To mennesker i Kiskelund forsøgte forgæves at få dansk statsborgerskab. Hun var pæredansk, født på Rømø. Han var født i Husby, syd for den nuværende grænse. Willy Jensen bar ingen våben under krigen. Men straffes skulle han. Først i 1950 blev han idømt en straf for værnemageri. Men politimester Brix ville have ham udvist. Justitsministeriet var af en anden mening. Denne besked glemte man dog lige at overbringe Willy Jensen. Familien blev også overvåget.
Specialist i skønskrift
Vi starter helt tilbage i tiden i Oksbøl, hvor oldefar, John Olesen var vandrelærer og organist. Han var specialist i skønskrift, og underviste det i området om vindteren.
Mødes på Slavemarkedet i Ribe
En af børnene Christine Olesen møder på Slavemarkedet i Ribe, Christian Pedersen fra Rømø. Ja det hed faktisk Slavemarkedet. Hun bliver i første omgang ansat som husholderske. I 1904 bliver hun gift med ham. Og i juni 1904 føder hun et barn, der får navnet Else Pedersen. I 1906 føder hun nok et barn, der kommer til at hedde Elise Pedersen.
Får butik i Kollund
Hun går i den lille stråtækte skolde i Juvre. Hun kommer til Hjerting, som ung pige i huset. Et halv år efter kommer hun tilbage i Rømø. Så hun kommer i hus hos en halvsøster i Kliplev, og senere i Sønderborg. Og så ender hun i 1936 hos en støvsugerhandler i Nordborg.
Hun dukker op i 1940 med en Tatol – butik i Kollund. Her møder hun Willy Jensen. De bliver gift i 25. august 1940. Han var tysk statsborger. Det betød, at hun automatisk blev tysk statsborger. Det samme gjaldt børnene. I oktober 1940 fødes Kurt. Tatol – butikken opgives.
Willy Jensen fra Husby
Willy Jensen er født i Husby i 1904. her går han også i skole. I 1916 flytter han med sin familie til Kruså. Faderen starter en blikkenslagerforretning. Han køber det første hus, der er bygget på Kruså Korsvej.
Kusk på Krusågård
Han startede i lære hos faderen. Men fuldendte aldrig på grund af problemer. Derefter fik arbejde på Krusaagård. Her fungerede han blandt andet som kusk.
Købte et banehus
Han købte et lille stykke jord af den nedlagte Padborg – Sønderborg bane med tilhørende banehus.
I starten af 1940 erne underviste han i kørekort til motorcykel. Han havde en Nimbus.
Til leje hos Familien Hansen
I begyndelsen af 1941 flytter de til Kiskelund. De boede i begyndelsen til leje hos Familien Hansen.
Dänischer Kraftfahrer
Året efter køber de et hus i Kiskelund. Aabenraavej 25. Her fødtes yderligere to børn.
I 1942 modtog Willy Jensen, som alle tyske statsborgere indkaldelse til militæret. Willy Jensen ville ikke bære våben. Derfor anskaffede han sig nogle andre papirer. Han kom ind i organisation OT. I organisationen blev han benævnt Dänicher Kraftfahrer.
Uden våben
Den 5. august 1941 dukker han op i Lemberg, Schlesien. Han befinder sig derefter i området Breslau – Dierobritivsk – Salino. Derefter var han i en kort periode i Gratz og Wien. Bagefter gik det til Esbjerg – området.
Hjemturen til Kiskelund
Den 7. maj tager han tilbage til sin hjemstavn. De havde gasgenerator på bilen. Og omkring Arnum Nykro får Willy et ildebefindende på grund af forgiftning. Det kommer han sig over. Man var lidt betænkelig på køreturen. Der var fare for at blive taget af modstandsbevægelsen
Indsat i Faarhus – lejren
Hans makker, Jes Jessen, Rinkenæs bliver hentet næste dag og bragt i Faarhus – Lejren. Hans formue og hus bliver taget fra ham.
Det samme forventede Willy Jensen, men intet skete.
Måtte ikke fortsætte som kørelærer
Han ville fortsætte sin køreskole – virksomhed, men det tillod myndighederne ikke.
Han måtte finde på noget andet. På sin grund begyndte at handle med grus og sten. Han producerede også cementsten og mørtel.
Familien skulle udvises
Først i 1947 sker der noget angående Willy Jensen. Myndighederne begynder at indsamle informationer om Willy Jensen i lokalområdet. Man hefter sig kun ved de negative ting. Sagerne bliver sendt til Justitsministeriet. Det lokale politi under politimester Brix indstiller over for ministeriet, at hele familien udvises over Fittings – Lejren. (Syd for Vorbasse).
Protesterer mod udvisningen
Willy Jensen protesterer. Nu ændres afgørelsen til, at kone og børn får 6 måneders opholdstilladelse. Men udvisningen af Willy Jensen fastholdes. Og det vil han ikke finde sig i. Han rejser til København og protesterer igen i Justitsministeriet.
Venter på udvisning
Willy Jensen modtager ingen ny besked. Han forventede, at den første udvisning er retsgyldig. Han sætter sig på trappen på udvisningsdagen og venter på at myndighederne skal afhente ham. Men de har ikke hentet ham endnu.
En anden mening i Sønderjylland
Ved den tredje protest har Justitsministeriet tildelt ham seks måneders opholdstilladelse. Denne meddelelse er afsendt fra ministeriet til det lokale politi. Men denne blev aldrig udleveret, antagelig fordi, at myndighederne i Sønderjylland var af en anden mening. Man mente ikke, at det var nødvendigt, at Willy Jensen skulle have besked.
Permanent opholdstilladelse
Herefter tildeles familien halvårlige opholdstilladelse. De forlænges så med et år, to år og til sidst tildeles permanent opholdstilladelse.
Myndighederne spænder ben
Han udvider nu sin forretning, selv om myndighederne forsøger at spænde ben. Således ville myndighederne ikke bruge ham.
Han hentede zink – skraldespande. Og skraldet forsøgte han at genbruge, dog uden den store succes.
Værnemager – sag
Men politimester Brix og hans kollegaer opgav ikke så let. I 1949/50 indledes en værnemager – sag mod Willy Jensen. Det endte med en domfældelse på 2.500 kr. plus sagsomkostninger.
Familien blev overvåget
Så kørte livet normalt, skulle man tro. Bortset fra, at på loftet havde familien Jensen udlejet to værelser til lokale betjente. Som skik og brug var dengang hos de danske myndigheder blev familien overvåget og rapporterne sendt direkte til politimester Brix.
Kunne Willy Jensen ikke straffes nok på den ene måde, måtte der kunne findes en anden måde at straffe ham på. Det var meget normalt at tysksindede familier på den måde blev overvåget.
Nægtet dansk statsborgerskab
Hele familien søgte om dansk statsborgerskab. Men man forsøgte på alle måder at spænde ben. Man forlangte så meget dokumentation både fra familien og de to ægtefæller, at man til sidst opgav. De forblev tyske statsborgere. Og børnene fik først dansk statsborgerskab som 21 årige.
Willy Jensen døde i 1968 og Elise i år 2000. De opnåede aldrig dansk statsborgerskab, selv om de forsøgte flere gange.
Hvad Den Sønderjyske Efterretningstjeneste havde af informationer om Willy Jensen har vi foreløbig ikke kunne få adgang til, trods fuldmagt fra familien.
Kilde: Informationer fra Familien
Hvis du vil vide mere:
dengang.dk indeholder ca. 65 artikler fra besættelsestiden