Ulrich tog navneforandring til Ulrik efter 1864. Han var en meget initiativrig fysikus, der oprettede skoler,sygehuse, arbejderforeninger, brugsforeninger, arbejderboliger og meget mere. Han var med til at stifte Det Radikale Venstre. Historien foregår i København, Hobro, Tønder og Østerbro.

 

Frederik Ferdinand Ulrich var egentlig fra København. Han var født i 1818. Egentlig kunne denne artikel have også have heddet:

• Ulrich – en Fysikus fra København
• Ulrich – en Fysikus fra Hobro
• Ulrich en Fysikus fra Østerbro

Efterlod sig spor

Alle steder, hvor Ulrich optrådte, efterlod han mange positive ting. Det afstedkom også, at han i Tønder fik opkaldt Ulriksallè efter sig. I Lyngbyvejskvarteret
fik han opkaldt en gade efter sig, F.F. Ulriks Gade. Og i Strandvejskvarteret er der rejst et monument for embedslægen (fysikus).

Egentlig er det mærkeligt at Ulrich ikke er nævnt i en Danmarkshistorie i 17 bind eller i Dansk Socialhistorie.

 

Initiativrig slægt

De første 12 år af sit liv boede han i Frederiksstad, hvor hans far var toldforvalter og generalkrigskommissær. Han blev student i 1835 og tog lægeeksamen i 1840. Han blev det, der hedder medicinsk kandidat, og gennemgik kandidattjenesten på Almindeligt Hospital i København.

Han blev praktiserende læge i Hobro i 1842.

Oldefaderen var skriver ved Gesthuset, Johan Christoffer Ulrich. Sønnen var næstkommanderende på Søkadet-akademiet, kaptajnløjtnant Georg Frederik Ulrich.

 

En sparekasse i Hobro

Ulrik kunne se hvilken betydning en lokal sparekasse kunne få for byens borgere og erhvervsliv, ja for hele egnen. Fem af byens mest betydende mænd blev inviteret til et møde. Resultatet blev, at den 8. marts 1851 kunne Spare – og Lånekasse for Hobro og Omegn se dagens lys.

 

Nyt sygehus

I 1854 blev han ansat som fysikus i Tønder. Han arbejde ivrigt for danskheden, og var initiativtager til Tønders nye sygehus, der blev taget i brug i 1855. Det var et sygehus beliggende ved Østerport – det yderste hus lige inden alléen, nu Østergade 73. Det var dog kun et ringe antal senge, der stod til rådighed. Men det måtte Tønder nøjes med, indtil der i 1895 blev bygget et nyt hospital.

 

Ny børnehave

I 1859 fik Ulrich oprettet et såkaldt asyl for småbørn i rektorklassen ved kirken. Denne første børnehave ophørte dog i 1864. Den 26. oktober 1865 blev den genåbnet som Warteschule med lokale i Vestergades Skole. I 1883 fik den sin egen bygning ved Alléen bag ved Kommuneskolen.

 

Ny realskole

Fra 1829 var Rektorskolen, som den kaldtes, kun enkelt-klasset. Den var kun beregnet for eliten af børnene. Det var en utilstrækkelig ordning. Ulrich foreslog at omdanne denne skole til en realskole. Denne fornuftige ordning blev så gennemført mellem krigene. Ulrich fik støtte af borgmester Holm. I 1861 oprettedes
der derfor en privat realskole med tre klasser, der fik til huse i Østergade 46. Den fortsatte indtil den preussiske regering forbød den i 1872.

 

Navneforandring

Efter det danske nederlag blev han som mange andre danske embedsmænd udvist af de tyske myndigheder. Som følge af krigen ændrede han sit efternavn fra Ulrich til Ulrik.

De tysksindede borgere dannede en sikkerhedskomité. De udpegede over for politimester/borgmester Holm, hvem der skulle flytte Mange var allerede rejst. Men de tysksindede borgere udpegede også amtmand, præster, toldere, lærer og seminarielærere.

Og det gik ikke stille for sig.

 

Stenet ud af Tønder

En mandag aften havde pøbelen samlet sig foran Ulriks hus. Østergade 18. Han kom modig ud til de tysksindede og lovede, at rejse stille og rolig om tirsdagen. Men om natten fløj der både snebolde og sten gennem hans ruder.

Ulrik havde lejet en lukket vogn, for at drage af sted mod Møgeltønder. Hustruen og han gik bag vognen. En pøbel af tysksindede fulgte dem i nogen afstand. Enkelte sten landede i nærheden af parret. De havde lejet en bondegård, hvor de håbede at kunne være i fred.

Ulrik var meget forbitret over behandlingen fra de tysksindede. Han havde i sin praksis behandlet dem på lige fod som de dansksindede. Dog gik de tysksindede ind af bagdøren, for deres lidelsesfælder måtte ikke se, at de blev behandlet af en dansksindet.

Politimester Holm var nu også blevet afsat. Postforbindelsen med Ribe var ophørt. En ny borgmester var indsat, og skolesproget i Tønder var blevet tysk.

I øvrigt indrettede Tønder Bibliotek sig i Ulriks gamle bolig. Det skete den 1. oktober 1923. Atter en gang stod der danske bøger i boligen i Østergade.

 

Distriktslæge på Christianshavn

Ulrik flyttede til København, Hvor han i årene 1866 – 1890 var distriktslæge på Christianshavn. I 1867 – 1873 var han borgerrepræsentant og gjorde et energisk arbejde i sundhedskommissionen.

Det var særlig arbejderne, han gjorde et stort arbejde for. De levede i yderste fattigdom i datidens København. Han stod bag stiftelsen af Arbejdernes Byggeforening i 1865.

De første huse blev opført i Sverigesgade på Amager.

 

Sunde boliger

Formålet med foreningen var, at skabe gode og sunde boliger til de dårligst stillede. Han var næstformand fra foreningens start indtil 1888. Foreningen byggede blandt andet Kartoffelrækkerne og Strandvejskvarteret på Østerbro.

Byggeforeningens medlemmer indbetalte 35 øre om ugen, og når de havde opsparet 20 kroner kom de med i den årlige lodtrækning om et hus. Efter 10 års afdrag fik de et skøde på huset, og efter 24 år var de husejere. Ved foreningens start var der cirka 200 medlemmer, men tallet steg hurtigt. Allerede i 1890 var
man oppe på 16.000 medlemmer

 

Nye ting til Brumleby

Den 25. oktober 1865 holdt Ulrik et foredrag:

• Om småfolks selvhjælp og samarbejde i andre lande.

Ulrik medbragte ideen om en brugsforening til Østerbro. En sådan en blev oprettet i Brumleby i 1868.  Han havde også sit aftryk på oprettelsen af Østerbro Husholdningsforening. Og måske er det en del af hans fortjeneste, at der til Brumleby både kom mødesal, badeanstalt og sløjdskole.

Ulrik holdt en del møder med Burmeister og repræsentanter for arbejderne på B&W. Sammen med Hornemann holdt han et foredrag om de fysiske og moralske goder, som arbejderne kunne opnå ved at støtte hinanden i en bygge – og spare-forening.

 

Masser af Byggeforeninger

• Sverigesgade 32 huse (1867 – 1871)
• Schønberggade
  12 huse (1968 – 1869) nedrevet
• Byggeforeningshuse på Nyboder 45 huse (1870 – 1872)
• Olufsvej 49 huse (1874 – 1877)
• Farimagsgade kvarteret (Kartoffelrækkerne) 480 huse (1873 – 1889)
• Fælledvejskvarteret (Humleby) 235 huse (1886 – 1891)
• Strandvejskvarteret (Komponistkvarteret) 393 huse (1892 – 1903)
• Lyngbyvejskvarteret 324 huse (1906 – 1929)
• Amager Kvarteret 105 huse (1930 – 1938)

 

Fra vugge til grav

En række skrifter fik Ulrik også tid til at udgive. Han slutter sit skrift om Arbejderforeninger til gensidig hjælp(1867) med en variation af det kendte motto, hvad udad tabes, skal indad vindes. Danskerne skulle vinde i indre fylde og kraftudvikling ved at følge Ulriks ideer om arbejderforeninger til gensidig hjælp,
der ville gøre danskerne værdige til at bestå.

Ulriks bestræbelser på at oprette arbejderforeninger til gavn for arbejdernes samtlige behov fra vugge til grav (byggeforeninger, brugsforeninger, sygekasser, begravelsesforeninger m.m.) var en direkte kamp mod kommunismen.

Brugsforeningsideen blev af Ulrik rettet direkte mod arbejderbevægelsens strejkevåben. Arbejderen skulle ikke forøge sine indtægter ved strejker, men formindske sine udgifter ved at stå i en brugsforening.

 

Arbejdernes Byggeforening for de rige

De stigende grundpriser og de øgede leveomkostninger medførte at huspriserne steg og flere og flere byggeforeningshuse overgik til bedrestillede formænd og  egentlige håndværkere. Hele ideen med huse til den fattigste del af befolkningen gik tabt. Arbejdernes Byggeforening blev efterhånden en forening for velhavere.

I 1972 blev foreningen opløst.  Ulrik var også aktiv i stiftelsen af Lægeforeningens Boliger og Samfundet til Ædruelighedens Fremme I 1905 var Ulrik medstifter af Det radikale Venstre.

En af Ulriks sønner, Axel var stadslæge i København fra 1912 – 19. Jeg mener også, at en anden af Ulriks sønner blev stationsforstander i Tønder.

 

Ideer taget for gode varer

Selv om arbejderne ikke rigtig ville erkende at det var \”en ikke socialdemokrat\”, der fostrede ideerne til arbejderforeningerne tog de ideer op. Særlig på Nørrebro opstod der i tidens løb mange arbejderforeninger og arbejder – kooperativer helt i Ulriks ånd.

Kilde: 

• Litteratur Tønder 
• Litteratur Østerbro 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler
• Under Østerbro finder du 101 artikler
• Brumlebys Historie (under Østerbro)
• Østerbros Husholdningsforening
• Nyboders Historie (under Østerbro)
• Livet i Nyboder og på Østerbro(under Østerbro)
• Arbejderne på Nørrebro (under Nørrebro)
• Sygdom og andre lidelser i Tønder (under Tønder)
• Ulrik – en fysikus fra Tønder – endnu mere (under Tønder)

Redigeret 29. – 12. – 2021