Denne linje var før en del af min hverdag. Men så købte jeg en cykel. Nu forligger der en ny bog om den 125
år gamle linje. (Artiklen er fra 2010).  Dengang var man helt nede på  et interval på 3 ½ minutter. Hestesporvogne blev afløst af motorsporvogne. Nye spor skulle ligges. Problemer med at finde endestationen.

 

Det startede i 1884

I dag er det 125 år siden, den første linje 18 så dagens lys. Linien føres stadig ud af Falkoner Allé. Men i 8 år eksisterede linjen ikke. Det var Falkoner Alléens Sporvejsselskab, der oprettede linje 18. Den første del gik fra Nørrebros Runddel til Frederiksberg Runddel. Kørslen startede den 1. juli 1884.

 

Ny bog

En ny bog har set dagens lys. Det er bog nr. 32 i Sporhistorisk Selskabs Bogserie. Og den hedder ganske enkelt Linje 18. Den er skrevet af Henrik Lynder.
Bogen er på 120 sider og koster 285 kr. Vi har af forfatteren fået overrakt bogen til anmeldelse og omtale. Det gør vi gerne

 

Halmtorvet – Frederiksberg

Den 24. juli kunne omtalte selskab åbne driften af ruten Halmtorvet – Frederiksberg Runddel. Dagen efter blev hesteomnibuskørslen ad
Bülowsvej til Falkoner Allé indstilles.

Den 22. september 1885 vedtog man med vinterkøreplanens ikrafttræden, at ruten kun skulle fra Nørrebros Runddel til Rolighedsvej.
Om søndagen blev der dog kørt helt igennem til Frederiksberg Runddel.

 

Hansen fra Baldersgade

Den 4. juni 1888 afgav FAS en ordre til W.C.A. Hansen, Baldersgade 4.  Ved selskabets start i 1884 rådede man over 50 heste. I 1888 indkøbte man yderligere 59, og solgte de urangerede. Ved selskabets ophør i 1897 rådede man over 123 heste.   Selskabet var godt tilfreds med Nørrebro – vognene. I tilbuddet skrev Hansen blandt andet:

• Paa Maling af Vogne. Hertil anvendes de bedste Materialer saavel i Farver som Lakker, og Arbejdet udføres af Folk, som i enhver Henseende ere kjendte med behandlingen af Vogne, saa jeg som følge deraf kan garantere for smukt og godt udført Arbejde saavel som for Holdbarhed. En Tospænder Sporvogn fuldstændig opmaling kr. 225. En Enspænder Sporvogn fuldstændig opmaling kr. 130.

Hansen kom godt nok også med et billigere tilbud, man frarådede dog, at man anvendte dette.

 

To – etagers vogne

Nye to etagers vogne blev bygget hos Scandia i Randers. Et ruteskilt over vinduerne langs siden af vognen var påmalet Halmtorvet – Frederiksberg – Nørrebro. Så kunne man altid dække det, der ikke var aktuelt.

Fra 1892 kørte man 11 minutters drift på Nørrebro – linjen.

 

Nyt selskab

I forbindelse med elektrificering vedtog FAS den 22. marts 1897 at træde ind i selskabet Frederiksberg Spovejs – og Elektricitets Aktieselskab. Sidstnævnte selskab blev stiftet den 13. november 1897.

Forskellige undersøgelser viste, at det mest hensigtsmæssige var anvendelse af luftledninger, dog med undtagelse af Strøglinjen. Ret hurtig fandt man ud af, at alle spor skulle være dobbeltsporede. De gamle spor til hestesporvognene skulle også udskiftes til kraftigere spor.

 

Motor – sporvogne

Hestesporvognene kunne tage 20 –  22 passagerer. Nørrebros akkumulatorvogne kunne tage 40 passagerer. Man ønskede i det nye selskab en type, der kunne medtage 20 passagerer indvendig og 10 – 12 passagerer udvendig.

I midten af september 1899 var vognleverancerne så langt fremme, at man kunne foretage prøvekørsler på  linjen mellem Frederiksberg Runddel og Nørrebros Runddel.

På begge runddele blev der lagt drejeskiver til vending af de ensrettede motorvogne. Prisen var 5 øre for en tur. Og man kan sige, at forbindelsen var bedre end nu til dags. Man kørte nemlig hver 6. minut.

 

Skal linjen forlænges?

I foråret 1912 indledte kommunalbestyrelsen på Frederiksberg interne drøftelser om udvidelse af sporvognsnettet. Det gik blandt andet ud på forlængelse af tværlinjen fra Frederiksberg Runddel ad Pile Allé til Valby Langgade.

Fra Nørrebros Runddel til Valby Station tog det i 1915, 23 minutter.

Københavns Kommune kunne erhverve eneretsbevilling på en forlængelse af Jagtvejslinjen (Linie 9) fra Lille Vibenshus til kommunegrænsen ved Borups Allé.
Men forhandlingerne trak ud.

1.juli 1919 skete der en sammenlægning mellem det københavnske og frederiksbergske linjenet. Der blev indført 10 øres enhedstakst med omstigning mellem samtlige linjer i det nu fælles net.

 

Fra Svanemøllen

Onsdag den 1. oktober 1919 begyndte sporvognslinje 18 sit rigtige virke. Det skulle få en levetid på knapt 39 år. Den blev afkortet ved Frederiksberg Runddel.
Men den blev forlænget ad Jagtvej og Østerbrogade til Svanemøllen. To etagers frederiksbergske motorvogne blev sat ind i driften.

Om søndagen var ruten forlænget til Charlottenlund.

Svanemølle Remise blev bygget. Den var 70 meter lang og var inddelt i tre afsnit. Der var plads til i alt 105 vogne. Linie 18 forblev stationeret i denne remise, ind til rutens nedlæggelse i 1958.

 

Endestation i Valby

I begyndelsen af 1920 blev man klar over, at man havde lavet en fejl ved at udnævne Frederiksberg Runddel som endestation. Anvendelsen af drejeskiven var omstændig og langsom.
Man kunne med fordel forlænge ruten til hjørnet af Pile Allé/ Roskildevej. Men pludselig havde Frederiksberg Kommune indvendinger, da det ville forstyrre trafikken. Resultatet blev, at linje 18 blev forlænget til Valby Station.

Endestation – Vigerslev Allé 

Den 11. juni 1930 foreslog sporvejene at forlænge linje 18 fra Valby Station til Vigerslev Allé. I 1936 var det sidste sommer at linje 18 kørte til Charlottenlund. I oktober 1932 blev der lagt nye spor på strækningen fra Lille Vibenshus til Vibenshus Runddel. Sporet blev samtidig flyttet til et areal midt på vejen.

 

Økonomien halter

Sporvejens økonomi var ikke god efter krigen. Passagertallet faldt fra 178 millioner i 1951/52 til 162 millioner i 1955/56. En takstforhøjelse i 1956 betød yderligere nedgang i passagertallet. Sporvejene måtte indføre ansættelsesstop.

En ny buslinje (39) var blevet indført. Den tog en del af linje 18´s passager.

 

Linie 18 nedlægges

Sporvejene indstillede i maj 1958 til Magistraten, at linje 18 skulle nedlægges. Mandag den 21. juli 1958 blev driften af linje 18 indstillet. Søndag den 1. maj 1966 begyndte buslinje 18 kørslen. Busserne på linje 18 var enmandsbetjente busser af typen Leyland, bygget hos DAB i Silkeborg. Linje 18 begyndte på Toftegårds Allé og gik via Strandboulevarden til Nordre Frihavnsgade. Man var helt nede på en 3 ½ minuts interval.

 

Endestation: Melchiors Plads

Der blev talt om en fælles endestation for linjerne 3, 9 og 18 på Melchiors Plads Så kunne man også etablere en busterminal på pladsen. Linie 18 skulle køre fra Strandboulevarden ad Marstalsgade til Melchiors Plads. Retur skulle der køres af Nordre Frihavnsgade til Strandboulevarden.

Den 1. oktober 1974 begyndte en ny æra i den københavnske trafikhistorie, idet Hovedstadsområdets Trafikselskab HT indledte sin virksomhed ved overtagelse af de offentlige trafikselskaber i hovedstadsregionen.

Endestationen på Melchiors Plads fik ingen lang levetid. Beboerne havde klaget over støjen, og mange læserbreve i lokalpressen gav ligeledes udtryk for store gener. I forbindelse med sommerkøreplanen den 15. april 1984 blev endestationen Nordhavn Station.

 

Hovedstadsrådet nedlægges

HT var i begyndelsen underlagt Hovedstadsrådet men i 1984 vedtog Folketinget at nedlægge dette. Den nye lov bragte sparekrav og privatisering med sig. Ved køreplaneskiftet i 1989 var der sparet mange bustimer væk.

I 1994 blev det bestemt, at 45 pct. af al HT – kørsel skulle udføres af andre end HT.

Dette betød, at DSV – bus havde kørslen på en fireårig kontrakt på linje 18 fra den 1. april 1990. Selskabet skulle tvangsindkøbe busser, og disse var ofte behængt med fejl.

 

Mange selskaber på linje 18

Busselskabet blev i 1992 solgt til det svenske Linjebus. Ved licitationen i 1994 vandt dette selskab linje 2,13 og 18. Man havde skaffet 27 helt nye Volvo
– busser.

Efter en ny licitation i 1998 overtog Combus linje 18. Og linje 18 blev forlænget til Mozarts Plads. Selskabet Combus ophørte i 2001. Connex overtog driften. I 2005 blev der indsat nye busser på linjen.

Fra 1. maj 2006 skiftede selskabet navn til Veolia transport Danmark. Selskabet blev solgt til Arriva, der derefter overtog driften. HT var fusioneret med to andre sjællandske busselskaber og kaldte sig nu Movia. Dette logo blev busserne nu forsynet med.

 

Linie 18 – ikke for store skanker

For mig selv var linje 18 en del af min hverdag. Men når man er født med lange skanker, er det ikke altid en fordel at køre bus. Det skal da lige være, når man kan finde plads nede bag ved.

I København er indstillingen den, at den almindelige trafik må vige for bussens fremkommelighed. Men efter at mine knæ ikke mere kunne holde til at
løbe, valgte jeg cyklen. Dermed sagde jeg farvel til linje 18. men en gang imellem punktere man på cykelstien og så må man bøje sig, og tage linje 18.

 

Sporvejshistorisk Selskabs udgivelser

For sporvogns – nørder og os andre lokalhistoriske – nørder er bogen Linie 18, en fornøjelse. Sporvejshistorisk Selskab har udgivet følgende bøger:

1. Linie 10 – blade af en sporvognslinjes historie (1968 – udsolgt)
2. Linie 6 – med en indledning om Istedgades Sporvej (1969 – udsolgt)
3. Linie 2 – med forrige århundredes trafikforbindelser til Valby og Sundby (1970 – udsolgt)
4. Linie 16 – med et afsnit om trafikken til Søborg før og nu (1970 – udsolgt)
5. Linie 7 – Trafikken til Nørrebro før og nu (1971)
6. Århus Sporveje (1971)
7. Farvel Sporvogn – Den elektriske sporvogns epoke i Danmark (1972/1980)
8. Linie 5 – med et afsnit om trafikproblemer i Nørrebrogade før og nu (1972)
9. København på kryds og tværs – dengang og nu (1973 – udsolgt)
10. Byens nips – om brandhaner, lygtepæle og andet godt (1974)
11. Linie 14 – trafikken ad Strandvejen til Klampenborg (1975)
12. Linie 8 – Fra hestesporvogn til elektrisk kæledægge (1976)
13. Odense Bytrafik 1952 – 1. juli 1977 (1977)
14. NESA – Trafikselskab 1902 – 1974 bind 1 (1977 – udsolgt)
15. Linie 11 – Hønen, Strøgbussen og Undulaten (1978)
16. Linie 4 – Farimagsgadelinjen (1981)
17. Linie 3 – med et afsnit om Kjøbenhavns Omnibuskompagni (1982)
18. By i Forvandling – Københavnske gadebilleder før og nu (1984)
19. Linie 15 – Danmarks længste sporvognslinje (1986)
20. Odense Sporvej 1911 – 1951 (1986 – udsolgt)
21. Linie 9 – Radiallinjen, Tværlinjen og Ringlinjen (1987)
22. Linie 1 – Hovedstaden får trafikselskab (1988)
23. NESA – Trafikselskab 1902 – 1974 bind 2 (2000)
24. Min by – Erindringsbilleder – og lidt mere (2000)
25. Odense Omnibus 1923 – 1952 (2002)
26. København – sporvognenes by (2003)
27. Scandias hestesporvogne 1870 – 1893 (2004)
28. På skinner – gennem storbyens gader (2004)
29. Linie 19 – To gange sporvognslinje, to gange buslinje (2005)
30. Sporvogne – fra heste til Düsseldorfere (2006)
31. Linie 17 – trafikken til Vanløse gennem tiden (2008)
32. Linie 18- Falkoner Allé – linjen (2009)

(Listen er fra 2010)

Kilde:
Henrik Lynder: Linie 18 – Falkoner Allé – linjen

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under København finder du 191 artikler 

Redigeret 23. 03. 2022