Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

En engelsk kirke ved Østerbro

September 13, 2009

Navnet på kirken er Skt. Alban, opkaldt efter Englands første martyr. Men egentlig eksisterede der i fordoms tider allerede en kirke med samme navn i Odense. Men længe før kirken blev indviet samlede den engelske menighed sig i Brødremenighedens sal i Stormgade.

 

Ja egentlig er kirkens adresse uden for Østerbro, men alligevel tager vi den med her. Den ligger omringet af skønne omgivelser i Grønningen. Lige ved Esplanaden og Churchillparken
ligger den.

 

Prinsessen af Wales ligger grundstenen 

Det var Prinsesse Alexandra af Wales, der lagde grundstenen til den ny kirke. Mange fyrstelige personer var til stede og mange flag prægede hovedstaden. Et telt var rejst på stedet. Højtideligheden begyndte efter de kongelige herskabers ankomst. En salme blev sunget, og herefter blev prinsen og prinsessen af Wales af den engelske gesandt ført frem til en baldakin,
hvorunder grundstenen hang i et tov.  Da en bøn blev afsagt blev stenen hejst ned i et leje og prinsessen murede stenen under vejledning af kirkens arkitekt Mr. Blomfield. Prinsessen brugte en flot sølvmurske.

Prinsen tog derefter ordet, og takkede de danske myndigheder for deres hjælpsomhed. Derpå blev der atter udført en hymne og fremsagt en bøn, og dermed var den egentlige handling
slut. De kongelige herskaber opholdet sig derefter i teltet og efter at både den engelske og danske nationalsang var blevet afsunget begav herskaberne sig til deres vogne. De blev kørt til Toldboden og begav sig ombord i Osborne.

 

Planer om en engelsk kirke

Den engelske menighed i København mødtes inden den engelske kirkes indvielse i Brødremenighedens Sal i Stormgade. Rummet mindede dog ikke ret meget om en kirke. Og i en lukket gård skabte den ikke ret meget opmærksomhed. Det fortælles, at menigheden stammer helt tilbage fra 1834 Men egentlig samlede man sig allerede i 1771. Gudstjenesterne foregik da i det britiske gesandtskabs hotel.

Allerede i 1853 startede interessen for en engelsk kirke. Under opfordring af professor G. Stephens startede man et udvalg, der skulle arbejde for dette. Man blev enige om, at kirken skulle ligne en engelsk landsbykirke og have skønne omgivelser. Men ak, militæret ville ikke afstå den påtænkte grund. Det gik ud over Københavns sikkerhed.

Samtidig bestemte den russiske kejser, at der i den stad, hvor hans gemalinde var blevet født, skulle der dels på stadens bekostning, dels ved kejserlig gavmildhed rejses et kapel, der var den russiske kirke værdig.

 

Indsamling

Dette forhold forstærkede den engelske interesse. Med medvirken af den daværende storbritiske gesandt, H.C. Vivian lykkedes det at erhverve grunden ved Grønningen. Den daværende krigs – og marineminister Ravn stillede sig meget velvillig. En indsamling blev startet både i England og Danmark. En betydelig sum blev indsamlet.

Kirken blev bygget i 1885 – 1887. Man ville undgå mursten og puds. Helst ville man have brugt svensk kalksten, men Faxe kalken var væsentlig billigere. Så man blev enig om at bruge begge sten. Tårnet er hele 45 meter højt. Under den tyske besættelse fortsatte man med at afholde engelske gudstjenester.

 

Englands første martyr

Navnet Skt. Albani stammer fra Englands første martyrer. Han siges at have lidt døden i året 300 efter Kristi. Han var blevet omvendt til kristendommen af Amphibolus, en præst som han modtog i sit hjem i Verulam i Hertfordshire og skjulte under en forfølgelse. Ambifolius slap bort i Skt. Albanis klæder, men hedningenes vrede vendte sig mod denne. Han værgede sig ved at ofre til afguderne. Han blev pint og halshugget. Der, hvor dette skete, rejste der sig en Kirke af vidunderlig skjøn Bygning.

Det var begyndelsen til det store Benediktinerkloster Skt. Albans nord for London, hvis forstander gik forrest blandt alle Englands abbeder, fordi Skt. Alban var Englands første martyr.

 

Skt. Alban i Odense

Det var relikvier af Skt. Alban og Skt. Osvald, som Knud den Hellige bragte til Odense. Disse skulle indgå i en stenkirke, som Knud havde påbegyndt. I mellemtiden blev de opbevaret i en trækirke, hvor kongen dræbtes.

Stenkirken blev indviet til Sankt Knud men Sankt Alban beholdt sin egen kirke helt til reformationen, da den blev nedlagt. Sognet samlede sig derefter om Skt. Knud.  Men i 1867 genopstod Skt. Albani i Odense, som en missionsstation. Katolikkerne indviede den 31. maj 1870 Skt. Mariæ Kirke i nogle gamle bindingsværkshuse. Den 21.10.1906 blev grundstenen til en Skt. Albani Kirke lagt. I 1908 blev kirken indviet af Biskop von Euch.

 

Kilde:

  • Litteratur Østerbro
  • www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere

  • www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
  • Under Østerbro finder du 101 artikler 

Redigeret 2.12.2021

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro