Pludselig havde man en ny grænse, som man skulle bevogte. Der foregik masser af smuglerier dengang. En international kommission skulle afstikke grænsepælene. Man fik også fanget en masse forbrydere ved grænsen. Paludan – Müller kunne ikke affinde sig med regeringens samarbejdspolitik. Han blev dræbt i en ildkamp med tyskerne. En del forvirring herskede efter, at Danmark atter var frit. Pludselig stillede 2.500 mand for at afvæbne tyskerne. Dette arbejde overtog englænderne. Pludselig skulle de flotte lyseblå uniformer afløses af triste sorte uniformer.

 

Kiggede efter, hvem der havde vagt

Vi kiggede da på, hvem der var på vagt, når vi cyklede eller kørte til Aventoft på den tyske side. For dette forhold afspejlede det vi provianterede i grænsebutikkerne.

Da vi var på militærøvelse i Tyskland havde vi også provianteret, og vores bil blev udtaget. Jeg havde et par flasker for meget. Vi var så nervøse og svedte så meget, at vi havde vinduesviskeren i gang. Nu havde vi heldigvis samlet sammen til en slags forsikring, så mit smugleri kostede mig ikke noget.

Vi skal i det følgende høre om grænsen og dens bevogtere. Vi starter ved den nuværende grænse, senere vender vi tilbage til den gamle grænse ved Kongeåen.

 

Ventetiden var lang

Ved grænsen omkring 1919 kom det ene udførselsforbud efter det andet. Der var et omfangende smugleri ved grænsen, ikke mange fulgte reglerne.

Afstemningen trak ud. Ventetiden var lang her oppe ved Kongeåen.

I slutningen af 1919 begyndte man at planlægge bevogtningen af den ny grænse, der snart kom.

 

Men inden da, i 1906 blev der truffet en ordning med Krigsministeriet, hvorefter Grænsegendarmeriet i tilfælde af krig underlægges dette ministerium. Korpset skulle yde den første modstand ved en grænseoverskridelse og senere optræde som feltgendarmeri bag fronten.

 

Et korps af sønderjyder

Tilbage i Grænsegendarmeriet var 3 officerer, 17 underofficerer, 38 beredne og 68 uberedne gardehusarer og dragoner direkte underlagt Grænsegendarmeriet.

I begyndelsen af 1920 måtte det tyske militær forlade afstemningszonen, hvor de blev erstattet af International Gendarmeri, som bestod af sønderjyder. De var underlagt den internationale kommission, der havde hovedsæde i Flensborg.

Uniformeringen var ret beskeden. Man var udstyret med en mørk fodfolkskappe med et armbind med bogstaverne C.I.S., en mørk hue med blank skygge og sabel med gult korshæfte.

 

To ekstratog med gendarmer

Nye gendarmer og officerer kom til. De mange gendarmer blev fordelt langs grænsen. De nye gendarmer blev iklædt i Kolding og vakte en del opsigt.

Med to ekstratog skulle gendarmerne befordres til den nye grænse, de østlige afsnit kom fra Vamdrup. De vestlige kom fra Ribe.

Den var en festdag for den sønderjyske befolkning. Ved alle stationer stod sønderjyder med Dannebrog. Enkelte steder var der også det Slesvig – Holstenske flag at se.

Enkelte steder var værtsfolket tysksindede. Der blev gendarmerne nok ikke modtaget med samme begejstring. 465 mand var efterhånden blevet fordelt og indkvarteret langs med den forventede grænse, der endnu ikke var afstukket i marken.

 

Ved posterne ved Flensborg Fjord kunne man se franske Alpejæger. Engelske Tommyer og Marinere, sønderjyske C.I.S. gendarmer og danske grænsegendarmer side om side.

Gendarmerne havde kronemønt, men ikke alle virksomheder var endnu indstillet på dette. Endnu i Pinsen skulle man betale med mark. Og på et enkelt hotel gad man ikke at have ulejligheden med at veksle. Her lød beskeden: Hier bezahlt man mit deutschem Geld.

 

Unge gendarmer til bal

Der var stor varemangel i butikkerne. Hurtig vendte man sig til den brændte kornkaffe uden sukker.

På Rønshovedgaard, der dengang blev ejet af storkøbmanden og mangemillionæren Rackwitz fra Hamborg var der dog ofte vin og cigarer til de indkvarterede gendarmer.

 

Gendarmerne havde fået strenge ordre. De måtte ikke gå uden sidevåben og de måtte ikke gå til bal. En søndag aften tog to ældre underofficerer på inspektion langs hotellerne ved Flensborg Fjord. Til stor forfærdelse så de, at der var stopfyldt med unge gendarmer, der dansede på livet løs, og som i den grad morede sig.

 

Kongen på den hvide hest

Den 21. juni var grænsen draget, og fra samme dato flyttedes landegrænsen. Endnu var 120 mand stationeret ved den nu gamle grænse. De skulle kontrollere varetilførslen fra de ufortoldede lagre i Sønderjylland.

 

Endelig oprandt Genforeningsdagen. Tusinder af unge piger i hvide kjoler med søde skærf tog imod kongen på den hvide hest. En æresport var rejst ved den gamle grænse med teksten:

En Tak til dem, der led og stred,

Nu kommer lyse Dage

Vi mindes vil med Vemod

Den Flok, der blev tilbage

 

Den internationale kommission

Det var en international kommission, der afstak grænsen. Deres første møde foregik i København. Det næste møde var henlagt til Sønderborg.

I Rosenkrans ved Rudbøl, hvor grænsen kom til at gå midt i byens gade, havde en enke skrevet til kommissionen om at blive fri for at komme under Danmark. Men da man besluttede sig for at kigge på enken og hendes ejendom, viste det sig, at huset var revet ned og enken var blevet gift.

Grænsestenene blev leveret af tyskerne og den første pæl, der blev sat var nr. 104 i mosen mellem Frøslev Plantage og Sofiendal. Den næste pæl, der blev sat, var pæl nr. 128 ved Skelbæk vest for Sofiendal.

 

En dag under afmærkningsarbejdet kom en mand hen til Kaptajn Lunn og spurgte, om dette var den endelige afmærkning af grænsen, hvad denne bekræftede.

Manden fortsatte:

•  Min gård ligger der henne, der går syd om min gård en grøft, der er lige så vandrig som denne her. Kan De ikke sætte Deres pæle op langs den, thi den kan være lige så god grænselinje, som denne her.

 

Kaptajnen måtte svare, at han handlede efter ordre, og at det ikke kunne lade sig gøre. Bonden blev helt stille og kiggede mod nord. Grænsen var draget.

Nye gendarmhuse

Den tvungne indkvartering ophørte i efteråret 1920 og gendarmerne skulle derefter selv skaffe sig kvarter mod en passende betaling. Mange af de gamle aftægtsboliger blev taget i brug. Men korpset fik også efterhånden tilført bevillinger, så nye ejendomme kunne opføres.

Langs grænsen rejstes det ene gendarmhus efter det andet. Nogle steder, som for eksempel Bov, Frøslev Mark, Rens og Lydersholm rejste der sig hele nybyggerkolonier. Det var rent privat byggeri uden statsstøtte.

 

Et antal gendarmer modtog instruktioner i sprængningsteknik på Ingeniørskolen i København. Det er ikke helt klart hvilke broer, gendarmerne skulle springe i luften, hvis der udbrød krig. Men det har sikkert været viadukten i Padborg og broer ved Tinglev og Tønder.

 

En mand skudt ved grænsen

De første år var forholdene ved grænsen ret spændte. Et utal af grænseoverskridelser fandt sted. Få måneder efter Genforeningen blev gendarm Axel Sigurd Hansen skudt i skoven ved Kruså af en polsk grænseoverløber. Gendamen blev i største hast bragt til Diakonissestiftelsen i Flensborg. Hans liv stod ikke til at redde. En mindeplade blev lagt på stedet. Forbryderen blev senere pågrebet og idømt 12 års tugthus.

 

En januar dag 1922 blev gendarmerne ved Bov Enge opmærksom på 2 personer, der forsøgte at snige sig over grænsen. Gendarmerne råbte flere gange, at de skulle stoppe, samtidig med at de blæste i signalfløjten. Da der ikke blev reageret, blev der affyret et varselsskud. Den ene var kommet over på tysk side. Ved grænsesten nr. 26 affyres et skud med lavt sigte, hvorefter manden faldt. Den overløbende person løb tilbage til den faldne, der nu var døende. Det drejede sig om brødrene Albert og Wilhelm Struwe fra Barsbøl ved Hygum. Den afdøde blev begravet på Bov Kirkegård.

 

Over isen efter rom

Under isvinteren 1922 var der forskellige smuglerier ved kysten. Nogle beboere fra Broagerland benyttede lejligheden til at gå over det tilfrosne vand efter rom. Gendarmerne tog imod de forfrosne ved hjemkomsten.

Det viste sig, at det var en indefrossen damper, der lå ude i bugten, der solgte masser af rom til danskerne. Men dette fik gendarmerne desværre sat en stopper for.

 

En Landauer fyldt med smuglervarer

En dag kom en Landauer til Kruså med en difteritispatient, der skulle indlægges på Diakonisseanstalten i Flensborg. Da kusken var forsynet med et bevis fra kommuneforstanderen lod man drosken passere.

Vognen kom kort tid efter tilbage. Man lod den passere. Men gendarmen fik skrupler. Hans instinkt sagde, at noget var i vejen med dette køretøj. Han fik fat i en cykel og kørte bagefter, for om muligt, at indhente det, men det lykkedes ikke.

Køretøjet var forlængst nået hjem til sit bestemmelsessted. Hestene var kommet i stald og kusken var netop i færd med at tømme sygevognen for en ladning rom og likører samt flere sæt tøj. Flaskerne havde han sat i gangen. Han anede ikke, at gendarmerne var i hælene på ham. Nu kom hestene for igen. Så gik det tilbage til Toldstedet. Nu var det slut med disse tricks.

 

Polakken, Schwartz

Jo, så var det polakken Schwarz. Han var en af de farligste indbrudstyve, man havde kendt til i Danmark. Efter nogle dristige indbrudsforsøg søgte han tilbage over grænsen. En stor eftersøgning blev sat i gang for at pågribe ham. I 1922 blev han pågrebet ved Sofiedal, hvor han kravlede gennem en grøft og havde gemt sig under en vejkiste. Det var dengang, at gendarmerne Schmidt og Petersen fik en dusør på hver 50 kr. for pågribelsen.

 

En storforbryder

En anden storforbryder, juveltyven Otto Vilhelm Genius var stukket af fra politiet i Varde. Han var nået ned til Sæd ved Tønder. Han var netop i gang med at afføre sig sine sko så stilfærdigt som muligt, da han i alleryderste øjeblik blev pågrebet af overgendarm Poulsen. Blandt tyvekosterne var et par sæt tøj, en regnfrakke, 8 guldherreure, 19 guldarmbåndsure og 13 guldringe.

 

Pågrebet i Søndermose

Storforbryderen, Josef Novak mødte sin skæbne natten mellem den 5. og 6. september 1926 ved Søndermose ved Frøslev. Det var overgendarm, Jørgensen, der under sin patrulje fik øje på forbryderen.

Ved 1- tiden hørte han noget pusle ved nogle buske. Jørgensen råbte manden an. Denne kom frem, og sagde, at han hed Max Rohde. Ved en efterfølgende visitering fandt man kun nogle kort over Sønderjylland.

Ved hjælp af fingeraftryk fandt man ud af, hvem vedkommende i virkeligheden var.

 

Da Jørgensen næste dag gennemsøgte det område, hvor anholdelsen fandt sted, fandt han et lommetørklæde, hvori der befandt sig 40 skarpe revolverkugler. mellem noget siv fandt han en skarpladt Browning med 8 skud.

Novak førtes imod arresten i Sønderborg. Men den betjent, der ledsagede ham, måtte lide den tort, at han i et belejligt øjeblik sprang af toget ved Vester Sottrup.

Men overgendarm Jørgensen nåede dog, at få sin dusør.

 

En modig gendarm

En grå januar morgen var gendarm Johansen på sin post ved Engholm ved Tønder. Han ser to mand komme imod sig. De bliver forbavset over at se en gendarm. De forklarede, at de ved en fejltagelse var kommet over grænsen ved Sæd, og nu var på vej tilbage. Men den troede gendarmen dog ikke på. Han beordrede dem til at gå foran sig langs jernbanelinjen til Tønder. Da de når banegården, spørger den ene om tilladelse til at gå bag en af godsvognene i et nødvendigt ærinde. Det får han lov til. Men han stikker af i vildt løb. Kammeraten er også parat. Gendarmen affyrer nogle skud. Men den flygtende fortsætter. Den anden forsøger nu også, men gendarmen kaster sig over ham. De triller i flere omgange ned ad jernbaneskråningen. Gendarmen får nu overtaget.

 

Ved visitationen viser det sig, at anholdte var i besiddelse af en Browning med 9 skarpe skud, samt et ekstra magasin med 8 patroner. Han medførte for 66.000 kr. juveler og smykker fra et indbrud i København.

Kammeraten blev fanget tre mil nord for Tønder. Det drejede sig om to tyskere, Ernst Ludwig Frahm og Ernst Bonzach, der blev idømt henholdsvis tre og to års fængsel samt udvisning af landet.

 

Overgendarm Johansen høstede stor anerkendelse for sin bedrift.

 

13 guldure og 276 guldringe

Under knap så dramatiske begivenheder anholdt gendarm Henriksen en tidligere straffet person, der havde lavet et bræk i Esbjerg. Udbyttet var 13 guldure og 276 guldringe. I omtalen i dagspressen stod der:

 Vagten ved Grænsen lader til at være vaagen, saaledes som den bør være det – forleden Dag slog en Gendarm en Klo i en Tyv, der forsøgte at liste sig over Grænsen med en Cigarkasse, indeholdende for 10.000 Kr. af Herr Nøller Thorgaards Smykke – og Urelager i Esbjerg.

 

Tjenesten skal passe til punkt og prikke

I mange år ønskede gendarmerne pistoler. Dette ønske havde stor sympati i befolkningen. En kendt Tønder – borger slog også et slag for dette ønske i Flensborg Avis. Han foreslog en indsamling. Til enkelte poster som forsøg fik personalet efterhånden udleveret pistoler.

Gamle traditioner og gamle bestemmelser fulgte gendarmeriet til den ny grænse. Korpset havde stadig de militære strafferegler. Hvis man forlod sit afsnit, skulle man søge om tilladelse til dette. Og man skulle melde tilbage, hvis man igen var ankommet.

Men efterhånden måtte gendarmerne gifte sig, når de ville og med hvem, han ville. Han kunne nu bygge et hus, hvis han ville uden at søge tilladelse til dette. Og pludselig måtte han køre bil, motorcykel og almindelig cykel. Men den gamle tradition Tjenesten skal passes til punkt og prikke.

 

Der blev stillet strenge krav til gendarmen ved Sydgrænsen. Man forsøgte at oprette en fagskole for Grænsegendarmeriet. Og på Rønshoved Højskole var der studiekredsarbejde og aftenskoleundervisning.

Dengang var der stor respekt for gendarmen og hans arbejde.

 

Fra Mommark i øst til Højer i vest gik gendarmerne på vagt. Men de gik også ved Elbens, den bleggule Vande, senere blev det ved Kongeåen og endnu senere ved Skelbækken, Vidåen og Flensborg Fjord.

 

Korpset fik nye våben

Tilstanden i Tyskland i 1930erne bevirkede, at grænsen og dens bevogtning blev diskuteret. Nye og solide grænsebomme blev opsat. I 1934 modtog korpset 20 rekylgeværer som lån fra hæren. Desuden modtog korpset de følgende fire år 326 Browning pistoler.

I 1935 modtog korpset også 250 gummistave.

 

I 1934 fik den nye chef, oberstløjtnant Paludan – Møller bekræftet, at Grænsegendarmeriet i tilfælde af krig skulle underlægges Krigsministeriet og blive en afdeling af Jyske Division. Det var en bekræftelse af aftalen fra 1906.

Grænsegendarmeriet skulle blandt andet forsvare Flensborg Fjords nordkyst.

 

En tragisk dag for tre gendarmer

Den 8. april 1940 blev militæret i Jylland sat i alarmberedskab. Men kl. 14 fik korpschefen besked om, at der under ingen omstændigheder måtte skydes. Beslutningen var taget på finansministeren, Vilhelm Buhls ansvar. Grænsegendarmeriet fik at vide, at de ikke skulle indlade sig i kamp.

Om morgenen den 9. april mistede tre grænsegendarmer i Padborg deres liv. Denne episode har vi tidligere beskrevet i to artikler.

 

En kamp mod tyskerne

I september 1941 var to gendarmer vest for Oksevejen nær mistet deres liv i et forsøg på at anholde en tysk desertør.

Det var svært at styre oberst Paludan Møller. Han var åbenlys imod regeringens samarbejdspolitik med tyskerne.

Om morgenen den 26. maj 1944 blev chefboligen i Gråsten omringet af tysk politi. Paludan – Müller valgte at modsætte sig arrestationen og fandt døden i kampen.

 

Interneringen af gendarmer

I dagene 19. og 20. september 1944 arresteredes 291 af korpsets 337 medlemmer. Så godt som hele korpsets våbenbeholdning med tilhørende ammunition faldt i tyskernes hænder. Man har undret sig over, at det forholdsvis smertefrit lykkedes at anholde så mange gendarmer. Tyskerne mødte ikke særlig talstærk op, og gendarmerne var placeret temmelig spredt. Man havde glemt at uddele forholdsordre i tilfælde af en eventuel internering.

 

Den 5. oktober 1944 blev gendarmer kaldt ud af deres barak i Frøslevlejren. 141 gendarmer blev sendt syd på. De endte i KZ – lejren Neuengamme.

Den 18. november 1944 blev 72 gendarmer sendt til udekommandoen Schandelah ved Braunschweig. 21 blev sendt til udekommandoen Alt Garge ved Lüneburg.

Da der i marts 1945 lykkedes at få deporterede gendarmer tilbage til Frøslevlejren var 38 af de 141 gendarmer døde, savnede eller døende. Resten var mærket for livstid.

 

Fordelingen af bevogtere langs grænsen

På Gråsten Apotek mødtes den 3. maj, den nye chef i Grænsegendarmeriet, Bahnsen og korpsvagtmestrene C.M. Jensen og J.A. Lauritsen samt bylederen for Gråsten. Man udarbejdede en plan for grænsespærring. På dette tidspunkt omfattede den ca. 1.000 mand. Det vil sige, at der var 200 gendarmer og 800 modstandsfolk.

Modstandsfolkene skulle fordeles med 200 mand i Kruså, 130 i Padborg, 80 i Pebersmark og Sofiendal, 10 i Bejers Kro, 160 ved Sæd og Møllehus, 120 i Rudbøl og Siltoft og endelig 120 mand ved kystbevogtningen langs Flensborg Fjord.

Gendarmerne skulle fordeles efter samme forhold.

 

Pludselig var antallet af vagter svulmet til 2.500. Hensigten var i første omgang at visitere de tyske soldater, der ville sydpå for varer og penge. Våben var det ikke så meget af. Og ikke alle tyskere fandt sig i behandlingen. Fra dansk side var det også en del usikkerhed om, hvordan visiteringen skulle foregå.

 

En episode ved Tønder

Ved Jernbanebroen syd for Tønder stak den tyske vagt af ved synet af de mange mennesker, men vendte senere tilbage med forstærkning. Der kom til en ildkamp, hvorunder tre danskere blev såret.

 

Det kunne være gået galt ved Kruså

I Kruså trak det den 6. maj op til en større konfrontation. Fra den danske grænse kunne man se tyske soldater stå af vognene og fordele sig i kæder langs den tyske side af grænsen på begge sider af toldstedet. Det lignede forberedelserne til et angreb. På den danske side blev der sendt bud efter forstærkninger fra Frøslev. Samtidig samledes der masser af tilskuere.

Om morgenen den 7. maj kom forklaringen. En tysk officer fortalte, at menige tyske soldater havde overfaldet deres officerer under udmarchen fra Danmark. De havde taget deres biler, og var nu på vej mod grænsen, hvor man regnede med, at de ville forsøge at komme over grænsen uden om overgangsstederne.

 

500 kroner hang som visne blade

Snart kom enheder fra Den Danske Brigade fra Sverige som afløser for modstandsbevægelsens folk. De engelske tropper overtog efter deres ankomst kontrollen over de tyske troppers udmarch.

Alene ved Sæd passerede 120.000 tyske soldater. Det var 2 – 4.000 om dagen, ja nogle dage var det 12.000. Vældige mængder af våben, varer og penge hobede sig op ved overgangsstederne og i baglandet. Ja man sagde dengang, at 500 – krone sedlerne hang som visne blade på pigtråden omkring markerne.

 

Masser af militærlejre

Den 8. juli erstattedes Den Danske Brigade at nyindkaldt mandskab fra hæren. Hæren deltog i begyndelsen med en styrke på ca. 1.200 mand. Til at rumme disse mennesker blev der oprettet lejre i grænsens nærhed ved Rinkenæs, Kruså, Bov, Frøslev Plantage, St. Jyndevad, Lydersholm, Sæd og Højer.

Lejrene blev udstyret med barakker fra gamle tyske militærlejre i Jylland. De stod færdige i april 1946. Hver lejr var beregnet til et kompagni på 150 – 200 mand. Men også Tønder Kaserne og Søgårdlejren blev anvendt.

 

Grænsekommandoets stab fik hovedkvarter på kurhotellet i Kollund, hvorfra det i 1947 flyttede til Aabenraa.

Grænsekommandoet kunne også tilkalde hjælp fra marinestationerne i Højer og Sønderborg. Man kunne også tilkalde assistance fra politiet. I dette virvar af mennesker følte grænsekompagniet sig lidt til overs.

 

Travlhed ved grænsen

Syd på, overlod englænderne mere og mere af grænsebevogtningen til tyskerne. Et nyt tysk grænsebevogtningskorps havde set dagens lys.

I 1949 kunne der på en sommermåned godt anholdes en halv snes udlændinge, der løb over grænsen eller forsøgte at overskride grænsen ulovligt. Og danskere, der blev anholdt ved grænsen for strafbare forhold kunne også godt løbe op på 7 – 8 personer på en måned.

 

Skæbner ved grænsen

Mange skæbner mødtes ved grænsen. Således også ungareren Janos Spouszta. I 1944 blev han soldat i en SS – Division. Han fik sin uddannelse i Danmark. Efter kapitulationen blev han i Danmark og forelskede sig i en dansk pige. Men han blev udvist fra landet på grund af sit tilhørsforhold til SS. I sit hjemland blev han idømt tre måneders fængsel. Han flygtede til Tyskland, og forsøgte flere gange at komme til Danmark på legal vis, men uden held. Så forsøgte han illegalt fra Flensborg. Han blev taget og idømt 10 dages fængsel. Et halvt år senere prøvede han igen, blev på ny pågrebet og idømt 4 ugers fængsel. Han blev anbragt i en tysk flygtningelejr og siden hørte man intet til ham ved grænsen.

Og så var det den tyske statsborger, Chr. August Schelde. I november 1953 blev han udvist for 13. gang. I november 1954 vækkede han en grænsevagtmester og sagde, at nu var han her igen. Han endte i detentionen, og blev den følgende dag sendt retur. Her gad man ikke mere arrestere ham.

 

En patruljetur kunne være belastende

Gendarmerne var ikke sarte. Men når vinteren satte ind med kulde og oversvømmelser kunne vagten være ret så barsk. I oktober 1952 startede vagten ved Pebersmark med en tur på 150 meter med vand til anklerne. Vest for Rends Plantage over til Flydsholm gik turen på en strækning af to kilometer gennem 40 – 50 cm dybt vand. Alt imens forsøgte man at holde sig til den smalle gendarmsti under vandet. Glippede fodfæstet forsvandt man i bundløst klæg.

 

I oktober 1954 var en korpsets folk nær druknet vestpå, ved Højer. Tusinder af får skulle reddes op af diget fra forlandet under en storm. Fårene skubbede gendarmen i kanalen, hvor han sad fast, tynget af støvler og kappe. Først i sidste øjeblik, inden det brølende hav satte alt under vand, fik man ham i sikkerhed på diget.

 

Nu kom de triste uniformer

I november 1953 skiftede korpset navn til Toldgrænsekorpset. Og de lyseblå uniformer blev afløst af kedelige sorte uniformer.

Sidem krigen havde en del grænseovergange været lukket. De blev åbnet i april 1951. Det drejede sig om overgangene ved Rudbøl, Møllehus og Pebersmark, der nu blevet åbnet for lokal trafik. Og sådan kunne vi blive ved. Men kære læser, du bliver nødt til at vente ti del 2.

 

Kilde:

• Jens Jensen: Det danske Gendarmerikorps – grænsens gendarmer og smuglere, Toldhistorisk Selskab
• Moltke: Dansk Politistat
• Richter: Den danske Landmilitæretat
• Litteratur: Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Litteratur: Padborg/ Kruså/Bov
• Besættelsestidens Litteratur A – L
• Besættelsestidens Litteratur M – Å

 

Hvis du vil vide mere: Læs

 

Under Sønderjylland

• Flugten over Grænsen 1914 – 1918
• Kongens hvide hest
• Mere om Kongens hvide hest
• Langs Grænsen
• Sønderjylland til Ejderen
• Sønderjylland i knibe
• Sønderjylland – efter Genforeningen

 

Under Padborg/Kruså/Bov:

• Gendarmstien
• Grænsen – og dens bevogtere
• Grænsen – dengang
• Genforeningen i Bov Sogn
• Bov Sogn – mellem dansk og tysk

 

Under Tønder:

• Aventoft – byen ved grænsen
• Da Tønder igen blev dansk
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• Hvorfor var Tønder tysk
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Tønder – før og efter Genforeningen
• Tønder – marskens hovedstad
• Obersten fra Tønder

 

Under Højer:

• Pigen fra Højer

 

Under Aabenraa:

• Løjt – mellem dansk og tysk

 

Siden indeholder desuden 118 artikler om Besættelsestiden:

• Herunder Det Mystiske Mord ved Grænsen (kun på FB)
• Dramaet ved Viadukten