Dette er en kort beskrivelse af Østerbro fra dengang. Det var en malerisk bydel. Men da alle de skønne steder, ført blev udstukket, kom der gang i byggeriet. Men vi oplevede dog ikke de samme lejekaserner som på Nørrebro. Men hvordan så det egentlig ud i området dengang. Ja selve gaden kunne ses på et kort fra 1879. Til Vordingborggade hører det også en kongelig historie. Læs også, da Andelsboligforeningen Vordingborggade 4, 4 A og 4 B blev stiftet. Denne artikel er skrevet til overnævnte andelsboligforening.

 

Her i Vordingborggade 4

Hvor er det nu vi bor? Lokalhistorie er spændende. Og Østerbros historie går over 6.000 år tilbage. Da man gravede bassiner ud til Frihavnen fandt man spor af stenaldermennesker. Men når man nu bor i Vordingborggade 4, hvordan ser verden så ud?

 

Hvad blev der af Serridslev?

Engang fandtes en landsby, der hed Serridslev. Hvor den lå, vides ikke. Man antager, at den lå omkring Vibenhus Runddel. Men man har ikke fundet beviser for det. Byens jorde fyldte næsten hele Østerbro og Nørrebro. Første gang nævnes byen i 1186. I 1433 skulle der have været en kongsgård i landsbyen. Og i 1544 “slog man mønt” i en militærlejr i byen. Men hvad skete der? Ja der er opstået en hel Atlantis – myte omkring fænomenet. Gisninger går på, at Frederik den Første lod byen udslette, at svenskerne udslettede den, at byen og jorderne blev solgt for 1.800 mark eller at det hele blev overdraget til København.

 

Haver, landsteder og gartnerier

I 1600 – tallet flyttede en del ildelugtende og pladskrævende virksomheder ud på Østerbro. Kalkbrænderivej og Blegdamsvej vidner om disse erhverv. Ellers var der haver, landsteder og gartnerier, der i mange år prægede bydelen. Det var her åndens og kulturens folk mødtes. Og det gør de vel stadig?

 

Vejnet begrænset

I 1700 – tallet var vejnettet ret begrænset på Østerbro. Udover Østerbrogade var der Farimagsgade, Blegdamsvej og Øster Allé. Ja så var der også en forbindelsesvej fra Lille Triangel ad den nuværende Classensvej til kysten. Først i 1768 blev Jagtvej ført videre til Lille Vibenhus.

 

I 1801: 659 indbyggere

Efterhånden blev det for trangt inde bag voldene. Og endelig ophørte Demarkationslinjen foran voldene. Og så gik det hurtigt. Det vil sige Østerbro kom lidt bag efter Nørrebro. Men så havde man også fået lidt mere styr på byggevedtægterne. De der lejekaserner, som der blev opført på Nørrebro så man ikke på Østerbro.

 

På et kort fra 1728 kan man se Farimarksgade, Østerbrogade, Blegdamsvej, Øster Allé, Holmens Kirkegård og Garnisons Kirkegård. Og her var også kimen til Classens Have.

I 1801 havde Østerbro hele 659 indbyggere, og fire år senere var her kalkbrænderier og masser af lystejendomme. Classens Have var nu en realitet.

 

Mursten og atter mursten

Det gamle idylliske. Maleriske og træbevoksede Østerbro blev efterhånden konverteret til mursten og atter mursten med brobelægning.

 

Det hele blev udstykket

Uden for Kastellet og Østerport lå endnu store parker og vænger. Ved Citadelsvejen lå Døveinstituttet opført i 1858. De Fattiges Dyrhave var godt besøgt. Her lå 20 – 25 boder. Nede ved Sortedamssøen lå der et hus, som indeholdt resterne af Struensees skafot.

Grosserer Tutein’s smukke ejendom lå for enden af Rosenengen. I 1857 købte kaptajn Waage Petersen ejendommen og parken, og lod jorden udstykke. Østerbro, som vi kender den, begyndte langsom, at tage form.

 

Nøjsomhed

Syd for Vordingborggade lå der i begyndelsen den stor vang, Slagterivangen.

Her lå senere, den store ejendom, Nøjsomhed. Den levede så ikke helt op til navnet! Den lå mellem Gustav Adolfsgade og Sankt Jacobs Plads. På grunden var der 300 frugttræer, foruden ribs – og stikkelsbærbuske. Der var lindealleer samt 9 aspargesbeder og 30 jordbærbeder.

I 1803 blev grunden overtaget af legationsråd Ernst Kirstein. I mere end 100 år forblev ejendommen i slægtens besiddelse. I 1866 begyndte udstykningen.

 

Vangene blev også udstykket

Grosserer Melchiors landsted, Rolighed, hvor H.C. Andersen endte sine dage, og ejendommen Nøjsomhed blev udstykket. Københavns Kommune havde besvær med at få udstykket Bryggervangen og Vognmandsmarken. For lagene havde egentlig eneret på grunden. Først mange år senere, da den sjællandske jernbane kunne bevise, at det var andre måder, at transportere folk på, kunne kommunen ophæve lauget. Byen fik sin jorde igen og byggeriet kunne begynde.

 

Politistation med værtshus

På Lille Vibenhus blev der oprettet en politistation på første sal. I samme ejendom var der et værtshus og i baghaven, gynger og karruseller. Det var en rigtig udflugt værd.

Lige ved siden af lå en spækhøker, der solgte petroleum.

 

I 1853 blev første etape af Brumleby opført efter en koleraepidemi. Jo og så i 1857 blev det første hus på Trianglen bygget.

 

Sporvognslinjen blev forlænget til Lille Vibenhus. Og i 1875 blev Øresundshospitalet opført. Den første kirke, St. Jacobs Kirke blev opført i 1876. Året efter blev Østre Gasværk opført.

 

Østerbros vejnet blev udbygget i anden halvdel af 1800 – tallet.

 

Øresundsgade (vordingborggade) kendt i 1879

På et kort fra 1879 kan man se, at Øresundsgade (Vordingborggade) var anlagt. Den var forbindelsesvej til kryolitfabrikken Øresund. Ved Kalkbrænderiet begyndte man i 1858 at anlægge Kryolitselskabets fabrik, Øresund.

Det var professor Julius Thomsen, der havde fundet ud af, hvordan den grønlandske Kryolit kunne omdannes til Soda.

 

I 1870 blev fabrikken overdraget til Hagemann & Jørgensen. Det skete efter en aktion. Fabrikken blev udvidet og kom til at omfatte et stort areal mellem Strandboulevarden, Østbanevej, Kalkbrænderivej og Hjørringgade. Fabrikken fik egen adgang til havn. Her blev malm modtaget fra Grønland. Øresunds Chemiske Fabrikker har haft en broget og ikke altid jævn blomstrende udvikling.

Fabrikken lukkede først i 1990.

 

Et svineslagteri

I området var der også Philip Heymanns svineslagteri. Den blev anlagt i 1886. Det var skyld i, at Strandboulevarden fik en så markant drejning. Ja så var det også August Neuberts Bomuldsvæveri i det senere Viborggade.

 

Og i Århusgade var der den mægtige bygning, Hans Justs Magasiner, der blev opført. Tænk engang, Trappehusets højde var på 30 meter. Det var ikke en ringe højde. Rundetårn er på 36 meter.

 

I 1940erne fik Øresundsgade navneforandring til Vordingborggade.

 

I 1895 blev Strandboulevarden anlagt, og året efter påbegyndtes anlæggelsen af Husarkasernen. Vi kan den dag i dag se den heldige renovering af disse bygninger. I 1885 blev Århusgade anlagt.

 

Et kæmpe gartneri

En af de mere markante gader i området er Randersgade. Den hed først Kalkbrænderivej. Oprindelig lå Georg Mathiesens Fabrik i Vordingborggade i vejen for en videreførelse af Randersgade. Men da den var revet ned, blev gaden ført igennem til Strandboulevarden.

Mellem Østerbrogade og Randersgade lå der i 1800 – tallet det store gartneri Ohlsens Enke. Det var lige syd for Vordingborggade. Selve Frøudslaget lå på Østerbrogade 94. I.E. Ohlsen ejede grunde på begge sider af Østerbrogade. Den sidste grund blev udstykket så sent som i 1902. Det blev til I.E. Ohlsensgade og Carl Johans Gade.

 

Og tænk, der hvor Davids Kirken i dag ligger, lå der en overgang kolonihaver.

 

De fine på Vibenhus Skole

På Vibenhus Skole følte man sig meget vigtige. Det var fordi, det var betalingsskole. Her betalte man en krone om måneden. Men man havde ikke skolekøkken. Så måtte eleverne i rad og række vandre til Østre Gasværks Skole, for at lære at lave mad. Og så stod eleverne ellers her og hånede de fine fra Vibenhus Skole. Ja og da skolen blev bygget foregik det på åben mark.

 

10 øre for en død rotte

Ja sandelig selv på det fine Østerbro var der også retirader i gården. her var masser af rotter. Men dem fik ungerne 10 øre for, hvis de fangede dem, og afleverede dem på politistationen. Det var masser af penge for børn, dengang.

Det var så langt ude på landet, at postbudene gik rundt i blå uniformer, som ude på landet. Efterhånden som bydelen langsom blev tilknyttet til København fik posten dog røde uniformer.

 

Vordingborggade 4 – bygget i 1904

Og endelig i 1904 blev Øresundsvej 4 (Vordingborggade 4) opført. Ejendommen har et grundareal på 690 m2. Etagearealet er ifølge BBR på 2.467 m2

 

Det tragiske mord i Vordingborggade.

Det var også her på Vordingborggade, at politiet den 26. september 1942 skød Danmarks første faldskærmschef, Christian Michael Rottbøll. Ja det er nok den historie, som gaden er mest berømt/berygtet for. Godt nok, hed gaden dengang Øresundsgade, men alligevel.

 

Spørgsmålet er, om dansk politi handlede efter ordre fra tyskerne. Hverken justitsministeriet eller politiet blev senere draget til ansvar, men faktum er, at modstandsmanden/SOE – manden m.m. var blevet gennemhullet.

Rottbøll var aktiv i efterretningsorganisationen SOE (Speciel Operation Executive). Formålet var at aktivere og støtte modstand og sabotage i de lande, som tyskerne havde besat. Men disse faldskærmssoldater var dengang i 1942 officielt Danmarks fjender. En befaling til alle landets politikredse lød på, at alle mistænkelige personer straks skulle fanges. Og den var de danske politifolk med på.

 

Retbøll var SOE`s leder i Danmark. Hans ansvar var at organisere og modtage våben. og sørge for radiokontakt til London.

Tyskerne pejlede sig frem til SOE’s adresser. Pejlevognene var forklædt som danske lægebiler.

En af Rottbøls fristeder var hos en købmand på Nøjsomhedsvej. Et andet sted var Løgstørgade 23.

Den 30. august skiftede Rottbøl adresse til Øresundsgade (Vordingborggade 19). Og det var lige efter, at statsminister Buhl holdt sin berømte tale:

 

Sabotører skulle anmeldes

Vær med til at gøre det klart for alle og navnlig for de unge, at den der begår sabotage eller hjælper dertil eller over for myndighederne tilbageholder viden om sabotageplaner eller undlader at medvirke til opklaring af sabotage, handler mod fædrelandets interesser.

 

For en god dusør havde en stikker afsløret Rottbølls adresse, Øresundsgade 18, 5.sal t.v. Syv civile politifolk ankom til gaden, og bankede på hos værten Johan Balslev.

Det hele endte med, at Rottbøll blev ramt af 12 kugler, skudt på nærmeste hold. To af skuddene gik tværs gennem hjernen. Det var nærmest tale om en likvidering.

 

Den betjent, der stod for selve aktionen blev tilmed belønnet med 300 kr. i gratiale. Du kan læse hele historien i to artikler på www.dengang.dk

 

En royal historie fra Vordingborggade 4

Ja og så findes der en royal historie som er tilknyttet vores ejendom. Om den er rigtig eller om det kun er en vandrehistorie vides ikke.

Rygtet vil vide, at Christian den Tiende ville gøre en af sine tjenestepiger en tjeneste. Derfor købte han via en mellemmand, værtshuset Hermod til hende. Hendes forældre overtog værtshuset. Og selvfølgelig boede forældrene i Øresundsgade (Vordingborggade) 4 stuen til højre. Og det er ganske vist. Men der var ikke meget plads. Et ismejeri og en frisør gjorde sit indhug.

 

Ejendommen til salg

I oktober 1990 ønskede ejeren af ejendommen Margit Wichmann, at sælge ejendommen. Der var mulighed at købe ejendommen til 3.500.000. Dengang var der 31 lejligheder. Der blev indkaldt til stiftende generalforsamling den 11. december 1990. Underskriver var Bent Kristiansen, Jørn Nielsen og Britta Eskelund. Ingen af disse bor mere i ejendommen.

 

Fem beboere har været med fra starten

Først den 25. februar 1991 afholdtes den første ordinære generalforsamling. Den første bestyrelsen kom til at består af Formand Jørn Nielsen og bestyrelsesmedlemmerne, Svend Fagerstrøm, Lars Christiansen, Tine Sølvtoft og Pernille Danielsen. Suppleanter blev Ole Bundgaard og Helle Petersen.

Fem af beboerne fra dengang, bor her stadig. Det er Willy, Bent, Lisbeth, Linda og Lone og Helle.

22 af 31 lejere var mødt op.

 

I nogenlunde god stand

En vurderingsrapport kunne fastslå, at ejendommen “betegnedes som værende i nogenlunde god stand, ejendommens alder taget i betragtning.

I 4 B var der fugtskader i kælder. På kort sigt, blev der anbefalet, at svampeskader i kælder blev udbedret, samt bedre udluftning. Endvidere skulle der foretages istandsættelse af gavl ud mod Vordingborggade 4b, samt reparation af tag og skorstene. På længere sigt i en periode af 5 – 8 år blev der anbefalet en reparation af tagbeklædningen.

Rådgivningsfirmaet Peter Jahn anslag, at udgifter til udbedring af skader ville beløbe sig til 402.600 kr. (1991).

Kigger vi på boligafgiften dengang, kan det konstateres, at den ikke er steget meget, siden dengang. I den mellemliggende periode indtil i dag, er der sket to større tagreparationer, centralvarme er indlagt, en del kloakarbejde er foretaget. TDC og bredbånd er blevet indlagt.

 

Officielt blev ejendommen overtaget 1. april 1991.

1993

Allerede i 1993 kom de første huslejeforhøjelser, idet der blev indlagt fjernvarme. Trappevask har aldrig været beboernes kop te. Mange gange forsøgte man at snyde. Bestyrelsen besluttede, at snyd skulle takseres med en bøde på 50 kr. Andelskronen blev sat til 2,0. Et omfattende reparationsarbejde blev sat i værk.

 

1994

Beboerne klagede over manglende bestyrelsesreferater. En underskriftsindsamling resulterede i et omfattende flertal for at måtte holde hund og kat. Kun formanden stemte imod. Senere trak man denne tilladelse tilbage. Andelskronen blev sat til 2,4.

 

1997

Et ejendomsservice- selskab skulle stå for trappevask og fejning. Nye kælderrum blev bygget. Barnevogns – parkering skulle fremover foregå i cykelskuret. Vaskemaskinerne blev andelsboligselskabets ejendom. Formanden, Jørn Nielsen trak sig som formand efter uoverensstemmelser med bestyrelsen. Andelskronen blev sat til 3,0.

 

1998

En ny port blev opsat, og en fællesgrill blev indkøbt. Røgalarmer blev opsat og kloaksystemet renset. Generalforsamlingen besluttede, at der skulle ske en facaderenovering.

En tung beslutning blev taget af bestyrelsen. En beboer blev ekskluderet. Grunden var flere episoder med ild – og røgudvikling fra hans lejlighed. Den offentlige vurdering var 7.200.000 og andelskronen blev sat til 4,5

 

2000

En huslejestigning på 1 pct. pr. år blev vedtaget, men egentlig trådte det ikke i kraft. En kedelig episode indtraf i december måned. En eksplosionsagtig brand opstod i 4 A. På et tidspunkt var der fare for at ilden ville bryde igennem til forhuset. Københavns Brandvæsen rykkede ud med 10 – 12 brandbiler. Det skete omfattende røg – og brandskader. To familier måtte genhuses. Heldigvis skete der ingen personskade. Brandfolk kritiserede det forhold, at mange ting stod parkeret på fællesarealerne.

 

2001

Pr. 1. august overtog Erik Due administrationen efter Lisbeth Brink. Storskraldsaftalen med R98 blev ophævet. Det kom aldrig til at fungere. Man diskuterede, om andelshavere skulle tildeles en bod, fordi de ikke fjernede ting fra fællesarealerne efter talrige henstillinger. Andelskronen blev sat til 5

 

2002

En ny tilstandsrapport blev udarbejdet af Ingeniørfirmaet Niels Clausson – Kaas. Den vigtigste prioritering var renoveringen af facaden ud mod Vordingborggade. En brandmur mellem baghus og forhus var blevet fjernet, da baghuset fik nyt tag. Denne blev senere genetableret.

 

2003

Diskussionen om gårdsanering tog igen fat. Men naboejendommene var ikke interesseret. Sagen er blevet taget op flere gange, men stadig uden resultat.

 

2004

Varmtvandstankene i kælderen er blevet renset. Andelskronen blev sat til 29,34

 

2005

Nyt tag på forhuset blev påbegyndt. Dørtelefon og bredbånd blev etableret. Låse og nøgler blev udskiftet. Den offentlige vurdering på huset var 17,2 millioner kroner.

 

2006

Den store diskussion gik på, at ejendommen skulle sælges. Der kunne tjenes en del penge. Administrator advarede mod konsekvenserne, det kunne bliver, for dem, der blev tilbage. Et udvalg blev nedsat. De skulle kigge på vilkårene og konsekvenserne ved salg. En vurderingsmand havde vurderet vores ejendom til 34 millioner kr. Andelskronen blev sat til 100. Cirka 7 andelskroner blev sat ind på vedligeholdelseskontoen.

 

En mappe blev udsendt til alle andelshavere med retningslinjer, vedtægter m.m., samtidig indeholdt mappen samtlige byggesager, som vi kunne finde til samtlige lejligheder.

 

2007

Nederste del af facaden i baggården trængte til renovering. Beboere klagede over punkterede vinduer. Tagrenovation holdt sig inden for rammerne. Der skulle hensættes cirka 5 millioner kr. Andelskronen blev sat til 120.

Bestyrelsen udgjorde i 2007: Tomas Christensen Kjær, formand, Peter Grønholt, Johnny Vang, Jacob Trolle, Helle Petersen.

 

2008

18 ud af 25 andelshavere var mødt op til Generalforsamlingen. Andelskronen blev fortsat sat til 120. 5.064.000 kr. var hensat til vedligeholdelse. Der var tabt ca. 79.000 kr. på erhvervslejemålet.

 

2009

En omfattende og dyr renovering af kælder blev iværksat. Der blev konstateret ulovlig opsætning af El. Der blev besluttet, at ejendommen skulle have nye vinduer.

Atter engang blev der afholdt et velbesøgt loppemarked i gården.

 

2010

Endelig var det lykkedes at udleje kælderen. Men det blev et dyrt bekendtskab. En ekstraordinær generalforsamling blev afholdt. Den skulle godkende en omfattende renovering.

 

2011

Det var nødvendig med en ekstraordinær generalforsamling for at finde nye folk til bestyrelsen.

 

2012

Andelsboligforeningen skiftede administrator til Dansk Financia.

 

2013

Andelskronen blev fastsat til 113,53. Overskuddet var på 268.700 kr.

Ja og det ser hvis endnu bedre ud her til 2014.

 

Har du fået lyst til at læse mere om det gamle Østerbro, ja så indeholder hjemmesiden www.dengang.dk og Facebook – gruppen Dengang 77 artikler, af de 860 artikler, der nu er at finde på siden