hus å it ku få lejet ue.
I Storegade byggede isenkræmmer Hermann Frees sit store anselige hus med forretning i stueetagen. Før lå her en lav bygning, hvor der også lå en isenkræmmerbutik.

En redder fra Haderslev
Gamle anselige bygninger må vi ikke glemme. C.A. Petersens forretningsbygning i Storegade omfattede kolonial -, isenkram – og manufakturvarer, samt jern og brændsel. Den gamle C. A. Petersen var korresponderende skibsredder for et helt Haderslev rederi. Aktionærerne fandtes mellem byens større købmænd og nogle af omegnens større gårdejere. Disse skibe anløb sjældent eller måske aldrig Haderslev.
Slotsgade havde storhed over sig
Vi skal da også nævne Slotsgade og Jomfrustien. Mange af husene i Slotsgade havde ret store haver, der strakte sig helt ned til Jomfrustien. Slotsgade havde storhed over sig. Her var oprindelig pæne patricierhuse med store lejligheder, der var højloftede.

Jomfrustien var virkelig en sti
Jomfrustien var engang brolagt til Allégade. Men ellers var Jomfrustien en sti ned til havnen. Den var egnet for små spadsereture for små jomfruer med og uden mandelig ledsagelse ned til havnen. Men det var nu næppe derfor, at stien fik sit navn. For dette navn går igen i flere byer.
At stien blev brolagt i1890erne skyldes sikkert, at man skulle have en trafikåre ned til godshavnen. På sydsiden opstod der enkelte huse. På hjørnet af Jomfrustien og Allégade lå et lavt bindingsværkshus. Her kom senere Andersens bageri til at ligge. Ja så kom også Missionshotellet. Men det blev først bygget efter, at amtsbanen var bygget lige overfor.
Så kom også Frimurerlogens Have. Der var langt hen til købmand Sørensens butik. Tænk her var også engang en hestetravbane. Her havde en hestehandler også sin store hestestald.

Klar suppe med boller
Bag ved denne lå der i Slotsgade en gammel kro. Men den blev lukket i begyndelsen af 1900 – tallet. Ejeren, den senere brandmajor Nis Juhl byggede en stor ejendom på Jomfrustien med restaurant. Har kunne man finde byens næststørste sal med scene.
På hjørnet af Nørregade og Jomfrustien lå der dengang en af byens største kroer ejet af gæstgiver Ravn. Her lå senere Haderslev Bank. Fra kroen hen til Teaterstien var der et plankeværk. Bag denne lå en række staldbygninger med heste og kvæg. Her var der gang i den på markedsdage.
På kroen hos gæstgiver Ravn var der ligeledes gang i den på torvedage. På torvedage blev der serveret:
– Klar suppe med mel -, brød – og kødboller m.m. samt suppekød med peberrodssovs.
Så fulgte der ellers store Gewesener med i købet.

Rester af Hertug Hans Kanal
Det omtalte plankeværk fortsatte et stykke om ad Teaterstien. Denne sti løb langs den gamle Teaterhave. Den brolagte Jomfrusti fortsatte ved Allégade med store bøgetræer på begge sider helt ned til Lindedal. Området nede ved havnen og omkring havnemesterens hus så helt anderledes ud dengang. Omtrent der, hvor sømandshjemmet havde til huse, gik der en bro over en bred grøft, der førte fra fjorden, lige forbi havnemesterens bygning.
Det var resterne af den kanal, Hertug Hans lod grave som det nordlige værn for sin borg, Hansborg. Denne kanal har sandsynligvis fortsat langs med Jomfrustien og end i Dammen. Efterhånden forsvandt denne grøft.

Børnenes leg i ”Urskoven”
Både de store og de små bebyggelser på begge sider af Lindedal er bygget lige før og efter 1900. De blev i vid udstrækning benyttet som boliger for amtsbanepersonalet.
Der hvor den østligste del af havnen er, var dengang et ganske lavt, fladt og sumpet terræn. Her voksede også en masse siv. Det var en god tumleplads for byens drenge. Man kaldte stedet for urskoven. Her blev der leget indianer og udkæmpet mange drabelig slag mellem forskellige stammer.
Lige her i nærheden lå også lave arealer, hvor amtsbanestrækningen til Christiansfeld gik. Det skete da også, at skinnerne blev oversvømmet ved stormflod.

Amtsbanestationen
Amtsbanestationen blev placeret ved Jomfrustien. Dette betød en forskydning af forretningskvarteret. Inden banen var Naffet og Slotsgrunden et sted med mange forretninger og gæstgiverier. Når man kom nord fra ad Åstrupvej for at svinge ned mod havneterrænet og spænde fra på Naffet eller Skibbrogade eller på Slotsgrunden handlede man ofte hos kvarterets købmænd.
Efter amtsbanens fremkomst kom den store invasion fra landet østpå om mandagen ind til Jomfrustien og til Sønderbro. Storegade fik ingen fordel af amtsbanegårdens placering på Jomfrustien. Gaden mistede noget af sin betydning som forretningsgade.
I den sydlige del af byen inklusive Torvet var der omkring 1915 cirka 12 gæstgivergårde. I byens udkant var der kun spredt bebyggelse.

Tivoli i Haderslev
På Christiansfeldvej var der på vestsiden kun kasernen og et par enkelte huse. På østsiden var der byens sygehus og den nu for længst nedlagte kro, Skulderbladet. Her var også Katrinehjemmet. Jo og dengang var her Tivoli, som var en meget populær restaurant. Om sommeren var der koncert i havens musikpavillon. Næsten hver søndag aften var her dans. Efter 1920 førte Tivoli en hensyngende tilværelse. Til sidst endte den som Realskole.

Ude ved Fuglsang
Vores vandretur dengang kan så fortsætte ud ad Ribe Landevej. Det vil sige, at dengang kaldte man gaden for Gammel Haderslevvej. Der lå Fuglsangs maltfabrik og bryggeriet. Men inden vi kom der ud havde vi passeret æ landrådsamt. Og så kom det til at hedde Stiftamtet. Jo der var her der Königliche Landrat residerede.
Ud til Johannesdal og Bøghoved var der kun få bygninger. Yderkvarterer som Erlev og Gammel Haderslev var slet ikke indlemmet i byen.

En lærer måtte spørge om lov
En seminarielærer måtte så sent som i 1912 bede regeringen i Slesvig om tilladelse til at bygge et hus i Damgade. Han havde som seminarielærer pligt til at bo i byen, og dengang hørte Damgade ikke med til Haderslev.

Gasbelysning indenfor
Omkring 1900 brugte de fleste hjem petroleumslamper. Men gasbelysningen havde holdt sit indtog. I Danevirke kunne man i forbindelse med en lejlighed se følgende tilføjelse, Der findes moderne gasbelysning.

Ikke mange brugte elektricitet
Måske skal det nævnes, at elektricitetsværket stammer fra ca. 1900, men der var meget få, der brugte elektrisk lys. Maltfabrikken Fuglsang havde fået installeret elektrisk lys i haven. Det så festligt ud. Man nød det også ude fra Dammen.

Kun Fuglsang Øl
Haderslev har altid været en god handelsby med et godt opland. Stationskroerne måtte kun sælge Fuglsang øl, dengang. Men det gør jo ikke noget. I dag er der masser af gode Fuglsang øl.

Industriforetagender
Af andre industriforetagender kan nævnes Haderslev maskinfabrik på hjørnet af Allegade og Naffet. Lige over for lå et jernstøberi, der var tilknyttet maskinfabrikken. Her kom senere H. Christensens Tømmerhandel.
Da den tyske storindustri var i sin stærkeste udvikling i 1890erne smuldrede de små industrier i provinsen. Maskinfabrikken smuldrede mere og mere. Ikke så få arbejdere mistede deres eksistensgrundlag. Heldigvis kunne et nyt reparationsværksted for amtsbanerne opsuge en del af den ledige arbejdskraft.
På hjørnet af Storegade og gaden ned til Dammen lå en tobaksfabrik. Har var også mange kvinder ansat. Fabrikkens produkter var kendte og velansete, ikke mindst Haderslev Skrå. Men heller ikke denne fabrik kunne klare sig i længden.
Ja så var der også Pølsefabrik, Brødfabrik og den ofte ildelugtende Benmelsfabrik. Her blev der af knogler og ben fremstillet kunstgødning m.m.
Lærerdrengen skulle selv betale
Ja på Naffet var der klejnsmedemester Petersens vægtefabrik. Hans vægte havde særdeles godt ry. Det var ikke let at komme i lære her. Man sagde, at et ikke helt lille beløb hjalp på dette. Og lærerdrengen skulle selv betale for kost og logi.

Skolelivet
Her i år 1900 var der i byen tre kommunale skoler, Frederiksskolen i Nørregade som var drengeskole, Wilhelmineskolen i Præstegade som var pigeskole. I Laurids Skausgade lå den kommunale pige – mellemskole.
Får år efter 1900 blev Louiseskolen på Louisevej bygget. I Slagtergade lå Gammel Haderslev Skole en fælleskole for drenge og piger.
Få år før Første Verdenskrig kom endnu en højere pigeskole til byen. Den lå på hjørnet af Gåskærvej og Svinget. Her kunne man tage das Abitur, som kunne sidestilles med studentereksamen.
Så skal vi da ikke glemme Katedralskolen eller Latinskolen. Fra hele Sønderjylland kom der elever til denne skole, og det tjente byens pensionater godt på. Mange kom med amtsbanen, og de lagde ikke så få penge i byen.
Lærerseminariets elever var også næsten alle bosat i byen i deres studietid. Også disse var en økonomisk gevinst for byens handlende og pensionater.

Kasernens kantine havde størst omsætning – af øl
Jo så var det jo soldaterne som havde en økonomisk betydning for byens restauranter og købmænd. Der lå ca. 500 mand i fredstid – en bataljon infanteri på kasernen. Omkring år 1900 fik de en beskeden løn på 12 pfenning. Noget senere var det dog 19 pfenning om dagen. Ja befalingsmændene havde nok en større købekraft.
Men man sagde ude i byen at kasernes kantine havde byens største omsætning af øl.

Rimelige Billetpriser
Med amtsbanerne fik flere mulighed for at komme til Haderslev. Selv om pengene var små, så var billetprisen rimmelig. Til daglig havde toget til Christiansfeld kun to passagervogne med. Men på torvedagene om mandagen, så måtte man indsætte yderligere to vogne.

Orbesen og Hundevadt
Men en del gårdejere foretrak dog stadig at komme kørende i flotte vogne med raske, fine heste. Ja om vinteren, kom der også fine kaner i snevejr ind til byen. Nye store forretninger blev etableret, blandt andet Orbesen og Hundevadt. Sidstnævnte flyttede i 1906 til Bispegade. Her indrettede Anton Hundevadt sen. En efter tidens forhold meget moderne forretning med store udstillingsvinduer. Ejendommen blev i 1939 moderniseret. I 1944 blev den udbombet, men på brandtomten blev der opført en ny moderne forretningsejendom.
Torvemarked
Jo der var gang i Haderslev, når der var Torvemarked. Der var kvæg – og grisemarked på pladsen ved Graverne. Grøntorvet havde sin plads på Søndertorv (æ Syndermærken). Her mødte landboerne frem med smør, ost, æg, grøntsager, kartofler, røgede pølser, skinke, frugt, tørv, men sjældent blomster.

Man skulle smage på varerne
Mange handlende kom trækkende med deres små vogne. Nogle havde dog en lille islænder spændt for vognen. Andre kom ind med amtsbanen slæbende på tunge kurve. På tovet forsøgte en enlig betjent for at holde en smal kørebane fri over midten af pladsen. Her kom så byfruerne og foretog deres indkøb efter at have pruttet om prisen. Mange af de lidt rigere furer havde deres pige med. Hun havde som oftest et lille hvidt forklæde på og en lille kappe på hovedet.
En rigtig frue kunne ikke selv bære varerne hjem. Ja nogle af dem havde medbragt en lille benske, og skulle smage på varerne, inden de blev købt.
Med amtsbanerne kørte også budkonerne og budmændene. De købte ind i stor stil for hele landsbyen. Og så måtte toget pænt vente til de havde afregnet langs stationerne.

Amtsbanen i vanskeligheder
Det kvæg, der blev sendt på markedet i Haderslev, kom til dels med banen eller i løsdrift ind til byen. Ofte havde amtsbanernes små lokomotiver vanskeligt ved at slæbe de lange kombinerede person – og godstog ad de stejle strækninger her på østkysten. Særlig en stejl strækning gennem en skov i løvfaldstiden kunne være en udfordring. Ikke så sjældent måtte halvdelen af togstammen kobles fra og efterlades på den åbne strækning. Så kørte man den forreste del hen på stationen. Lokomotivet blev så koblet fra for derefter at hente resten af vognene. Der skulle ikke ret meget sne til, inden driften blev indstillet.

Gøgl af enhver art
Mikkelsmarked om efteråret var ret stor. Pladsen ved Graverne var fyldt op med gøgl af enhver art. Her var karruseller. Luftgynger, skydetelte, loppeteateret, tryllekunstneren ja selv en biograf var her. Der blev vist amerikanske film med meget grov komik. Under forestillingen skete det ofte, at filmen gik i stykker og måtte lappes sammen.
På hjørnet af markedspladsen og Graverne langs Sparekassens nybygning lå hvert år det store telt med Nürnberger Kram, mest legetøj til ganske billige priser. Ja man kunne sagtens finde et stykke legetøj til 10 pfenning.
Søndertorv var fyldt med slagsboder, hvor der kunne fås, Manufakturvarer, isenkram, køkkenudstyr, kniplinger, fodtøj. Sidstnævnte blev faldbudt fra telte i Apotekergade. De stod på fortovet langs kirken. Skotøjet kom fra byen Pretz i Holsten.
Da der ikke var plads til kvæget på pladsen ved Graverne, stod dyrene i to lange rækker i Nørregade – fra hjørnet ved Sparekassen helt op til Gammelting. Gæstgivergårdenes stalde var fyldt med kvæg.
På de store markedsdage var der masser af berusede mennesker i gaderne. De få politibetjente, der var til rådighed Havde besvær med at styre løjerne. Det var ikke usædvanlig, at de hårdest ramte lå i rendestenene for at sove deres rus ud.

Der var mindst 40 kroer
Der var mindst fyrre kroer i Haderslev dengang. På hjørnet af Torvet og Nørregade lå Concordia. Det var vel nok byens største etablissement med to sale, stor restaurant og flere mindre selskabslokaler. Hver aften var der optræden af sangerinde og varitéunderholdning.
Nu var det ikke så dyrt at gå på kro dengang. En kaffepunch koster 15 pfenning. Et lille glas øl kostede 10 pf. Et rigtigt glas øl kostede 15 pf. De fleste krofolk ejede ofte marker uden for byen. De holdt svin m.m. Mange var grisehandlere og kvæghandlere.

Talrige foreningsballer
Omkring 1900 var der endnu ingen biograf. Første nogle år senere kom der to faste biografer. Senere blev der også vist levende billeder i teatret.
Hele året igennem var der mindst tre steder i byen talrige foreningsballer. Man kunne sagtens få adgang til disse. Typisk for den tid var Bierstunde. Det var mellem klokken 17 og 18.
Ja og så var det jo også Harmonien. Her havde kun medlemmer adgang. Og det var en dansk klub. Her gjaldt det om, at overholde reglerne, ellers skulle de prøjsiske myndigheder gerne lukke lokaliteterne. Særlig om søndagen forsamlede danske borgere sig her.

Damernes underholdning
I Højskolehjemmets smukke have samledes damekorts – spilleklubber eller en anden kreds af damer til en kop kaffe. Men der var også et par andre udflugtssteder i området der tiltrak damerne.
Et yndet traktørsted var også Johannesdal beliggende på Ribe Landevej på nordsiden af Dammen over for Æ Holme. Så sent som i 1920 sad der masser af damer og spillede kort i Johannesdals have.

Standarden var ikke høj på teatret
Teatret i Haderslev var ikke den store succes. Skuepillerne talte kun tysk, og standarden var hvis ikke så højt. Men dilletant – forestillingerne tre – fire gange om året samlede mange tilskuere.

Masser af aktiviteter ved Dammen
Nede ved Dammen foregik der masser af aktiviteter. Man kunne leje robåd eller tage med udflugtsbåden. Her var også sejlbåde på den smukke sø. Mange badede også her, uanfægtet at kloakkerne blev udledt i den.
På store både ude på Dammen spillede musikkorpset. Både omkring var oplyste. Og det samme var det i haverne ned til Dammen. Jo, det var et flot syn dengang.
Om vinteren kunne man nyde skøjteløn på isen. Og der blev også afholdt isfester med musik, hvor der på isen også var anbragt drikkeboder og boder med pølser.
Med passagerbåden
I Haderslev var der også en mindre passagerbåd, der sejlede til Sverdrup, Årøsund, Assens, Fåborg og Fænø. Om søndagen var der musik om bord. Her var også restaurant og dette bidrog så til at gøre turen ekstra hyggelig.

Kagekonerne
Det var dengang, der var dagvogne, en slags rutebiler. De eneste, der fik lov til at køre gratis med, var kagekonerne. De dækkede hver deres område. De hentede forsyninger inde i Haderslev, blandt andet sukkerkringler til 5 pf. Stykket, småkager og kavringer eller boller. De transporterede varerne i store kurve dækket af voksdug og ophængt i åg. Så gik de fra gård til gård, hvor de videresolgte kurvenes indhold.
Ja sådan kunne vi blive ved med at fortælle om Haderslev, og det gør vi snart igen.

Kilde:
– Se Litteratrur Haderslev (under udarbejdelse)

Hvis du vil læse mere om Haderslev og de nærmeste omgivelser: Se
– Haderslev – i begyndelsen
– Haderslev – handel og søfart (2)
– Haderslevs historie (3)
– Haderslev – under Første verdenskrig
– Haderslev 1917 – 1918
– Et apotek i Haderslev
– Katastrofen på Haderslev Dam
– En adelsborg ved Tørning
– Da Christiansfeld opstod
– Da Skydstrup fik sin flyveplads.