En diskussion om tosprogede vejskilte fik bølgerne til at gå højt i det sønderjyske. Tre år senere kom et forslag om et mindesmærke for Bismarck. Pludselig skulle vi mindes, at mindretallet var stikkere. Gamle sønderjyder krævede sønderjysk kirkekunst tilbage og meget mere. Normalt lever man side om side i fredelig sameksistens med respekt for hinanden. Men er der noget, der ulmer i overfladen. For historisk har Det Tyske Mindretal ret. De var her allerede i det 14. og 15. århundrede. Og i Sønderjylland er tysk ikke et fremmedsprog.

 

Masser af artikler

Vi har her på siden haft en del artikler om det dansk – tyske forhold. Noget af dette har været selvoplevet, andre ting har familien oplevet. Vi har altid fået mange reaktioner på artiklerne, og de er kommet både fra dansk og fra tysk side. Mange af artikler er fra

• Tiden omkring de slesvigske krige
• Tiden under prøjsisk styre
• Tiden omkring Første verdenskrig
• Tiden før, under og efter besættelsen

Se en oversigt over artikler i slutningen af denne.

 

Kan man være neutral?

Ja egentlig har vi fortsat artikelserien med egne oplevelser under min opvækst i det sønderjyske, og efterfølgende, hvor Thomas fortsatte på Det Tyske Gymnasium, og hvor Rasmus gik på Den Tyske Skole i Padborg, hvor jeg blev beskyldt for, ikke at agte det danske flag af et socialdemokratisk byrådsmedlem i Bov Kommunalbestyrelse. Det er altid let for kritikere af ens synspunkter, at påstå, at man ikke kan være neutral. Men undertegnede havde også problemer med den tyske skole i Padborg, men også det har vi beskrevet andetsteds.

I vores efterforskning efter historiske sandheder i og omkring besættelsestiden er vi stødt på forhindringer, der kan relateres til det nationale sindelag. Men kan det virkelig forholde sig sådan?

 

I Sønderjylland er tysk ikke et fremmedsprog

Vi skal lige have noget klarlagt. Tysk er ikke et fremsprog – i Sønderjylland. Det står faktisk i København – Bonn erklæringen. Og Det Tyske Mindretal omfatter vel i dag cirka 15.000. De har egne institutioner, børnehaver, skoler, biblioteker m.m. Formålet er, at formidle tysk kultur og sprog.

 

Man håbede på grænserevision

Det Tyske Mindretal troede, at nationalsocialismen ville foretage en grænserevision. Deres støtte førte til, at 3.000 medlemmer af Det Tyske Mindretal blev interneret. Den 22. november 1945 startede en ny epoke. Bund Deutscher Nordschleswiger afgav en loyalitetserklæring, hvori man udtrykte loyalitet over for den danske grundlov og anerkendelse af grænsen fra 1920.

Det Tyske Mindretal fik efter 1933 mere vind i sejlene. Hitlers magtovertagelse var gavnlig for mindretallet.

De danske sønderjyder opfattede Det Tyske Mindretals krav om grænserevision som en trussel. Måske var det set i lyset af et muligt tab af Sydslesvig, der fik tyskerne til at anerkende, at grænsen skulle bibeholdes.

 

De nordiske racer var blodbeslægtet

Fra nazistisk side var der en afgørende forskel til den nordlige grænse end til nogen anden. Ifølge de nazistiske raceteorier, så var det nordisk – germanske folk blodbeslægtet. Dette betød, at uoverensstemmelser ved grænsen måtte indtage andre former end ved østgrænsen. Dette var et synspunkt, som man hyldede fra Berlin, men som man ikke var begejstret for lokalt. Nazister på begge sider af grænsen mente, at grænsen skulle forskydes mod nord. I Berlin gik man ind for det Storgermanske Rige, men man ville lige vinde krigen først.

 

Mindretal følte sig forfulgt

Det Tyske Mindretal beklagede sig flere gange til Berlin over danske Belästigungen. Det vil sige chikaner i et forsøg på, at få tyskerne til at gribe ind over for den danske flertalsbefolkning. Men dette krav blev stort set aldrig efterfulgt.

 

Nazificeringen fortsatte i skolerne

Nazificeringen af Mindretallets skoler kunne foregå uanfægtet. I skolelovgivningen af 1923 kunne man i Mindretallet selv oprette skolenævn. Mange lærer tog afstand fra den nazistiske lære, mens andre mødte op i fuld uniform og startede dagen med en nazi – hilsen. Antallet af tyske privatskoler steg i Sønderjylland under besættelsen, og det selv om mange lærer var ved fronten. Således var der oprettet 89 i 1945. Ja ved en skoleindvielse i Gråsten havde Jens Møller besøg af sine gode ven, Werner Best. Og andre nazistiske ledere.

 

Tiden efter 1945 var svær

Tiden efter 1945 var svær for både de dansksindede og de tysksindede i Sønderjylland. Man havde svært ved at se hinanden ind i øjnene. Retsopgøret var medvirkende til dette. Trods nedsættelse af diverse straffe, så pinte de borgerlige afstraffelser dog stadig. Selv om de i realiteten blev afskaffet, så eksisterede de i realiteten i lang tid.

 

Tab af almen tillid

De borgerlige afstraffelse hed nærmere betegnet, Tab af almen tillid. Denne betegnelse stod fortsat i mange af medlemmer af Mindretallets papirer i slutningen af 1970erne. Det betød, at de ikke kunne søge arbejde inden for stat og kommune. De kunne heller ikke få nogen offentlig autorisation. Og så mistede de retten til at opnå næringsbrev som selvstændig erhvervsdrivende.

 

En anden udgave af Det Tyske Mindretal

Der var også en anden udgave end den nazificerede del af Det Tyske Mindretal. Men som bekendt er historien ikke bare sort/hvid. Det var ikke alle fra mindretallet, der var nazister og landssvigere. Og lad det være sagt en gang for alle. Retsopgøret var langt fra fejlfrit. Vi har haft historikere, der har påpeget, at dem der sad i Fårhuslejren, sad der af god grund. Men der blev begået uretfærdigheder, og hvorfor må dette ikke komme frem? Der blev lagt et kæmpe pres mod alle i Det Tyske Mindretal fra ledelsens side, men mange holdt stand. Mindretallet forsøgte også, at forhindre unge mennesker i at tage en uddannelse, hvis de nægtede at melde sig under hagekorset. Dette forhold er der ikke mange historiebøger, der beskriver.

 

Vanskelige tider for Den Tyske Skole

De lærere, der underviste på de tyske privatskoler, og som ikke havde dansk statsborgerskab blev udvist. En masse var desuden blevet interneret. Tiden indtil 1955 var særdeles usikker for Det Tyske Mindretal. De tyske skoler var blevet konfiskeret eller lukket. I 1946 trådte en lov i kraft, der henviste Mindretallet ril at oprette privatskoler. Man måtte dog ikke afholde statskontrollerede eksammen. Der fandtes heller ingen undervisningsmateriale. Alt det gamle var blevet beslaglagt. I 1948 fik man mulighed for at købe 13 af de beslaglagte skoler. Den danske stat havde solgt de 40 andre skoler til anden side. Efter langvarige forhandlinger lykkedes det fra juni 1950, at få genaansat nogle af lærerne, som havde fået amnesti.

 

De skal nyde samme rettigheder

Bemærkelsesværdigt er de ting, som Danmarks forhandlere lovede i fredskonferencen i Paris i 1919:

Alle den danske stats fremtidige borgere skal behandles efter samme liberale og demokratiske principper og skal nyde de samme rettigheder. Heraf følger således, at det Tyske Mindretals ret til at bruge deres eget sprog bliver respekteret. De delegerede konstaterer navnlig, at den frie skole er et princip, som altid er blevet fulgt i dansk lovgivning.

Efter Genforeningen var betegnelsen for Sønderjylland, De sønderjydske Landsdele. Men betegnelsen viste sig hurtig, at være for kunstig.

 

De mistede alt

I 1926 blev Kreditanstalt Vogelgesang oprettet. Lånekapitalen kom fra hemmelige tyske kanaler. Her var det de tysksindede landmænd, der blev støttet. Året efter blev Foreningen Landeværnet oprettet. Denne forening havde til formål at holde landbrug på danske hænder. Det skete i form af billigere og risikovillige lån. Vogelgesang blev tvangslikvideret af den danske stat i 1945. Det skete så også for de landbrug, som anstalten havde støttet. Det betød, at mange fra Det Tyske Mindretal pludselig mistede alt, hvad de ejede.

 

Blev konfirmeret på kro

Det første tyske konfirmandhold efter besættelsen i 1948, måtte konfirmeres på en kro i Tinglev. Dette blev selvfølgelig til en vittighedstegning i det satiriske blad Æ Rummelpot. Man ser præsten stående bag bardisken iført præstekjole. Ja og så med hagekors om halsen.

 

København – Bonn erklæringen

København – Bonn erklæringerne i 1955 fastslog, at bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri. Endvidere blev det fastslået, at dette af myndighederne ikke må bestrides eller efterprøves.

Lovgivningen for mindretallene er et indre anliggende for den enkelte stat. Det blev fra dansk side allerede i 1919 gjort klart, at man ikke ville søge internationale garantier, når det gjaldt en aftale mellem Danmark og Tyskland.

Den Slesvig – holstenske landdag havde allerede i Kiel – erklæringen i 1949 vedtaget en ordning for Det Danske Mindretal i Sydslesvig. Denne ordning byggede på den nye vesttyske lovgivning.

 

Er de tyskere?

Jamen er de der fra mindretallet tyskere, spørger mange af mine københavnske venner undertegnede? Mindretallets medlemmer opfatter sig selv som tyske nordslesvigere, danske statsborgere med tysk identitet og forankring i regionen. Mange af medlemmerne taler i hverdagen ikke kun tysk, men også synnejysk.

Indtrykket er dog, at de unge fra Det Tyske Mindretal føler sig både tyske og danske på en gang.

 

En stor organisation

Mindretallets samlede budget er på 275 millioner kroner. Disse penge kommer fra tilskud fra Tyskland, egne indtægter, og tilskud fra danske kommuner og den danske stat. Største delen af de danske tilskud er omfattet af henholdsvis friskoleloven og lov om social service. Der skal penge til at drive 22 børnehaver, 15 folkeskoler, en efterskole og et gymnasium, 4 biblioteker og 2 bogbusser. Dertil kommer diverse sportsklubber og museer. Og så har vi jo også den tyske kirke m.m.

 

Kig dog på historien

I 1894 forbød prøjserne, at man udtalte navnet Sønderjylland. Men kigger man efter i historien så er mange af de sønderjyske byers navne oprindelig tyske. Det gælder for eksempel Gråsten, der oprindelig hed Grawenstein.

Kigger man på gamle kort over Sønderjylland fra 1600 – tallet, så ser man en masse tyske stednavne. Åbenbart er ikke alle stednavne blevet rekonstrueret af prøjserne i 1864. Har man glemt, at det tyske har haft hjemstavn i Sønderjylland i hvert fald siden slutningen af det 14. og begyndelsen af det 15. århundrede? Det har været forsøgt modbevist af talrige skrifter. Det er besynderligt, at man stadig kalder dem for indvandrere eller dårlig integrerede? Har de ikke lige så store krav, som vi har? Langt senere kom mange af embedsmændene til de kongerigske enklaver som tilflyttere.

 

Debat om tosprogede vejskilte

I 2007 blussede der pludselig der pludselig en debat op omkring tysksprogede by og vejskilte op. Forslaget kom fra Det Tyske Mindretal. Mange opfattede dette som en provokation. De gjorde opmærksom på, at Danmark var den sydlige del af Kongeriget Danmark og ikke den nordlige del af Forbundsrepublikken Tyskland. De tyske vejskilte var blevet fjernet i 1920.

Fra Mindretallets side ville man gerne markere, at der i landsdelen fandtes to kulturer og to sprog. Man mente, at der er ganske naturligt, samt praktiseret i andre dele af Europa. Allerede i 2006 havde indenrigs – og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fremsendt disse tanker i en skrivelse til de sønderjyske kommuner. Det Tyske Mindretal mente, at tyske skilte netop markerede tolerance og åbenhed og ikke kun floskler.

 

Turister, grænsependlere og historien

Tre årsager blev også nævnt som årsag til at vejskiltene skulle have en tysk tekst. Turister, grænsependlere og historien.

Debatten blussede op igen. Man kunne ikke forstå, at der efter 87 år nu forlanges skilte på tysk. Mange bemærkede også, at fortidens krigsspøgelser var væk, og at man behandlede hinanden med respekt. Straks kom der dog også forslag til danske skilte syd på, for at minde sydslesvigerne om, at de bor i et gammelt dansk land, hvor sproget først de sidste to – tre hundrede år er skiftet fra dansk til plattysk. Mange sønderjyder påpegede også, at tysksprogede skilte ville trampe på følelserne hos mange gamle.

 

Stikpiller til historien

Ja, der var debattører, der mente, at tosprogede skilte kun havde det formål, at holde Det Tyske Mindretal i live. Politikere fik at vide, at de kun forsvarede mindretallet, fordi de kunne have gavn af deres stemmer.  Og pludselig fik vi igen at vide, at der blandt Det Tyske Mindretal var adskillige stikkere under Besættelsestiden.

 

Man kræver kirkekunsten tilbage

Pludselig kom man i tanke om, at der på tysk side stod klenodier inden for kirkekunsten på tyske museer. Klenodier, der stammede fra dansk kirkekunst. Ja endda Nydambåden som blev fundet i mosen uden for Sandbjerg Slot. Ældre sønderjyder spurgte, hvornår alle disse kulturskatte vendte tilbage til Sønderjylland.

Debatten kammede til tider over. Man talte om en fortyskning og sammenlignede det med Köhler – politikken under det prøjsiske styre. Glemt var også de talrige forsøg på fordanskning, dengang.

 

Normalt leves der i fredelig sameksistens

Normalt lever nationaliteterne side og side uden problemer af nogen art i Sønderjylland. Men måske er det fordi, at man i det daglige lever forholdsvis usynlig sammen. Når Mindretallet får deres krav igennem, vil det sikkert også ske overmalinger. Det Tyske Mindretal i Sønderjylland har ældgamle rødder på godt og ondt.

 

De tysksindede i dag har ikke noget med nazismen at gøre!

Hvorfor man gang på gang henleder opmærksomheden på forbrydelser, som ligger 60 – 90 år tilbage i tiden og som de nuværende hjemmetyskere ingen andel har i, forbliver et stort spørgsmålstegn. At være tysksindet i dag, har ikke noget med nazismen at gøre.

 

Er man ikke modne til at anerkende mindretallet?

Her troede man som sønderjyde, at befolkningen var parat til at anerkende, at vi havde et mindretal med egen national og sproglig identitet. Efter alle de år burde man være modne til at anerkende, at vi har et grænseland med flere nationale tilhørsforhold, sprog og kulturstrømme. Skal vi lige minde om, at forskellige steder i Europa, hvor historien er endnu mere sårbar end i Sønderjylland, har man indført tosprogede skilte. Det er for eksempel i Sydtyrol, Slovenien, Transsylvanien m.m. Og det breder sig – til de britiske øer, de sorbiske områder i Østtyskland, de Samiske områder i Nordskandinavien m.m.

 

Flensborg Byråd synes, at det er en god ide

Flensborg Byråd synes, at det er en god ide, at have tosprogede skiltning i Flensborg. Det var Det Danske Mindretal i Sydslesvig, der havde stillet forslaget. Her mente politikerne, at det var ganske passende for en by at have så et intens forhold til det danske, at have tosprogede skilte. Også delstaten Slesvig Holsten ser positiv på, at der bliver tosprogede skilte i de byer, hvor der også findes andre sprog som dansk og frisisk. Med andre ord, her vises tolerance, åbenhed og respekt.

 

Mindesmærke for Bismarck?

I 2010 forslag Der Nordschleswiger, at vi skulle mindes Bismarck. Der var kommet noget frem om Kongen og Det Tyske Forbund. Men det var nu ikke en nyhed. (Se Artiklerne: Begik Kongen Højforræderi? Og Knivsbjerg – nord for Aabenraa). Det var som bekendt, Bismarck, der sørgede for, at Sønderjylland var under tysk/prøjsisk styre fra 1864 til 1920. Som bekendt blev det store mindesmærke på Knivsbjerg sprunget i luften i 1945.

 

Tysk øl, danskere og en løve i Flensborg

I den forbindelse er der stadig mange Flensborg – borgere, der ikke kan forstå, at så mange danskere, tager ind til en kirkegård, sætter sig i græsset, drikker en tysk øl og kigger på en kæmpe løve.

 

Diskriminering og forskelsbehandling

Og så hørte jeg for nylig et ungt menneske fra Det Tyske Mindretal sige:

Når vi sidder ned, taler vi sønderjysk, og når vi står op, taler vi tysk.

Delstarten i Slesvig – Holsten besluttede den 26. maj 2010, at de danske skoler fremover kun ville modtage 85 pct. i stedet for 100 pct. tilskud. Dette blev i den grad opfattet som diskriminering og forskelsbehandling.

 

Kilde: Se

• Litteratur Tønder
• Litteratur Møgeltønder
• Litteratur Højer
• Litteratur Aabenraa
• Litteratur Padborg/Kruså/Bov
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: Læs på www.dengang.dk og FB Dengang

Under Sønderjylland

• Det mystiske mord ved Grænsen (FB)
• Jens Møller – en folkefører eller forfører i Sønderjylland (FB)
• Danskeren, der ville skyde Hitler
• Den Sønderjyske Efterretningstjeneste
• Det Tyske Mindretal
• Flugten over Grænsen 1914 – 1918
• Haderslev 1917 – 1918
• Haderslev – under Første Verdenskrig
• Istedløven brøler stadig
• Begik Kongen Højforræderi?
• Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde
• Langs Grænsen
• Mindretal i Brændpunktet
• Ned med de dansksindede
• Opgøret efter 1945
• Pastoren fra Bylderup Sogn
• Rendsborg 1848
• Sheriffen fra Tinglev
• Sønderjyder i Første Verdenskrig
• Sønderjyder i København
• Sønderjylland i knibe
• Sønderjylland til Ejderen
• Sønderjylland efter Genforeningen
• Sønderjylland – maj 1945
• Vejen hjem – Sønderjyske skæbner 1864 – 1920  
• De fem lange år i Sønderjylland

 

Under Aabenraa

• Knivsbjerg – nord for Aabenraa (FB)
• Fritz, nazister og et kartotek
• Aabenraa 1800 – 1850
• Aabenraa 1848 – 51
• Aabenraa 1864
• Aabenraa – under de to krige
• Fritz Clausen – lægen fra Aabenraa
• Løjt – mellem dansk og tysk

 

Under Padborg/Kruså/Bov:

• Bov Kommune – under besættelsen
• En sønderjyde krydser sine spor
• Fårhuslejren
• Første verdenskrig i Bov
• To skæbner i Kiskelund

 

Under Tønder

• Dødsdømte fra Tønder (FB)
• Tønder – egnen 1848 – 1858 (2)
• Da tyskerne kom til Tønder
• Da Tønder igen blev dansk
• Dagbog fra Møgeltønder
• Flygtninge i Tønder
• Hvorfor var Tønder tysk?
• Nazister i Tønder
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Tønder før og efter Genforeningen
• Tønder – under besættelsen
• Tønder – efter krigen
• Tønder – egnen 1814 – 1848
• Tønder – maj 1945
• Tønder – marskens Hovedstad
• Tønders Dansksindede
• Tønders Tyske Sportsforeninger
• Ulrik – en Fysikus fra Tønder
• Minder fra Tønder 1864 – 1920

 

Under Højer

• Apotekeren fra Højer
• Heltene i Vadehavet
• Højer 1935 – 1945
• Højer – minder 1 – 3

 

Under København

• Danskere i Hitlers tjeneste
• Landsforrædere og Landssvigere
• Overvåget – dengang
• Stikkerdrab
• og mange flere artikler (Det dansk – Tyske Forhold)

 

www.dengang.dk indeholder i alt 116 artikler fra –  før, under og efter Besættelsestiden.