Vi besøger Østergades “Dandyer” og Brødrene Andersen. Amagertorv har set meget i tidens løb. Og Højbro Plads oplevede Nødtørftsanstaltens storhed og fald. Læderstræde blev kaldt for Judengasse. Kong Hans’ søn fik en borgerlig opdragelse. H.C. Andersen reddede sig en gratis torsdags – middag. Vi møder nogle tørstige russere på Store Lækkerbisken. På menuen står Spegesild med sodavand. På Toldboden viser en person, kannibalsk adfærd.

 

På Gianllis Konditori

Vi fortsætter vores tur ad Strøget. Vi er stadig i Østergade. Vi er nået til det populære Schweizerkonditori, Gianellis. Dette blev grundlagt den 16, februar 1802 på Østergade 9. Her lå også Brødrene Andersens forretningsgård også engang. Senere flyttede konditoriet hen i nummer 1. Det var i 1804. I det offentlige liv spillede Gianellis en stor rolle. Publikum udgjordes af Østergades “Dandyer”. Det var de såkaldte Lapser. Ja et nutidens ord kan være dagdrivere:

• Bestandig Østergade op og ned.

Har fik de chokolade med tilbehør af kager. Her sad man så en forårsdag 1847 og læste en skrøne i Flyverposten med overskriften Kannibalsk Adfærd. Det handlede om en toldbodssjover, der med hænderne havde fanget en rotte på Toldboden og ædt den råt. I ejendommen kunne man fra den 15. november 1864 opleve Vilhelm Trydes Bog – og Kunsthandel. Butikken var faktisk opstået året før i Slesvig.

 

Brødrene Andersen

Brødrene Andersens Herreekviperingshandler lå der i nummer 7 – 9. Det vil sige i nummer 7 lå i mange år, Jahnsen & Co’ s Sørgemagasin. Brødrene Andersen rev det hele ned og åbnede den 17. oktober 1916. Firmaet opstod som en lille tarvelig hosekræmmerbutik i Grønnegade 27 af en ung jyde ved navn Ferdinand Andersen. Han går senere i kompagniskab med sin bror, Carl Andersen.

 

Hosekræmmernes paradis

Grønnegade var dengang det sted, hvor næsten alle byens hosekræmmere havde deres butikker. Alle børstenbindere havde deres butikker i Antonistræde. Det
var hos Brødrene Andersen man købte Kadettøj. Det var det hvide og blåstribede linnedstof.

 

Harmløs morskab

I nummer 13 opstod en øl-hal, der fra den 1. januar 1855 gik under navnet Den bayerske Øl-halle. I marts 1859 overtog cigarhandler Carl Rydberg lokalerne. Rydbergs Kælder spillede en rolle i Københavns aftenlige og natlige Leben. Her var journalister og kunstnere forsamlet. Der var lokaler på begge sider af porten, og de var altid stuvende fulde. Og her var udelukkende herrer, der kom her til harmløs morskab. Damer, både med og uden Gaaseøje kom yderst sjældent her.

 

Et stort selskabshus

Også naboejendommen i nummer 15 har spillet en stor rolle for dem, der ville more sig. Ejendommen havde facade både til Østergade og Lille Kongensgade. Jo, her kom skam særdeles fine gæster. I 1757 blev gården ejet og beboet af Overkrigssekretær, Generalmajor Greve Conrad Wilhelm Ahlefeldt, der i 1775 solgte det hele til traktør Gottlieb Schreek. Han havde haft sit traktørsted på Kongens Nytorv 21. I Østergade 15 blev der nu indrettet en række værelser, selskabs
-, koncert – og ballokaler. Her fik Kongens Klub sit vinterlokale. (Se vores artikel om denne ejendom)

Restauranten havde i mange år lokaler på førstesalen i forhuset, sidehuset og huset mod Lille Kongensgade. Det var også her Læseklubben residerede efter klokken 12 nat. Medlemskontingentet var 25 øre en gang for alle.

 

Succes med lykønskningskort

I en af ejendommens butikker indrettede bog – og papirhandler Giese sig. Her dukkede jule – nytårs og lykønskningskort op. Op til jul var tilstrømningen så stor, at Giese måtte leje en kælder i ejendommen udelukkende til salg af kort.

 

Politikens redaktionskontor

I nummer 23 havde dagbladet Politiken i sin tid sine redaktionskontorer. Her samlede befolkningen sig neden for på gaden, når der var valgaften. Her
lå også Therps Broderiforretning. Men inden dette, boede den berømte læge og filosof Johann Clemens Tode her. På  den modsatte hjørne i nummer 25 var der i adskillige år, Kongelig Hof-buntmager A.C. Bang. I nummer 27 lå A.C. Camèls Kaffeforretning. Det havde den gjort siden 1805. Og i Østergade 30 opstod Fonnesbechs Modemagasin i 1847.

 

Spegesild med sodavand

I Østergade 47 opstod en restaurant på ejendommens førstesal. Indehaveren hed Meyer. Etablissementet var kendt for sin gode kaffe, så firmanavnet Mokka – Meyer var godt valgt. Her blev også serveret Spegesild med sodavand. Men det var nok Østergades kræmmersvende, der nød den gode kaffe.

 

Varm mad til 8 skilling

I naboejendommen i nummer 49 holdt Salomon Davidsens Hof-ligneri-handel til. I Østergade 59 lå den gamle forretning F. Mouville – F.L. Beawais Efterf. Han var kommet til København i 1847, hvor han åbnede et Fransk Svineslagteri. i kælderen til Østergade 59, senere i nr. 40. Her solgte han hver dag Varme Koteletter med sauce til 8 skilling. Tallerknerne måtte kunderne dog selv medbringe, To varme Pølser med sauce kostede ligeledes 8 skilling.

Men noget andet der imponerede københavnerne, var Varm Leverpostej, der kunne købes Fjerdingspundsvis for rimelige penge. I det dybe kældervindue skiltede han med sine kulinariske herligheder. I samme ejendom boede i 1771 en fiskehandler ved navn Ib Pinvig, og han averterede med at han bor “første Dør paa Høyre (i Østergade) og i Store Kirkestrædet anden Dør paa venstre Haand paa Amagertorv”.

 

Tørstige russere

Den sidste ejendom på venstre hånd på Østergade er nummer 61. Denne ejendom nævnes allerede i Jordebogen af 1496. Senere indfandt sig her, byens fornemste gæstgivergård, kaldet Store Lækkerbisken. Vi har tidligere her på siden fortalt om denne, men det gør vi gerne igen. Fra 1656 er der bevaret en regning over beværtningen af det russiske gesandtskab, som boede her fra den 28. maj til den 19. juli. Og de har været særdeles tørstige. Selskabet bestod af 11 personer, og det var ikke småting, de kom til livs:

• 768 Potter diverse Vine
• 227 Potter Brændevin og Akvavit
• 6 Tdr. udenlandsk Øl
• 26 Tdr. Øl

Og ikke nok med det. Selskabet havde yderligere drukket for 253 Rigsdaler Franskvin, Kirsebærvin, Bittervin, ligesom der på regningen var anført 151 Kilo Sukker, formodentlig til at forsøde den varme vin.

 

Isenkræmmer Egholms Gård

Desværre brændte den imponerende bygning ved bybranden i 1795. Efter branden opstod bygningen, genopbygget af ejeren major Wilster, i skikkelse af Isenkræmmer Egholms Gård.

Særlig ved juletid var Egholms vinduer belejret af store og små børn med store øjne øjne, der betragtede de mange vinduers herligheder. De kiggede på de opstillede tinsoldater, vogne, legetøj, dukker og sidst men ikke mindst, de morsomme nøddeknækkere i form af en tyk mand eller kone.

 

Højbrohus

Ejendommen blev senere købt, nedbrudt og en ny ejendom blev opført af kammerråd Carl Vivel. Han gav ejendommen det noget umotiverede navn, Højbrohus, selv om ejendommen ligger på Amagertorv.

Højbro Plads ligger som bekendt mellem Store Kirkestræde – Læderstræde og Ved Stranden – Gammelstrand. Pladsen opstod først efter byens brand i 1795.

 

Prinsen fik borgerlig opdragelse

I hjørnehuset over for Læderstræde boede på Kong Hans’ tid en af Københavns mest velansete borgere, Købmand og Borgmester Hans Meisenheim bogbinder. Kongen lod sin søn, Prins Christian (den senere Christian den Anden) komme i huset og nyde en borgerlig opdragelse.

Bygningen var et stort stenhus, det vil sige et grundmuret hus. Kong Hans besøgte ofte Hans Bogbinder, for at benytte sig af hans Badstue. Mens dette stod på nød kongens følge værtens fortræffelige øl i Borgerhuset.

 

Vejen til Amager

Gennem Højbrostræde var byens hoved-færdselsåre til Christianshavn og Amager. Gennem denne gade kom Amagerbønderne med deres køkkenurter og havesager. Dem solgte de på torvet – Amagertorv. Deres stader lå der, hvor Storkespringvandet i dag befinder sig.

 

Ellen Marsvins Gård

Store Færgestræde var ligeledes en hovedgade, men egentlig ikke nogen strøggade. Vi er nu ved Ellen Marsvins Gård opkaldt efter Christian den Fjerdes svigermor. I en vejviser fra 1770 kaldes gården dog Stenbukkens Gård efter den svenske general, Magnus Steenbock, som i 1713 blev ført til fange. Det var dog under særdeles lempelige forhold på Marsvins Gård.

Men ak også denne pragtbygning blev en af flammens ofre i 1795. Den opstod igen i en helt anden skikkelse, Højbro Plads 21. Det var grosserer Friederici, der stod for opførelsen. Det var starten til de første moderne butikker i København.

 

H.C. Andersen fik middag

I denne bygning havde rederiet Fædrelandet sit hovedsæde. I dette hus kom H.C. Andersen næsten hver dag i mange år. Hver torsdag spiste han middag med værten etatsråd Moritz Melchior.

Det berygtede blad, Politivennen fremhævede ejendommens gode belysning.

 

De gående kunne ikke komme frem

Den del af Højbrostræde, som dannede de lige numre på Højbro Plads var i slutningen af det 18 århundrede til tider ufremkommelig for gående på grund af de mange handlende og deres stader. Der var handlende af enhver art. Koner som solgte kamme, kniplingskræmmere, porcelænshandlere, visekællinger, som med hæs røst fremskreg de sidste nye gadeviser. Sidst men ikke mindst var her en vrimmel af gamle og unge jøder, der solgte barometer, brugte klædningsstykker, og de dengang brugelige piske-bånd i diverse kulører.

 

Judengasse

Piske-bånd var dengang noget som rigtige mænd gik med. Det var en slags hårpisk, der hang ned ad nakken. Onde tunger kaldte Læderstræde for Judengasse. Men det var nu ikke tale om en ghetto, hvor jøder skulle bo. I tidligere tid har det hvis nok været en synagoge for de såkaldte Portugiser – jøder.

 

Pas på – lommetyve

For cirka 300 år siden var kvarteret omkring det nuværende Højbro Plads berygtet for dets lommetyve. Det berettede bogtrykker Phønixberg i det første danske smudsblad “Dend forkeerte Mercurius” i 1726 – 1728.

På  hjørnet af Store Kirkestræde og Højbro Plads lå Warburgs Trikotagehandel. Det havde ligget på stedet siden 1776, hvor Juda Leb Warburg købte den gamle gård, hvor Assistenshuset havde været installeret i Frederik den Femtes tid. Også Warburgs hus brændte i 1795. Da man genopførte huset måtte man afgive meget plads til gadeudvidelser.

 

Strid om navn

Byens brand raserede særlig dette område. Man bestemte at tomten mellem Højbrostræde og Store Færgestræde aldrig mere måtte bebygges, men skulle udlægges som torv.

Tomten blev ryddet, og torvet blev planeret, men hvad skulle torvet hedde? Man diskuterede og skændtes. Stadskonduktør Rawert foreslog Ny Amagertorv. Kancelliet foreslog i stedet Højbro Plads. Men så let gik det dog ikke. Københavnerne havde vænnet sig til begreberne Gammel Amagertorv og Ny Amagertorv.

Først omkring 1860 døde snakken om den uofficielle betegnelse.

 

Amagerkonerne og mænd

Og på Højbro Plads tog Amagerkonerne med deres fristende store kurver opstilling med de vekslende årstiders grøntsager, ærter, asparges, gulerødder, løg, roer, kørvel, grønkål, hvid – og rødkål m.m., samt de velduftende blomster. Man så Amagerkonerne sidde i deres amagerdragt med de mange hvide Skørter og Kjoler, med deres snævre Kjoleliv, og med deres Silkehuer,

• paa hvilke der var anbragt deres mærkelige Hovedtøjer, som mindede ikke saa lidt om en Suflørkasse en miniature.

Også Amagermændene så festlige ud.

• Høj Hat, kort mørk Trøje med Sølvknapper, og saa de enorme vide sorte Benklæder, “Susebukserne”, der stumpede op paa Midten af de langskaftede Støvler, i Mundvigen dinglede ufravigelig den sølvbeslagne Merskumspibe.

 

For meget loppetorv

Endnu  i 1870erne kunne man se Amarfar i de københavnske gader. Nu var der også andre på pladsen. Således kunne Nyeste Skilderi af København meddele, at der på Ny Amagertorv , som bladet stadig benævnte pladsen, var blevet oprettet tre nye vandrende Butikker af et ganske eget Slags. Den ene var en boglade, der var placeret lige ved Kirkestræde. De to andre blev betegnet som Ruskomsnuskbutikker. Man fandt her for eksempel gamle bøger og Landkort, Skilderier, Jernkram og sønderslaget Porcelæn, umage Spænder etc. Og disse butikker spredte sig som lynets hast.

Højbro Plads var i begyndelsen et stort Loppetorv. Men det var ikke den udvikling som Magistraten havde ønsket. Man fik flyttet disse butikker.

 

Den populære sandmand

Også Sandmanden var populær.  Han havde sand med til de hvidskurede gulve. Og sandet blev leveret af såkaldte sandpramme. Såkaldte Sandkister, hvor sandet kunne opbevares inden det blev sat til salg.

 

Anstaltens demolering

På Højbro Plads kom endnu en bygning. Det var en mindre muret bygning. Den tjente som en slags Nødtørftsanstalt for Herrer. Men ak og ve. Denne indretning førte til en alvorlig diskussion, der endte med anstaltens demolering.

Pøbelen havde angrebet husarerne. De brugte sten fra anstalten. Og inden Slaget på Højbro Plads var over, var der ikke mere en Nødtørftsanstalt. Mange
år senere blev pladsen skueplads for en anden begivenhed, Christian den Niendes og Dronning Louises Guldbryllup den 26. maj 1892.

 

De første p – pladser

Amagertorv hørte til byens forholdsvis mindre torve. I en gammel beskrivelse fra 1783 fortælles, at der var Torvedage, onsdage og lørdage. Amagerbøndernes tomme vogne var henvist til at parkere på Nytorv og Vandkunsten.

På  disse torvedage var hele torvepladsen besat af boder, bestående af et par stænger med et stykke sejldug over. Her var Hosekræmmere med uldne Sager, jyske Strømper, Huer, Vanter, Nattrøjer etc. Ligeledes var her Spækhøkere med røget og saltet Flæsk, Gryn, Ost m.m. Har var Frislagtere med Fersk Kød og Flæsk.

De forskellige stader var mærket med nummerere sten i brolægningen. Af disse stader svaredes der årligt leje. Omkring den offentlige vandpost sad hver dag nogle af byens Havekoner og solgte haveurter.

 

Torben Oxes halshugning

Dette torv har set meget. Således for næsten 500 år siden, en procession, der den 29. november 1517 fra Københavns Slot førte den dømte Slotsbefalingsmand Torben Oxe. De kom skridende fra Højbrostræde, gik tværs over Amagertorv og nedad Købmagergade for at ende på Skt. Gertruds Kirkegård (det nuværende Kultorv), hvor dommen, halshugning blev eksekveret.

 

Frederik den Andens kroningstog

42 år senere, den 20. august 1559 så man Kong Frederik den Andens store kroningstog komme fra slottet, gå gennem Højbrostræde, dreje omkring ad Amagertorv og fortsætte vejen gennem Strøget og Skovbogade for at ende ved Frue Kirke, hvor den højtidelige kroning fandt sted.

Gaderne var strøet med blomster og grønt, og hele København stimlede til. Først kom 6 trompetere og 2 trommeslagere,  derpå den danske, holstenske og saksiske adel med 9 trompetere og 2 trommeslagere efter sig, så fulgte de kongelige herolder, så rigsrådene til hest og endelig kongen med sit store følge.

Gennem årene lagde pladsen grund til endnu større fester. men det hører vi om i næste afsnit om Livet på Strøget.

 

Kilde:

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under København kan du finde 191 artikler:

 

• Strøgets Historie
• Dengang på Strøget

Redigeret 7.01.2022