De lyseblå  grænsegendarmer og deres familie udgjorde i 1930 en tiendedel af Bov Sogns befolkning. De måtte ikke gå  til bal, men en kontrol afslørede noget helt andet. Unge danske soldater, der troede, at de skulle hjemsendes blev kommanderet i grænsegendarmeriet. Og det er ikke altid lige let at bo ved grænsen. Vi bringer nogle eksempler fra den virkelige verden

Grænsen blev ændret

Mellem 1. og 2. afstemningszone blev grænsen kun ændret lidt. I området vest for Frøslev gik grænsen i en bue sydøst gennem et stort moseområde. Det var i forvejen et naturligt skel. Fra Sønderkær ved Frøslev Mose sydøst for Frøslev gik grænsen vest – øst gennem et tyndt befolket, men opdyrket område. Her fik de dansksindede ejere af gårdene Vilmkær og Simondrys,
der i første omgang var kommet til at ligge syd for grænsen lov til at komme med til Danmark.

Den endelige grænse fik derfor to sære bugtninger syd om de to gårde.

Videre mod øst fulgte grænsen i det store og hele Krusåens dal helt frem til Kobbermøllebugten. Dette blev dog justeret på den måde, at stationen Pattburg og et par huse ved den kom til Danmark, skønt de i februar – marts havde hørt til 2. zone. Det skete for, at Danmark kunne få en grænsebanegård.

Ved Kruså gik åen og dermed i første omgang grænsen tværs gennem både Kruså Mølle og Kobbermøllen. Ejerne af Kruså Mølle, Krusågård og Kruså Kro ønskede at få deres ejendomme til Danmark, så også her blev grænsen flyttet et par hundrede meter mod syd.

Kun ved Kobbermøllen kom tvivlen Tyskland til gode, fordi hele fabrikken blev tysk. Derfor endte landegrænsen midt  på den lille gangbro over Krusågården ved udløbet i Kobbermøllebugten. Herfra fortsatte grænsen ud mod Flensborg Fjord.

Med den ny grænse blev Bov Sogn den sydligst forpost, idet Frøslev by blev lagt til Bov, der til gengæld måtte afgive nogle byer syd for Krusååen. Bov Sogn har således 18 kilometer landegrænse mod Tyskland. Hertil kommer fem kilometer af fjordens nordlige bred, der hørte til grænsen.

 

Fra den gamle til den ny grænse

Til at bevogte grænsen havde Danmark et halvmilitært grænsepoliti også kaldet Grænsegendarmeriet. I mange år havde de bevogtet den gamle grænse fra Hejlsminde til Ribe. Den 5. maj 1920 måtte de så syd på. Før krigen var korpset på ca. 100 mand. Men efter krigen blev det udvidet på over 500 mand. Unge danske soldater, der ellers skulle hjemsendes blev kommanderet til Grænsegendarmerne.

 

Opdelt i afsnit

Grænsegendarmeriet inddelte grænsen i 16 afsnit. Dette blev dog ændret et par gange. Gendarmeriets 6 afsnit omfattede Bov og Holbøl sognes kyst mod Flensborg Fjord. Langs landegrænsen fandtes 7. afsnit, der sluttede ved grænsesten 27 syd for Smedeby. Derpå fulgte 8. afsnit fra Smedeby til banen ved Padborg. 9. afsnit endte ved grænsen til Tinglev
Sogn.

Gendarmerne boede i Kragelund. Hvert afsnit havde to vagtmestre som henholdsvis chef og næstkommanderende samt et personale på cirka 30 mand. Normalt var der 110 – 120 gendarmer i Bov Sogn og ca. 10 i Holbøl.  Afsnittene blev samlet i distrikter. I begyndelsen var der fire, men det blev så skåret ned til tre..

 

Langs stier ved grænsen

Gendarmerne i deres karakteristiske lyseblå  uniformer gik to daglige patruljer langs grænsen. I løbet af de første år efter Genforeningen blev der lagt et omfattende stisystem langs grænsen .Dagen var inddelt i 6 vagter á  4 timer – tre dagvagter og tre nattevagter.

Gendarmer sikrede ikke mindst, at folk ikke gik over grænsen den for de autoriserede steder. Desuden udøvede de kontrol ved nogle af toldstederne. En del af smuglerne og andre illegale
blev fanget mellem år og dage. I 1920 blev en gendarm skudt på sin vagt. Men de fleste dage og nætter forløb fredelig og begivenhedsløs.

Gendarmerne kom næsten alle nordfra. Andre dialekter blandede sig med det sønderjyske. De fleste var mellem 20 og 25 år undtaget dog de ledende gendarmer. I Frøslev blev de den 5. og 6. maj 1920 modtaget med et overdådigt velkomstgilde, som de lokale havde arrangeret.

 

På  jagt efter unge damer

Forholdsordrerne forbød at de unge gendarmer gik til bal, men det overholdt de ikke rigtig. En søndag aften tog to ældre underofficerer på inspektion på hotellerne ved Flensborg Fjord. Til stor forfærdelse var de fleste af gæsterne unge grænsegendarmer. Der var intet at udrette. De unge gendarmer morede sig med de sønderjyske piger og mange forlovelser fulgte i kølvandet. Ja de gendarmer, der ikke havde held i første omgang annoncerede sandelig efter piger. Således kunne man i Flensborg Avis læse følgende:

• Unge Damer! Se her! Fire unge livlige Gendarmer søger Bekendtskab med flere smukke flensborgske Damer. Billet mrkt.”Haab” bedes med fotografi indlagt paa
  ”Flensborg Avis’s Kontor.

 

10 pct. af befolkningen

Gendarmerne måtte nødvendigvis bo, hvor de arbejdede, når de to gange i døgnet skulle møde på vagt. I de første år boede de til leje rundt om på egnen, men i løbet af en fire – fem år fandt de fleste varige boliger.  I Kollund indrettedes Gendarmerigården, der blandt andet rummede bolig for distriktsofficeren og flere andre steder byggedes dobbelthuse. I alt blev der dog kun skaffet bolig til hver fjerde. Med koner og børn udgjorde gendarmerne i 1930 en tiende del af Bov Sogns befolkning.

 

44 gendarmer mistede livet

Da de danske myndigheder den 8. april 1940 var klar over at et angreb var tyskerne var nært forestående, forbød man kategorisk at de svagt bevæbnede grænsegendarmer at yde modstand. Gendarmerne lod sig derefter afvæbne.

Men om natten til den 9. april blev tre overgendarmer skudt af civilklædte tyskere ved jernbaneviadukten i Padborg. Det skete klokken 4 om morgenen. A.S. Albertsen, J.P. Birk og A.A. Hansen var under bevogtningstjeneste ved viadukten. Brutalt blev de nedskudt af tre civilklædte agenter fra Regiment Brandenburg.

Tyskerne var en slags fortrop. De skulle forhindre at dansk militær ødelagde vigtige broer, veje og jernbaner. Gendarmerne spurgte, hvad de skulle der. Der blev svaret på tysk, at de skulle til banegården, hvorefter tyskerne trak deres pistoler og skød gendarmerne på kort afstand. Måske havde de troet, at gendarmerne skulle i gang med at sprænge viadukten.

Chefen for grænsegendarmerne blev dræbt i Gråsten den 26. maj 1944 i en ildkamp med tysk politi og militær. (Læs artiklen ”Obersten fra Tønder”). Chefen Oberst Svend Paludan – Müller havde både før og under besættelsen haft markante meninger om tyskerne. Man havde en mistanke om, at han illegalt modarbejdede besættelsesmagten.

Da tyskerne ville arrestere obersten var det helt i overensstemmelse med hans overbevisning og handlinger, at han modsatte sig. Men han kom til at betale den højeste pris.

Den 5. oktober 1944 blev internerede gendarmer i Frøslevlejren deporteret til koncentrationslejren Neuengamme i Tyskland og videre til andre lejre rundt om i Tyskland. Det kom til at koste 41 grænsegendarmer livet. I alt var 291 gendarmer interneret.  Grænsegendarmeriet blev nedlagt i 1952 og overført til Toldgrænsekorpset.

 

Ikke let at bo ved grænsen

Da vi flyttede til Padborg kom vi til at bo i en af de to lægers senere praksis, som ilede gendarmerne til hjælp.  Det er ikke altid lige let, at bo ved grænsen. Det mærkede en god ven af os. Uheldigvis var han fra Sri Lanka. Hver gang, der kom nyt personale på Politistationen blev han anholdt. Det hjalp ikke, at han gang på gang klagede over behandlingen.

Også  Peter Rasmus, forhenværende teknisk manager af denne hjemmeside har mærket problemer ved at bo ved grænsen. Sammen med Jesper, hvis far var politibetjent i Aabenraa, var de en aften udstyret med militærtøj, camouflagefarve draget ned mod Padborg Skov.

Pludselig indløb der alarm til politistationen, som så ofte før – grænseoverløbere. Så begge unger fik den oplevelse, at blive bragt hjem af politiet. 

 

En hilsen til Jesper
– og hans familie

Og Jesper havde jeg fornøjelsen at hilse på i forbindelse med Ungdomshus – konflikten på Nørrebro. Jeg udtalte mig i TV – Avisen, og det havde Jesper og hans kollegaer set. Ja, Jesper var i mellemtiden blevet politibetjent ligesom sin far. Og hans far fangede grænseoverløbere i sin Lada.

Jeg vil benytte lejligheden til at sende en hilsen til Jesper og hans dejlige familie i Padborg. Vi har  fået mange bajere sammen.

 

Kilde:

• Litteratur Padborg
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler

Redigeret 12. – 12. – 2021