Der har boet mennesker i sognet siden stenalderen. Masser af oldtidsfund er fundet i sognets jorder. Men masser er også forsvundet solgt og ødelagt. Gennem adskillige tusinder af år har området været grænseområde. En upåagtet vikingeboplads har ligget ved Søndermose. Hedningerne havde gode kår i Frøslev, derfor fik Frøslev aldrig en kirke.

Der er fundet masser af fund i sognet, der vidner om, at her har der levet mennesker i mange tusinder af år.  Således er der fundet over 150 høje og højtomter.

Allerede i den ældre stenalder for ca. 5.000 år før vor tidsregning gik der mennesker rundt i området. Fundet af bopladser og opsamlet dværgflint, vidner om dette.

 

Mange mindesmærker hensynsløs
ødelagt

Mennesker har været bosat omkring fjorden, man har fundet den såkaldte kerneøkse. Dem der levede fra ca. 3.000 til 1.500 år før vores tidsregning dyrkede jorden. De er formodentlig indvandret sydfra. Masser af fund af dysser, jættestuer og stenkister kan bevidne dette. Flinteredskaber er fundet over hele sognet.

Mange mindesmærker om den tid er desværre hensynsløs blevet ødelagt af vore forfædre. Med sikkerhed er der dog fundet mindst syv runddysser og fem langdysser i sognet. En godt bevaret runddysse findes i Frigårdens Skov, og i Kollund Østerskov findes en langdysse med to velbevarede kamre.

Da Fjordvejen blev anlagt i 1934 – 36 fandtes der flere ildsteder med skaldynger af hjerte – og blåmuslinger sammen med primitive flintredskaber. Disse fund er fra den yngre stenalder.

 

Jættestuer

Man begyndte dengang (ca. 2.300 før vor tidsregning) at bygge store stenkamre (jættestuer) som kunne rumme flere. Det har sikkert været påvirkning udefra, der har været skyld i denne ændring. Med sikkerhed er der i sognet fundet mindst 4 jættestuer. Den ene af disse som var ret stor. Den var fundet ved Kruså. Men i Kirkekrøniken angives, at den blev fjernet af franske tropper, som i 1808 lå i en lejr vest for Harkjær.

En nogenlunde bevaret men væsentlig mindre jættestue findes endnu ved Kollundbjerg.

Ved to u-jævnede højtomter ved randen af Søndermose syd for Frøslev er der fundet sikre tegn på jættestuefolkets tilstedeværelse. I pløjelaget kunne der opsamles karskår. Man mener, at der her har været en såkaldt storstensgrav. Der er kendskab til en stenkiste, som er fundet ved Bov mark. Den er dog nu fuldstændig fjernet.

Tilbage fra dyssetiden er den tyndhakkede økse fundet mange steder. Fund af smukt formede dolke, spydodde og pilespidser er der gjort mange af.

 

70 ødelagte høje

Fra omkring 1.500 f.v.t. kom en ny kulturbølge sydfra. De medbragte metal som bronze kobber og tin. Der kom handelsfolk som medførte våben og smykker. Den tids blæseinstrument, Luren blev også støbt i metal. Gravskikken ændrede atter karakter. Nu blev afdøde hensat i bulkister (udhulede træstammer).

De fleste af bronze-højene i sognet er fjernet. Ja der er påvist mindst 70 ødelagte høje.  De fleste i deres oprindelige form ligger syd og vest for Frøslev.  Cirka 14 oldtidsmindemærker som er fredet af Nationalmuseet findes i sognet, heraf 6 beliggende ved Frøslev. Det er alle høje fra bronzealderens storhedstid fra 1.300 til 1.000 f.v.t.

 

Bronze-folket ved Bov

I slutningerne af ældre bronzealder herskede religion (soldyrkelse) og gravskikken ændrede sig igen gradvist fra almindelig jordfæstelse til ligbrænding. I yngre bronzealder 800 til 400 f.v.t. er denne skik den mest anvendte. Efter bålfærden hensattes de brændte ben-rester i en urne eller lille stenkiste enten i bestående høje eller gravpladser, gerne højtbeliggende eller under flad mark.

Fra den tid er der gjort flere fund på markerne vest og nord for Bov. Her på de lette jorder har bronze-folket med forkærlighed været bosat. Jorden var let at dyrke og forholdsvis tør den meste tid af året.

 

Oldtidsguld fra Bov på museer

På museet på Gottorp Slot findes en interessant beretning indsendt til museet i Kiel af pastor P. Jensen, Bov. Han udfærdigede i 1834 en tegning med beskrivelse af en udgravning af storhøjen Schreffelhy. Der fandtes stensætninger med brændte ben, en rustning, en irret dolk og en offerkniv. Senere omkring 1850 er der ifølge samme præst fundet smukke fund af bronze-ting på Oldemorstofts marker.

På sognets marker er der gjort fund af sværd og smykker fra ældre tider. Desuden er der fundet rageknive, pincetter, dragtnåle, synåle, knapper, syle og ravperler fra den yngre stenalder.

Nationalmuseet, Flensborg Museum og museet på Gottorp Slot kan fremvise oldtidsguld fundet i høje ved Frøslev, Oldemorstoft’ s marker og ved Kollund.

 

Urnegravpladser

En overpløjet urnegravplads på Buskhøj ved Padborg med enkelte ting af bronze og jern kan dateres til omkring 500 – 400 år f.v.t. Fra Kirkekrøniken stammer oplysningen om fundet af en stor keltisk urnegraveplads mellem Kiskelund og Smedeby. Den blev gennempløjet med dampplov, da arealet skulle tilplantes til skovbrug.

Fra samme tid findes der i Bommerlund Plantage to store urnegravpladser, som fremkom, da heden blev damppløjet. Man gjorde mange fund af sorte lerpotter med jern – og bronze-genstande, lange jernnåle, s – formede bronzeøkser, spænder og andre småting.

 

Fund fra Romertiden

Vest for Vejbæk er der fundet nogle gruber som indeholdt store slagger-stykker og en mængde ornamenterede karskår. Antagelig stammer dette fra jernudsmeltning af myremalmen fra de nærliggende enge.

I Svangkær vest for Smedeby er der fundet urneskår af mosepotter og flere velbevarede træstager, dateret til det 3. århundrede f.v.t.  Ved Kollund blev der i 1934 i forbindelse med vejarbejde og ved grusgrave-arbejde ved Bovmark blev der fundet ting fra Romertiden.

 

Vikingeboplads ved Søndermose

Store fund blev gjort i forbindelse med kloak – og vejarbejde på Søndermosearealet ved Padborg. Her har der åbenbart været en større boplads stammende fra yngre jernalder. Man fandt gamle brøndrester, ben-rester og potteskår.

Noget tyder på, at der på stedet er foregået et omfattende vævearbejde.

Vandstanden var højere dengang. Åbenbart kunne man sejle på Nyhus Sø, og det var ikke langt til Vidåens mange sejlbare forgreninger.  Søndermosens vandstand var også højere. Måske kunne man fiske her.

Noget tyder på, at der har været bebyggelse på stedet gennem længere tid. Der blev fundet rester af rødbrændt ler og flinteøkser. Men et er sikkert. Der har været en viking boplads på stedet.

 

Gravrøvere og salg af Danefæ

Der er sikkert gjort endnu flere fund fra sognet. Meget er forsvundet, mens andre har tjent penge på de mange fund. Således fortæller en beretning fra 1910, at ting fra Bov sogn er tilbudt et museum i Breslau.

Andre fund i sognet tyder på, at der er sket mange gravrøverier.

 

Grænseområde

Området har gennem tiden været grænseområde. I den ældre bronzealder (ca. 1.500 – 800 f.Kr.) var der et klart skel mellem to højbygder. Den nordligste gik fra Skjern Å til Tinglev Sø. Den sydligste gik fra Poulskro i Uge Sogn til et sted mellem Slesvig og Rendsborg. I Jernalderen (100 – 150 f.Kr.) fik vi navnene på de to befolkninger.: Eudosiere og Angliere. Eller lidt populært Jyder og Anglere.

Og selve grænsen var Olmersvolden. Den gik fra Gårdeby til Uge Skov.

Jyder og Anglere drog sammen med sakserne over Nordsøen og erobrede Britannien omkring år 450. Derfor var det forholdsvis let for Danerne, der menes at komme fra Sjælland og erobre området. Der var ikke så mange tilbage til at forsvare landet. Kloge forskere mener, at kunne tyde dette på stednavne, der ender med – lev. De yngre bebyggelser ender på – lund og – toft.

 

Vis Herred

Hvornår Vis Herred, hvor Bov Sogn ligger, er blevet dannet, kan ikke siges med bestemthed. Noget tyder på, at herredsinddelingen stammer tilbage fra den grå oldtid. Fra overgangen mellem vikingetid og middelalderen er denne inddeling så blevet omdannet.

Der har hersket en samhørighed mellem Vis og Husby Herreder, da de i 1231 betalte told i forening.

 

Hedninge i Frøslev

At Frøslev ikke blev kirke-by ved kristendommens indførelse, kan måske høre sammen med at stedet var hovedsæde for bygdens hedenske gudsdyrkelse (især kulten af frugtbarhedsguden Frø). Det var den hedenske offerpræst og høvding, der ejede bygden. Han er måske senere gået over til kongen, og det kan være forklaringen på, hvorfor alle bygdens gårde blev kongelige fæstegårde.

Den sydlige naboby Hanved(Handeved)  blev gjort til kirke-by. Måske skete det, fordi der ikke her var så meget hedenskab og dog! I nærheden lå en lokalitet ved navn Tirslund (nævnt 1496). Den nordiske krigsgud hed Tir.

 

Kongsgårde

Hanved må have haft stor betydning i den tidlige middelalder og måske også i slutningen af Oldtiden. Ifølge Kong Valdemars Jordebog fra 1231 omfattede kongelevet (kronegodset) i Sønderjylland kun følgende byer: Brøns(Brytenes), Højer (Høther), Søderup (Sudthorp), Kliplev (Klippælef), Hanved (Hanævith) og Gelting (Gyelting). På alle disse steder må der have ligget kongelige gårde, styret af kongens embedsmænd. Man har betalt en betydelig afgift til kongen.

 

Flensborghus

Kongsgården i Hanved har været centrum for et område, der har været betydelig større end Vis Herred. Den er sandsynligvis først blevet nedlagt 100 år senere, da den kullede greve´ s søn grev Claus efter at have fået herredømmet over bl.a. Flensborg – egnen i 1345 anlagde slottet Nyhus.

Den mistede dog sin betydning, og blev allerede nedlagt i 1431, efter at Dronning Margrethe havde erhvervet det i 1409. To år senere påbegyndte hun opførelsen af Flensborghus på Mariebjerget lige over for Flensborg by, men beliggende i Vis Herred.

 

Kilde:

• litteratur Padborg/Bov
• www.dengang,dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.784artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler 

Redigeret 22.-02. – 2022