Fra 1882 til 1962 fandtes der en Ligvogns – forening i Frøslev. Fra 1921 havde den garage i Sprøjtehuset. Sidste gang ligvognen blev brugt var i 1949. Men først i 1962 blev foreningen opløst. Skikken betød, at naboen til afdøde skulle køre og stille forspand til rådighed.

Kendes også  i Højer

Dengang i sidste halvdel af 1800 –  tallet var det især i Sønderjylland en udbredt skik, at beboerne i de små landsbysamfund i fællesskab anskaffede en ligvogn, så deres afdøde kunne føres til graven på en smuk og værdig måde. Vi kender blandt andet skikken fra Højer.   Som regel var det en forening, der stod bag initiativet. Man fastsatte nøje regler for ligvognens anvendelse.
Og det var kun medlemskredsen, der måtte benytte den.

 

Foreningen opløses i 1962

I Frøslev by havde man også fra 1882 en sådan ligvogns – forening. Men ved et by-møde den 22. august 1962, som blev holdt på Frøslev Kro, besluttede man, at foreningen skulle ophæves
og ligvognen slås i stykker. Den blev simpelthen ikke mere brugt. Derved var der ingen berettigelse for den 80 – årige gamle forening. I annoncen til dette møde kunne man læse følgende:

• Frøslev bys beboere indbydes til møde onsdag den 22. august kl. 20, angående ligvognens og gravstenens vedligeholdelse på Hanved Kirkegård.

Annoncen var indsat af smed Johan Meyer.

Inden anskaffelsen af ligvognen blev ligene transporteret i en almindelig kassevogn. Den blev fremstillet af lokale håndværkere, og blev opbevaret i Johannes Clausens lade. Fra 1912 – 21 stod den hos smeden.

 

Garage i Sprøjtehuset

Da man fik det nye Sprøjtehus, fik man praktisk indrettet et rum til ligvognen. Man lejede vognen ud mod betaling til andre byer i området. Der var ikke mange, der havde så flot en ligvogn. Når den var fyldt med kranse vakte den opsigt. For det meste kørte den til til Hanved og Bov Kirkegård.

I 1912 havde man 6o medlemmer. Hvert medlem skulle dengang bidrage med 5 mark. Regnskabet er periodevis mangelfuld, men det skyldes sikkert, at de fleste bestyrelsesmedlemmer var indkaldt til krigstjeneste under første verdenskrig.

 

I 1939 var der underskud

I 1939 havde man igen generalforsamling i foreningen. Det blev vedtaget, at nye medlemmer kunne optages for 2 kr. Til dækning af underskuddet vedtog man gennem Frøslev Mejeri
at opkræve 1 kr. pr. medlem. Endelig blev der vedtaget, at ikke – medlemmer kunne bruge ligvognen for 2 kr.

Endnu i 1938 var der 60 medlemmer. Og ind til 1948 var ligvognen jævnlig i brug. Sidste indførelse i regnskaberne viser dog, at den blev brugt sidste gang den 3. januar 1948. Det var
aftægtsmand Hans Hansen, der denne dag blev begravet på Bov Kirkegård.

Naboen kørte og kom med hestene

Det var også  en skik, at det var afdødes nærmeste nabo, der kørte ligvognen og lagde hesteforspand til. Men efterkrigstidens mekanisering gjorde næsten hesten overflødig, så det har formentlig været vanskeligt at opretholde skikken. De få heste, der var tilbage, har næppe været velegnet som køreheste i trafikken.

Beboerne har fortalt, at selv om det står i regnskaberne, så blev ligvognen benyttet for sidste gang den 20. august 1949, da fru Caroline Kessler, der døde den 16. august, blev ført til Bov Kirke.

 

Kunne have været trækplaster

Dermed sluttede en af de gamle skikke, som prægede de små bysamfund især i Sønderjylland.   En skam er, at man ikke nåede at bevare ligvognen. Den kunne have været et trækplaster på Bov Museum.

 

Kilde:

• Litteratur Padborg/Kruså/Bov

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler heraf 63 artikler fra Padborg/Kruså/Bov
• Anekdoter fra det gamle Bov Sogn
• De første mennesker i Bov
• Frøslev – dengang Sønderjyllands største landsby
• Frøslevlejren
• Fårhuslejren
• Genforeningen i Bov Sogn
• Harreslev – dengang

Redigeret 20.10.2021