Der mange myter om Tønders opståen. Er du tysksindet, ja så var det friserne, der grundlagde byen. Men historiker har påpeget, at Tønder allerede i 1017 havde samhandel med englænderne. Tønder har gennem tiden været en by, man kæmpede om. Vi bringer også en kort turistguide gennem byen – anno 1920.

 

I 1920erne kunne man læse, Tønder er omgivet af store søer. Når man kom til Tønder i sommertiden kunne man skrive: Tønder er omgivet af frodige grønne enge. Ja, så stor forskel var det på Tønder til vinter – og sommertider inden afvandingen.

Nogle mente, at Jylland er et skråplan, der hælder mod vest. Det skulle have været årsagen til at Vidåen dengang, altid gik over sine bredder.

 

Ikke opført af frisere

Provst Carstens hævdede i sin bog om Tønder, at byen var bygget på frisisk grund. Men Tønder fik sine købstadsrettigheder i 1243 under Hertug Abel. Det var ham, der dræbte sin broder.

I Danske Atlas hævdede Pontoppidan, at Tønder allerede i 1017 førte en stærk handel på England. Og i 1227 byggede Sortebrødrene et kloster i byen. I 1238 fulgte Gråbrødrene så efter. Byen havde åbenbart allerede i det 10. og 11. århundrede en hvis betydning. Frisernes indvandring skete først i det 11. og 12. århundrede, hvor Tønder allerede eksisterede.

Det tyske navn Tondern har sandsynligvis kun noget at gøre med bynavnets latinisering i byens segl. I folkesproget har byen aldrig heddet andet end Tynne,
ikke Tønder eller Tondern. Ja, der er mange bud på, hvad navnet betyder.

Mange mener, at det kommer fra lyn og torden og at antænde i forbindelse med udvinding af salt. Andre igen opfatter, at navnet kommer fra sandet strand, skov og meget mere.

I Kong Eriks krønike \”Scriptores rerum daniarum\”, der er skrevet af en munk i Ry Kloster under Erik Menved, meldes om Gråbrødreklosterets grundlæggelse. Her fortælles, at klosteret er grundlagt af adelsmand Johan Haffnessøn og hans hustru. Man brugte navnet Tyndris. Man brugte bogstavet
y, som man gør den dag i dag på folkesproget, Tynne.

 

Historisk forskning er gået tabt

Også historikeren Ludvig Andreasen mener, at Tønder er opstået som en tysk by. Egentlig kunne det være lige meget, hvem der bosatte sig først. Men det kan ikke være lige meget af meget historisk forskning er blevet forvansket, fordi forskningen er blevet ført på enten et dansk eller tysk grundlag.

 

Broder Reinhard

På byens rådhus fandtes der engang et maleri, der skulle forstille munken Reinhard, med følgende indskrift:

•  Da Kayser Franz Friedrich II Jerusalem einhatt und Herzug Abel diese unsere Stadt Tundern erstlich 1243 das Lubsche Recht gegeben ward durch Vorbitt Minder Ordens Münch Bruder Reinhard.

Denne Reinhard var tysk af fødsel og optræder flere gange i historien, dels på sit navn og dels som Regner. Han menes, at have været vidne til brodermordet og som en af hertugens nærmeste medarbejdere.

 

Tønder by var stridens æble

Tønder bys betydning gjorde den til stridens æble mellem herskerne helt fra Valdemar Sejrs dage.

I 500 år var byen med få og korte afbrydelser været i de holstenske grevers og hertugers besiddelse og er tillige med dens sydlige opland i Mellem-Slesvig blevet fortysket. Sindelaget blev tysk. Det skete ikke på grund af national overbevisning men kun fordi hertugen var tysk. Men man holdt med jysk sejhed fast på det danske folkesprog.

 

Hverken det ene eller andet sprog

De tyske hertuger har gjort store anstrengelser for at udslette det danske sprog i Sønderjylland. I skole og kirke blev det tyske sprog indført. Således meldes om en ældre præst i Ladelund, som i 1820 prædikede tysk og jysk durch einander.

• Nun will ich euch verklären, wie es zuging mit der Himmelfart Christi, jeg vil forklar`jer det, lille Ba’n. Wie sie nun oben auf dem Berge kommen, da de så kom op på Bakken, so kom der en Vandtap, eine Wasserhose nennt mann das Ding, dieses nahm ikn dann vor Ihren Augen hinweg, Flüten gik han

Det var hverken dansk, tysk, sønderjysk, plattysk men en blanding af det ene og det andet.

 

Godt oksekød og meget drikkeri

Historikeren H.V. Clausen har udtalt disse klassiske ord:

• Tønder udmærker sig ved sit gode oksekød og sit svære drikkeri.

Historikeren har også udtalt, at blandt de sønderjyske købstæder anså han Tønder for den smukkeste. Og det kunne jo være besnærende, at tage på en byrundtur med en af danskhedens stridsmænd, redaktør Peder Skovroy lige efter Genforeningen:

 

En falden Skønhed

• Det gaar med Tønder som med Marie Stuart, der er bedre end sit Rygte. Det er nok saa meget Byens Opland, der besørger Drikkeriet i de ugentlige
  Kvægmarkeder Aaret rundt.
• Byens Omgivelser er maleriske og smukke takket være Hvidaaen, den ved vandmøllen dannede Mølledam og de smukke Alleer omkring Byen, som i sin Tid er anlagt af Borgmester Richtsen, der i sit Testamente af 21. juli 1845 skænkede Fattigkassen og de \”Husarme\” i Tønder Kogsjorder (Nørrealleen) tilligemed Skarpretterhuset ved Østerport, som han lod nedrive og Grunden beplante med Træer.
• Richtsens Monument er rejst i Nørrealeen.
• Etatsraad Hørup stiftede et Legat for fattige Husejere og en Enkekasse. Fattigkassen har modtaget Gaver i Penge, Legater og Kogsjorder fra 21 Personer i Tidsrummet fra 1755 – 1820.
• Af stilfulde gamle Herskabshuse findes i Vestergaden Advokat Todsens smukke Hus med Mansardtag og en smuk Portal, men med senere indbygget Karnapvinduer, der passer som en Knytnæve til et Øje. Ejendommen er bygget af Borgmester Richtsen i 1777. Senere beboet af Bormester Holm til 1864 og Manufakturhandler Wensien, der i 1877 solgte den til Digegreve Todsen (død 1915), hvis søn Advokat Todsen endnu ejer Gaarden. Lige over for ligger Tønder Landmandsbanks stilfulde Gaard.
• Store Apotek på Hjørnet af Øster – og Søndergade falder straks den fremmede i øjnene ved den smukke Sandstens – Portal med de to Løver.
• Portalen stammer fra Tønder Slot, som nedrives i 1750. Borgmester Preuss solgte Portalen til Apoteker Langheim i 1800, der ejede Apoteket i Vestergade, vistnok i Købmand Borks Hus, og flyttede det til Torvet.
• – Af Byens offentlige Bygninger maa nævnes Kristuskirken, opført 1591 – 92 i Spidsbuestil! Smuk og med en del malerier, hvoraf især et, forestillende Kristi Fremstilling i Templet, har Kunstværdi.
• Hospitalet, et Stiftelse for gamle Borgere, som her faar gratis Ophold og Middagsmad, stiftet af Kong Frederik den Første.
• Skolelærerseminariet oprindeligt stiftet af Konsistorial-raad B. Petersen Vajsenhuset og Raadhuset. I Vajsenhuset opfostres 12 forældreløse Børn.
• Teatret, Thalias Tempel er blevet lavet om til et Vognmagasin. Sikken skam! Uldgaden hedder en Gade, som gaar fra Søndergade til Skibsbroen. Gaden fik sit Navn dengang, da Baadene med Uld fra Vidding Herred, gik op ad Hvidaaen og lossede der. Altsaa for Vandmøllen byggedes i 1598. Ogsaa Spikergaden har sit Navn fra den Tid Uldspikerne (Pakhusene) laa der.

Ja, se det var Tønder – på en anden måde.

Kilde:

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder ligger der 283 artikler

Redigeret 29, – 12. – 2021