Allerede som 11 – årig, under sit ophold på  Kastellet, kunne man se hans talenter. Han havde gode lærer og inspiration fra søerne og blegdammene. Men da han flyttede fra Blegdammen forsvandt inspirationen. Pludselig manglede han inspiration og gik ikke så meget op i detaljen.

 

Malerier – som lokalhistorie 

Vi kender godt motiverne. Det er som om, at det er farvefotografier fra dengang, hvor verden endnu ikke var af lave. Tag bare billet, Parti af Østerbro i morgenbelysning (1836)

• Det viser den landelige Østerbrogade omgivet af nogle fornemme landejendomme for enden af Sortedams Sø uden for det daværende København. Nogle fiskerkoner har taget hvil på vej ind i byen for at sælge fisk. Et selskab af søndagsklædte bønder er på udflugt i en hestevogn, mens pæne borgere promenere langs husmurene. Midt på vejen går nogle køer på den vante vej fra stalden i byen til Fælleden.

Lige så kendt er maleret Efterårsmorgen ved Sortedamssøen fra 1838:

• Manden som går på  stien, er firskåren og indhyllet i en mørk kappe. Det yndefulde rosa morgenlys har han bag sig, men foran tårner et sort træsig op. Træet fylder halvdelen af billedet og danner et voldsomt kors mod horisonten. Grene, kviste og enkelte blade fylder den lyse himmel med sort netværk. Så skarpt, som var det mandens nervetråde.

Andre kendte motiver er Parti af bugten ved Kalkbrænderiet (1836 – 37) og Part i nærheden af Kalkbrænderiet (1836) Også hans motiver fra Frederiksborg Slot er kendte.                                                                                                                           

Købkes svendebrev er nok fra 1834: Parti uden for Nordre Kastelsport

• Købke har med forsæt placeret nogle drenge på broen. De tre vender ryggen til. Den fjerde, ham i midten, træder i karakter. Han har et ansigt og dermed en individualitet. Han har tydeligvis tænkt sig at fiske lige som de andre. Det er lykkedes at gå op i format.

 

Talent som 11 – årig

Han voksede op i et solidt borgerligt miljø i Hillerød.  Som barn boede Christen på Kastellet, hvor hans far i 1818 overtog bageriet. Under en langvarig gigtfeber som 11 – årig blev hans talent åbenbaret.

Allerede som 12 årig kom han ind på  Kunstakademiet og studerede hos bl.a. Eckersberg fra 1828. Denne tog også Christen som privatelev.

 

Atelier på Toldbodvej

Der findes utallige motiver fra Kastellet. Han malede mest i små formater i begyndelsen. Men man efterspurgte større formater. Og det voldte Chresten Købke store kvaler.  På Toldbodvej
havde han et atelier sammen med vennen Frederik Sødring. Fra 1832 stammer et portrætmaleri af denne, som må betegnes som en af Købkes mesterværker.

Atelieret lå på tredje sal, helt oppe i lyset med et godt udsyn over Nyboder og Kastellet. Ejendommen var herskabelig og blev kaldet Rottbølls Gård. Huset ligger der stadig, og er fortsat
det smukkeste i rækken mellem Store Kongensgade og Bredgade.

 

Landskabsmalerier

Efter en sommerferie i Århus fik han lyst til at tegne og male efter den frie natur. Kunstforeningen købte en af hans motiver Aarhus Domkirke (1831). men allerede i 1830 havde han malet et landskabeligt parti af Citadellet med en gammel matros i forgrunden siddende som cigarsælger ved et lille bord. I 1833 brugte han den samme matros i et motiv.

 

Inspiration på Østerbro

Blegdammen var inspiration for mange af guldalderens kunstnere. Og en af dem var Christen Købke. I 1834 flyttede han med sin familie til en landsted ved Blegdammen. Her ved Sortedamssøen havde han sin egen bolig i forældrenes hus. Købke fandt mange af sine motiver på det skønne Østerbro.

Han dekodere også nogle vægfelter i forældrenes spisestue. Faderen havde i mellemtiden trukket sig som bager på kastellet.

 

Overvandt kriser

Efter sit giftemål i 1837 med slægtningen Susanne Cecilie Købke, fortsatte Købke med at bo herude. Han tog blandt andet med sin ven, billedhuggeren H.E. Freund til Rom. Men det fik nu ikke nogen betydning for hans valg af motiver. Han fortsatte med at male motiver fra København.

Kriser og forskellige problemer løb han ind i. Han genvandt dog arbejdsglæden og var på vej til at blive dekorationsmaler. Men han genvandt dog arbejdsglæden.  Senere tog han til Venezia, Rom, Napoli og Capri, hvor han frembragte en del malerier og skitser. Forinden havde han været på studietur i Berlin og Dresden.

 

Nye kriser

Desværre oplevede han flere dødsfald i søskendeflokken, ligesom hustruens to barsler og efterfølgende svaghedsperiode påvirkede Købke. I sine breve henviser Købke ofte til Gud, og tilskriver denne et lykkeligt udfald. Han har lavet en altertavle til Ramløse Kirke.

Da hans far døde i 1843 og to år senere moderen, måtte ejendommen til Købkes store sorg sælges, og den store kunstner flyttede til Frederiksborggade.

 

Farvel til Blegdammen

Moderen var lige inden salget af ejendommen flyttet til mindre forhold i Kvæsthusgade. Købke skrev blandt andet om hendes tilstand:

• Du kan godt nok selv tænke Dig, hvad der har bevæget sig i gamle Moder, ved at forlade Blegdammen ved at gennemgjaa Tankerne det Tidspunkt hun har tilbragt her, og saa
  ved at være Vidne til at fremmede Folk saaledes efter forgodtbefindende skalter og valter med hvad der har været eens eget, og hvad Moder dog havde glædet sig ved at pleje og passe saa godt.

Der blev også til 4 – 5 afskedsbilleder fra stedet på Blegdammen, der betød så meget for den store maler. Men det er faktisk stor forskel i hans kunst. Fra den næsten fotografiske fremstilling til noget, der nærmest ligner Degas.

Men ikke alt var lige godt. Et motiv fra Nørrebro over søen ind mod byen, mangler liv. Og sådan kunne man måske også sige om nogle motiver fra Sortedamssøen.
Friskheden forsvandt

Efterhånden forsvandt friskheden i malerierne. Købke oplevede et knæk, da hans stort anlagte billede fra Capris kyst fra 1846 ikke blev fundet værdig til optagelse i akademiet. Fra 1847 stammer Parti i Falkoneralléen. Her tydede alt på, at han ikke fik sin gamle malerglæde tilbage. Oplægget, en tegning og selve maleriet af dette motiv, skulle vise sig, at være det sidste.

Det tog hårdt på Købke, at flytte. Han mistede troen på sig selv. På kunstakademiet var ham blevet forkastet som medlem. Det var en ren ydmygelse. Til sidst manglede han detaljen. Hans malerier blev mere dystre. Det var som om, at han manglede inspiration.

 

Død af lungebetændelse

I februar 1848 døde Christen Købke af en lungebetændelse. Han er begravet på Assistens Kirkegård på Nørrebro. Efter hans død blev han nærmest glemt, men i dag betragtes han som en af de bedste malere af landskaber og portrætter fra guldalderen.

Christen Købke er rigt repræsenteret på Statens Museum for Kunst, på øvrige danske museer og internationale museer.

 

Kilde:

• Litteratur Østerbro
• www.dengang.dk

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
• Under Østerbro finder du 101 artikler