Hollænderne kunne ikke betale deres afgifter. Jorden blev taget fra dem. Der var store fester i Prinsessegården. Zar Peter bebrejdede kongens forhold til Anna Sofie Reventlow. Enkedronningen kunne betragte Struensees og Brandts afsjælede legemer fra slottet. Kongen sejlede rundt på kanalerne i Frederiksberg Have. Vi skal kigge på brande i 1892 og 1906 samt et mord i 1889. Den første politihund måtte anskaffes for betjentens egne midler.  

 

Den gamle landsby, Solbjerg

I gamle dage lå her den gamle bondeby, Solbjerg. Den forsvandt i begyndelsen af det 17. århundrede, og dens jorde blev lagt under Københavns Slots ladegård.
I nærheden af dette sted lå St. Jørgens Hospital, der har givet navn til søen. Kongevejen til Roskilde gik ad Gammel Kongevej forbi Damhussøen.

Landsbyen Solbjerg lå der, hvor Frederiksberg Bredgade ligger. Byen var opkaldt efter Solbjerget, det nuværende Valby Bakke.

Solbjerg nævnes i Pave Urban den Tredjes brev til Biskop Absalon i 1186. I 1377 nævnes det i Roskilde bispens jordebog, at der var 17 gårde i Solbjerg. En by Nyby anlægges. Det er cirka i nærheden af Jakob Dannefærds Vej og H.C. Ørsteds Vej.

 

Ny Hollænder by

Den første grund til byen Frederiksberg blev lagt, da Frederik den Tredje i 1651 gav 20 hollandske bønder fra det overbefolkede Amager lov til at nedsætte sig i 20 gårde på begge sider af den nuværende Allégade

Derude fik de deres egen kirke og kro og meget naturligt blev stedet kaldt Ny Hollænder by. Eller Ny Amager. Nybyggernes skæbne blev dog trist. Krig, ildebrand og dårlige år betød, at de ikke betalte deres afgifter til kongen. Jorden blev ved århundredets afslutning taget fra dem, og benyttet til græsning for Majestætens heste. Hollænderne fik dog lov til at beholde hus og have.

 

Vodroffsvej

Men der var begyndt at komme liv i bydelen. Enkelte københavnere bosatte sig herude. Således anlagde assessor Würst et teglværk ved Smallegade
og regimentskvartermester Vodroff fik udlagt grund til en mølle. Navnet Vodroffsvej angiver stedet.

 

Prinsessegården

Den kongelige familie slog sig ned på  Ny Amager. Det begyndte meget beskedent. Omkring 1663 skænkede Frederik den Tredje sine fire unge døtre en gård, som lå der, hvor hovedindgangen til Frederiksberg Have lå.

Prinsessegården eller Kaningården var i sig selv ikke en kongelig bygning. Den tjente da også kun som en slags legeplads for de unge kongelige. Herude havde de kaniner, duer, kanariefugle m.m. Gården blev ikke brugt til kongelig beboelse. Men fyrstelige gæster, der besøgte hovedstaden blev ofte festligt modtaget på Ny Amager, mens kanonerne på Københavns volde saluterede.

 

Den ukendte fætter

Højtideligt gik det til, da storfyrstens fætter, Pashaen af Jerusalem Gigala Ottoman i august 1669 ankom til gården. Han blev afhentet af Majestætens ceremonimester i kongens karosse med seksspand og ført til audiens på Københavns Slot.

Men lidt flovt må det have været, da man kort efter opdagede, at Pashaen ikke var den, han udgav sig for, men en forløben jøde, der havde den frækhed at bedrage selveste kongen.

 

Falkonergården

Omkring 1670 blev der anlagt en lukket vej for Frederik den Fjerde´ s personlige falkoner. Den gik fra Gammel Kongevejs slutning til Falkonergården, som lå ved Ladegårdsåen og Jagtvejs begyndelse. I begge ender – ved Allégade og Jagtvej var vejen lukket med porte. Først i slutningen af 1700 – tallet blev vejen offentlig.

Islandske falke blev ofte givet som gaver til konger og fyrster, som de danske konger besøgte i udlandet. Disse falke blev opdrættet på Falkonergården,
som Christian den femte opførte for enden af Falkoner Allé.

 

Prinsens Gård

Da prinsesserne efterhånden blev gift og drog hjemmefra, gik lystgården over til deres brodersøn, kronprinsen, den senere Frederik den Fjerde. Gården blev nu kaldt Prinsens Gård.

I begyndelsen har han sikkert kun besøgt Ny Amager i ny og næ. Men senere hørte man om de pragtfulde fester som kronprinsen afholdt på gården. Man mødte udklædt og så var det ellers dømt dyster på ridebanen. Man stak til Straamanden eller Ringen. Ridebanen lå omtrent der, hvor Frederiksberg Runddel
nu befinder sig.

Ved fastelavnstider blev der slået katten af tønden. Her deltog hele hoffet i lystighederne ligesom i 1692, hvor Christian den Femte ”verkleidet in Amacker Habit” indfandt sig.

Om aftenen var der som regel komedier eller et kæmpe fyrværkeri i haven. Gården var firfløjet og lav. Dertil kom forskellige gartneri og havebygninger. Frederiksberg var datidens Versailles.

Frederik den Fjerde fremkom med planer om at bygge et rigtigt slot i nærheden af sin barndoms tumleplads. Og hovedstadens kongetro borgere valfartede snart til Frederiksberg for at beskue det nye vidunder.

Kronprinsen har sikkert stået på  den nærliggende Valby Bakke, hvorfra man havde en udmærket udsigt til Roskilde og skovene mod nord. Man kunne også beskue de mange sejlere i Købe Bugt.

 

Frederiksberg Slot

Det var først efter en rejse til Italien at kronprinsen for alvor gav sig i kast med sit slot. I 1699, da han blev konge påbegyndtes opførelsen. Den nordlige del mellem de to høje sidefløje blev færdige i 1704. I årene 1707 – 1709 blev de høje sidefløje føjet til. I 1730erne udvidede Christian den Sjette herlighederne. Selv om slottet er bygget over tre perioder, ser det imponerende ud.

Christian den Syvende foretog en del ændringer i slottets indre.

I den østlige fløj ligger Prinsessernes Pandekagekøkken. Oprindelig var det indrettet som tekøkken for Christian den Sjettes dronning, Sofie Magdalene
og udstyret med denne dronnings smag for det pragtfulde. Senere blev det fornøjelseskøkken for Frederik den Sjettes døtre.

Her på slottet boede de fem danske enevælds-konger fra Frederik den Fjerde til Frederik den Sjette.

Zar Peter den Store har været gæst på slottet. Det var i sommeren 1716. Det var her at zaren kom med nogle uforsigtige ytringer om kongens forhold til Komtesse Anna Sofie Reventlow, der var ophøjet til Fyrstinde af Slesvig.

Da dronning Louise døde i 1721 var kongen ikke længe om, at gøre ægteskabet med fyrstinden officielt.

 

I Slotskirken

Kort efter min kone Hannes død var jeg til barnedåb i slottets kirke. Det var en lidt voldsom oplevelse. Mange kongelige har været til andagt her. Og en af de første konfirmationer i Danmark er foregået her. Det var Kronprins Frederik, senere Kong Frederik den Femte, der her blev konfirmeret palmesøndag 1740.

Og denne påstand som står i adskillige historiebøger er ikke helt sand. For nede ved Møgeltønder forlangte en af de onde grevinder fra Schackenborg, at de unge i den lille by Daler skulle konfirmeres. Det skete adskillige år før kronprinsen blev konfirmeret.

 

Enkedronningen og de afsjælede legemer

Prinsesse Caroline Mathilde tog ophold på slottet, da hun i 1766 kom fra England. Hendes egen og Struensees tragedie begyndte her. Fra østfløjen kunne Enkedronning Juliane Marie efter traditionen iagttage Brandts og Struensees afsjælede legemer, der var lagt på stejle nær den nuværende Amerikavej.

Frederik den Sjette og hans dronning blev de sidste kongelige beboere på slottet, der dog på den tid også var hjem for en anden konge af Guds nåde i digtningens kunst Adam Oehlenschläger.

 

Slottet i forfald

Under de Slesvigske Krige blev slottet brugt som lazaret. Man overvejede på et tidspunkt at indrette slottet til en invalidestiftelse.

På et tidspunkt var slottet i stærkt forfald. Men heldigvis fik behjertede sjæle det flotte bygningsværk reddet i tide. Alle der har løbet i Frederiksberg Have
ved hvor befriende det er, at nå toppen. Det var snart værre at løbe ned af bakken igen.

I 1862 blev slottet taget i brug som officersskole. Kunstværker og malerier blev overført til Fredensborg og Rosenborg. Men det var skandaløse tilstande, således var gasledninger ført direkte gennem de malerier, der ikke var fjernet. Andre steder var der malerier, som man simpelt hen har skudt til måls efter.

 

Endnu en kongevej

Den nye Frederiksberg Allé var dog spærret for menigmand, så turen måtte gå via Kongevejen. Men det var en rejse værd. Alléen førte gennem frodige marker
og beplantninger helt fra Vesterbro til slottet. Ved begge ender, var vejen spærret med solide aflåste træporte. Gennem mange år bestod dette forhold. Først i 1833 blev alléen åbnet om dagen for fodgængere og for vogne, der ikke blev benyttet til arbejdskørsel.

 

Slotshaven – kun adgang for godtfolk

Slotshaven fristede enhver, der kom forbi vagten, der ivrigt sorterede bukkene fra fårene. Kun godtfolk fik adgang. I 1749 hedder det sig:

• Det er alle og enhver af skikkelig Folk tilladt at betjene sig selv af denne Have til deres Fornøjelse, hvor udover den om Sommeren altid er fuld af Mennesker, der til den Ende komme fra København derud, som og nyder her al den Forlystelse som nogen yndig Have kan tilbringe.

 

Værtshuse i smug

Når københavnerne havde taget den lange tur herud trængte de til en opstrammer. Og bønderne fra Frederiksberg var ikke sent til at opdage, at her lå en rig lejlighed til at forøge de knappe indtægter.

I smug udskænkede de våde varer. Da man i 1784 foranstaltede en undersøgelse viste det sig at 34 af borgerne herude holdt værtshus. Dengang havde bydelen kun ca. 1.000 indbyggere.

 

Grunde blev solgt

I 1765 havde kongen ladet slottes marker sælge ved en auktion. Køberne var for det meste københavnske forretningsmænd. der anlagde fabrikker herude. Dog var der forbud mod at anlægge bygninger, der skæmmede slottes omgivelser.

Det varede lidt længe, inden der blev opført egentlige lystgårde herude. For borgerskabet var rejsen nok lidt for lang.

 

Flintholm

Gården Flintholm var en beskeden gård med et stuehus, stald til 4 heste og 6 køer. Den var opkaldt efter bonden Jacob Nielsen Flindt. Han købte gården i slutningen af 1700 – tallet. Den lå i nærheden af gårde og landsteder som Godthåb, Grøndal og Lykkesholm.

Frederiksberg Kommune købte grunden og indrettede et lazaret eller hospital for epidemipatienter. Hospitalet bestod af selve gården, hvor der var 12 sengepladser og to teltbarakker med i alt 40 pladser.

Flintholm Hospital var beregnet for patienter, der led af epidemier. Efterhånden blev den overflødig. Det nærliggende Frederiksberg Gasværk havde brug for jorden. I 1945 blev hospitalet lukket og gården revet ned.

 

Egen præst

Frederiksberg, der er opkaldt efter slottet hørte egentlig under Taarnby Birk. I 1721 blev det indlemmet i Københavns Amts Rytterdistrikt. Først i 1819 kom det under det nyoprettede Søndre Birk, og endelig udskiltes Frederiksberg Birk i 1887 – 88.

I 1737 fik Frederiksberg sin egen præst og Vesterbro blev lagt til sognet. Denne ordning varede til 1880, da Matthæuskirken blev indviet. Den ældste kirke, der lå i Pileallé var kun opført af træ og bindingsværk. Den blev i 1734 af løst af en ottekantet kirke. Sognets bønder var ikke særlig begejstrede for denne konstruktion.

Omkring 1770 havde byen 21 gårde. Blandt de ældste avls – og lystgårde kunne nævnes Grøndal, Vordroffsgård, Alléenlyst, Mariendal, Forhåbningsholm
og det senere så velkendte Bakkehus ved Vesterbro.

Til slottet hørte Falkonergården og Fasangården. Fasaneriet blev nedlagt i 1785 og Falkonergården tjente som bolig for digteren Oehlenschläger.

 

Slotshaven blev kongens eje

Det var efter statsomvæltningen i 1784, at kronprins Frederik, den senere Frederik den Sjette for en stor del af året tog bolig på Frederiksberg Slot, der lige til hans død, vedblev med at være hans kæreste opholdssted. I hans tid blev Slotshaven folkets eje. De stive regler blev ophævet og slotshaven blev omlagt til en egentlig park.

I årene efter 1785 blev Søndermarken under slotsforvalter Voigts ledelse omdannet efter den nyeste mode. I 1801 blev Frederiksberg Haves omdannelse afsluttet. Her blev haven også udvidet mod vest, og det er fra det tidspunkt at kanalerne stammer. Schweitzerhuset og en the-pavillion blev bygget. Gamle billeder viser også en del småhuse samt Eremit-hytter i parkerne.

En tur i parken

På Frederik den Sjettes tid var der hver søndag og onsdag regimentsmusik fra slotsterrassen. Folk fra alle samfundsklasser drog derud medbringende madpakker. Efter taflet begav den kongelige familie sig ofte ned til kanalerne, hvor den højtidelig lod sig ro omkring efterfulgt af en båd med musikkorpset.
Hvorfor nød kongen dog ikke naturens musik i stedet for? Folk strømmede sammen langs kanalerne for at nyde synet af den kongelige familie. Til andre tider nød kongen at spadsere rundt i haven. Helst gik han da ukendt og i jævn Dragt.

En aften da kongen gik sammen med sin generalløjtnant i Frederiksberg Allé, mødte han en tjenestepige, der bar en guitar, og øjensynlig var bange for at instrumentet skulle komme noget til. Kongen var i sit gemytlige hjørne og sprang hen mod pigen og slog nogle toner an på guitaren. Pigen kunne ikke genkende kongen og tog det meget ilde op.

• Nej, se til den Hans Nar, sikken en Vindbeutel

Kongen gav sig ikke til kende, men gik blot leende videre.

 

Den sjove krovært

Blandt de mange traktørsteder, der fandtes på Frederiksberg må især nævnes Lars Mathiesens i Allégade. Værten, der døde omkring 1850 var velkendt af
enhver københavner. Sine kunder kaldte han slet og ret for Sønnike. Der fortælles mange historie om livet i hans skænkestue.

Under Københavns belejring holdt de engelske officerer til hos ham, og det fortælles, at han engang udfordrede 11 af dem til en drikkekamp. Man drak skåler i det uendelige for det engelske og for det danske kongehus. Men da den 14. Bolle Punch var sat til livs, sad Lars Mathiesen alene tilbage. De 11 englændere lå under bordet.

Rahbeck, der var en af Mathiesens hyppigste gæster, skal engang drillende have spurgt værten, hvor han var henne, da Vorherre uddelte hår til menneskerne. Men det skulle han ikke have gjort. Lars Mathiesen svarede blot, at han var kommet for sent, for da jeg kom, var der ikke andet end røde hår tilbage, men det brød jeg mig ikke om. Rahbeck var rødhåret.

Fra Frederik den Sjettes tid stammer en del af lystgårdene på Frederiksberg. I 1834 fandtes der 32 af slagsen på Frederiksberg. Mange af gadenavnene vidner om disse lystgårde.

 

Byggeboom

Frederiksbergs egentlige vækst til by begyndte i 1850erne. Marker blev efterhånden inddraget til villagrunde. Villaer blev efterhånden afløst af husrækker.

Det var blandt andet rådmand F.C. Bülow, der opkøbte et kæmpe areal mellem Gammel Kongevej og Åboulevarden.

I 1851 blev de første nye veje anlagt. Nyvej. På samme tid anlægges Bianco Lunos Allé, Grundtvigsvej, Lykkeholmsallé og Forhåbningsholmsallé. I 1853 anlægges på Gammel Kongevej P. Andersens maskinfabrik og Jernstøberi.

 

Frederiksberg bliver en selvstændig kommune

Den 20. december 1857 stadfæstede Kong Frederik den Syvende en række love, såsom næringsloven, loven om ugift kvindes myndighed og hvad der var meget vigtig, loven om Frederiksbergs kommunale styrelse.

Indtil 1857 var Frederiksberg bare et ganske almindeligt landsogn, oven i købet slået sammen med Hvidovre. Men med den nye lov fik Frederiksberg et egenartet kommunalt styre.

Først fra 1900 skiltes Frederiksberg fra Københavns Amtsrådskreds.

 

Pensionisternes Paradis

I mange år blev Frederiksberg regnet for Pensionisternes Paradis. Omkring år 1900 forandrede søndagen det normale liv i det rolige kvarter. Ud på eftermiddagen blev livet livligere og mere højrøstet. Forlystelsesanstalterne tog rigtig fat. Aléenbergs lirekasser lod tonerne klinge. Karrusellerne gav en ekstra tur til de forelskede. Der var kraftprøver og masser af luftbøsser inde på de mange forlystelsessteder.

I 1868 flyttede Fajance-fabrikken ud på Frederiksberg, og i 1883 kom Porcelæns-fabrikken.

Da man i 1856 vedtog oprettelse af Den Kongelige Veterinær – og Landbohøjskole købte staten ejendommen Rolighed på Frederiksberg. Den nye ejendom var på 60 tdr. land og kostede 130.000 kr. Her oprettedes højskolen med dens forsøgslaboratorium og serums-laboratorium.

 

Brand på Frederiksberg 1892

På Frederiksberg havde man et velordnet Brandvæsen med de fornødne Rednings – og Slukningsapparater. I december 1892 trådte dette Væsen i aktion.

En morgen ved 2 – tiden var der opdaget ildløs i snedkermester L. N. Holms ejendom på Falkoneralle 94, mellem Rolighedsvej og Ladegårdsåen. Ilden var udbrudt i kælderen i baghuset, der ligesom forhuset bestod af 4 etager. Trapperne var omspændt af flammer og op imod 100 beboere kom derved i livsfare. For beboerne i de underste etager lykkedes det at komme ud. Oppe fra 4. sal og kvist lød der fortvivlede råd om hjælp fra nøgne mennesker.

Det varede længe inden brandvæsnet kom, og da de endelig indfandt sig efter en time, havde de ingen redningsstige med. Denne skulle hentes af de samme heste, som havde ført den første sprøjte til stedet.

Beboerne på 4. sal forsøget at kravle op på taget. Men seks personer nåede det ikke og en syvende person omkom, da han faldt ned fra taget.

Ved redningsaktionen opførte arbejdsmand Niels Pedersen sig som en helt. Efter at han, som boede på anden sal, havde bjerget sin hustru og børn, ilede han kun iført en skjorte, de ulykkelige til hjælp, der skreg ved den brændende kvist.

I første omgang blev kritikken rettet mod brandværnet, men også bygningskonstruktionen fik en hård kritik. Efter branden blev der iværksat en indsamling ledet af overlærer Jensen fra Godthåbsvejens Skole.

 

Brand på
Frederiksberg 1906

I 1906 var der brand i Frederiksberg Træskæreri ude på Finsensvej. Det var den 24. september, og åbenbart var det nogle børns uforsigtighed, der var skyld i katastrofen.

De tre tilkaldte sprøjter under ledelse af overassistent Lampe, forsøgte at begrænse ildens omfang. Men på grund af vandmangel blev en nærliggende hestestald også ildens bytte.

En overgang så det ud, som om at Frederiksberg Glasværk skulle angribes af ilden. Men man havde æret så smart at lægge våde sække og presenninger på tagene. Først ved 8 – 9 tiden om aftenen dæmpedes ilden, der på et tidspunkt sendte lange flammende ildtunger ud over banelinjen. Desværre havde ilden kostet den ene af de små brandstiftere livet, den otte – årige, Kaj Olsen.

 

Industri kommer til Frederiksberg

Omkring år 1900 havde Frederiksberg var der etableret gas – vand – og elværk, sporvejsdrift og en moderne vand – og kloakforsyning. Et omfattende net af veje var etableret og der var opført syv skoler samt fattighus og hospital.

I 1907 blev Frederiksberg beriget af en stor fabrik. Det var Nordisk Kabel – og Traadfabrik, der havde erhvervet en grund i udkanten af området. Grunden var på hele 6.000 m2. Antallet af medarbejdere steg til 400.

 

Frederiksberg Politi

Frederiksberg Politi havde et godt ry. Før 1881 blev lov og orden håndhævet af et vagtkorps. Før 1884 bestod styrken af 28 mand. De skulle holde styr på 35.000 indbyggere. Men nu fik de dog også hjælp af et Gendarmeri-korps, der havde en station på Lille Grundtvigsvej.

 

Mord på Frederiksberg 1889

Politiet fik en mordsag på halsen i 1889. På Howitsvej, der oprindelig hed Lampevej, fandt arbejdere en mand liggende i grøften. Det viste sig at være snedkermester Carl Sørensen fra Vanløse. Ret hurtig fandt man ud af, at det var tale om et rovmord. Vognmand og restauratør Schick, Gammel Kongevej,
der ejede beværtningen Cafe du American, blev straks anholdt og sigtet. Han var den sidste, der var blevet set med den afdøde.

Der var dog ikke beviser nok. Schick fik i hast solgt sin beværtning og udvandrede til De Forenede stater. På sit dødsleje skulle han angiveligt have tilstået mordet.

 

Den første politihund

I 1910 oprettedes Frederiksberg Politiforenings Politiskole. Her blev der undervist i boksning og japansk kampsport. Selve styrken blev udvidet til 110 mand. Befolkningen var nu vokset til 94.000.

For egen regning anskaffede politiassistent Hr. J. Jensen en politihund. Men de firbenede ordenshåndhævere blev snart et kommunalt projekt. Det var ikke let at blive betjent på  Frederiksberg. Det krævede nemlig et prøve-år, og blev dette ikke bestået, blev man afskediget.

Snart fik korpset to politibiler, der var udstyret med knipler, revolvere, håndjern, forbindsstoffer og snore til afspærring af gader. De blev brugt til transport af anholdte og ikke som i København, hvor Anholdte blev slæbt gennem Gaderne til almindelig forargelse eller vrede. Ja og så ejede korpset også en motorcykel.

 

Frederiksberg Borgerforening

Frederiksberg Borgerforening blev oprettet i 1888. I syv år frem til 1895 nøjedes man med lutter lystighed som keglespil og fugleskydning. Men efterhånden fandt man ud af, at man ville gøre noget for byen. Man købte en grund på Ørstedsvej og opførte en foreningsbygning.

En af de første sager, man beskæftigede sig med, var bevarelsen af udsigten fra Frederiksberg Bakke. Der blev startet et medlemsblad Frederiksberg i 1909.

Kilde. Se

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under København finder du 191 artikler

 

• Gader og veje på Frederiksberg (A-J)
• Flere gader og veje på Frederiksberg (K-Å)
• Frederiksberg Slot
• Frederiksberg – dengang
• Frederiksbergs Lystigheder og Folkeliv
• Solberg, Nyby og Ny Amager
• Stjernen – Arbejdernes Bryggeri
• Ladegården – nok engang
• Ladegården uden for Nørreport
• De fattiges Fabrik på Ladegården
• Ladegården og åen
• Livet på Ladegården
• Ladegården – dengang
• Fattiglemmer på Ladegården
• Ladegårdsåen (NørLiv 18)
• Christian den Fjerdes Ladegård
• En tur langs Ladegårdsåen
• Skal Ladegårdens vand atter flyde
• YouTube – to videoer med foredrag og masser af fotos