Fattigdom var også fremherskende dengang. Det var ydmygende at få fattighjælp. Børnene måtte arbejde inden og efter de gik i skole. Lønnen måtte de aflevere derhjemme. Og skolen var det rene tortur. På kløvermarken kom den første flyveplads. En dag skete et mirakel – en flyvemaskine, der fløj. Klunsere og svin slåssede om dagrenovationen. Og Store Bededag udkæmpedes det store slag ved Volden mellem Christianshavnere og Amager – knægte. En gammel Carlsberg kostede kun 11 kr.

 

Søndagshygge på Kløvermarken

Det var dengang, man om søndagen mødtes på Kløvermarken. Mutter tog mad og kaffekanden med. Far tog spillekort, mundharpe, harmonika og bajere med.

 

Der var juletræsfest i Menighedshuset i Overgaden for afholdsforeningen.

 

Overfyldt lejlighed

Allerede tidlig om morgenen var der gang i den overfyldte lejlighed. Fem mennesker var placeret i en lille to værelses lejlighed.

 

Børnene hjalp til

Børnene skulle hjælpe til. Inden skolegangen skulle de ud med aviser. Det gav en tårnhøj ugeløn på 50 øre. De blev afleveret derhjemme. Men så fik man da også 5 øre til egen fornøjelse hver søndag.

Det var ikke let at læse lektier under den sparsomme belysning.

 

Børn gik sultne i seng

Fattigdom og underernæring var normalt. Børnene gik sultne i seng. Det man fik var mest kaffe eller daggammelt brød købt om morgenen, købt om morgenen ved seks tiden for næsten ingen penge.

 

Ædegilde på skolen

Men på Øresundsvejens Skole blev de underernærede børn bespist med dejlig varm bævrende bugflæsk og kraftben. Det var et sandt ædegilde for de sultne børn.

Nogle gange blev der serveret gule ærter og flæsk, blodbudding og vandgrød. Og når det var rigtig luksus, ja så var det flæskesteg og sødsuppe. Det var som regel om lørdagen. Som regel var det ikke råd til dette, derhjemme.

 

Et bomhus

På hjørnet af Prags Boulevard og Vor Frelsers Kirkegård var der dengang et bomhus. Her sad en såkaldt bommand.

Her kom Amager – bønderne forbi. De skulle betale 5 øre, for at komme forbi. Og så tog børnene opstilling. Det kunne jo være, at der faldt en grøntsag af. Men hjalp man selv til, at tingene faldt af vognen vankede det med kosteskafter hjemme hos mor.

 

Kogt kød fra en syg ko

Dengang kunne man hente numre inde på det gamle slagterhus på Halmtorvet. Disse numre gav adgang til at købe en hvis mængde kogt kød. Det var jo godt nok, men det viste sig at kødet stammede fra syge kreaturer ramt af tuberkulose. Så var det måske ikke så appetitlig. Men ned kom det – man var sulten. Så kunne alt komme ned.

 

Flyttede meget rundt

De fattige flyttede meget rundt dengang. Havde man ikke til huslejen, blev der lejet en trehjulet trækvogn. Møblerne blev stillet uden for døren eller op i trækvognen. En betjent holdt øje med det hele.  Som regel var det nye sted ikke bedre end det sted, man flyttede fra.

 

Stor afsætning af radiser

Augustagade dengang var landelig idyl. Marker, gartnerier og haver lå tæt på datidens Amager. Det gav frisk luft og sunde kinder.

Det var dengang, hvor konerne klædte sig i Amager – dragte. Det vil sige, at det nu ikke var alle der ejede sådan en dragt. Det så festligt og farverigt ud.

De trak radiser op af jorden. I gårdene vaskede de dem og bundtede dem i ti stykker. Børnene gik så ud og solgte dem.

Der var stor afsætning over i Eberts Villaby, der lå på den anden side af Amagerbrogade.

 

Amagerkonernes slagtebord

Det varede lidt inden man kunne få en lille have. Det havde man i nogle af gårdene på Amager. Men man skulle lige ses an først, inden man kunne få tildelt en have. Havde man sådan en, kunne man også holde dyr.

 

Indtil da måtte man acceptere efterladenskaber fra de såkaldte Amagerkoners slagtebord. Så fik man de hoveder, de andre ikke ville spise, fra de vilde kaniner, der regelmæssigt blev slagtet lørdag aften.

 

Klunsere og svins kamp

På Amager fandtes der rig mulighed for at tjene lidt ekstra.  Det kunne man gøre ved at holde øje med, hvad der blev kastet på lossepladserne. Her blev dagrenovationen fra store dele af København kastet. Og her holdt Amagers bønder også svin. Men klunserne holdt også til her. Og hver gang, der kom et læs inde fra byen var der en vild kamp mellem klunsere og svin. Jo det skete, at svinene gik på klunserne.

 

Og da stakkels Ladegårds – lemmer kom til Sundholm, blev de sat til at passe grise.

 

Natmændene

Natmændene kom med deres hestetrukne køretøjer. Der var to heste foran og altid to natmænd med vognen. De kunne vel have 40 – 50 tønder på vognen.

De gik med en lille tranlygte på maven. Og når de kom måtte de larme for at skræmme de mange rotter væk. Det var et usselt betalt arbejde. Ja det var også uhumsk. Tønderne blev kørt ud på Kløvermarksvej, hvor de blev tømt i store beholdere.

Ja og tønderne blev gjort rent af knægte til 50 øre om dagen.

 

Investering i frugtsmør

Og det blev altid noget til overs, når klunsere og svin havde været der, så knægtene kunne sælge det. Kludekræmmer Fanøe kunne bruge det meste.  De penge, de så fik ud af det, blev investeret i en cigaret, eller frugtsmør og brød. Man kunne godt blive træt af mørkt rugbrød med fedt og salt. Det var fristende at tigge om daggammelt wienerbrød hos bageren på hjørnet af Kastrupvej.

 

Ja man kunne også købe kagekrummer i et kræmmerhus for 2 øre. Det mættede alt sammen.

 

Hvedeknopper – en delikatesse

På Amager Landevej over for gården Sofiehøj lå dengang en rigtig vindmølle. Her bagte man sigte – og landbrød. Men man lavede også noget børnene kaldte hvedeknopper. Det var en sand delikatesse. Kunne man lokke sådan en ud af mølleren, var lykken gjort.

 

Og en anden delikatesse kunne man købe i slikbutikken over for skolen. Det var selvfølgelig studenterbrød. Ja egentlig var det bare opblødt rugbrød med lidt sukkerstads ovenpå. Den kostede kun 2 øre og den mættede bare.

 

Et kulinarisk højdepunkt

De mere velstående fik 5 røgede sild til 13 øre og 3 bundter radiser til 5 øre. Og det var luksus, at alle fik 2 æg hver til påske.

Højdepunktet inden for det kulinariske var, hvis der blev råd til flæskesteg til jul.

 

Man lavede selv skøjter

Langs Løjtegårdsvej voksede vilde æbler. De blev tidlig halvmodne.

Der var mange vandhuller, der førs til is dengang. Her var der rig mulighed for at stå på skøjter. Og det er nok ikke sådanne skøjter, som vi kender i dag. Man lavede dem selv.

 

Kartoffeloptagning

Man kunne altid tjene en lille skilling hos Amager – bønderne ved kartoffel – optagning. Men det var et hårdt arbejde til meget ringe betaling.

Og man skulle ikke begynde at tage gulerødder, så vankede det tærsk af bondemanden.

 

Ingen sygedagpenge

Kom faderen galt af sted, var det ikke noget, der hed sygedagpenge. Så var det kun fattighjælp. Men mange arbejdere vil ikke nedværdige sig til at modtage fattighjælp. De mente, at det var det samme, som at blive udstødt af samfundet. Og så mistede man også sit valgret.

Det var ydmygende, og ens medmennesker så ned på ind, når man modtog fattighjælp.

 

Men nogen blev simpelthen nød til det. Og det var en vej hen til fattig – forstanderen. Man kunne så få madbilletter. Et meget beskedent pengebeløb kunne man måske få. Men det beløb skulle så hentes på Københavns Rådhus.

 

Ud til Højre

Og når nu vi er ved valgret. Så skulle et borgerlig parti aldrig komme kørende ind i et arbejderkvarter. Heller ikke på Amager. Fædrene kommanderede deres poder til at smide sten efter en propagandavogn fra partiet Højre.

 

Det var sjældent, man frøs. Slap koks og brænde op, kunne man altid finde noget på byggepladserne. Og ude ved stranden var der altid noget, der var skyllet i land.

 

Skolen var rent tortur

Det var hårdt, at skulle flytte til Christianshavn. Og Bådsmandsstrædes Skole var rent toturkammer. Spanskrøret blev flittig brugt. Det var dengang, man troede at lærdom skulle bankes ind i ungerne. Daglig tæsk var normalt.

 

Børnearbejde

Ja og børnene måtte arbejde for føden. Og meget af dette foregik på Skråfabrikken Brødrende Braun i Prinsessegade. Nogle gange var der endda på arbejde og derefter i skole. Og lønnen var ikke noget at prale af.

 

Ind til kort før første verdenskrig blev masser af børn udnyttet på diverse fabrikker til en sulteløn. Men familierne havde brug for hver en øre.

 

Det store slag

Store Bededags aften blev kampen mellem Christianshavner – drengene og Amager – drengene udkæmpet. Og Christianshavner – knægtene fabrikerede djævelske våben inden slaget. Det var blandt andet reb, hvor der blev lavet store knuder. I disse knuder blev der anbragt søm. Kæppe og knipler blev også brugt.

Men også murerlægter med og uden søm, blev brugt. Man mødtes på den anden side af Stadsgraven.

Slagssange havde man også. Når man sang disse, ja så fik man mere mod.

 

Kampen bølgede frem og tilbage, dog mest over på Amager – siden, hvor der var flest oplagspladser. Det gik hårdt for sig. Og hvis man blev taget til fange, så haglede tæskene over en.

 

Ofte måtte politiet skille de stridende parter fra hinanden. Og det lignede et sand krigslazaret, når kampen var over.

 

En Gammel Carlsberg til 11 øre

Der var masser af arbejdsløshed og social nød – dengang. De arbejdsløse listede langs husmurerne, sultende og frysende om vinteren. Om sommeren drev de rundt på gaderne eller en tur på Volden, hvor de lagde sig ned og tog en ordentlig tår af snapsen, hvis de allers havde råd til det. Gammel Carlsberg kostede dengang 11 øre og snapsen 15 øre.

 

Ja skulle man til høkeren, for at hente en ½ snaps, en skibsøl og en snus blev det 24 øre.

 

Med Trækvogn på Politistationen

Ofte kom den blå vogn efter dem, der ikke mere kunne styre sig selv efter for megen druk. Nogle gange måtte man binde de ulykkelige menneskers arme og ben.

 

Det skete også at politiet, kom med en trækvogn for at transportere de alt for fulde. De blev så transporteret til politistationen i Strandgade.

 

I Prinsessegade 7 kunne man få vandgrød og margarine – klemmer. I Wildersgade lå en gammel hestestald, som Frelsens Hær havde lejet eller købt. Her gik de ældste børn i søndagsskole. Her lærte de også at sy og brodere.

 

Rotter til 10 øre stykket

Der var nu også en hel anden måde at tjene penge på. Ude på Kløvermarksvej, hvor der senere kom kolonihaver, lå kommunes store lossepladser. Det var et eldorado for rotter. Det var festligt for ungerne at slå disse ihjel. Men det var jo egentlig også gavnligt for samfundet. Og så kunne de sælges på brandstationen på Kløvermarksvej for 10 øre stykket.

 

Flyvepladsen på Kløvermarksvej

En anden spændende ting på Kløvermarksvej var flyvepladsen. Den var omgivet af et højt plankeværk. Men der foregik nogle hemmelige ting derinde.

Soldater løb med lange tove og trak en maskine langs grønsværen efter sig. Det hændte af og til, at denne maskine hævede sig fra jorden og fløj nogle hundrede meter. Piloten sad nærmest på en cykelsaddel med benene nedenunder.

Ungerne håbede så hver gang at maskinen ville lande i et vandhul længere ude på pladsen. Kloge mænd sagde dengang, at flyvning aldrig kunne blive andet end sport.

 

Men en sommeraften skete miraklet. Pludselig kom en flyvemaskine ind over København og kredsede omkring Rådhustårnet. Senere fløj Robert Svendsen over Øresund. Ungerne styrtede ud til flyvepladsen. Og senere var der sågar faldskærms – udspring og flyveopvisning herude – jo det var sandelig tider, dengang.

 

Åbne rendestene

Lærertiden dengang foregik ofte på den måde, at der skulle hentes øl og snaps til svendene. Det var en lidt trist tilværelse.

 

Det var dengang, der var åbne rendestene, som var en stinkende oplevelse. Ofte blev gader og veje oversvømmet, når tø pludselig satte ind.

 

Røde Lygte

Værtshuset Røde Lygte på hjørnet af Amagergade og Torvegade tiltrak uheldige elementer. Her var næsten altid ballade. Her kom ofte afdankede ludere, som gav anledning til slagsmål. Blodet flød ofte på gaden uden for ølstuen. Når det kom til stykket vidste fuldriggerne ikke, hvorfor de slåssede.

 

Masser af forlystelser

Der var også White Star, hvor folk kunne more sig for få penge. Det hed hvis nok Vennelyst inden.

Og så var det Café Syven ved siden af Sønderbro Teater. Og der var også Scr. Pauli og Stjernekroen. Om sommeren var her musik og servering i haven

 

Frikadeller på Røde Kro

Ja og ikke at glemme Røde Kro med musik og solistoptrædener i haven, søndag eftermiddag. Det var dengang, hvor man kunne få øller for 15 øre pr. stk. Og cigarer hørte også til. De kostede bare 17 øre for tre stk.

 

Sønderbro Teater

Vi nævnte lige Sønderbro Teater. Her kunne man få teatrets specialitet, hjemmelavede frikadeller med asier til 12 øre stykket.

Billetpriserne for 1. parket var 1 kr. 50 øre. Man kunne også nøjes med en sidebalkon til 50 øre. De mest kendte skuespillere fra den tid var Olga Svendsen og Schøler – Link.

 

Petroleumsovn var almindelig, kakkelovn var en luksus. Og vand skulle man ofte hente ved en pumpe nede i gaden.

 

En rotur på Christianshavns Kanal

Det var dog skønt, at man hver søndag kun leje en robåd for 25 øre i timen og sejle rundt i Christianshavns Kanal. Efter et par timer var man blevet sulten. Så kunne man købe 5 æbleskiver for 10 øre og for 1 øre syltetøj.

Men inden man kunne begive sig ud på en rotur, måtte man lige aflevere ens hatte eller andet som pant. Udlejeren var åbenbart bange for, at man skulle ro sig en længere tur.

 

En ko gennem hoveddøren

I Strandgade boede der en dygtig Hånd – skomager. Her kunne de mere velstillede få et par håndsyede sko for 7 kr.

Ja tænk i Wildersgade boede en brændevinsbrænder, der blev kaldt for koholder. I den lille gård holdt han en ko om natten. Om dagen gik den ude på marken på Amager. Hver aften blev koen så trukket gennem gadedøren for at komme ud i gården. Har kunne man så købe nymalket mælk.

Nu var det ikke ualmindeligt, at holde køer. Således havde en brændevinsbrænder i området, køer oppe på 1. sal.

 

Grundlovsdag – en stor dag

Dengang var Grundlovsdag en stor dag. Der var masser af røde faner. Alle mænd havde rødt mærke i hatten. Og på bannere stod der – 8 timers arbejde.

 

Masser af læsestof

Af læsestof dengang var det Adresseavisen og ugeblade. Familiejournalen var meget oplysende. Her var beskrivelser af opfindelser, rejsebeskrivelser og en fortløbende roman. Så kunne man få Børnenes Bog og meget mere for 10 øre.

 

Brandstationen

For enden af Langebrogade ved Overgaden og Voldgade lå brandstationen. Ved udrykning blev der tændt op under dampkedelen og den sorte røg væltede ud af skorstenen, mens den kørte.

En af vognene blev kaldt Stigesprøjten. Der var lange stiger på langs af køretøjet og på disse sad brandmændene, mens de kørte.

Når de rykkede ud, gik det i fuld firspring. Hestene galoperede. Der skulle gode kuske til at styre dem. En mand sad ved siden af kusken og ringede med en stor klokke.

 

Cafe Bomhuset

For enden af Langebro ved Volden lå en lille restaurant med servering på en terasse over huset, der hed Cafe Bomhuset. Der blev opkrævet bompenge for at køre over broen.

 

Barber havde gyldne tider

Og i Dronningensgade 48 lige ved Torvet boede en barber. Om søndagen havde han 10 – 12 mand i arbejde. Til at sæbe ind brugte han skoledrenge. Det var et eftertragtet job, for der vankede masser af drikkepenge.

 

En ny bro

Mellem 1901 og 1903 blev den nye Langebro bygget. Det var en svingbro og gik mellem Vestre Boulevard og Amager Boulevard.

 

Så kom der lys

Det var stort, at man fik elektrisk lys på Kongens Nytorv. Tænk blot ved at trykke på en knap på væggen fik mange efterhånden elektrisk lys. Og så fik man kogegas i køkken i stedet for at bruge petroleum.

 

Syrevognene

En anden ting, man også skulle prøve dengang, var at køre med de såkaldte syrevogne, som gik fra Kongens Nytorv til Nørrebro. Bagperronen kostede 5 øre, inde i vognen kostede det 10 øre. Men man hostede hele tiden. Det var den udstrømmende syre, der ikke var særlig behagelig.

 

Levende Billeder

I en kælder på Amager Torv kunne man, hvis man lagde 10 øre i en automat, se levende billeder igennem en lille rude.

 

Kilde: Se Litteratur København (under udarbejdelse)

Hvis du vil vide mere: Om Amager/ Christianshavn:

• Anekdoter fra det gamle Christianshavn
• Christianshavn – dengang
• Dragør og Store Magleby – dengang
• Lodsen fra Dragør

 

Hvis du vil vide mere: Om forlystelser dengang:

• Flere gamle værtshuse i København
• Forlystelser i København
• Frederiksberg – dengang
• Gamle værtshuse i København
• På Vesterbro
• Tivoli
• Vesterbro, den fjerde tur
• Vesterbro – en historisk vandretur
• Forlystelser på Nørrebro – dengang