Faderen døde tidligt. Han tog ophold hos farbror i København. Han indgik en uheldig alliance med Denkwarth. Kong Frederik blev sur. Han blev trukket 100 rigsdaler i løn. Men i 9 år fik han faktisk ingen løn fra staten. Han var håbløs forgældet. Nogle af has kort var
formidable, andre var særdeles mangelfulde og fyldt med fantasi. Han var lettroende og kritikløs i meget af sit arbejde. Nogle gange gik produktionen nok lidt hurtig. Måske var det for at holde kreditorerne borte.

 

Optegnelser taget for gode varer

Når man beskæftiger sig med Sønderjyllands historie møder man ret ofte, Johannes Mejer (Meyer) . For sin tid var han sikkert en eminent korttegner. Der var masser af historiske detaljer på kortene.

Men masser af forskere og historikere har taget hans optegnelser for gode varer. De har så videregivet disse ting i bøger og artikler, og andre har så ukritisk videregivet disse ting. Derved har Johannes Mejer ubevidst medvirket til en forvanskning af dele af Sønderjyllands historie. Kartografen har også allieret sig med såkaldte historikere af tvivlsom karat.

I min amatørartige historieskrivning har jeg især omkring Hærvejen samt Tønder og Tøndermarskens historie stødt på unøjagtigheder i Johannes Mejers korttegning.
Men hvem var dette menneske, som frembragte oceaner af kort?

 

Far døde tidligt

Kartografen Johannes Mejer nedstammede fra en slesvigsk – tysk præsteslægt. Johannes er født i Husum i 1606. Hans bedstefar var præst i Hamborg. Hans
far døde kun 44 år gammel, og efterlod enke og seks små børn.

Den yngste forsvandt sporløst. En anden søn, blev kvalt af forgiftede dampe på et apoteker – laboratorium i København. Nogle af børnene kom til København,
hvor farbror  Bernhard Mejer tog sig af dem. Han var præst ved Sct. Petri Kirke.

Under opholdet begyndte Johannes at interessere sig for matematik og astrologi.

 

Flid og dygtighed

Hvornår han nøjagtig forlod København vides ikke. Men han tog til Husum for at tage sig af sin mor. Måske var det også farbrors død, der fik ham til at forlade hovedstaden. I Husum underviste han i regning og skrivning. Desuden tjente han en skilling ved at forfatte bryllups – og begravelsessange.

Mejer begyndte desuden at udgive en almanak. Denne udkom årligt i hans sidste 34 leveår. Egentlig ville han både være astronom, astrolog, kalenderudgiver og kartograf på en gang. Og det lykkedes til dels på grund af snilde, flid og teknisk dygtighed.

 

Startede i Marsken

Hans store kartografiske virksomhed startede på en egn, hvor man i en menneskealder beskæftigede sig med landmålerkunsten, nemlig marsken. I efteråret 1636 indleverede han en række kort til hertug Frederik. For dette fik han en mindre pengesum.

I forbindelse med dette kom han i kontakt med den frisiske historikere Peter Sax. Denne Sax udgav forskellige værker om frisernes historie, og værkerne var
illustreret med gamle kort. Mejer fattede interesse for dette, og tegnede blandt andet et kort over Helgoland.

I 1641 lavede Mejer et kort over Slien. Mejer ansøgte hertugen om en løn på 400 rigsdaler for det store besvær og møje. Han havde udgifter til leje af vogn med mere. Hertugen udbetalte ham 250 rigsdaler. Senere modtog han 100 rigsdaler fra adelen.

 

Flotte kort over Aabenraa Amt

Til Mejers tidligste arbejder hører en beskrivelse over Aabenraa By og Amt. Teksten er dog ikke original. Den stammer fra en krønike. De 63 kort over Aabenraa Amt indeholder en nøjagtig kartografi over enhver by i amtet med dens jorder, markskel, moser, enge, herreder m.m. Den ledsages af en slags
jordebog udarbejdet efter den daværende amtsforvalter Joachim Danckwerths anordning.

Kortene er i høj grad detaljerede. Foruden det nøjagtige grundrids af alle landsbyerne med deres gårde og huse samt gårdmændenes og kådnernes navne og deres jorde, giver udgivelsen et unikt billede af situationen dengang.

 

Uheldig alliance med Dankwerth

I 1642 fik han af Christian den Fjerde til opgave at kortlægge vestkysten fra Varde til Glückstadt. Dette blev senere udvidet til hele Slesvig Holsten.  Mejer
ville udgive sine kort over hertugdømmerne og ville have sin bekendt fra Husum, Caspaer Dankwerth til at levere en kort tekst til hvert kort.

Casper Dankwerth var landfoged, senere borgmester i Husum. I sin ungdom studerede han lægevidenskab på forskellige tyske universiteter. I 1633 tog han doktorgraden i Basel. I 1641 blev han udnævnt til borgmester og giftede sig med enken, Helene Angel. Derved kom han til en pæn formue.

Han begyndte at interessere sig for historien. Johannes Mejer opfordrede ham til, at lave teksten til de kort han i årene 1642 – 48 havde lavet over hertugdømmerne. Det store arbejde blev tilendebragt i 1652, hvori blandt andet 37 af Johannes Meyers (Mejer)  kort var gengivet.

 

Brødrene betalte

Omkostningerne beløb sig på 6746 Rigsdaler. Det blev betalt af forfatternes brødre, Apoteker Samuel Mejer i København og Kammermester Joachim Danckwerth på Gottorp.

Samuel Mejer, der var født i 1609 havde lige som sin ældre bror, tilbragt sin ungdom i København hos farbror. I 1639 blev han udnævnt til hofapoteker, senere
tillige feltapoteker og fra 1644 også stadsapoteker.

Han ejede apoteket i Højbrostræde samt flere gårde og huse i staden. Han døde i 1658 og efterlod sig en søn og en datter., der senere blev optaget i den danske adel under navnet, Mejercrone.

Den yngste af brødrene Danckwerth, Joachim kom i den gottorpske hertugs tjeneste, og var først kammerskriver hos denne. I 1636 udnævnes han som amtsforvalter i Aabenraa.
I 1641 overtog han den betydelige post som Kammermester på Gottorp. Ved et giftemål med borgmesterdatteren fra Husum, Clare Luth kom han til en stor formue.

 

Dankwerth overtog redaktionen

Men det var nok ikke det, som Johannes Mejer havde forstillet sig. Dankwerth overtog hele redaktionen. Han fyldte bogen med højst upålidelig historisk og
etnografisk stof. Han slægtstavler var helt ubrugelige og ordforklaringer havde nærmest et komisk skær. Målet for Dankwerth var at hævde, at Slesvig Holsten altid havde været tysk.

Dankwerth havde en litterær anseelse. Blot det faktum, at man havde studeret latin gav adgang til mange ting. Men historisk og geografisk indsigt havde han ikke. Dog havde han en anset stilling og var velanskrevet hos hertugen.

Mejer burde dog ikke have indladt sig på et samarbejde. Dankwerth var stridbar, herskesyg og uhæderlig. Egentlig var det Mejers ide blot, at Dankwerth
skulle skrive en kort notits på kortene. Men opgaven løb fra Dankwerth.

 

Honorar i egen lomme

Mejer var ikke klar over, hvad der foregik. Pludselig svulmede værket op til 78 dobbeltspaltede ark. Det geografiske stof blev forvandlet til et minimum. Bogen blev trykt på det hertugelige trykkeri i Slesvig.

Og et hertugelig honorar på 200 rigsdaler stak CasparDankwerth i egen lomme.

 

Konge Frederik var sur

Bogens indhold var lige på kanten af, hvad Konge Frederik den Tredje kunne acceptere. Han truede med at konfiskere bogen. Mejer fik også en advarsel af kongen. Situationen var kritisk for ham. I 1653 rejste han til København.
Han tilbød, at rejse rundt til vigtige personer i landsdelen for at forklare alle de fejltagelser, som Dankwerth havde begået. Men det var kongen, der skulle betale udgifterne til dette, og det ville han ikke. Og Mejer måtte erkende, at han blev sat 100 rigsdaler ned i løn.

 

Udgivelsen brugt mod de dansksindede

I midten af 1850erne tog Slesvig – holstenerne bogens indhold frem igen. Flere tysksindede forfattere hævdede, at indholdet var rigtig.

 

Fik ikke udbetalt sin løn

I 1647 var Mejer blevet udnævnt til kongelig matematiker. Det var til den fyrstelige løn af 300 rigsdaler om året plus rejsegodtgørelser.

Men alt tyder på, at han ikke fik pengene udbetalt. Riget fattedes penge. Hans gæld voksede. Flere gange skrev han til kongen, for at få hjælp til at holde kreditorerne væk.

 

Flensborg ville ikke betale

Kongen forlangte, at byerne skulle betale Mejers fordringer. Men i Flensborg mente de ikke, at hans kort kom byen til gode. I forvejen havde de et overflod af Planer og Deskriptioner over Staden. Man mente, at Mejer bare kunne lade dem trykke, og sælge dem og “saaledes gjøre sig betalt”

 

Rettelser blev aldrig trykt

Med utrolig energi gik Mejer i gang med at bearbejde de 1167 tætskrevne sider, som Danckwerth havde skrevet. Men det blev aldrig udgivet. Mejer havde ganske enkelt ikke pengene til det.

I 1653 forsøgte Mejer igen at få penge af Danckwerth – slægten. Men det lykkedes ikke. I stedet solgte Dankwerths enke i 1656 kobberpladerne fra bogen til en hollandsk bogtrykker uden Mejers viden.

 

Kun to år for et danmarkskort

Mejers kort over Danmark fra 1650 blev afleveret efter kun to års arbejde. Det var et usædvanligt stykke arbejde. Allerede i 1643 havde han ladet bælterne opmåle. Under hans ophold i København foretog han rekognoscering over hele Nordsjælland, ja måske hele den østlige kystlinje.

 

Grønland – fantasifuldt og upålideligt

I gamle dage var der mange byer, grønne skove og slet ingen indlandsis på Grønland. Det nåede Johannes Mejer, at komme frem til i 1650erne. Som en hyldest til det danske kongehus tegnede han et kort over Grønland, der er lige så fantasifuldt og upålideligt, som det er smukt og farverigt.

 

Ordre fra konge blev ikke fulgt

Fra 1654 – 55 kortlagde han Jylland. Fra 1655 – 58 udarbejde han Skåne – bogen.

Desuden havde han planer om et stort nordisk atlas på hele 7 bind. Men krige stoppede hans planer. Kongen havde ellers udstedt en forordning:

• Thi byde vi og bede vore Embedsmænd, Fogder, Borgmestre, Raadmænd og andre, som paa vore Vegne nogen Befaling have, og dermed besøger, at
  I hannem ikke aleneste paa hans begæring udi tvende næstfølgende Aar forskaffe fornødne Heste og Vogne saa vel som fri Færge over Færgestederne, at han vel befordret og uden Ophold overalt frem og tilbage kan afsted komme, men end ogsaa alle og enhver vore Undersaatter, vælre sig Præster eller andre, som han om nogen Kundskab besægendes vorder,at de hannem udi forbemeldte hans Intention, saavidt muligt
  er, til bedste befordrer og Underretning gjører.

Det var nu langtfra alle, der efterkom kongens ordrer.

 

Mange mangler på kort

Flere historikere og forskere har taget Mejers historiske kort for gode varer. Han var selv overbevist om kortenes rigtighed. Men et kort over Nordfrisland
i året 1240 er vel fri fantasi.

Alle øerne, Jordsand, Rømø, Manø og Fanø er forsvundet. De er optaget af et stort å-løb og et kystlandskab, der er gennemskåret af forskellige kanaler. På
et oversigtskort møder vi en række helt ukendte bynavne.

Ellum Syssel er ukendt for Mejer. Og Biskop Johannes Monradus skulle have været Erik Monrad. En del kirker er udeladt, nemlig Daler, Abild og Ubjerg. Og
så har han glemt Ballum og Anflod. Så nævnes Rudbøl Kirke. Problemet er bare, at der aldrig har været en kirke i denne by.

Vi skal ikke trætte læseren med flere eksempler.

 

Forskere har slugt det råt

Man kan forbavse sig over den mangel på virkelighedssans og kritikløshed samt overfladiskhed, der kendetegner hans kort over Vadehavet fra 1644.

Han giver læserne det indtryk, at han ved alt om kystens form, strømmens retning, søernes udformning, sogneinddelingen, det nøjagtige å-forløb med mere. Og nogle forskere har slugt dette råt. Han lagde kirkerne, Keitum og Morsum på Sild uden for øens nuværende grænse ude på vaderne.

Mejer anvendte stednavne i en blanding af dansk, plattysk og højtyske former. Det kunne være svært at tolke disse stednavne.

 

Savnede nutidens præcision

Mange af hans kort savnede nutidens præcision. Men i forhold til datidens forhold var de usædvanlige nøjagtige. Kigger man på nogle af hans kort, ja så er Slesvig for smalt. Og i hans kort over Danmark fra 1650 er Sjælland for bredt.

De forskellige kortblade er temmelig uensartet. En stor del af hertugdømmerne er klaret ret hurtig. Det ses på kortene. Det er som om vestkysten er bedre beskrevet end østkysten. Nogle af kystpartierne er dog kopier af ældre kort. Det er tydeligt, at Mejer er blevet inspireret af landmåleren Johannes Berentz (Behrens), der tidligere havde leveret kort over Helgoland og Nordstrand.

Men kigger man på gengivelser over Vidding Herred og Ejderstedt er det dog store mangler.  Skove, mose og heder er ofte fordelt tilfældig. Og å-løbenes
forløb passede ikke. Det gjaldt for eksempel for Vidåens løb.

• Johannes Mejer er ikke anset for en særlig troværdig korttegner, bl.a. fordi han frembragte en – vistnok – meget fantasifuld rekonstruktion af den sønderjyske vestkyst, som den angivelig tog sig ud omkring 1240, men også fordi hans produktion på ganske få år var så omfattende, at han umuligt
  kunne nå de fornødne opmålinger m.v., selv om han brugte sekstant eller andre maritime instrumenter og procedurer til bestemte målepunkters positioner.
• Når han ydermere lavede forskellige ”udgaver” af kortene og nogen gange anbragte fænomener, der formentlig var forsvundet mindst et par menneskealdre  før udgivelsen, har han sandsynligvis brugt ældre forlæg eller oplysninger, der på en eller anden måde var kommet ham i hænde
  under udarbejdelsen af rekonstruktionen, hvorved også hans arbejdstempo bliver forståeligt.

 

Lettroende og kritikløs

Mejer har åbenbart været lettroende og kritikløs, når han beskrev Sønderjysk og Nordfrisisk geografi og historie. Han lavede også et kartografisk billede af byen Slesvigs udseende fra 1154, af Oldenborg 1320, af Ditmarsken 1500, af Helgoland år 800 og 1300.

Det hertugelige bibliotek på Gottorp havde masser af kort liggende indtil 1713, da Kong Frederik den Fjerde lod dem overbringe til sit bibliotek i København.

I de sidste år arbejdede han på et atlas over Øerne og Jylland, bestående af hele 95 kort. Disse kort findes ikke mere. Men på Det Kongelige Bibliotek findes
der dog adskillige mere eller mindre færdiglavede kort i en periode fra 1647 til 1672.

 

Forgældet

I over 20 år havde Mejer et anstrengt og omflakkende liv som kartograf, men efter 1658 opholdt han sig til stadighed i Husum. Selv forblev han ugift. Hans yngste søster, Anna var gift med kordegn og hjælpepræst Scultetus. Han hjalp Mejer i dagligdagen. Han var forgældet. Og til stadighed forsøgte han at få
penge fra Dankwerth – slægten.

 

Staten skyldte ham 9 års løn

Han havde udarbejdet et stort kort over Danmark og Norge i 1666. Kong Frederik den Tredje lovede ham 200 rigsdaler for dette. Men riget fattedes stadig penge. Så
atter engang fik han intet udbetalt, i stedet fik han anvisninger,
som han ikke kunne bruge til noget som helst .

 

Det groteske var, at i
1665 skyldte staten ham 1,800 rigsdaler eller det, der svarer til 9
års løn. I en lang årrække var han
insolvent.

Ja
han måtte endda forpligte sig til gældsfængsel,
hvis han ikke betalte sine regninger. I sin sag mod Dankwerth
– slægten måtte
han pantsætte sine ejendele, for at kunne betale sin advokat.

Gang på gang bad
han hertugen om hjælp for at holde kreditorerne på
afstand. Trods alt, er det jo vanvittigt at tænke på, at
den danske stat ikke ville betale datidens største kartograf
sin velfortjente løn.

 

Døde også
forgældet

I
sit testamente fra februar 1674 indsatte Mejer
sin
brodersøn, Henning
Mejer (Mejercrone) som
eneste arving. I juni 1674 døde en forgældet lærd
mand.

 

Få
uger efter farbroderens død må Henning
Mejer have
afhændet de danske kort.

 

Kilde:
Se

Litteratur
Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

Hvis
du vil vide mere: læs

• Vadehavet ved Højer
  (under Højer)
• Friserne syd for
  Højer (under Højer)