Byens købmænd bestemte.
Mange kom syd fra med tysk kultur og sprog, men fra sognene kom det danske sprog. Kvinder måtte ikke hænges, men der er var da undtagelser. Slottet var beordret til nedrivning. I Flensborg var der glæde over Struensees fald. Flensborg skulle have en ”lærd” borgmester. By-sekretæren havde travlt. Og Flensborgs nye populær var ikke særlig afholdt. Og så var der ballade i Flensborg – militæret måtte sættes ind.

 

Med tysk sprog og kultur

Mange af dem, der kom syd fra til Flensborg, havde bevaret det tyske sprog og kultur. Oppe på slottet sad amtmanden. Det var hans kongelige nåedes øverste repræsentant. Fra 1523 – 1600 sad 10 forskellige herre på slottet, Flensborghus og bestemte. De tilhørte alle den holstenske adels førende slægter.

 

Adelsmænd på slottet

Her var navne som Rantzau, Ahlefeldt, von der Wisch, Pogowisch og Reventlow. For at føre regnskabet havde slottets herrer ansat skrivere. En af disse var Blasius Ekenberger. Han oversatte Jyske Lov til plattysk.

 

Byens købmænd bestemte

En vigtig herre var by-skriveren. De var for det meste universitets – uddannede. Byfogeden var oprindelig kongens repræsentant i selve byen. Allerede i 1413 fik rådet lov til selv at vælge ham. By-skrivere og byfogeder var kun embedsmænd og afhængige af borgmestre og råd. Og i det råd var det kun folk med anseelse og råd, der kom. Rådets mænd blev i praksis udvalgt af byens købmænd. Og de 24 rådmænd skulle tage borgerskab og eje et hus i byen.

 

Dansk gudstjeneste

I 1558 begyndte man i byen at føre et særlig borgerskabsprotokol. Indtil 1600 aflagde i alt 1.092 nye borgere borgerskabseden. Men de var nu ikke særlig nøjagtige med at skrive, hvor folk kom fra.

Man gjorde, hav man kunne i Flensborg for at slippe af med det danske sprog. Men fra sognet, hvor der blev talt dansk, kom der hele tiden nyt blod til. Tjenestefolk og daglejere kom fra Nørrejylland. For blandt andet dem blev dansk gudstjeneste indført, og en dansk præst blev ansat i 1588.

 

Almindelige lovbestemmelser

Retsordenen var baseret på Jyske Lov og Stadsretten. Men i løbet af 16. og 17. århundrede ændredes den almindelige retstilling gennem nye almindelige lovbestemmelser. Disse gjorde sig også gældende i Flensborg. Heriblandt var det Landesgerichtsordnung af 1573 (revideret 1636).

 

Forbud mod Rommer-retten

Peinliche Halsgerichtsordnung (Carolina) fik stor indflydelse i byen. Men i praksis forlod man de gamle straffebestemmelser. Man opstillede nye, som ikke blev skriftlig udformet. Disse havde gyldighed som fast sædvaneret. I Tyskland anvendte man endnu rester af Romerretten. Denne blev dog kun i meget ringe grad benyttet i Flensborg og Sønderjylland.

Egentlige skriftlige forbud mod anvendelse af Romerretten foreligger først i 1708 og 1746.

 

Politiforordninger

Der eksisterede også nogle såkaldte politiforordninger. Regler omkring vedligeholdelse af bygninger og plankeværker, eksisterede. Og så måtte husene ikke tækkes med strå. Hvert år ved Mikkelsdag skulle alle fyrsteder besigtiges, og de der ikke var i orden, sønderslås. Kæmnerne og fogeden skulle en gang om året bese og justere alle måle – og vægtredskaber.

 

Borgernes næringsinteresser

I Flensborg værnede man også for borgernes næringsinteresser. Fremmede skippere måtte kun sælge i halve og hele skippund. Og tiggerne blev en gang om året kaldt ind til afhøring. De, der ikke var hjemmehørende i byen, blev jaget ud. De andre blev forsynet med et tiggertegn.

Børn skulle gå i skole eller et ærligt håndværk. De måtte ikke drive rundt på gaderne. Hjalp det ikke med formaninger, blev de af bødelen jaget ud af byen.

I politiforordningerne var det lige som i mange andre byer forbud mod luksus. Det blev nøje afmålt, hvor mange, man måtte invitere med til bryllup og diverse andre fester. Befolkningen blev inddelt i tre kategorier. Det var de mest formuende folk, de “mittelmetigen”, og de mest ringe.

 

Vagttjeneste

Politiforordningen indførte også i 1600 en egentlig vagttjeneste i byen, således at borgerne efter tur skulle gå nattevagt. I 1633 blev denne ordning afløst af et egentligt vægterkorps på 6 mand. De udførte tjenesten for en vis billig løn. Borgmestre og Råd pådømte de sager, som var sager omkring byens ret. Man kunne dog udskyde sagen til kongen. Byfogeden overværede disse sager.

 

Rode Boeck

En interessant bog forefindes i Flensborgs gemmer. Det er den såkaldte Rode Boek. Den indeholder påkendte straffesager i tidsrummet 1560 – 1608. Kigger man i denne, får man indtryk af, at strafferetten blev varetaget med meget større strenghed end i middelalderen.

 

Pinligt forhør

Hvis man ikke med det samme tilstod sin brøde, blev man underkastet pinligt forhør. Det vil sige, at man blev udsat for forhør. Blandt straffesagerne dominerede navnlig drabs – og tyverisager. Manddrab blev i middelalderen afgjort med store bøder. Nu var man i henhold til Mosesloven dømt til døden. Henrettelsen fandt sted med et sværd på Koberg.

 

Mord førte til Radbrækning

Forelå  der mord, blev gerningsmanden derimod dømt til radbrækning. Forelå der større tyveri foreskrev stadsretten dødsstraf. Men noget tyder på, at man ikke rigtig sonderede mellem lille og stor straf. Almindelig tyveri blev straffet ved hængning. Drejede det sig om tyveri fra kirkeblokken, ja så var det værre. Så var det dømt radbrækning fra neden.

 

Kvinde skulle ikke hænges

Kvinder skulle ikke hænges. De blev henrettet med sværd på galgebakken, og begravet under denne. Men i et enkelt tilfælde fra 1595 blev en kvinde dog hængt. Hun havde klædt sig i mandeklæder og begået tyveriet. Til skræk og advarsel skulle hun hænges med strikken fra livet til døden.

For udgivelse af falske penge foreskrev Carolina bålstraf. Dokumentfalsk syntes derimod, at blive bedømt væsentlig billigere. En gang radbrækning og bortvisning fra byen.

 

Blasfemi første til kagstrygning

I tilfælde af blasfemi anvendtes kagstrygning i forbindelse med afhugning af det ene øre, som derefter blev naglet til kagen. Hertil kom en forvisning fra byen i
forbindelse af en ordfejde. Hvis den pågældende overtrådte denne, skulle han være hjemfalden til bålstraf som troldkarl.

 

Truede med Druknings – straffen

En kvinde blev i 1583 besvangret af en anden end sin ægtemand, og således begået hor. Hun blev straffet med forvisning fra byen. De hun senere indfandt sig, dømtes hun til kagstrygning. På ny blev hun udvist. Hvis hun igen viste sig i Flensborg, ville hun blive puttet i en sæk og druknet.

Druknings – straffen for tredje gang begået hor var i overensstemmelse med den i kongeriget gældende ret, mens de andre straffe hverken havde hjemmel i rigslovgivningen eller i stadsretten.

 

Injurie – sagerne

En betydelig rolle spillede injuriesagerne. Dengang var man temmelig ømfindtlig over for æresfornærmelser. Måske var det fordi, der var så stor forskel mellem ærlige og uærlige dengang.

 

Det havde taget hårdt på Flensborg

Den Store Nordiske Krig havde taget meget hårdt på Flensborg. Det hed sig dengang, at ingen anden by i landet havde lidt en sådan skade i krigsårene”, hvorved borgerskabet er kommet i sådant elendigt forfald, at den almindelige mand er ude af stand til at betale almindelige kontributions.

Selv agtede borgere måtte pantsætte deres tøj, for at kunne betale denne skat. Måske var situationen malet lidt for mørkt. Men i hvert fald virkede byen stillestående. Først fra omkring 1780 skete der igen noget.

Egentlig fandtes der ikke nogen bymur dengang. Men hvor landevejene løb ind til byen måtte trafikken gennem byportene, Nørreport, Friserport, Rødeport og St. Hans Port.

 

Slottet beordret til nedrivning

Oppe på Duborg Banke mod nord, havde slottet ligget siden middelalderen. Men i 1719 var det blevet revet ned på befaling af Frederik den Fjerde. Nu var det kun nogle triste ruiner tilbage. Mod øst havde byen en naturlig grænse i havnen. Den strakte sig helt ned til bydelen St. Hans.

 

Masser af skibsværfter

Mod nord var vandstanden stor nok til, at større skibe kunne lægge til ved Skibsbroen eller også måtte de ligge for anker længere ude i havnen. Men et hav af master kunne året rundt ses i havnen. Det var her, det skete.

Et nyt skue var den nye store mastekran. Den blev opført i 1726 nord for Skibsbroen bag Vajsenhuset. Den var i brug helt frem til 1880erne. Her lå en masse skibsværfter.

 

Temmelig stor stad

I 1742 bemærkede rejsende, at Flensborg var en temmelig stor stad og har mange skønne bygninger. Indtil 1770erne var der dog plads nok inden for det gamle byområder. Men opgangstiderne nåede Flensborg, og købmændene fik bygget ret meget. Byen holdt ellers længe på, at der ikke måtte bygges uden for portene.

 

Nystaden

I 1784 besluttede Magistraten, at der måtte bygges mod nord, for at afhjælpe boligmanglen. Men beslutningen blev aldrig ført ud i livet. Dem, der søgte fik konstant afslag. Endelig i 1794 fik kongelig husfoged Heinrich Lüders endelig lov til at ombygge et lille pakhus nord for Nørreport om til beboelseshus. Det
var det første hus i Nystaden.

Allerede i 1803 boede der godt 500 mennesker herude i 32 huse. Adskillige af de folk, der flyttede herud var brændevinsbrændere.

 

Jørgensby vokser

Mod syd og øst lå der ved århundredets slutning uden for byområdet men tæt op til byen nogle små forstæder. Bag den kongelige vandmølle ved Mølledammene uden for Rødeport lå der ca. 30 huse. Herude kom amtmanden til at bo fra 1802 i et nyt amtshus. Det blev opført i den senere Waitzgade.

Skippebyen Jørgensby fik efterhånden ca. 160 huse.

 

Røde teglsten

En englænder skrev i 1796, da han passerede byen:

• Byen er vel bygget og har mange massive huse, især af røde teglsten.

En mand fra Kongeriget skrev i 1804:

• Denne by, som og er gammel, viser dog straks sin bedre tilstand ved større huse blandt de gamle og en stor mængde nye, hvoriblandt nogle fortrinlig smukke.

 

To kommuner

Det var stadig de velhavende købmænd, der styrede byen. Og byen var stadig delt i to distrikter – kommuner, St. Marie og St. Hans. De deputerede borgere havde nedarvede rettigheder. Og dem var de på  vagt over for. Regeringen forsøgte flere gang uden held at føre tilsyn med byen. Enlig var det statholderen på Gottorp, der på regeringens vegne skulle føre tilsyn med byerne, men dette var ikke særlig effektivt.

 

Glæde over Struensees fald

Struensee havde planer om, at lægge byens jurisdiktion sammen med amtets, afsætte magistraten  og gøre amtmanden til præsident i byen. Men Flensborg slap med skrækken og stor var glæden i byen, da de hørte om hans fald den 17. januar 1722.

 

Flensborg skulle have en lærd borgmester

Regeringen bestemte ved kongelig reskript af 30. september 1777, at Flensborg for fremtiden skulle have en lærd borgmester. Denne skulle være byens første borgmester og have et vederlag på 400 Rigsdaler.  Af byens kasse. Det blev så tidligere ejer af Kobbermøllen, advokat Josias thor Straten. Efter denne blev det i 1799 hans søn, dr. jur. Johann Jacob thor Straten.

 

Et nyt fængsel

Nu blev der også  oprettet et politiembede i Flensborg.

Rådhuset, hvorfra byen blev styret, og hvor retsmøderne blev holdt, lå på den vestlige side af hovedgaden ved grænsen mellem de to bydele, ved senere Rådhusgade. I løbet af det 18. århundrede kom der yderligere tilbygninger. I en af disse tilbygninger lå det såkaldte Kæmnerret, en anden , der kaldtes Tårnet var byens fængsel. Det blev benyttet til varetægtsfængsel og til afsoning af bøder. I 1767 blev Tårnet afløst af en ny rummelig og velindrettet fængselsbygning.

I en anden føj indrettede man byens første teater. Og i kælderen kunne man som i andre byer få en lille en over tørsten. Den store rådhussal blev udlejet til bryllupsfester eller til sammenkomster.

 

Byfogeden

Byfogeden var også  politimester. Til sin bistand havde han natvægtere og nogle politibetjente by-tjenere. Ved en dødsdom skulle man føre den dømte til retterstedet og hindre, at der opstod uorden, hvorved skarpretteren kunne blive hindre i at udføre straffen.

Bødelen anvendtes undertiden også til udførelse af tortur, når man skulle have fremtvunget en tilståelse. I 1767 måtte man tilkalde kollegaen fra Rendsborg. I Flensborg havde man ikke de rigtige instrumenter.

 

En travl by-sekretær

By-sekretæren slap for skat og indkvartering. Han skulle deltage i alle magistratens møder. Han skulle møde op til domstolene, føre rådstueprotokollen og skyld – og panteprotokollerne, i visse tilfælde også protokollen i kæmnerretten.

 

Flensborg By-politi

En rigtig politimester overtog nu fogedens arbejde. Kæmnerretten blev ophævet. I stedet blev der indført en Politiret og en Skifteret. Straks fik Flensborg de nye tider at følge. Foruden en rigtig politimester, var det nu også en overbetjent og seks politibetjente. Nu havde man også pludselig 52 nattevægtere samt to overvægtere.

Flensborg By-politi var ikke populær i den første stykke tid. Og for at gøre sig synlig strøede den nye politimester om sig med nye påbud og forordninger. Det var noget med, at bønderne kun måtte køre ind af fastlagte porte.

 

Masser af byrder

I 1802 kom en ny burde til Flensborgs befolkning, nemlig en såkaldt husskat. Dertil kom, at den bedre stillede del af befolkningen skulle modtage indkvartering eller eventuelt betale pengebeløb i stedet. Fra 1720 til 1807 havde Flensborg med få afbrydelser en garnison tilsluttet. Fra 1767 til 1842 bestod Flensborgs garnison af en eskadron fra Livregimentet Kyrasserer. Fra 1789 hed de Livregimentet Ryttere.

 

Ballade i Flensborg

I slutningen af 1795 måtte byen have militæret til hjælp, da der var opstået uro rundt om i gaderne. Levnedsmidlerne var blevet meget dyrere, og det var befolkningen utilfreds med. Man krævede maksimalpriser.

Den 5. juni rykkede Det Slesvigske Infanteriregiment og 120 ryttere ind i byen. En mængde arrestationer fandt sted, ca. 60 skibstømrer blev anholdt. Historien viser, at bag den rolige facade gemte sig dybe sociale modsætninger, men er enestående i Flensborgs historie.

• Artikelserien om Flensborgs Historie fortsætter.

 

Kilde: Se

• Flensborgs Litteratur (under udarbejdelse)
• Sønderjyllands Litteratur (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler

Læs om Flensborg under Sønderjylland:

• Flensborg – i begyndelsen (b) (1)
• Flensborg – i hverdag og krig (2)
• Flensborg dengang (3)
• Flensborg – i mere end 725 år
• Flensborg for længe siden
• Slottet Duborg i Flensborg
• Sankt Knuds Gilde i Flensborg
• Turen går til Flensborg

 

• Under Indlemmelse, Grænsedragning, Genforening(143artikler): 
• Flensborg skulle absolut til Danmark
• Sydslesvig – hvor er den sande historie?

 

• Under Besættelsestiden (Før/Under/Efter)(362artikler):
• Flensborg 1945 – 20 dafe som regeringsby
• Da Danmark fik tilbudt Sydslesvig
• Det Danske Mindretal i Hagekorsets skygge
• Militære efterretninger i grænselandet
• Syd for grænsen – efter besættelsen

 

Hvis du vil vide mere: Om Henrettelse, Lov og Orden: Læs –

• Riber Ret (under Sønderjylland)
• Fra Ildebrand til Kæmner (under København)
• Henrettet i København (under Aabenraa)
• Lov og ret om Aabenraa
  (under Aabenraa)
• Henrettet i Tønder (under Tønder)
• Lov og Ret i Tønder (under Tønder)
• Æ Kachmand i Tynne (Kagmand i Tønder) (under Tønder)

Redigeret 21. – 03. – 2021