Brudegæsterne havde deres egen indgang. Bruden havde brudeskjold på. Der var begrænsninger på, hvor mange man måtte invitere. Og også  m.h.t. hvor mange gaver, man måtte få. Der blev også  forbudt at skyde. For at måtte giftes skulle man plante træer. Vi kigger også lidt på brudeskikke i Frøslev og på Rømø.

 

Brudedøren

Ved Højer Kirke er der en indgangsdør, der vender mod nord. Den kaldes Brudedøren. Engang blev den beslået med søm og forsynet med Højers og Frederikskogs våben. Ovenover står der på tysk:

• Stærkere end døden er kærligheden

Når der var bryllup med kirkelig vielse blev indgangen brugt for brudeparret og deres gæster. Brudens veninder havde forinden pyntet kirken med guirlander og blomster. Brudeparret sad nær ved alteret, bruden på nordsiden (kvindesiden), brudgommen på sydsiden. Over indgangen til brudeparrets siddepladser var anbragt en æresport af løv og blomster.

 

Tysk eller dansk

Sproget ved vielsen var bestemt af familien. Når vielsen blev foretaget på tysk, sang man Jesu geh`voran og So nimm denn meine Hände.

Forgik den på dansk, ja så  var salmerne, Det er så yndigt at følges ad og Jert hus skal I bygge på ordets klippegrund.

Indtil 1736 blev der sunget tyske salmer, selv om vielsestale på dansk.   Brudgommen ledsagede bruden. Der var pyntet med brudekrans og brudeslør ved hendes plads. Brudgommen hentede hende også der. I gammel tid bar bruden også en brudekrone.

 

Svært at få  dåbsattest

Dengang var en fødselsattest ikke let at fremskaffe, fordi kirkebøgerne blev mangelfuldt eller slet ikke registreret. I dåbs-registrene var kun anført dåbsdagen, ikke fødselsdagen og kun faderens navn. Modernes navn var ikke nævnt. Skulle man så skaffe en fødselsattest, ja så måtte man via rettens hjælp indkaldte vidner.

 

Skydning forbudt

Det var skik og brug at bruden kom til kirken med udslået hår med brudekrone og anden brudepynt. En anden skik var at affyre nogle skud, når de unge mennesker gik eller kørte i kirke. Det blev dog forbudt flere gange.

På grund af et sådant skyderi opstod der brand i Chresten Thygesens hus i Sønder Sejerslev. Den 24. juni 1783 blev der desuden indskærpet, at man skulle afholde sig fra overdådigheder på landet i forbindelse med bryllupper, barnedåb, begravelser osv. Det samme gjaldt i forhold til bryllups – og dåbsgaver.

 

Begrænsning i hjælpere

Ved bryllupsmåltiderne kunne der kun tillades, at seks personer vartede op. Prædikanterne havde pligt til at oplæse og indprente menigheden om disse bekendtgørelser fra prædikestolen
to gange om året. Det skete anden adventssøndag og første Trinitatis – søndag. Når man anmeldte en kirkelig begivenhed blev man også oplyst om reglerne.

Og så kunne det faktisk betale sig at anmelde overskridelser, for eksempel hvis man ikke selv var inviteret med. Man fik nemlig så selv en tredjedel af bøden udbetalt.

 

Peter Beyer blev begavet

Peter Beyer i Skast holdt bryllup den 25. maj 1686. Han har nøje nedskrevet gaverne. Antallet af givere var 140, i rede penge fik han 409 ½ mk. Blandt gaverne var 29 sølvskeer og seks bryllupsbæger af sølv, af sølvtøj i alt 5 ½ pund. Dette kunne så regnes ud til en værdi af 673 mark.

 

Plant 25 træer

En ordning fra den tid var beplantning af bryllupstræer. Her var der også en forordning. De unge Folk skulle inden de måtte gifte sig:

• plante mindst 10 unge piletræer og 15 unge asketræer, eller betale 1 rthr i bøde for hvert manglende træ.

Der skulle føres omfattende bevis for, at det var sket. De forpligtede sig også til under samme bødeansvar at holde træerne ved lige herude vestpå. Problemet var bare, at der ikke var særlig meget læ. Ofte var der også hård vestenvind. Mange af disse træer er sikkert gået ud.

 

Brudeallé 

Ved østkysten var det lidt lettere. I Sønderskoven ved Sønderborg er der mange træer af usædvanlige arter. Der findes faktisk en allé, der kaldes Brudealléen eller Bryllupsalléen. I Nørreskoven findes der endnu brude bøge.

 

En invation fra 1767

Der var bestemte regler, der skulle overholdes. En invitation fra 1767 giver et godt indblik:

• Velværdige højtagtede hr. svoger og broder! Da jeg har besluttet mig til, om Gud vil, at indgå højtidelig forlovelse med hr. N.N.’ s steddatter jomfru N.N. Den sjette i den forestående måned oktober, hvilket er tirsdag efter 16. trinitatis – søndag, og derved ønsker at have den ære, at det ikke blot måtte ske i nærværelse af min hr. svoger samt hans hustru, min kære søster og hendes elskelige børn, men også, at det ville behage, broder selv at påtage sig umage og hverv som vidne ved denne handling, hvorved jeg må gøre opmærksom på, at man til denne ikke som vidne må komme i sort tøj, især da jeg og min kæreste vil bære kulørt klædning.

 

• Jeg beder altså  hjertelig om, at du vil forunde mig den ære og glæde at komme sammen med din familie til den tid og påtage dig det udbetalte hverv i min kærestes, hhv. hendes kære forældres hjem, og efter overstået handling vil takke med at anrette traktement og den hele opvartning. Vær da forsikret om, at dette for mig vil være anledning til stedse at forblive min hr. svogers og broders til tak forpligtede tjener.
• N. Nannsen Ved Åen.

 

Ballepunch i Frøslev

I Frøslev havde bruden i lang tid i forvejen syet udstyr. I brudgommens hjem blev der slagt og bagt. Og by-svenden, som var en ung mand fra nabolaget fik en lang liste over hvem der skulle
inviteres. Så han fik travlt.

En skaffer, to vinskænker og en masse opvartningspiger måtte fremskaffes. I Frøslev sørgede en kanon for, at alle vidste, at der var bryllup. Gæsterne blev placeret efter familie, stand og alder.  Kaffebordet bestod af masser af tort. Piberne blev stoppet og der blev serveret cigarer. Man drak vin til maden og senere ballepunch og små sorte.

 

Reddekonen på  Rømø 

På Rømø gik brudeparret i første omgang selv rundt og inviterede. En uge før brylluppet skulle der være Brudeseng. Her skulle brudens undertøj samt andre ting fremvises. Og det var reddekonens ansvar, at alt var perfekt. Anledningen gav mange vittigheder.

 

Bryllup på Rømø – en hel uge

To dage før mødtes alle skænker og brudepiger. De fik en paraply og blev sendt ud med de officielle indbydelser. Skafferen bestemte, hvor gæsterne skulle sidde. Mødrene kom slet ikke med i kirken. De skulle tjekke , om alt foregik som det skulle i køkkenet. Mændene blev budt på brændevin og en slurk øl.

Ved middagen var der flæskeskiver. Dertil sovs og kartofler og masser af brændevin og snaps. Anden ret var vinsuppe og tvebakker. Et bryllup på Rømø kunne let tage en hel uge.

Kilde:

• Litteratur Højer

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder1.783 artikler. herunder 77 artikler fra Højer: 
• Højer Kirke

 

• Under Padborg/Kruså/Bov (63 artikler)
• Frøslev – dengang Sønderjyllands længste landsby 

 

• Under Sønderjylland (207 artikler) 
• Rømø  – en ø i Vadehavet (under Sønderjylland)
• Drikkeopskrifter i Sønderjylland
  

 

• Under Tønder (283 artikler) 
• Mad fra Tønder 
• Sønderjysk Kaffebord 
• Sønderjysk Kaffebord – 110 opskrifter fra Tønder

– Under Aabenraa (169 artikler)

• Bryllup i Varnæs

Redigeret 14. – 10. – 2021