Vi skal følge lidt i Grundtvigs fodspor på Ydre Nørrebro, Vartov og Grundtvigs – kirken på Bispebjerg. En mindesten er lagt forkert. Måske skyldes det, at de færreste har kendskab til, at den første grundtvigianske højskole lå på Nørrebro. 

Det er ikke mange, der ved det. Man Grundtvig færdes meget på Nørrebro – dengang. Og det var en gang en Grundtvigiansk højskole på Ydre Nørrebro. Ja det var faktisk den første. På hjørnet af Haraldsgade og Lersø Parkallé står i al ubemærkethed en granitsten med følgende påskrift:

• Her lå Grundtvigs Højskole/Marielyst 1856 – 1890. Hvad solen er/For den sorte Muld/Er sand oplysning/For muldets frænde.

Men placeringen er forkert. I virkeligheden lå Marielyst, der bestod af fire – fem bygninger, lidt længere tilbage mod Vibekegade. Sådan ser det i hvert fald ud på et kort fra 1906.

 

Marielyst

Den 3. november 1856 blev der etableret en Grundtvigsk Højskole på Nørrebro, nærmere betegnet pågården Marielyst. Den kostede omtrent 7.000 rigsdaler at erhverve Marielyst og indrette sig.

Skolen var opkaldt efter Grundvigs anden kone, Marie Toft. Grundtvig var gift tre gange. Han beskriver sine tre koner således:

• Lise var søsterlig, en sødt duftende viol i en idyl. Marie var moderlig, en ædelsten i en romantik, og Asta en datterlig, en fe i et eventyr, hvor
  ungdom og ælde leger skjul og roser udspringer på sne.

Grundtvigs tanker om en højskole for den voksne ungdom fremkom under krisen 1807 – 14. Senere udgav han nogle skrifter, der gik på, at folket skulle have indflydelse på samfundsudviklingen. Christian den Ottende bakkede Grundtvig op. Man arbejde på at omdanne Sorø Akademi til en grundtvigiansk skole. Beslutningen blev taget kort før kongens død, men ministrene Monrad og Madvig ville ikke bakke op omkring denne beslutning.

 

En skole på et gods

Man måtte gå anderledes til værks. Grundtvigs venner lavede en indsamling og beløbet blev overrakt Grundtvig ved hans 70 – års fødselsdag i 1853.  Og pengene var beregnet til en folkehøjskole under hans ledelse.

Da man skulle træffe nærmere bestemmelse om skolens drift, viste det sig at meningerne var stærkt delte. Fru Grundtvig mente, at man skulle starte i det små, og foreslog at man købte en gård under Rønnebækholm Gods. Man skulle så finde en mand, der kunne drive gården og tillige læse med karlene. Hun mente, at karlene ville komme fra landsbyerne under godset.

 

Ikke meget forstand i den tale

Den højtbegavede og senere præst på Vartov, C.J. Brandt mente, at det var sørgeligt at man skulle indskrænke sig til en lille skole på et gods.

Brandt skriver senere til en ven, hvor han beskriver fru Grundtvigs plan:

• Det er hvis ikke meget Forstand i den Tale, og var det en Handelsmand, man kunne saa sandt ikke ønske sig et bedre Raad af sin Kone. Men naar Talen er om at rejse en Talerstol for Grundtvig, mens han er oven Mulde, og en Bauta for ham, naar has Støv hviler, hav skal vi da med saadant et
  Lillehus, der ikke kan ses til Næstved, mindre synes ved Nordkap. Vist er det, at jeg ikke havde rejst mig fra min Stol for at stryge en Svovlstik af til at koge Fedteri sammen, og at vi gør Grundtvigs Navn og os selv latterlige i hele Nordens Øjne derved.

 

Lille opbakning i starten

Brandts synspunkter sejrede i kampen. Hans tanker måtte selvfølgelig bifalde Grundtvig mest, selv om han hovedrystende sagde til de unge: I sejler en høj Sø.

Da skolen åbnede, var det med Brandt som forstander. Samtidig udstedte Grundtvig et gavebrev, der gjorde højskolen til en selvejende institution. En bestyrelse på tre medlemmer blev valgt. Såfremt et medlem går ud af bestyrelsen eller dør, så skulle de andre to vælge et nyt bestyrelsesmedlem.

Måske havde fru Grundtvig ret. For de første år på Marielyst gik ikke så godt. Første år var der 20 elever, andet år 16 elever og tredje år kun 12 elever.

Brandt styrede skolen i tre år. Der var foredrag om folkesagn og fædrelandet. Hjælpelærer Thomas Fenger underviste i landmåling, agerbrug, kvægavl og kemi.  Om aftenen undervistes i modersmålet.

Brandts kendskab til åndslivet var berigende for de ældste af eleverne. Da Brandt fratrådte var det C.F. Grove der blev forstander. Han styrede skolen i 31 år. Og han kom til at præge eleverne, og var altid klar til en samtale med dem.

 

En flytning til Lyngby

I en alder af kun 62 år måtte Grove opgive sin skolegerning på grund af helbredet. Skolen trængte på det tidspunkt gevaldig til at blive moderniseret. Derfor valgte bestyrelsen at sælge grunden i 1890. I stedet købte de Landboskolen i Lyngby, der var oprettet af kaptajn J.C. La Cour.

Højskolen flyttede derefter derud. La Cour skulle lede begge skoler. Men La Cour havde også mange offentlige hverv at varetage, så der måtte ansættes en ny forstander.

Og den nye forstander blev forstanderen fra Vinding Højskole ved Vejle, Hr. Rosendal, der tidligere havde været Brandts medarbejder på Nørrebro.

I 1897 var skolens elevtal vokset så stærk, at der måtte sørges for mere plads. Ny gymnastiksal og badeværelser blev opført. Lige i nærheden lå Dansk Folkemuseums friluftsafdeling. Dette blev udnyttet i undervisningen.

 

Bondegård og vognmandsforretning

Efter at skolen var ophørt fortsætte Marielyst som almindelig bondegård, hvor borgere fra Østerbro og Nørrebro kunne få frisk mælk fra stalddøren. Senere blev stedet brugt som vognmandsforretning.

 

Mit hus skal være et bedehus

Og når vi nu er ved Grundtvig, skal vi også nævne Vartov Kirke. Den blev grundlagt den 23. april 1754, da førstedirektøren for Københavns Fattigvæsen, Grev Berkrutin nedlagde grundstenen. Samtidig med grundstenen blev der nedlagt et stykke Pergament, hvori justitsråd Falsen havde nedskrevet et par mindeord. Året efter fulgte et kongebrev, hvori der blev fastslået at biskop Peter Herlsch havde fået bemyndigelse til at indvie den nye kirke.

Den 11. juni det kommende år blev kirken indviet, og det blev talt over Mit Hus skal være et Bedehus.

Men den ældste del af Vartov er opført i 1724 – 25. Faktisk ligger den på et historisk sted. Her var det nemlig at Tycho Brahe gjorde sine første observationer, og her lå Abasalons bymur også engang.

Vartov var oprindelig et hospital, som vi har beskrevet andetsteds. Det blev omdannet til en plejestiftelse for ældre og kronisk syge. I forbindelse med en udvidelse blev kirken opført.

Kirkeskibet er skænket af en sønderjysk skibsbygger i 1884. I øvrigt er kirkeskibet Sankt Stefans kirken på Nørrebro også skænket af en sønderjyde. Nemlig af Skifter Andersen fra Aabenraa.

I 1807 under bombardementet af København samledes borgerne sig i kirken, og rygtet ville vide, at en ny verdensborger så dagens lys under en af disse samlinger. Han siges senere, at have været en tapper søkriger under de slesvigske krige.

 

Mindefest for Martin Luther

Menigheden i kirken siges, at være de eneste der havde fejret mindesfest for Morten Luther. Dette hænger sammen med at en enkefrue, Quist skænkede en lille sum til hospitalet for at mindes den dag da Luther anbragte de berømte teser på kirkedøren i Wittenberg. Den 31. oktober blev denne begivenhed fastholdt i kirken.

 

Grundtvig – ny præst

Og det var selvfølgelig i denne kirke, at Grundtvig blev præst. Det skete i 1839. Straks fra starten satte han en ny dagsorden. Det skabte mange fjender, men også venner, der i hobetal drog til Vartov Kirke.  En af hans trofaste venner blev enkedronning Caroline Mathilde.

Ja så havde to salmer genpræmiere i juledagene i 1845. De blev opført i en fornyet skikkelse. Det var, Et barn er født i Betlehem og Lovet være du Jesus Christ.

Meget af den danske salmesang udsprang fra den lille stiftelseskirke.

Nu var det ikke kun Grundtvig, der satte dagsordenen i kirken. Gennem 80 år hed organisten Kalhauge. Først faderen, dernæst sønnen var med til at præge salmesangen.

I 1850 fik Vartov tilføjet en 3. etage og var derefter hjemsted for ca. 500 gamle og svage mennesker. I 1930erne var lokalerne utidssvarende og derfor flyttet til mere moderne forhold.

 

Nyt anfald

Ved gudstjenesten i Vartov palmesøndag 1867 indtraf den snart 84 – årige Grundtvigs fjerde og sidste sindssygeanfald for øjnene af alle sine beundrere. Med sin store udstråling lykkedes det ham at få over 400 kirkegængere til at modtage nadveren om end med vaklen i ritualerne, barnedåb og gudstjeneste.

Kirken havde også den ære, at føde endnu en biskop. Det var Poul Egede, en søn af Grønlands Apostel.

Sin sidste prædiken holdt Grundtvig i Vartov den 1.9.1872. Han døde stille i en lænestol dagen efter uden særlig sygdom. Han blev bisat fra Vor Frelsers Kirke den 11. september, hvorefter kisten blev kørt med ekstratog til Køge og anbragt ved siden af Marie Toft i det private gravkammer ved Køge Ås.

Hans efterfølger på prædikestolen blev en af hans betroede medarbejdere fra skolen på Nørrebro, C.J. Brandt. Hans forkyndelse gav atter engang kraft til kirken. Efterfølgerne var Monrad og Hoff.

I 1947 overtog Kirkeligt Samfund Vartov. Bygningerne gennemgik en omfattende restaurering og blev indrettet til deres nye formål, som var en videreførelse af det grundtvigske ungdoms – og oplysningsarbejde, der var blevet afbrudt af tyskernes beslaglæggelse af Grundtvigs Hus i Studiestræde.

 

Vartov

Flittige læsere af denne side vil vide, at Vartov kommer af det plattyske og betyder Pas på. Oprindelig stammer det fra en kro ved Tuborg i Hellerup (1586). Den afløstes i 1607 af Helligåndshospitalet som hjem for de fattige og syge og flyttede 1630 til Østerbro. Stiftelsen beholdt navnet ved flytningen til Farvergade i 1665, hvor et trelænget anlæg i to etager opførtes 1724 – 44. I 1930 købte Københavns Kommune Vartov til rådhusanneks, mens stiftelsen flyttede til Aldersrogade på Østerbro under navnet Gammel Kloster.

Vartov blev erhvervet i 1947 af Kirkeligt Samfund og rummer bl.a. mødesale, Grundtvigbiblioteket, studenterkollegium og børneinstitutioner.

 

Kirken på Bispebjerg Bakke

Ja og så skal vi næsten tilbage til Nørrebro. For på Bispebjerg Bakke blev et flot mindesmærke bygget – Grundtvig Kirken. Den ser også flot ud set fra 14. etage
i Lundtoftegade på Nørrebro. I Opraabet af juli 1946 til ”Det danske Folk” skrev professor Vilh. Andersen og maleren N.V. Dorph:

• I sig selv er Klindts Kirkebygning et mærkeligt Vidnesbyrd om dansk Aaands Livskraft i vor Tid og vor Kunst. I ædel Simpelhed minder den om
  ”Landsbykirken”, som alle danske kender og elsker, vort ældste og skønneste Bygværk. Den er i Slægt med selve Grundtvigs Digtning og Salmeværk thi ogsaa den har øst al sin Kraft af Fortids Minder og skænket det gamle nyt Liv ved sand Kunst og et ægte dansk og kærnefuldt Sprog.
• Kunde det lykkes i denne vanskelige og farlige Tid at rejse dette Mindesmærke ved frivillige Bidrag fra alle Sider vil det slaa gennem Tiderne som et talende Vidne om den nationale Enhedsfølelse af vort i Partier og Beretninger delte Folk – om vor i farer øgede fælles Kærlighed til den danskhed, som Grundtvig har givet det mægtigste Udtryk, og som uden hensyn til Tidens Bevægelser og Øjeblikkets Kaar er det bærende Grundtvig for vor Kultur.

 

Hvor skulle den ligge

Der blev inden kirkens anbringelse på Bispebjerg overvejet, hvor den skulle ligge.. Flere steder blev overvejet. Kalvebod bastion, Elefant Bastion, en plads ved Øst-banegården, ved Grøntorvet, ved Sankt Jørgens Sø, overfor Sø-pavillonen, på det gamle baneterræn samt på Bispebjerg eller Bellahøj. I forbindelse
med Sønderjyllands genforening var sågar Dybbøl på tale. Grundtvig havde haft en stor betydning i den sønderjyske kamp. Efter nogen debat valgte man Bispebjerg.

Vi vil i en senere artikel fortælle om Grundtvigs – kirken.

 

Kilde:

• Litteratur Nørrebro
•  Litteratur Østerbro
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 
• Under Østerbro finder du 101 artikler 

Redigeret 30. – 03. – 2022