Omkring 1650 voksede et mondænt kvarter frem. Man kaldte kvarteret for Palmaille – byen. Det var de rige, Københavns elite, der var på vej til Østre Forstad. Men ak, byen levede ikke engang et årti, så blev den nedbrændt. Efter svenskernes hærgen udviklede området sig helt anderledes. Ny – København voksede sig frem.  Vi skal også kigge på et “Tortur-Instrument” som befandt sig på “Grønland” som området mellem Nyboder og Citadellet blev kaldt. 

 

Øster Port

Når vi nu skal beskrive forstaden ud for Østerport, må vi lige vide, hvor Østerport ligger og hvor den har ligget. Som kvikke læsere bemærker, så staver vi den på to forskellige måder i overensstemmelse med historien.

Øster Port var egentlig anbragt i Københavns middelagtige by-vold. Den stod oprindelig for enden af Østergade, men blev i 1647 flyttet  fra Kongens Nytorv til enden af Rigensgade. Der blev givet påbud, om at de tidligere beslag, hængsler og låse og andet tilbehør skulle genbruges.

I 1708 oprettedes en ny port, omkring der, hvor Østerport Station i dag ligger. Christian den Fjerede havde nedlagt den gamle Øster Port. Dengang blev den kaldt Den Røde Port.  Det var Frederik den Fjerde, der lod den genopføre.

Den blev nedrevet i 1857.  Hvorfor skriver han ikke bare Østerbro vil nogle sikkert mene. Nej for sådan forholder sagen sig nemlig ikke. Og vi kan heller ikke bare skrive Østre Forstad.

 

Palmaille

Vi starter i Altona. Her ligger alléen Palmaille. Den er anlagt i 1638, oprindelig til kroketspillet palle a maglio.  Halvanden hundrede år senere blev alléen noget af det mest eksklusive i hele Hamborg og omegn. Noget tilsvarende var ved at ske på Østerbro omkring år 1650.

Ordet Palmaile blev omtalt som kugle/boldspil, men fra ca. 1650 omtalte man også ordet i forbindelse med skydebaner.

 

Den nye by

Mange vil sikkert mene, at de rige er flyttet til Østerbro. Det er også rigtig, men meget tidligere var byens spidser på vej hertil.  Den oprindelige forstad blev opslugt af Ny København.

Planen var at en del af de grunde, der skulle placeres her, var erstatningsgrunde. Det var for dem, der havde mistet grunde i forbindelse med anlæggelse af Sankt Annæ By samt befæstningsanlæg. Det var det pæne borgerskab, der bosatte sig her. Man indrettede lysthaver i stedet for nyttehaver.

Området mellem Øster Port og fæstningsanlægget/sygehuset Vartov blev inddelt ligesom et skakbræt, og grundene udloddet. Helsingørgaden gik fra Øster Port til Vartou. Parallelgaden fik navnet Palmaille. Det var også det ord, der uofficielt gav navn til forstaden. Vi finder også gadenavne som Schonegade, Sundgade, Borringholmsgade, Strandgade og Søgade.

 

Byens elite

Jo det var sandelig byens elite, der havde tegnet skøder herude. Her er blot nogle af dem:

• Professor Hieronymus Weirum
• Brændevinsbrænder Johan Ulrich
• Rigshovmester Joachim Gersdorph
• Slotsfoged Joachim Valtburger
• Materialforvalter Poffvel Due
• Destillerer Niels Holst
• Tømrermester Daniel Balterzen
• Barberer Beyer
• Købmand Rasmus Hellerkande
• Bagermester Christoffer Hansen
• Rigsråd Otto Krag
• Rådmand Niels Hanssen
• Silkevæver Jan van Samson
• Apoteker Johan Woltenberg
• Brygger Detlef Hansen
• Skomager Jochum Gardeling
• Rådmand Willem Führen
• Skomager Jochum Gardding
• Møller Peder Oluffssøn
• Kongelig Fiskemester Johan Funk
• Kæmner Rasmus Hansen

Den næststørste grund tilhørte rentemester Heinrich Müller.

 

Var beskrivelsen korrekt

Hvordan husene så ud, og om alle grunde blev bebygget, vides ikke. I det hele taget har det været særdeles vanskelig at finde kilder om denne bebyggelse. Det er lidt Atlantis over historien.

Jens Lauridsen Volf beskrev i en bog, hvordan det så ud dengang. Han berettede om, at der på begge sider af alfavej opbyggedes de skønneste huse både i to og tre etager med anseelige gavle og omgivet af store haver. Men om man skal fæste lid til denne udtalelse er dog yderst tvivlsom. For ikke alle grunde var endnu bortskødet i 1654, da bogen udkom.

 

Det hele blev nedbrændt

Mindre end et årti fik byen lov til at leve. Pludselig så det nemlig ud til at forstæderne skulle være krigsskueplads. Man besluttede derfor at bruge alt, hvad der kunne bruges til forsvar af København. Alt hvad der ikke kunne bruges skulle nedbrændes. Helt så galt gik det dog ikke i første omgang.

Efter Roskildefredens indgåelse i 1658 besluttede man at genopbygge det man måtte genopbygge. Forsvarsledelsen skulle lige give sit besyv med. Men dem, der gik i gang med opbygningen blev mødt af udstationerede soldater som ikke opførte sig særlig godt.

Men ak, de kære svenskere vente tilbage. Den 9. august 1658 besluttede man igen at afbrænde alt, hvad der ikke kunne bruges. Kun Vartov stod tilbage. Men den måtte også opgives.

Omkring denne blev der anlagt private og kongelige fiskedamme. Men først i 1726 blev Vartov afhændet og nedrevet.

 

Forstædernes historie starter forfra

Ved nedrivningen og afbrændingen af bogstavelig alle bygninger mellem ydre – og indre befæstning, sattes der et stort punktum for de første forstæders historie og dermed
historien om Palmaille – byen.  Forstædernes historie og dermed Østre Forstad, det senere Østerbro, startede forfra.

I 1670erne kan man se en beskeden bebyggelse langs Borgergade og Adelgade. Sankt Annæ Kvarteret tog sit udgangspunkt i navngivningen af kongelige titler og tilnavne: Danmarksgade, Kongensgade, Dronningensgade og Prinsensgade.

I 1640 var Nyboder færdig. Her tog man udgangspunkt i blomster – og dyrenavne.  Husene var dengang alle i bindingsværk. Tagene var enten af tegl eller strå/rør. Der var hegn i skæl til
naboer.

 

Østre Forstad

De to forstæder mod nord og øst blev ikke genopbygget på deres gamle placering. Nye forstæder opstod på den anden side af Peblingesøen og Sortedammen.  Efter 1660 opstod der i Østre Forstad mange lysthaver og traktørsteder. Og store arealer blev inddraget til gravsteder.

En beskeden skanse ved Skt. Annæ Bro udviklede sig i tidens løb til et Kastel og siden til Citadellet Frederikshavn, en hel lille by i sig selv.

 

Ny København

I 1661 kunne man danne sig et lille overblik. I Ny København længere inde mod den gamle by var der i Nyboder 556 beboede boder. Det var lidt mindre end i starten. En eksplosion i 1658 havde medført, at det meste af Tulipanvej var blæst væk.

Men ellers lå der foruden Rosenborg, Skomagernes Garverhave, en blegdam, Kompagniets Reberbane, 165 vågninger, 40 huse, 11 boder og 4 gårde. Dertil kom 14 grunde, hvor der ikke var angivet bebyggelse.

I 1663 fik Heinrich Rüse ordre til at ordne afpæling af nye gader. Men de blev pillet op lige så hurtig. Grundejerne ville nemlig ikke bekoste brolægningen af gaderne. Man havde også byggepligt. Manglende likviditet var ingen undskyldning.

 

Grønland

Hollænderen Rüse havde også planer om området mellem Nyboder og Citadellet. Men dette område lå tomt i mange årtier. Det var et stort område og blev kaldt for Grønland. På det øde område Grønland blev der i 1661 indrettet et særegen Tortur – og Henrettelsesinstrument.
Dengang blev den beskrevet som

• Gren og Galge til Tyve og Misdædere at ophænge udi

Instrumentet var forsynet med en vippe, som tjente til at smække den, der skulle straffes op i luften, hvorefter han med lynets hast vippedes ned på jorden igen. Dette var sikkert ubehageligt, når processen blev gentaget mange gange.

På torturinstrumentet var også  til mere definitivt afstraffelse, et hekseværk med vinde.

Her på Grønland blev området også brugt til blegplads, græsningsarealer, affaldsplads og til afvikling af dueller og meget mere. Og det var ikke altid med myndighedernes tilladelse.

Rigensgade var det mest yderligere i Ny København. Man kaldte også området for Imod Øster Port.

 

Borgerskabets haver forandrede sig

I en rejsebeskrivelse udkommet i 1673, men skrevet tre år tidligere hed det sig:

Nordside ligger desuden et fast Citadel ved Søen, som er forsynet med alt nødvendigt. I de sidste Aar er Staden blevet meget udvidet mod Nord, og den nye Stad har Kongens fru Moder anlagt et prægtigt Hus med en pyntelig Have ligesom ogsaa Kongens Lystslot kaldet Rosenhaven ligger i den.

I Østre Forstad forandrede det bedre borgerskabs haver sig til grunde i mere bestandige huse. De blev i vid  udstrækning benyttet til udlejning. Man var stadig ude på landet.

Men tænk, hvad havde Palmaille – byen udviklet sig til, hvis svenskerne ikke var kommet?

På den anden side, så var strategien langt senere, at få de rige til at bosætte sig på  Østerbro. Da det store byggeboom endelig nåede Østerbro, havde man fået en byggelov. Man fik ikke de samme lejekaserner som på Nørrebro.

Kilde:

• Litteratur Østerbro
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere:
–  www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 

• Under Østerbro finder du 101 artikler
• Under København finder du 191 artikler 
• De første på Østerbro
• Kastellet
• Livet i Nyboder og på Østerbro
• Nyboders historie
• Østerbro i forandring
• Østerbro – langs søerne
• Østerbros historie
• København – dengang (under København)
• Guldhuset i Rigensgade (under København) 

Redigeret 29. – 11. 2021