Pas på, når du passerer Æ Kachmand (Kagmanden) på Torvet. Måske vågner han op. Han står der som moralens vogter, Lovens Lange arm. Han bliver kaldt Roland, efter Karl den Stores ridder. Tyskerne bortførte ham til Kiel. Efter Genforeningen vente han tilbage og står nu på Torvet – som kopi. Den ægte vare står på Museet i Tønder.

 

Roland

Han står der endnu eller nærmere igen på Torvet i Tønder. Kagmanden. Men hvem er han egentlig?

Ja egentlig stod han på museet i Kiel. Hans navn er Roland, lige som skolebladet på Tønder Kommuneskole. Han minder om krigerskikkelser, som man ser i adskillige tyske byer. Måske er Roland, den moralske vogter?

Rundt omkring i købstæderne kunne man finde straffestedet Kagen. Det var en uhyggelig, skafotlignende bygning, formet som en lille rund eller mangekantet underbygning af tømmer eller murværk, dækket af et fladt tag.

Navnet kommer fra Karl den Stores bretonske ridder, Roland, der faldt i Pyrenæerne i 778.

 

Befængt med uærlighed

Ad en dør og indvendig trappe var der adgang op til denne af et rækværk omgivende platform. På midten heraf ragede en indtil 20 Alen høj støtte eller pæl i vejret. Hævet over hoben, blev kagen skueplads for fuldbyrdelsen af alle slags vanærende, uærlige straffe, urette mål, potter og skræpper ophængtes her til spot og spe. På dens platform blev der foretaget piskning af skøger, mærkning af tyve med gloende brændejern, hår – og øreafskæring. Her blev der udstillet falsknere og bedragere og lignende beskæmmende mennesker.

Det var et sælsomt tempel for retfærdighed. Egentlig var stedet befængt med så meget uærlighed. Bødler og rakkere, som arbejde med fangerne og stedet var afskyet af alle. De var “uærlige”.

Kun under iagttagelse af et stort ceremoniel under pibers og trommers klang og under medvirkning af samtlige lavsmestre var det muligt at bevæge alle håndværksmestre til at række en hånd til istandsættelse eller ombygning af dette uærlighedens sted.

Lænkede til pælen på overbygningens midte måtte delinkventerne lægge ryg til mestermandens ris og med tunge jern om hals og lemmer, stilledes de her til skue for den måbende mængde, som myldrede til Torvet om Kagens fod.

 

Var straffen retfærdig?

Kagen var ikke stedet, hvor mordere, røvere og andre storforbrydere blev straffet. Dette foregik uden for byen ved anden af den nuværende Marskvej, hvor bødlen tog sig af dem.

Man kan altid diskutere om den måde, man straffede på dengang, var retfærdig. Således blev en skomagerlærling grebet i æblerov. Han blev dømt til pisk og gabestok. Men i dette tilfælde lod dommeren nåde gå for ret. Man \”nøjedes\” med at give den unge mand tre dages fængsel på vand og brød. Men en ung
pige, som i 1865 havde begået et mindre tyveri måtte hele straffen igennem.

De sociale følger for mindre straffeforseelser kunne være katastrofale dengang.

 

Flere Kagmænd

Som regel var der – i alle tilfælde i 17. og 18. århundrede – øverst på kagstøtten anbragt en topfigur, et billede, hvorved man som oftest mente en statue forestillende en skarpretter i funktion med løftet ris. Således omtales en Kagmand af denne art i Rudkøbing By i 1722.

Det berygtede straffested, som oftest var op-muret af svære kvadersten prangede på Torvet. Det blev først fjernet i 1799. Også i Nakskov omtales denne bøddel – skikkelse.

Men alle disse bøddel – skikkelser er for længst forsvundet inden for landets grænser. . I Stockholm er en \”fætter\” til den i Tønder dog bevaret. Men den står
ikke på en offentlig plads som i Tønder, men i den nationale samling.

I Flensborg kan man på sit museum fremvise Kagmanden fra straffestedet på Søndertorv, en pyntelig påklædt skarpretter fra første halvdel af det 18. århundrede.

 

Lovens lange arm

Kagmanden i Tønder er skåret af en enkelt træstamme i 1699. 8 mand og 6 heste slæbte en egetræsstamme hen til træskæreren.

Egentlig var han en militær politichef, der bl.a. forestod afstraffelse af regimentets soldater og deres familier, men her i Tønder er han vel symbol for lovens lange arm. Han er trukket i arbejdstøjet med sværd ved siden og pisken. Man har indtryk af at man til enhver tid kan blive ramt af ham, når man passerer.

 

Kagmanden – bortført

Kagemanden landede på Rådhusets loft, hvorfra tyskerne bortførte ham. Man troede, at figuren symboliserede fristadsrettighederne. Efter Genforeningen i 1920 blev Kagmanden sendt tilbage til Tønder, hvor den blev flikket sammen. Her blev den stillet op i slottets tilbageværende port-hus, der var blevet byens
museum.

Da Torvet blev renoveret i forbindelse med Tønders 750 – års jubilæum blev der opstillet en kopi af den tæt ved den oprindelig opstilling ved Lilletorv.

Kilde:

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

•  www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder ligger der 283 artikler
• Lov og ret i Tønder
• Bødler fra Tønder
• I fængsel i Tønder
• Henrettelse i Tønder
• Da skarpretter – familien overtog kroen i Rørkær

Redigeret 29. 12. 2021