Folkehjem kom til at spille hovedrollen i kampen for danskheden. Læs her om Sprogforeningen, Vælgerforeningen, Skoleforeningen og Landeværnet. Mange år efter var det en stor oplevelse at holde 1. maj tale, at arrangere Troels Kløvedal – Foredrag og være til Van Dango koncert. Her blev man også beskyldt for at gå i de borgerliges spor, fordi man frembragte HK s meninger i borgerlige aviser.

 

Gode minder til Folkehjem

Det var her, jeg var på besøg med Jens, hvis forældre bestyrede stedet.. Og her arrangerede jeg foredrag med Troels Kløvedal.. Det var her, jeg blev beskyldt for at gå de borgerliges kurs, fordi jeg fik HK’s meninger omtalt i de såkaldt \”borgerlige aviser\” i Aabenraa. Det var her vi afholdt generalforsamlinger i HK, inden vi kunne gøre det i vores egen hus. Det var her jeg var på juleudstillinger. Og det var her, jeg oplevede en fantastisk Van Dango koncert.

Det var her jeg holdt en af mine 1. maj taler, uden at være medlem af partiet. Det var en skandale. Dycke Hoff og Poul Quist Jørgensen var helt røde i hovedet. Jo, jeg taler om Folkehjemmet i Aabenraa.

 

Köller – politikken

Overpræsident von Köllers styre af provinsen Slesvig – Holsten var en hård tid for de dansksindede sønderjyder og de danske foreninger. Myndighederne lagde pres på kroejerne. De måtte ikke leje ud til danske foreninger.

Danskheden forsøgte man at knække ved mødeforbud, masseudvisninger, fængselsstraffe og fratagelse af forældrerettigheder m.m. Denne benhårde politik lykkedes da også. Tilbagegangen for danskheden var tydelig.

Som modtræk byggede danske foreninger en masse forsamlingshuse. I 1892 blev det første bygget i Skrave. I 1912 var der bygget 46 forsamlingshuse.

 

Folkehjem købes

I 1895 solgte lensbaron Holger Stampe – Charisius til Nysø, Hovslund Mølle. Han skænkede beløbet til Sprogforeningen.

Gæstgiver J.F. Albertz ønskede i 1900 at sælge ejendommen Schweitzerhalle. Albertz havde købt stedet for at afholde ringridning. Men landsråd von Uslar forbød, at man afholdt ringridning på stedet af hensyn til patienterne på det nærliggende hospital.

Stedet var et forlystelsessted med keglebane, dansepavillon og have ud mod  Nørre Chaussé i udkanten af Aabenraa. Her tog byens borgere hen om søndagen.

Da Sprogforeningen overtog stedet ændrede det navn til Folkehjem.

Folkehjem blev hurtig for lille til de mange aktiviteter. Der måtte en udvidelse til. Selve dette arbejde blev overladt til bygmester og arkitekt Jep Fink i 1911.

Efter anden verdenskrig kneb det igen med pladsen, og restauranten levede heller ikke op til den tids standard. I 1964 henvendte Sprogforeningen sig til Aabenraa Kommune. Man magtede ikke selv en udvidelse. Året efter blev Folkehjem omdannet til en selvejende institution.

Men først i begyndelsen af 1970erne kunne planerne realiseres i samarbejde med Aabenraa Kommune. Den 23. juni 1973 kunne det renoverede Folkehjem
indvies i en ny udvidet skikkelse. Pladsen var forøget med en nordlig tilbygning og mod syd en biblioteksbygning.

Sprogforeningen

Når man taler om Folkehjem, må man nødvendigvis også tale om Sprogforeningen.  Efter nederlaget i 1864, frygtede sønderjyderne at den tyske påvirkning ville nedbryde danskheden i landsdelen. Derfor stiftede fremtrædende personer den 10. oktober 1880 Foreningen til det Danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig. Senere blev den blev den blot kaldt Sprogforeningen og på sønderjysk “æ Sprochforening”

Formålet var at bevare og værne om det danske sprog. Dette skete ved udbredelse af den folkelige oplysning ved foredrag, ved oprettelse af bogsamlinger, sognebiblioteker og oprettelse af forsamlingshuse.

Den første formand var J.P. Junggren fra Aabenraa. Kontingentet blev sat til 2 mark pr. år. Folk strømmede til møderne, og der blev testamenterede mange gaver.

Man startede forlagsvirksomhed, og udgav flere publikationer. Man tog Den blå Sangbog og senere Højskolesangbogen med i den nationale kamp.

I 1893 udkom Sprogforeningens Almanak. Den udkom for sidste gang i 1993. Sønderjysk Skoleforening har videreført den under navnet Sønderjysk Almanak.

Takket være salget af Hovslund Mølle i år 1900, blev det muligt at overtage restaurant Svejts i Aabenraa. Det var under den daværende formand H.P. Hanssens ledelse.

I løbet af de kommende år omdannes lokalerne til bogsamlinger. En omfattende udlånsvirksomhed til 60 sognebiblioteker blev resultatet. Folkehjem blev også brugt som restaurant og mødelokaler.

I 1970erne blev Folkehjem omdannet til selvejende institution, som vi allerede har nævnt

Den 17. november 1918 kunne H.P. Hanssen over for en tusindtallig forsamling fra Folkehjems balkon kundgøre at Genforeningen var på vej.

Den 25. juni 1919 blev han minister for sønderjyske anliggender under ministeriet Zahle.

 

H.P. Hanssen

H.P. Hanssen blev født på gården Nørremølle på Sundved den 21. februar 1862. Han blev uddannet både i Tyskland og Danmark. Han fik kontakt med historikeren A.D. Jørgensen og sprogforskeren H.V. Clausen.

Han bosatte sig i Sønderborg og var medstifter af Den nordslesvigske Vælgerforening. Han blev også valgt ind i den preussiske landdag frem til 1908. Da
hans politiske rival Jens Jessen døde i 1906 overtog han dennes post i rigsdagen i Berlin.

H.P. Hanssen var en glimrende organisator og medstifter af talrige organisationer. I 1893 bosatte han sig i Aabenraa og overtog avisen Hejmdal. Som redaktør af denne avis idømtes han mange fængselsstraffe.

Ved en tale i rigsdagen den 23. oktober 1918 forlangte han, at Nordslesvig kom tilbage til Danmark. Under hånden fik han at vide, at det nordslesvigske
spørgsmål ville blive afgjort i henhold til præsident Wilsons 14 punkter.

 

Aabenraa – resolutionen

Et tillidsmandsmøde blev med kort varsel afholdt den 12. april 1933 af Sprogforeningen og Skoleforeningen. Baggrunden var det anspændte forhold i grænselandet. Grænsedragningen havde delt Slesvig op i to. Utilfredsheden var stor. Efter nazisternes overtagelse startede en kraftig propaganda fra nazisterne nord og syd for grænsen. Man ville have det tyske rige udvidet.

Redaktør H.P. Hanssen talte om frygten for nazisternes planer om en grænseoverskridelse. På mødet vedtog man den såkaldte Aabenraa – resolution:

• Vi venter at de danske statsmyndigheder:
• 1. sikrer Nordslesvig imod, at irregulære Tropper overskrider Grænsen
• 2. skarpt overvaager alle Handlinger, som tager Sigte mod Grænseflytningen
• 3. skrider hurtigt og kraftigt imod Urostiftere, hvad enten det drejer sig om enkelte Personer eller Organisationer
• 4. drager danske Embedsmænd, som deltager i en mod Danmark integritet rettet Agitation til Ansvar
• Vi beklager det tyske Mindretals grænsepolitiske Vildfarelser. Vi har aldrig næret Ønske om at leve i Kampforhold til vores tysksindede medborgere, men enhver af det tyske Mindretals Førere fremsat Voldstanke vil vi møde med de skarpeste Midler.

Vælgerforeningen besluttede den 17. november følgende under et møde på Folkehjem:

• 1. Vi ønsker det nordslesvigske spørgsmål løst på den måde, at Nordslesvig opfattes som en helhed, hvis befolkning ved at stemme med ja eller nej tilkendegiver, om den vil genforenes med Danmark.
• 2. Nordslesvig er den del af hertugdømmet Slesvig, der ligger nord for en linje, som går fra syd-pynten af Als ind ad Flensborg Fjord til Kobbermøllebugten, op ad Krusådalen, sønden om Frøslev, således at Padborg bliver grænsestation og derpå følger skellet mellem Slogs og Kær herred Skelbækken og til sidst Sønderåen og Vidåen til dens bøjning mod nord, hvorfra den går lige ud til Vesterhavet og videre ud om nordpynten af Sild.
• 3. Stemmeret har alle over 20 år – gamle mænd og kvinder, som er a) fødte og har hjemme i Nordslesvig eller b) har boet i Nordslesvig i mindst 10 år eller c)er fødte i Nordslesvig, men udviste af de hidtilværende magthavere.
• 4. Stemmeretten udøves skriftligt under former, som sikrer hver enkeltes frie viljesytring. De hidtilværende myndigheder må ikke øver indflydelse på afstemningen.
• 5. Vi betragter det som en selvfølge, at tilstødende distrikter i Mellem-Sverige, som rejser kravet, har ret til ved en særskilt afstemning at tilkendegive, om de ønsker at komme tilbage til Danmark.

Resolutionen blev overgivet den danske gesandt i Berlin, Grev C. Moltke. Hermed fulgte en af de største konflikter i Danmarkshistorien, nemlig grænsedragningen.

I Aabenraa gik man ind for den såkaldte Clausen – linje, som tog hensyn til de faktiske sproglige forhold i Slesvig.

 

Landeværnet

Landeværnet blev stiftet den 24. januar 1927. Tysksindede landmænd med støtte af den nyoprettede Kreditanstalt Vogelgesang kom i besiddelse af gårde, som dansksindede ejere solgte på grund af landbrugskrisen.

Landeværnets opgave var at tilbyde danske landmænd hjælp til at købe gårde og husmandssteder, der alligevel kom til salg.

Vogelgesang var oprettet i håbet om, at grænsen med tiden kunne flyttes mod nord. Kreditforeningen fik store tilskud fra den tyske stat.

Landeværnet derimod måtte klare sig for de midler, de kunne indsamle privat. Dette lykkedes også temmelig godt. Det gode resultat rejste en stemningsbølge
mod Vogelgesang.

Under den nye landbrugskrise i 1930erne slap kapitalen dog næsten op. Men det lykkedes dog indtil 1945 ar at fastholde den danske stilling.  I jordkampen.

I 1936 havde Vogegesang 88 ejendomme i Sønderjylland.

Efter 1945 blev Kreditanstalt Vogelgesang ophævet og dens gårde konfiskeret af den danske stat. Alligevel fortsatte Landeværnet jordkampen mod det tyske mindretal til ind i 1960erne.

Jordkampen havde rødder tilbage i 1890erne, hvor den tyske stat opkøbte 36 store landbrug i Nordslesvig og satte tysksindede forpagter på dem med fordelagtige betingelser. Det blev til de såkaldte domænegårde. Herfra påvirkede man lokalsamfundet i tysk retning.

Meget af kampen foregik også fra Folkehjem i begyndelsen. I dag har Landeværnet kontor i Tinglev.

 

Vælgerforeningen for Nordslesvig

Allerede efter fredsforhandlingerne i Prag (1866) i den såkaldte § 5, blev der stillet i udsigt at der snarlig skulle ske en genforening. Men der skulle gå 54 år inden dette blev virkelighed.

Men den Preussiske regering forlangte at danske embedsmænd, præster, lærere med mere skulle aflægge ed til Preussen. Det samme skulle de nordslesvigske deputerede. Og det ville de kun med forbehold. Dette ville man ikke acceptere.

I den tyske rigsdag forlangte man ikke en edsaflæggelse.

I 1878 ophævede Østrig og Preussen denne § 5. Danske embedsmænd, der var blevet afskediget efter at have nægtet at afgive edsaflæggelse. De var blevet erstattet af regeringstro folk, der arbejde i fortyskningens tjeneste.

I Landdagen skete der pludselig en splittelse, idet landdagsmanden Hans Lassen i 1882 aflagde eden. A.D. Hørlück den anden danske landdagsmand nægtede fortsat. Splittelsen i den danske lejr var total. Og det blev endnu værre. For Hørlücks afløser, Gustav Johansen aflagde også edsaflæggelse. Resultatet blev, at alle danske landdagsmænd derefter aflagde ed.

Forskellige grupperinger blandt de dansksindede opstod. Eds-nægterne fandtes i Aabenraabevægelsen, Flensborgbevægelsen og den yderligtgående Danevirke-bevægelse.

Denne splittelse var årsagen til dannelse af Den nordslesvigske Vælgerforening. H.P. Hanssen indkaldte til et forberedende møde i Flensborg i marts 1888. Det stiftende møde blev holdt i Vojens den 10. juli 1888. Men der herskede stor hemmelighed inden mødets afholdelse. Således fik redaktøren af Flensborg Avis, Jens Jessen først kendskab til mødet, dagen før.

En 21 mands stor bestyrelse blev nedsat. Den første politiske handling var en protest mod skoleordningen af 1888, som ændrede undervisningssproget til tysk. Vælgerforeningen fik hurtig stor folkelig opbakning.

I 1892 havde foreningen tilknyttet 690 tillidsmænd.

Redaktør Jens Jessen var dog meget skeptisk over for foreningen og især over for H.P. Hanssen. Redaktøren var af den mening, at sønderjyderne måtte
øse problemerne selv.

Foreningen fik stor indflydelse på den fremtidige sønderjyske skoleordning, og mange ideer udspandt sig fra Folkehjem.

 

Sønderjysk Skoleforening

Den sønderjyske skoleforening blev stiftet på et møde på Aablings Gæstgiveri i Skærbæk den 30. november 1892. Her var der igen H.P. Hanssen, der spillede en væsentlig rolle.

Foreningen, der enlig var oprettet som Nordslesvigsk Skoleforening udviklede sig hurtig og havde i 1893 244 kredsformænd.

Skoleforeningen var en politisk forening. Alle medlemmer skulle godkendes af bestyrelsen.

I årene efter 1864 blev der oprettet en del efterskoler nord for Kongeåen, hvor unge sønderjyder blev sendt hen – med tilskud. Dette vakte stor irritation hos de preussiske myndigheder.

Også meget af dette arbejde foregik fra Folkehjem

 

Kilde: 

• Litteratur Aabenraa

Hvis du vil vide mere

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse og Genforening finder du 142 artikler

Redigeret 24. – 01. 2022