Luftwaffe havde store planer med Fliegerhorst Hadersleben. Flyvepladsen skulle have været en del af Nordflanke. Men det blev den ikke. Pladsen fungerede som navigations – og flyverskole. Tre jagerfly fra lufthavnen blev skudt ned. Folke Bernadotte var i livsfare. Seks officerer mistede livet efter en aktion fra modstandsbevægelsen.  Og landsbyen Skrydstrup blev næsten bedt om, at skrubbe af. Efter besættelsen forfaldt pladsen, en ny lufthavn var næsten opgivet.

 

Ejendomme blev beslaglagt

Oberfeldzahlmeister Taubert henvendte sig den 19.11. 1943 til stiftamtmand Lundbye i Haderslev. Han meddelte kort og godt, at der skulle opføres et værnemagtsanlæg syd for landsbyen Skrydstrup vest for Vojens.

Ejendomme skulle beslaglægges og ejerne skulle forlade deres ejendomme. Gårdene skulle vurderes af en kommission, så ville ejerne får erstatning for jorden, løsøre m.m. Det vakte stor bestyrtelse, fordi de berørte kun havde to måneder til at forlade deres hjem.

I selve Skrydstrup tog man det i begyndelsen med ro, da man kun mente, at det kun var landbrugerne i Skrydstrupmark, der var berørt.

 

Skrydstrup skulle ryddes

Men en dag bad vicechefen i den tyske byggeledelse, arkitekt Spiecker, der havde taget ophold på Skrydstrup Skole, om at se planerne for skolen.

Lærer Hansen ville gerne ide, hvad der skulle ske med børnene, hvis der ikke mere var nogen skole.

De må kunne forstå, når der ingen skole er, er der heller ingen børn, blev der svaret fra tysk side. Var Skrydstrup holdt op med at eksistere?

Den 3.2.1944 fik de danske myndigheder at vide, at landsbyerne Allesø på Fyn og Skrydstrup i Sønderjylland skulle rømmes inden 15.2 – kun 12 dage efter. Erstatningerne til de tidligere ejere blev løst på en speciel måde. Samarbejdspolitikken var jo ophørt. Det var utænkeligt, at tyskerne kunne eje jord i Danmark.

 

4.000 byggearbejdere

Det var lige så umuligt, at den danske stat overtog ejendommene og så overlade dem til tyskerne. Sagen blev løst på den måde, at de tidligere ejere lejede deres ejendomme ud til tyskerne på en tidsbestemt lejekontrakt. I kontrakten var indført den klausul, at den danske amtmand kunne tage skøde på ejendommen, således at staten kom til at eje ejendommen, når lejekontrakten udløb.

Byggeriet gik i gang og beboerne havde forladt byen. Der var kun tres små enklaver tilbage, Uldal, Hørløkke og Lilholt. I stedet for de 500 indbyggere, flyttede et hav af byggearbejdere ind. Man var vel oppe på 4.000, der blev hentet i lastbiler i de omkringliggende kommuner.

Det var forståelse for, at danske arbejdere tog arbejde på byggepladsen. Alternativet var et påbud om at tage arbejde i Tyskland eller blive trukket i understøttelse.

 

Fliegerhorst Hadersleben

Ud over det var det danske vognmænd, der kørte byggematerialerne. De mødte ikke den store forståelse. Kørslen blev organiseret af såkaldte kørselskontorer ifølge aftale med tyskerne. Og disse kontorer fik så 10 pct. af kørselsafregningen. Alle havde interesse i, at regningerne blev så store som mulig. Og det førte til omfattende snyd.

De mange arbejdere var beskæftiget hos danske og tyske entreprenører. Langt hovparten var jord – og betonarbejde. Der blev støbt en 2.000 meter lang startbane og et hav af rullebaner. Et par af vejene i området i dag er tidligere rullebaner for Fliegerhorst Hadersleben, som tyskerne kaldte den kommende flyveplads.

 

Masser af cement

Der blev brugt store mængder cement, som blev sendt til havnene i Kolding og Haderslev, hvorfra cementen blev transporteret ud til byggepladsen. Træ til hangarbyggerierne blev leveret med tog.

Tyskerne anlagde spor, hvor den tidligere amtsbane var gået. Der blev anlagt en stor lagerplads til maskiner og byggematerialer mellem Vojens og Skrydstrup. Man opførte to store Werfthallen og et par reparationshangarer, sidstnævnte eksisterer ikke mere. I tilknytning til det gamle mejeri opførte man en stor mødesal.

 

Nordflanken

Baggrunden for anlæggelse af store og mindre flyvepladser i Danmark var tyskernes frygt for at de allierede skulle gøre som planlagt under første verdenskrig , som tyskerne var blevet bekendt med. De regnede med, at englænderne ville gå i land på den jyske vestkyst og derefter trænge ned gennem Danmark og Slesvig – Holsten og true deres nordflanke.

Denne trussel skulle afværges ved anlæggelse af lufthavne. Der skulle graves pansergrave på tværs af Sønderjylland og Slesvig Holsten. Kriemhild som gik fra Haderslev Fjord til Vadehavet, blev stort set færdig inden krigens slutning.

 

Spionage

Inden besættelsen havde man fra dansk side udpeget en række steder, hvor der kunne bygges flyvepladser til et kommende flyvevåben. Pudsig nok valgte tyskerne de samme steder. Dette havde tyskernes efterretningstjeneste sikkert fundet ud af.

 

Bombefly og jagere

Meningen var, at Skrydstrup skulle have en enhed med bombefly. Der skulle have været placeret 24 store HE – 177 i de 24 felthangarer, som blev placeret nord og øst for pladsen. Disse hangarer bestod af jordvolde overtrukket med camouflage net. De var lavet i grupper af tre. de var lavet sådan at angribende fly kun kunne angribe en af gangen.

HE – 177 var et af tyskerne få langtrækkende bombefly med fire motorer, men kun to propeller. Flyet var meget ustabilt, og Luftwaffe havde mange uheld med det. Flyet blev taget ud af tjeneste inden krigens ophør og aldrig placeret i Skrydstrup.

Pladsen skulle også have en Jagdgruppe. Det vil sige en eskadrille jagerfly, bestående af BF – 109 eller FW – 190 fly. Jagerflyene skulle placeres syd for startbanen i mindre felthangarer. I Bevtoft Plantage byggede tyskerne flyverskjul til jetfly, som også skulle komme på pladsen. Men de kom heller ikke. I det hele taget kom pladsen slet ikke til at opfylde det formål, som den var bygget til. Til gengæld kom der en stor uddannelsesenhed, natjægere og en navigationsskole.

 

Fra ubåde til fly

Den 15.04.1944 blev oberst Rudolf Hagen udnævnt som kommandant for Fliegerhorst Hadersleben. Han var dog ikke flyver, snarere tværtimod. Han var tidligere ubådskommandant fra Første verdenskrig.

 

Flyvende minestrygere

Flere lette fly brugte flyvepladsen, så snart flyvefeltet var færdigt. De første operative fly brugte først pladsen i august 1944. Det var en enhed af flyvende minestrygere. Det drejede sig om nogle Ju – 52 transportfly med en magnetring monteret nede under flyet. ved at flyve over magnetminer kunne flyenes magnetfelt få minen til at eksplodere og dermed uskadeliggøre den.

I efteråret 1944 blev en Aussenkommando fra Westerland på Sylt forlagt til Skrydstrup. Man fløj natjageroperationer med Ju – 88. Et fly fra denne enhed styrtede ned under start fra pladsen og besætningen omkom fra pladsen i slutningen af 1944.

 

Træningsenhed

I februar 1945 ankom den største enhed, som var på pladsen. Det var EJGI – Ergänzungsjagdgeschwader 1. Det var en slags træningsenhed. Piloterne i denne enhed var enten særdeles erfarende piloter, som fungerede som instruktører eller også var det helt unge piloter, som var færdige på flyverskolen. De skulle så have flytrænning for at kunne indsættes som operative piloter. EJGI 1 havde en overgang over 100 fly, alle af typen Bf – 109.

Brændstofsituationen var dog alvorlig, så der blev ikke fløjet så meget.

 

Engelsk bombefly skudt ned

Instruktørerne i enheden deltog også i et jagtberedskab, således at der altid stod fire fly parat til at angribe allierede fly, som kom ind over Danmark.

Dette jagtberedskab nedskød den 26.2. 1945 et amerikansk bombefly af typen B – 17. Dette bombefly var kommet bagefter resten af styrken og fløj meget lavt. Kun tre af flyets fire motorer var i gang. Flyet styrtede ned ved Jenning ved Gram. Hele besætningen overlevede ved at springe ud med faldskærm.

 

Tre tyske fly skudt ned

Den 12. 3. 1945 gik tre af de fire jagtfly i luften igen. De angreb fire P – 51 Mustang jagere, som var ledsagefly til en stor styrke af bombefly. De tre tyske piloter mødte deres overmænd. De blev alle skudt og dræbt. De styrtede ned ved Bøgehoved ved Haderslev, ved Styding og i et vandhul ved Hammelev.

 

Til fronten som infanterister

De nye piloter skulle lære instrumentflyvning. Denne enhed havde fly af typen He – 111 og Si – 204. I disse fly kunne flere unge piloter ad gangen lære instrumentflyvning. Det skete i Navigationsschule der Luftwaffe. Der var dog ikke mange tilbage af eskadrillen i Skrydstrup. De fleste var sendt til fronten som infanterister.

Seks officerer mister livet d. 9.2. 1945 var en del af enheden på vej til Skrydstrup med tog. Toget havde en tankvogn med hårdt tiltrængt brændstof med. Toget nåede kun til Bajstrup, hvor det blev sprængt af modstandsbevægelsen. Seks officerer fra skolen mistede livet ved sprængningen, og brændstoffet løb ud.

 

21 nye fly

Den 20. 4. 1945 kom en natjagerenhed igen til pladsen. Chefen for denne enhed hed Hauptmann Fr. Tober. Han havde 21 fly med fra den tyske flyveplads Nordholz. Egentlig skulle have været til Uetersen vest for Hamborg, men den var fyldt op. Luftwaffe havde i krigens sidste dage samlet stort set alle sine fly i Nordtyskland og Danmark.

 

Folke Bernadotte i fare

Den 24. 4. blev flyvepladsen angrebet af en række engelske Tempest – jagere. Dette angreb var en af flere angreb mod flyvepladsen. På flyvepladsen stod Redningskorpset Zonens ambulancefly, som Grev Folke Bernadotte brugte til transport mellem København og Sønderjylland i forbindelse med kapitulations – forhandlingerne med Himmler og von Schellenberg i Kiel og Lübeck. Under disse forhandlingerne boede Folke Bernadotte på Brundlund Slot. Derfra kørte de i bil til Tyskland.

Greven havde sat sig til rette i flyet sammen med piloten, da Tempest – flyene angreb. De måtte springe af flyet igen og søge dækning i en løbegrav ved siden af. De blev ikke ramt, og det gjorde ambulanceflyet heller ikke.

 

Tyske tropper forlader pladsen

Natjagerenheden kom ikke mere til at flyve under krigen. Sammen med resten af Luftwaffes tropper på Fliegerhorst Hadersleben kapitulerede de den 5. maj om morgenen kl.8. Inden kapitulationen nåede tre af natjægerne dog at blive ødelagt under et engelsk luftangreb.

Den 10. 5. 1945 marcherede hovedparten af de tyske tropper på flyvepladsen tilbage til fangelejre i Tyskland. Der blev dog en større styrke tilbage, som blandt andet hjalp med at rydde op og holde vagt ved pladsen. Den sidste tyske soldat forlod flyvepladsen sammen med englænderne.

 

Englændere på pladsen

Den 5. juni ankom de første engelske soldater til pladsen, som skulle være der nogen tid. De skulle registrere alt materiel og afgøre, hvad der skulle ødelægges.

 

107 fly på pladsen

I alt stod der 107 fly på pladsen ved befrielsen. Af disse blev 10 fly overtaget af BAFO (British Airforce of Occupation). Flyene blev fløjet bort af tyske piloter under bevogtning af allierede fly. De 10 fly var fem Si – 204, tre Bü – 181, en Me – 108 og en Klemm – 35. De blev sammen med andre fly samlet på flyvepladser i Tyskland. De resterende fly i Skrydstrup blev i løbet af efteråret 1945 sprunget i luften. Resten af flyene blev ødelagt af økser.

 

Flygtninge til 1947

Det ødelagte materiel
blev solgt på aktion. I december 1945 var englændernes opgave
afsluttet, og pladsen blev overdraget til Indenrigsministeriet. På det tidspunkt fungerede Skrydstrup by som en flygtningelejr. Bauleitungs bygninger på Bregnbjerg var blevet betydelig udvidet og fungerede som
en stor flygtningelejr. De sidste flygtninge forlod denne lejr i efteråret
1947.

 

Sørgelig forfatning

Efter befrielsen henlå  flyvepladsen i en sørgelig forfatning. En overgang så det ud, som om den ikke skulle blive aktiv igen. De to hangarer nord for Skrydstrup kom til at fungere som mekaniker skole. Der var kun ringe interesse for at indrette en dansk militær lufthavn.

 

Den ny lufthavn

Dette billede ændrede sig imidlertid i 1950, hvor amerikanerne i forhandlinger med den danske regering aftalte oprettelse af flere store flyvestationer i landet, som skulle forsynes med jetfly.

Byggeriet af den nye Flyvestation Skrydstrup gik i gang. Den tyske startbane på 2.000 meter blev forlænget til 3.000 meter. Nye rullebaner og eskadrilleområder blev bygget.

Kvarterer til personellet sammen med værksteder og administrationsbygninger blev bygget som elementbyggeri. I starten af 1953 var byggeriet færdigt.

 

Luftwaffes fejlslagne planer

Den 1. maj 1953 kunne det danske flyvevåben tage sin nye flyvestation i brug. Inden længe genlød luften omkring Vojens genlyd af hylende jetmotorer. En stor arbejdsplads var skabt oven på resterne af Luftwaffes fejlslagne planer.

 

Hvis du vil vide mere, om denne glemte historie fra besættelsestiden, så læs videre i Ole Gellert Andersens yderst interessante bog: Flyvepladsen på  Skrydstrupmark.

Kilder: Se

• Litteratur Sønderjylland
• Ole Gellert Andersen: Flyvepladsen på Skrydstrupmark

 

Hvis du vil vide mere:

• Denne side indeholder ca. 100 artikler omfattende Besættelsestiden