Heksen fra Højer sank ikke. Der var masser af fremmede tropper i sognet. Man havde et Ligklæde – broderskab. En kop øl erstattede lægen. Så  var det godt man havde barberer og kirurger. Vi bringer opskrift på, hvordan man kurerer Malaria. En taxa – ordning i Højer fungerer allerede i 1705. En kvaksalver var skyld i dødsfald på en bager. Og så har der været bomber over Højer.

 

Hekse i Højer

Jo herude vest på har der også  været hekse. I slutningen af 1500 tallet og begyndelsen af 1600 tallet optrådte disse hekse i retslige dokumenter. Kiesten Jensen var en af disse. Hun havde åbenbart ikke haft et godt rygte. Beskyldningerne hobede sig op. Når nogen blev ramt af en ulykke, ja så samlede beskyldningerne sig op om denne heks. Den 3. september, 14. Trinitatis søndag 1648 kom sagen til behandling hos den forsamlede menighed i kirken. Det var Hans Asmussen, der frembragte sagen.

Otte dage efter kom sagen frem i Højer Birkeret. Og yderligere otte dage senere fortsatte sagen. En række vidner kunne dokumentere at Kiesten Jensen havde forudsagt forskellige ulykker.

 

Hun sank ikke

Den anklagede blev sat i fængsel, men nægtede sig skyldig. Ikke engang en tolvmands – ed, kunne hun skaffe. Også hendes familie nægtede at hjælpe hende. Amtmand Wolf Blome
lod hende føre til Tønder, hvor hun blev underkastet tortur to gange i et forsøg på at frembringe en tilståelse. Efter at have overstået disse pinsler begærede hun selv vandprøven. Ved en sådan prøve kunne man fastslå, om man var skyldig eller uskyldig. Den der sank til bunds, blev anset for at være uskyldig.

I amtmandens indberetning fremgik det, at hun da hun blev smidt i vandet flød ovenpå som et stykke træ. Amtmanden forsøgte at få hende til at bekende. Men hun nægtede og påstod, at hun var sunket til bunds. Amtmanden fik iværksat videre tortur, men fik nu sine betænkeligheder. Han sendte sagens agter til Gottorp.  Men hvad der egentlig skete med Højers heks, forbliver et mysterium.

 

Ingen heks

Hundrede år senere havde Anna Christens i Sønder Sejerslev beskyldt Andres Jensens kone i Gammelby for hekseri. Sagen kom for i Højer Herredsret. Det endte med, at Anna Carstens
offentlig i retten måtte tilbagekalde sine beskyldninger. Hun blev dømt til at betale 2 rthr. I bøde eller i mangel heraf at sidde i porthuset i to dage på vand og brød, samt betale alle sagens omkostninger.

 

Fremmede tropper i Højer

Hvem skulle tro, at der her i det fredelige Højer, har været fremmede tropper? Under trediveårskrigen skete det to gange, at fjendtlige tropper kom til sognet. I 1627 – 29 byggede kejserlige
tropper en skanse ved Rudbøl. De blev fordrevet af danske tropper under den engelske Morgan.  I 1643 – 45 besatte svenskerne Højer og oprettede en skanse ved Vidåens munding.

I 1660 forlod polsk – brandenborgske tropper byen og efterlod byen i nød og elendighed. I 1675 var der indkvartering af dragoner.

I 1677 måtte man finde sig i, at en fransk sørøver lå ud i Lister Dyb og kaprede skibe. Samme år kom to hollandske orlogsskibe fyldt med soldater. De truede med at udplyndre byen.

I 1864 havde Højer også indkvartering af østrigske og ungarske soldater. De havde rekvireret en masse både for at nå over til Sild. Men ude i Vadehavet lå danske kanonbåde for at tage imod dem.

På Højer kirketårn så man dengang fire flag, det østrigske, det preussiske, det tyske og det Slesvig-Holstenske.

Også under krigen 1914 – 18 havde Højer indkvartering.

 

Ligklæde – broderskab

Højer havde noget, som ikke ret mange byer havde. Man havde et Ligklæde – Broderskab. Det blev stiftet den 21. februar 1687. Der var både vedtægter og protokol. Formålet var at sikre gildebrødrene en værdig begravelse. Man skulle følge hinanden til døden. Gjorde man ikke det, skulle man betale en bøde. For gildets medlemmer var brugen af ligklæde og lig-båre m.m. gratis.

Den årlige forsamling var altid fastelavnsmandag kl. 13. Alle gildebrødre skulle ved dette møde betale 1 sk. Lybsk. Hvervet som oldermand skiftede hvert år fra nabo til nabo.

Gildebrødrene bar kisten på skulderen ligesom ligbærere i gammel tid. Gildet bestod indtil 1869. Overskuddet blev overdraget til Sparekassen. Herfra havde man besluttet at fremskaffe en ligvogn.

 

Kampen mellem Tønder og Højer

Tønder fik den 11. juni 1354 et privilegium. Det betød at indbyggere i de omkringliggende herreder herunder også Højer Herred ikke måtte handle og drive markeder uden for Tønder by. Ligeledes måtte der i hver sogn kun være én håndværker af hver slags. Inden for seks uger blev erhvervsdrivende i Højer Herred derfor nødt til at slå sig ned i Tønder. Det var det opblomstrende Højer, der voldte Tønder bekymringer.

Men i 1688 beklagede rådmændene sig over, at næsten enhver i Højer drev handel. Her var både bryggeri, vin – og øl-skænkning. Der var håndværker, der havde lærlinge. Og man forsynede Sild, Rømø og de omliggende øer med varer.

I længden vandt borgerne i Højer slaget mod Tønder. For den 16. marts 1689 blev der udsendt en kongelig forordning, hvorefter

• det blev de i Højer boende tilladt at åbne kramboder og værksteder, som byfoged Amthoni Dragman sammen med bykæmner Jakob Abell af egen autoritet for en tid havde forseglet, og der skal indtil Allerhøjstærede Kgl. Bestemmelse ikke lægges dem hindringer i vejen for deres hidtil udførte næring.

I 1706 fik man en foreløbig hertugelig koncession med frihed for håndværkere og købmænd til at nedsætte sig. Dette privilegium blev stadfæstet i 1736.

Men fra Tønders side fortsatte man med at chikanere de handlende og håndværkerne i Højer. Man mente ikke, at de handlende fra Højer måtte medvirke i markeder rundt omkring. De var ikke lavsberettiget, mente man i Tønder.

I 1838 besluttede man i Højer at slutte sig sammen i Et lav i Højer Flække.

 

Kniplinger i Højer

Ganske tidlig begyndte man også  at lave kniplinger i Højer. Det forsøgte de også at sætte sig imod i Tønder. Men det mente amtmand U.A. Holstein dog ikke kunne gøre skade, da kniplingshandelen var meget indbringende.

Men man skulle passe på, når man bar kniplinger. I en politiforordning af 27 september 1636 findes der forskrifter mod den overhåndtagende brug af kniplinger. Under afsnit 12 kan man
læse:

• Der findes i vore fyrstendømmer allehånde folk uden tjenesteforhold, såsom ugifte kniplerske, valkersker, malkepiger, vaskekoner og deslige, der under foregivende at ernære
  sig ved deres håndarbejde, nedsætter sig på egen hånd, som de siger. Til tider opholder de sig hos deres pårørende. Imidlertid fører de sig i den grad forargeligt frem i statelige kjoler, kammerdug, skærf og dyre og brede kniplinger, at de deri overgår formuende borgeres døtre. Derfor gives herved vorte amtmænd, landfogeder, borgmestre og byråd og enhver øvrighed alvorligt pålæg om at deslige ikke tolereres.

Omkring 1910 sendte Foreningen til tysk Kniplekunsts Fremme, Frk. Marie Hahn til Højer. Hun skulle ved undervisning og ved at etablere forbindelse til koner og piger på egnen, der endnu kniplede fremme den gamle industri. Hele 64 kniplerske arbejde efterhånden for Frk. Hahn. (se artiklen – kniplinger nord for Højer) 

 

To møller i Højer

I gamle dage var der to møller i sognet. Den ene lå i Gammel Frederikskog. Den var bygget i 1739 og var en grynmølle. Størstedelen af produktionen blev udført til Norge. Det var en hollandsk mølle. Den stod der i 1856, men året efter flyttede den til Højer, hvor den endnu står.

Den anden mølle, der tidligere stod nær ved stranden, var en stubmølle. Den nævnes allerede i 1500 – tallet. Det var en arvefæstemølle. Ligesom de fleste møller hørte også Højer Mølle til fyrstelige domæner og blev forpagtet på livstid.

 

Epidemier i Højer 

Indtil 1830 var der ingen læger eller apotek i Højer. Dette kunne være svært at undvære i forbindelse med epidemier. Således døde der i 1602, 11 personer af pest. Men det er vel ikke noget at regne med, for inde i Tønder døde 500. Men i tidens løb er flere blevet ofre for tyfus, strubehoste og kopper.

Skolemyndighederne lukkede den 24. september 1890 skolen. Den havde ved månedens slutning 30 syge skoleelever, ramt af tyfus I alt bukkede 6 beboere under for denne sygdom.

 

Ikke brug for lægen

I de små byer nedsatte lægerne sig sjældent dengang. Det fortælles at der i Tønder i 1650 var en læge, der hed John Stabäus. Han var byens eneste og første læge. Han beklagede sin nød til hertugen. Han kunne slet ikke ernære sin kone og sit barn. Beboerne ville hellere kureres af et kop øl. Denne praksis brugte min far også dengang vi var børn i Tønder. Han mente, at Doktor Jark ikke skulle belemres unødvendigt.

 

Gode recepter

Nu havde mine forældre ikke gamle lægebøger, de kunne slå op i. Men det var det andre, der havde. I disse kunne man finde recepter på alle mulige sygdomme hos dyr og mennesker. Her
kunne man også finde ud af, hvordan malaria kunne kureres.

Da landevejen mellem Højer og Ballum blev anlagt i 1883, kom der mange fremmede arbejdere. De led af denne sygdom. Det samme skete, da mange udlændinge var ansat ved dige-byggeri i 1859/1851. Men de har sikkert også slået op i de omtalte lægebøger. Her er to helbredelsesmetoder:

• Når et menneske har Feberen eller Kolden, skal man tage leveren af en muldvarp og gøre den til pulver. Den skal to gange indgives den syge i brændevin
• Når et menneske har Kolden eller Feberen skal han tage en halv skilling Skorpionolie, når Kolden vil komme.

Inden lægerne og apotekerne kom, kunne man gå til lægekyndige barberer og kirurger. De fandtes også i Tønder. Men det var en besværlig rejse hertil fra Højer.  I løbet af 1700 tallet kom disse også  til Højer.

 

Snød apotekeren?

Ja apoteker Andreas Lorentzen i Tønder var egentlig kun kirurg og ikke apoteker. Men han kunne dog bevise, at han havde tjent Kong Gustav Adolf af Sverige som kirurg i både krig og fred. I Ostindien havde han været apoteker og kirurg for prinsen af Oranien.  Så kunne det være lige meget med en eksamen.

I en forordning fra 1741 blev der ellers bestemt, at enhver kirurg eller sårlæge skulle bestå en prøve på Anatomisk Kollegium i København eller en eksamen for embedslægen i nærværelse af to kirurger. Til prøven krævedes en fejlfri fremstilling af en række plastre og salver.

 

Kirurger og barberer

Kirurgen blev nødt til at notere legemsbeskadigelser, så øvrigheden og landsherren kunne udskrive bøder for voldshandlinger. To kirurger arbejdede i hele Højer Herred. Hen imod slutningen af 1700tallet blev kirurgernes virksomhed dog indskrænket mere og mere.

Man ville ikke antage nye. Fremover blev den som var berettiget til at være barber ikke berettiget til at foretage kirurgiske arbejder. Man måtte udelukkende beskæftige sig med barbering,
påsætning af igler og spanske fluer samt hvor der ikke findes nogen privilegeret sårlæge , åreladning og sårbehandling.

 

Endelig et apotek

Den første rigtige læge i Højer hed Peter Saxild. Han kom i 1833/34. Han endte som militærlæge på De Dansk Vestindiske Øer. På vejen hjem derfra døde han.

Siden 1841 har Højer haft et apotek. Men nu er det hvis kun en filial. En yngre købmand forhandlede en del medikamenter i Højer, med det satte fysikus Dircks i Tønder dog en stopper for.  Flere gange havde man forsøgt at få  et apotek til byen. I 1840 skrev læge Winding til kongen. Og endelig den 22 juni 1841 forelå der en tilladelse til, at der måtte oprettes et apotek. Privilegiet blev givet til apoteker Nagel. Et foreløbig apotek blev indrettet i Østerende 4. Det nye apotek (Nørregade 10) blev bygget i 1842.

 

En vanskelig vej til Tønder

I gammel tid var der et vadested over Sejersbækken syd for Højer i retning af Store Høvre. Et stykke syd for broen var der også et vadested. Disse steder var meget gamle. Det var de grusveje, der førte frem til dem også.

Gamle dokumenter vidner om, at vejen, der gik øst om Højer over Sejersbækken til Tønder blev kaldt Herredsvej eller Strandvej. Denne skabte også forbindelse til Emmerlev, Skast og Ballum.

En gang udbrød der en strid mellem Højer og Daler om Daler Sil i Højer Dæmningen. Det betød at Daler ikke mere ville stille strækninger til rådighed for en stendæmning. De lod den simpelthen bortgrave. Det betød at vejen til Tønder ikke rigtig kunne bruges. Men langt om længe, blev man enige.

Ofte var forbindelsen til Tønder dog oversvømmet. Landevejen blev først indviet i 1858.

I nordlig retning gik en vej fra Højer over Emmerlev til Ballum, Bredebro til Ribe. Men som følge af stormfloder eksisterer denne vej ikke mere. I 1883 blev landevejen fra Højer til Ballum anlagt og to år senere vejen fra Højer til Højer Sluse. Mod syd gik der en forbindelse over diget til Rudbøl.

Før denne tid var vejene næsten ufremkommeligt. Derfor foregik rejsen sædvanligvis med hest. Selvfølgelig brugte man også Æ Klugstag. Om vinteren måtte Pigstokken tages i brug.

 

Godt man havde båden

I Rudbøl var det ganske almindelig at bruge båd, når man skulle frem. Hver husejer havde gennemsnitlig to både. Med båden hentede man hø og tagrør i Gudskog. Man brugte også båden til at sejle gødning ud. Fra Rudbøl sejlede man også de døde til Den Hvide Bro, hvorefter liget blev ført til kirkegården i Højer på en vogn.

Engang havde man den såkaldte Højer Sti. Via den kunne man under gunstige vind og vejrforhold nå tørskoet til Sild.

 

En taxa – ordning fra 1705

Allerede i 1705 udstedte hertugen en forordning vedr. Fuhrrollen. Ja man kan rolig kalde det en slags Taxa – ordning. Her var der bestemte regler for hvor mange penge, man måtte tage for en tur. Man skulle sørge gode heste og vogne.

Var det gået over en time fra, at man havde bestilt en vogn, skulle vognmanden idømmes en bøde, såfremt han ikke var nået frem. For hvert kvarter som vognmanden var forsinket, blev der tildelt fire skilling i bøde. Dukkede vognmanden stadig ikke frem, havde man lov til at bestille den næste vognmand på listen.

I Højer fandtes der også en kørende post. I byen fandtes gennem uendelige tider en gade, der hed Postgade. Det skyldtes ikke, at der havde ligget et posthus her. Men Postholderiet holdt til her.

 

Posten i Højer

Fra 1789 gik der to gange om ugen kørende eller ridende post fra Tønder til Flensborg. Senere var der daglig forbindelse til Flensborg. Mellem Højer og Tønder var det kørende post hver dag efter 1865. Foruden postvognen kørte der en omnibus tre gange om ugen.

Siden 1850 har Højer haft egen postkontor med postmester og postinspektør. Den første postmester var apoteker Nagel.

I 1920 var der virkelig gang i posten i Højer. Der var ansat hele 16 personer. På Højer Slusestation blev der i sommersæsonen indrettet en filial.

 

Færgeforbindelsen til Sild

Men ellers måtte man tage færgen til Sild. I 1828 fortælles i en beretning fra Sild, at der har været færgeforbindelse fra Keitum. Nu lå færgepladsen ved Munkmarsk.  Anløbsstedet på fastlandet var Emmerlev, fordi der de sidste 30 år havde været for sumpet og blødt ved Højer. I vintermånederne anløb man dog Højer, da var der for farlig ved Emmerlev.

Ti år senere (1837) berettes der om to ugentlige forbindelser mellem Sild og Højer. Postdamperen Auguste fik senere navnet Kong Wilhelm den Første. Under treårskrigen blev damperen dog taget ud af drift og beslaglagt af Kaptajn Hammer. Den blev simpelthen brugt som krigsskib. Forbindelsen til Sild
blev så varetaget af et sejlskib.

Senere fulgte damperne Frisia, Freya og Vesterland. De kunne hver tage op mod 600 gæster ombord. På en sæson blev der befordret henimod 30.000 gæster.

Under gunstige vejforhold tog den 15 kilometer lange tur ca. halvanden til to timer. Men det kunne også  tage betydelig længere tid. Damperen Auguste Victoria sørgede for badegæsternes bagage.

 

Vadehavets luner

I 1855 blev Sild færge og postvæsen et statslig anliggende.

Om vinteren kunne trafikken på  Vadehavet være særdeles vanskelig. Så foregik befordringen med isbåd eller ved hjælp af lokale, der kendte Vadehavets luner. Mange besætningsmedlemmer har mistet livet under post og passagerbefordringen.

En af de mest berømte kaptajner på linjen var Thomas Selmer. Det var ham, der vandt et væddemål på, at han kunne sejle et større skib helt ind til Tønder.  Jo og han er i familie med den berømte trælast – handler familie i Tønder.

Der hvor Hotel Sylt lå, lå der i hvert fald i 1867 et gæstgiveri, der blev betegnet som Færgehus. Her måtte de rejsende ofte vente i timevis, ja nogle gange i dagevis for at vind og vejr ville tillade en overfart. Dette gæstgiveri var fortsat det færgehus, hvorfra færge og postskib afgik til Sild indtil ind-digningen af Ny Frederikskog i 1861. Måske har det været afskibningssted
helt fra ind-digningen af Højer Kog i 1554/55.

 

Kystmilitsen

Under krigen mod englænderne var alle mænd mellem 20 og 50 år i Højer Sogn tilknyttet Kystmilitsen. Man mente dog at både at Daler, Møgeltønder, Schackenborg, Trøjborg og Tønder
burde stille med et landværn for at afværge den fælles fare.

I maj 1809 forsøgte besætningen fra to engelske krigsskibe at gå i land på Sild men blev afvist af den stedlige kystmilits. Derfor sendte regeringen samme år flere kanonbåde til beskyttelse af denne kyststrækning. Desuden blev der sendt 92 slesvigske jægersoldater til området.

Et vagtskib bevæbnet med kanoner lå i Vidåens munding. Signalstager med tjære og trantønder blev opsat på forskellige højdepunkter. I Højer blev der indrettet vagtstuer og eksercerpladser. I Højer, Toftum og Skast blev der støbt kugler.

Helt så travlt fik man dog ikke. Måske lige bortset fra Højer. Har kom ofte fredelige skibe fra England for at aflevere tilfangetagne danske søfolk fra kaprede danske skibe. Disse blev modtaget af Kystmilitsen og bragt til Tønder. Ofte var det temmelig mange på en gang.

Efter fredsslutningen blev de udleverede våben samlet ind. Nogle spyd som også var blevet udleveret havde man åbenbart glemt. De lå i mange år på kirkeloftet i Højer og blev først fjernet i 1848 – 51.

 

Mange omkomne på søen

Mange søfolk fra Højer er omkommet i Vadehavet og på verdens have. Den 18. oktober 1834 druknede fem personer, da de ville redde kreaturer på Jordsand i forbindelse meden stormflod.

Den 29. december 1836 druknede bådsmand Johann P. Jansen og hans søn, da de ville sejle rejsende til Sild. Da de næsten var ved målet, kæntrede båden i en heftig storm.

Rådmand Ehm Bossens familie blev særlig hårdt ramt. De døde alle sammen i det fremmede:

• Boh, den næstældste, faldt over bord mellem Frankrig og England
• Store Hans fik begge ben skudt af i den venetianske golf
• Ehm døde i Ostindien
• Lille Hans døde i Genua
• Den miderste, Per døde i Amsterdam. Han sejlede som styrmand på et brandenborgsk skib.
• Den yngste, Peder døde i Vestindien

 

Kvaksalver var skyld i dødsfald

Kvaksalvere har det også været i sognet. En bager, Christian Sibber Feddersen døde således i en alder af 38 år, da en kvaksalver hældte en væske i øret for at kurere hans døvhed. Det var en omstrejfende suspenderet soldat, der havde foretaget helbredelsen. Den afdøde bager var i familie med den berømte frisiske digter Theodor Storm.

 

Bomber over Højer

Ja og hvem skulle tro, at Højer under første verdenskrig var blevet bombet. Det var lørdag morgen den 25. marts 1916, at en engelsk flyver kom ind over Højer fra Vesterhavet. Den fortsatte i sydlig retning. Måske havde man planlagt et angreb mod zeppelinerne i Tønder.  Et kraftig snevejr har sikkert forvirret piloten. For i stedet for at fortsætte øst over drejede flyet mod syd.

Ved Otto Feddersens gård stod ladeportene åbne. Her smed flyet en bombe. Den landede på en mark og efterlod et to meter dyb og fem meter bredt krater. Noget længere sydpå, i nærheden af Poppenbøl kastede den så to bomber. På en markvej var netop fire køretøjer på vej. Måske havde flyveren troet, at det var en ammunitions – eller proviantkolonne.  Kuskene var russiske krigsfangere. De kastede sig ned på jorden og lod hestene løbe.

Senere kom der nok et fly. De ombordværende blev senere taget til fange på Vadehavet ved Sild.

Jo, dagliglivet i Højer var skam ikke kedeligt.

 

Kilde:

• Litteratur Højer

 

Hvis du vil vide mere:–

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, heraf  77 artikler fra Højer: 
• Anekdoter fra Højer
• Den mærkelige læge fra Højer
• Dengang i Højer
• Højers historie
• Vadehavet ved Højer
• Rudbøls historie
• Højer – før i tiden
• Heltene i Vadehavet
• og en masse andre artikler.
  

Redigeret 14.10.2021