I det flade landskab ligger der pludselig rester af et slot. Man fornemmer rester af noget storslået. Læs her om to af de mest magtfulde slægter i Sønderjylland,
Limbek og Rantzau

Cirka 12 km nord for Tønder omkring Visby ligger ruinerne af et slot – Trøjborg. Dette var ligesom Møgeltønder i mange år en kongelig enklave.

 

Valdemar Atterdags slot

Det ældste Trøjborg blev opført i første halvdel af 1300 – tallet på en kunstig holm og bestod af et stort hoved-tårn med udvendig mål 13 x 13 meter samt en mindre sidebygning. Hele slottet var anlagt på kunstig banke på 30 x 30 meter. Den var ca. 2,5 meter høj og omgivet af en 10 meter bred voldgrav.

Denne var omgivet af ydre volde med endnu en voldgrav ca. 5 – 10 meter bred.  Trøjborg nævnes som Valdemar Atterdags slot i 1347.

 

Familien Limbek

Kigger man på Trøjborgs fortid er det svært at få rigtige historiske fakta. Man ved heller ikke, hvor den første borg lå. I kirke-byen Visby nævnes i 1278 og 1283 en Ridder Mogens Benediksøn. Men med sikkerhed ved man, at kende til Ridder Hans (eller Johan) Limbek, ejer af Søgaard og Trøjborg. Hans Limbek og hans syv brødre, sønner af ridderen Gotshalk Limbek fremtræder allerede 1335 som Hertug Valdemars mænd. I 1344 fik Hans Limbek af hertugen hele Lyngtoft Herred i pant, og dermed var det vældige Søgård Gods  grundlagt. Og i 1348 fik han i pant for et lån på 509 mark hele Rømø, landsbyen Sølsted og sognet Visby ved Trøjborg. Snart var han i besiddelse af hele Lo (Lø) Herred.

De otte brødre var en virkelig magtfaktor. De udgjorde en arvelig adel med masser af rang og rettigheder. Hans Limbeks enke overdrog to huse m.m. i landsbyen Uge til Løgum Kloster.

Efter Hans Limbeks død arvede broderen Lyder, Søgård med Lyngtoft (Lundtoft) Herred. Lyders søn findes i 1375 som Herre til Trøjborg, og efter ham en halvfætter Henneke.
Han støttede skiftevis de holstenske grever mod Valdemar Atterdag, Albrecht af Mecklenborg mod Dronning Margrethe, Margrethe mod de holstenske grever og så atter Hertug Gerhard
mod Dronningen. Henneke faldt ved hertugens side på togtet til Ditmarsken i 1401.

Gevinsten var altid større end tabet. Han rådede efterhånden over Riberhus, Varde Syssel, Gram Herred med Tørring Slot, Tønder Slot og en mængde større gods i kongeriget.

 

Godt forhold til kirken

Han forærede en del ting til Ribe Domkirke. I et åbent brev beretter Hr. Henneke i 1376 at han:

• tager abbed og kloster med folk og gods under sin beskyttelse og vil værne dem mandigt og trofast, inden han ligeledes lover, hverken af abbeden eller hans undergivere at fordre gaver, eller tager dem til fangne. Ligeledes ville han ikke afpresse dem nogen som helst eller bortføre eller lade bortføre nogen af klosterets folk.

Den sidste Limbek på Trøjborg var Hennekes søn Klaus. Han sluttede sig til Dronning Margrethe.

 

Trøjborg til kronen

Da Valdemar Atterdag døde i 1375, var der ikke udpeget en efterfølger til den danske krone. Fem år senere stod Margrethe pludselig efter en række dødsfald som den reelle magthaver i Danmark og Norge. Denne position udnyttede Margrethe til at skabe fred i Sønderjylland ved i 1386 at forlene Grev Gerhard med hertugdømmet Slesvig imod at han skulle anerkende den danske krones overhøjhed.

I Sønderjylland benyttede Margrethe den Første sig af sin indflydelse til gennem lån og pant-tagninger at sikre nogle støttepunkter bl.a. Haderslevhus, Brundlund Slot, Tønderhus samt Trøjborg. Med tilliggender som hun overdrog til biskoppen i Ribe, der allerede var i besiddelse af Møgeltønderhus med tilhørende gods.(Vesterhavsøerne).

Disse områder blev udskilt fra hertugdømmet og som såkaldte kongerigske enklaver lagt ind under kongeriget og Viborg Landsting.   Trøjborg med Lo Herred blev i 1407 overdraget til dronningen. Hun pantsatte straks Lenet til bispen og Domkapitlet i Ribe for 5.000 Mark

 

Klaus bryder traditionen

Klaus havde brudt sin slægts tradition. Og det var slut med de store besiddelser. Trøjborg var nu et almindeligt kirkelen med skiftende lensmænd, ansat af biskoppen indtil 1556. Ved reformationen blev godset tilligemed det øvrige kirkegods inddraget under kronen.

 

Kongerigske enklaver

Det der med de Kongerigske enklaver er svært at forklare. Det var et stort område omkring Brede Å, nemlig Lø Herred ved Trøjborg samt Møgeltønder og Ballum Birk, Ballum Sogn. Hertil kom der så mange spredte småområder, der ofte kun omfattede enkelte gårde eller endog måske ubeboede parceller. I Visby sogn var 39 gårde og 81 huse beliggende i den kongerigske del(1855).
Vi vil i senere artikel forsøge at forklare omstændighederne. Her skal blot nævnes, at familien Limbek (Limbæk) (Limbeck) også havde en stor indflydelse på dette område.

 

Daniel Rantzau

Daniel Rantzau blev den nye slotsherre. Han havde studeret i Wittenberg hos Luther og tjent Hertug Adolf under kejseren i Tyskland, Italien og Frankrig både ved hoffet og i marken.
Han deltog sammen med andre Rantzauer ærefuldt i kampene i Ditmarsken.  I 1559. I 1562 optrådte han som oberst i dansk tjeneste under Frederik den Anden. I syv års krigen fra 1563 – 70 optrådte Daniel Rantzau som helt. Han fik kommandoen over den danske hær i Skåne i 1565. Samme år besejrede han de overlegne svenske styrker i slaget ved Axtorne den 20. oktober.

Og det var derfor, at kongen forærede ham Trøjborg i arv og eje. Men kongen blev sur, fordi Rantzau under en våbenhvile tog til Holsten for at besøge sin trolovede Kathrina von Damme.
Det var så galt, at der måtte nedsættes en kommission, før Daniel Rantzau kunne få sin løn på 4.500 Daler.

 

En skriftlig formaning af kongen

I eftersommeren 1559 førte Rantzau hæren frem til Varbergs belejring. Her faldt helten den 11. november med hovedet sønderknust af en kanonkugle.  Hans slægt og venner sørgede. Hans frænde Henrik Rantzau nævnte Daniel i et æreskvad. Dette medførte en skriftlig irettesættelse fra kongen.

Den krænkende slægt fordrede feltherrens lig ført til Wertensee i Holsten til familie-begravelsen. Ugift og barnløs døde den glemte feltherre. Henrik Rantzau lod et mindesmærke rejse over ham

 

Slottet ombygges

Hans bror Peder tilbyttede sig for sit arvegods Vamdrup den til kronen hjemfaldne æresgave Trøjborg. Han rev det gamle slot ned og byggede et nyt. Det var nærmest tale om slot i nederlandsk renæssancestil. Slottet blev delvis bygget på den gamle holm og delvis på ny træpilotering i den tidligere grav.

Det nye slot opførtes som et firlænget anlæg i to stokværk med sandstensbånd og renæssancegavle. Slottet var omgivet af to voldgrave og nord og øst herfor lå ladegården, der igen var omgivet en grav.  Og så giftede Peder Rantzau sig med den afdødes fæstemø.

I en stenplade over slotsporten lod Peder Rantzau indhugge følgende latinske bogstaver Omnia Vanitas. På stenen er også en kort historisk gennemgang af Trøjborgs historie forfattet i verseform på tysk.

Peder Rantzau var en flittig og dygtig godsejer, som levede lykkelig og længe med sin broders højtelskede Kathrina. I andre beretninger tales der om, at Rantzauerne var hårde over for de ansatte og bønderne. I hjemstavnssangen For en fremmed barsk og Fattig, der handler om Sønderjyllands vesten, bliver familien Rantzau skamrost. Dette er alle ikke enige i.

 

Problemer med bispen i Ribe

Peder Rantzau havde taget herredømmet Lø Herreds Kirker og kom i strid med bispen i Ribe. Han havde blandt andet bekostet et nyt spir til Visby Kirke. Men det var åbenbart af så dårlig en kvalitet, at det hurtigt gik i stykker. Og dette førte til en skadefro bemærkning fra Ribe. Peder Rantzau havde også ret til at indsætte præster, efter at de var blevet eksamineret i Ribe. Men efter langvarige retssager blev Peder Rantzau underkendt. Han skulle blandt andet betale den kirkeskat han havde inddrevet fra kirkerne i området tilbage til Ribe – bispen. Det endte med et forlig. Peder Rantzau måtte udrede den meget anseelige sum på 3.300 Daler til Lø Herreds kirker. De 1.100 daler skulle tilfalde Ærkedegnen, magister Erasmus Heidemann til erstatning for den skade, han havde lidt på sine indkomster ved Peder Rantzaus færd.

 

Kongen sagde nej

Efter tabet af kirkerne havde Trøjborg mistet en del af sin værdi. Derfor tilbød Peder Rantzau året efter, at afstå gården og godset for en rimelig pris. Men dette kom der dog ikke nogen handel ud af. Ejendommen har trods alt været for kostbar for kongen. Ejendommen forblev i familien Rantzaus eje i endnu to generationer.

Og det omtalte spir på Visby Kirke tjente i mange år som sømærke for skibsfarten i Vadehavet. I 1853 blev det høje spir fjernet og i 1857 – 58 afløst af et meget mere beskedent spir.

 

Barokslot

I 1740erne blev slottet ændret til et barokslot. I det 17. århundrede gik Trøjborg over til familien von Buchenwald. Datteren af den sidste von Buchenwald giftede sig først med en Grev Moltke, dernæst med en von Plessen, der i 1776 solgte stedet til de Neergaarderne fra Gundeslevholm. Fra 1777 – 1829 hed ejeren Gerhard
Holst.

I amtmandens beretning fra 1735 kunne man blandt andet læse(stærk forkortet og moderniseret)

• Grevskabet Schackenborg og Trøjborg ernærer sig af søfarten. De køber mest deres korn og kvæg i Jylland. De lader kvæget græsse på marsken og sælger det videre. På Trøjborg og Schackenborg sælges der kniplinger, som bliver solgt alle vegne. Men salget er gået tilbage.

Oprør på Trøjborg

Kornprisernes stærke stigning omkring år 1800 skabte nød hos småkårsfolk. På Tønder – egnen var man hårdt ramt. Derfor blev Kådnere og folk, der boede til leje opfodret til at møde med gevær, økse eller stav på Trøjborg og protestere mod de store landbrugere, der handlede med brødkorn.

 

I familien Knudsens eje

I 1851 solgte man atter hovedgården Trøjborg med avlsgården Visby Hedegård til Knud Lausten Knudsen, der var født i Ribe i 1806. Han var søn af gæstgiver og kreaturhandler Christian Knudsen, der var ejer af flere store bondegårde i Forballum.

K.L. Knudsen var en dygtig handelsmand. I løbet af få år havde han ved bortsalg af fæstegods de store gårde kvit og frit. Men også på andre områder viste han sin dygtighed. Han engagerede Kristian Kold som huslærer for sine og naboens børn. Han var medstifter af Rødding Højskole. Han var landdagsmand og bøndernes leder. Han kæmpede for slesvigsk kirke – og skolefrihed. Han havde forgæves tilbudt Rigsdagen, at de kunne indrette Trøjborg til dansk seminarium.

 

Slottet rives ned

I 1854 stod Trøjborg endnu som et firfløjet slot med fire hjørnetårne og en pragtfuld port ind til gården, hvor et firspand akkurat kunne vende. I hundehullet under borgegraven sad endnu de fastemurede jernlænker til fod og hånd.

I slotskapellet var alteret det samme som Katherina von Dahm havde knælet for. I Riddersalen sad vældige hjortehorn og råbuktakker af dyr, som Peder Rantzau havde nedlagt. Han og hans hustrus våben prydede de hollandske plader omkring kaminerne. Alle opholdsrum stod med billeder og møbler uforandret siden 1580.

Men da der ikke blev til noget med seminariet blev det meste af slottet/borgen revet ned.

 

Ruin

Snart var det kun en ruin i udkanten af en have. Den fastemurede bro bestod nu kun af løse planker. Rester af stenløver kunne beskues hist og her på pladsen. Det var ikke meget tilbage af storhedstiden.

Selve gården bestod af 370 tdr. land god eng og markjord. Hans Aaagesen Knudsen solgte gården i 1903 til Holger Petersen. Den blev så i 1912 solgt videre til den hidtidige forpagter, landbrugskandidat Bay Højer.

 

Turistattraktion

I dag er dele af sydmuren og kælderen bevaret. Grunden til dette var, at en bro brød sammen. Mange gårde i Trøjborgs omegn på Visby kanten bygget af sten fra Trøjborg.

Ladegårdsanlægget med den enorme tagkonstruktion er fra omkring 1680. Den blev ombygget i 1905 og siden fungeret som stald. Ofte bruges denne som festsal. Hovedbygningen er tolænget. Den ældste del er fra 1770

 

Kilde:

• Knud Schmidt Nielsen: Trøjborg – borg og mennesker (1997)
• Johs. Hertz: Trøjborgs bygningshistorie 1347 – 1854
• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere: 

•  www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Herunder 283 artikler fra Tønder 
• Kongelige enklaver i Sønderjylland  1-2
• Turen går til Visby

Læs også: 

• www.dengang.dk/artikler/2056 Bondeslægten fra Trøjborg
• www.dengang.dk/artikler/2091 Bondeslægten fra Trøjborg – endnu mere 
• www.dengang.dk/artikler/3116 Trøjborg – den fjerde historie 

Redigeret 30. – 11. 2021