Østerbro – langs søerne

Læs om den glemte kirkegård. Og hvad fik pøblen at spise på Ny Vartov – dengang. Og hvad fik de betalende ? Læs også om ”ubehagelige popostød”. Så var det en, der mødte kongen under en gymnastikundervisning. De tørre veje blev vandet. Og så var det kirkegården, hvor man ikke måtte placere gravstene.

 

Omkring 1600 var der fire hovedveje der førte ind til København:

• en på dæmningen, syd for Sankt Jørgens Sø
• en på Peblinge-dæmningen, den nuværende Gyldenløvsgade
• en, der passerede over Peblinge-broen, Dronning Louises Bros forgænger
• en, der gik på dæmningen ved Østerbro.

Ved den sydvestlige ende af Sankt Jørgens Sø omtrent ved begyndelsen af Frederiksberg lå en samling bygninger i 1400 – tallet. Disse var indrettet som hospital for spedalske og opkaldt efter de spedalskes skytsengel Sankt Jørgen. Navnet blev overført til søen.

 

En tragedie for familien

Det var en tragedie for familien at blive anbragt på Sankt Jørgens Hus. Det var et evigt farvel til familien og en indordning under strenge regler. Hospitalet blev anbragt langt fra byen. Man mente, at der her var bedre muligheder for at isolere de syge.

Et af midlerne til at bekæmpe smerterne, var badning. Derfor blev der indrettet badestuer. Man havde ikke så mange midler. Hospitalet havde sine egne marker. De lå mellem den nuværende Gammel Kongevej, Ladegårdsåen og Sankt Jørgens Sø.

Da Helligåndshospitalet i 1607 flyttede til Vartov uden for byen, ophørte Sankt Jørgens Gård, at være hospital. Kort efter blev den revet ned.

Et epidemihospital, det såkaldte Pesthus blev oprettet ved Sortedams-søen.

Hvilke peblinge, Peblingesøen var opkaldt efter, vides ikke helt nøjagtigt.. Navnet nævnes første gang i 1524, men er sikkert betydelig ældre.

Dæmningen ved Østerbro blev kaldt for Sortedam. Navnet kendes fra 1619.

 

Den glemte kirkegård

Mellem Sortedams-søen og Nørreport lå i 1500 – tallet en kirkegård. Under en pestepidemi blev ligene begravet der. Senere blev kirkegården ikke brugt så meget mere. Dyr græssede senere på kirkegården. Men det ville Christian den Tredje ikke finde sig i. Han fik kirkegården indhegnet, og det blev indskærpet
for graveren at han ikke måtte

• dobbel og drik eller huse og dølge Skarnsfolk i Kirkegårdens Huse.
• Han skulle holde kirkegården låst for at der ikke skal skjules og forårsages synd og ondskab, som desværre tilforn sket er.

Kirkegården blev udvidet mod øst og i 1628 blev en kirke indviet.

Næsten 250 år senere stødte man på fundamentet, da man begyndte at opføre beboelseshuse mellem søerne og volden.

 

Ny Vartov

Befæstningsanlægget Ny Vartov lå ved Sortedams-søens nordøstligste del, omtrent der hvor Trianglen i dag ligger.

• Ved Enden af den Bro og Dæmning over Sortedam, hvilket bestod udi 4 store grundmurede Huse, som var kvadrat i fire Hjørner udi i hver andre bygget og indesluttet med en Brønd midt i Gaarden…
• Og der tvært over for Vartovs Port, saa vidt at Landevejen kunde gaa igennem, var en Ladegaard for Avking, Kvæg og Tørv og Ildebrand, og nok et Møllehus bygget af Tømmer og Sten.

Bygningerne var omsluttet af en vold, der fra Sortedams-søen gik over terrænet, hvor nu Villemosegade, Ringstedgade, Sorøgade, Odensegade og Blegdamsvej nu ligger.

Christian den Fjerde havde planer om, at hospitalet skulle udvikle sig til et storhospital. Private kunne få oprettet sengepladser for 500 Rigsdaler (1641). De kunne efter betaling frit disponere over disse pladser.

Men ofte gik kongen ind og dikterede, at hospitalet skulle optage forskellige borgere uden ekstra betaling.

I 1643 indførte kongen de såkaldte Vinskænkepenge. En skat på 20 Rigsdaler, som han pålagde borgerne, der tillod sig den luksus, at byde på vin, når der for eksempel blev holdt bryllup. Disse penge skulle komme hospitalet til gode.

 

Et flot Menukort

Vi kender også menukortet fra den tid. For de betalende så det sådan ud:

• Nytårsdag fik man om middagen, høns i saad (suppe), sød vælling og klipfisk. Om aftenen, lagrede flynde, Stor Kaal og oksekød.
• Helligtrekongersdag: Flæsk i saad (suppe), kålfisk til middag. Laks, ærter og lammekød om aftenen.
• Fastelavnssøndag fik man til middag: Flæsk, kål, forskellig oksekød, 3 hvedebrød og ½ pot god øl. Til aften: Hvedebrød i sødmælk, lammekød og ål.

Rationerne for de ”almindelig” syge var mere beskeden:

• Et pund Brød og tre potter øl dagligt. Et pund smør om måneden.

 

Vartov flytter

Helligåndshospitalet var flyttet ud til det nuværende Hellerup, men fik ikke meget levetid herude. I 1630 flyttede man ud til en ny bygning på Østerbro og tog navnet Vartov med sig.

Men egentlig stammer navnet fra det gamle Rosbæks Møllegård, da den i 1500 – tallet blev omdannet til gæstgivergård. Vartov er plattysk og betyder Pas
på. Den gamle gård ved Rosbæk kaldtes herefter for Gammel Vartov, mens det nye hospital fik navnet Ny Vartov.

I 1625 begyndte man at bygge det nye hospital ved Sortedams-søen, og i 1630 flyttede man ind.

I modsætning til næsten alle andre bygninger uden for portene blev næsten alle bygninger uden for portene afbrændt i 1658. Men det skete ikke for Vartov.

Svenskerne besatte bygningerne. Danskerne forsøgte at beskyde bygningerne fra en pram ude i Sortedams-søen. Svenskerne forlod stedet, og københavnerne besatte det. Patienterne blev nødt til at forlade stedet. De blev lukket ind af Nørreport og anbragt i et hus, man lejede i Pilestræde.

Man havde brug for tømmer dengang i København. Da man ikke kunne skaffe det, begyndte man at ”nedbryde” bygningerne på Vartov. Tømmeret blev brugt til palisader ved Kastellet.

 

Atter på Østerbro

Patienterne måtte opholde sig i Pilestræde til 1662. Derefter blev de anbragt i Børnehuset på Christianshavn, indtil hospitalet købte en ejendom mellem Farvergade, Vestervoldgade og Løngangstræde, som ligeledes fik navnet Vartov.

Hospitalet havde til huse her, indtil det i 1925 flyttede til Gammel Kloster i Aldersrogade.

Allerede i 1654 omtaltes Østerbro som en ny bydel:

• I mellem Ny Kjøbenhavn og Hospitalet (Vartov) udenfor den ny Østerport bygges nu og opsættes paa begge sider den alfare Vej mange skønne Huse 2 eller 3 Loft høje, med anseelige gavle og store Haver.

Harboes Have

Efter belejringen 1658 – 59 var bydelen meget medtaget. Voldanlægget omkring Vartov blev sløjfet i 1661. Øst for den nuværende Østerbrogade blev der udgravet fiskedamme. Ved dammene lå to fiskerhuse, Kongens Fiskehus og Stadens Fiskehus. Begge steder var yndede traktørsteder.

Mellem Kongens Fiskedam og Sortedams-søen lå et grundstykke som borgmester Tilus Bülcke i 1670’erne lod fæste af byen. fra 1684 overgik jorden til gehejmeråd Jens Harboe, og blev kaldt Harboes Have. Betegnelsen på grunden var

• øde, sumpige oc moratzige. Men Harboe lod det opfylde og indhegne.

I 1723 blev grunden solgt til Frederik Holmsted. Han var en af byens store industrimænd.

I 1716 havde han fået kongeligt privilegium til at drive Kattuntrykkeri på en af blegdammene. Dette blev dog nu flyttet ud på den nyerhvervede grund.Da man i 1725 – 1727 rensede søerne standsede man afløbet til Harboes have. Derfor blev man så nødt til at få vand fra Rosenborgs Hoved-rende.

I 1763 købte Iselin & Tutein virksomheden for 15.000 Rigsdaler

 

Classens Have

Nord for Harboes Have lå en vænge, der blev ejet af justitsråd Toller. Da han blev adlet skiftede han navn til von Rosenheim. Dette var årsagen til navnet Rosenvænget.

I 1668 blev grunden solgt til biskop Hans Bagger. Det var den biskop, vi kan takke for sammenlægningen af alle bededage til Store bededag. I 1736 blev Rosenvænget købt af Pierre Gandil, der anlagde en klædefabrik. Da Gandil døde, blev fabrikken solgt til Peter van Hurk. Han var medstifter af Asiatisk
Kompagni og med til at stifte Kurantbanken.

Året efter blev klæde manufakturet solgt til fabrikskommissær Pierre Frontin. Forventningerne var store, men i 1764 forsvandt han fuldstændig. I 1768 købte Iselin fabrikken.

I 1726 blev en del af Harboes Have købt af Grev Ferdinand Anton Danneskjold – Laurvig. Han anlagde en hovedbygning på 19 fag i to etager og en bygning på 18 fag.

Kancelliråd J.F. Classen købte grunden i 1755. Det var begyndelsen til den berømte Classens Have. Hans bor, der havde erhvervet grunde i nærheden arvede besiddelserne. I haven lå også den mere mærkværdige end skønne Josteinsborg.

I det 18 – århundrede var Østerbros Allé beplantet med træer. På hjørnet af Citadelvej, den nuværende Classensgade lå Helts Café. Det var et yndet udflugtssted, hvor byens borgere spillede kort eller kegler.

På det modsatte hjørne, Citadelvejens nordhjørne lå Det hvide hus. Husets tømmer stammede fra det skafot, hvorpå Struensee og Brandt en aprils-dag 1722 blev henrettet på Øster Fælled.

 

Gymnastik blev et skolefag

Mellem Classens Have og Østerbrogade lå på de nuværende gadenumre 50 – 56 en række bygninger, bl.a. et hus, der kaldtes i Dalen, fordi det lå noget lavere end kørerbanen. Bag huset var en dam, en rest fra afløbet fra Sortedams-søen til Harboes Have.

Grunden blev efter 1810 ejet af Victorius Nactigall. Mens han læste teologi, underviste han i gymnastik på Schoubys Institut. En gang så Frederik den Sjette ham undervise i Kongens Have.

Nachtigall opgav sine teologiske studier, da kongen lovede den unge mand, at hjælpe ham med gymnastikken. I 1821 blev han Direktør for Gymnastikken og sørgede for at gymnastik blev indført som skolefag. I 1830 arbejdede han for at også pigerne skulle dyrke gymnastikken.

 

Rosendalsvej fik navneforandring

Mange brugte Østerbro som landliggere. De boede på Østerbro om sommeren og inde i København resten af tiden.

Familien Tutein afhændede i 1857 Rosendahl til Mozart Waage Petersen som udstykkede grunden. Her voksede bl.a. Rosenvænget op og i 1872 Rosendalsvej, der blev omdannet til Slagelsesgade i 1886.

 

Sø-etatens Kirkegaard

Fra vejen, der førte til Nørreport lå forlystelsesstedet Stockholm. På den østlige side af Farimagsvejen lå ude mod Østerbro, Kongelige Mayestæts Søetatens Kirkegaard (vore dages Holmens Kirkegård). Den kaldtes dog i folkemunde Skibskirkegården. Den blev taget i brug i 1666, og var egentlig udlagt som fattigkirkegård. Det var dog forbudt at opstille gravsten på gravene. Først i 1794 blev det tilladt at bruge gravstenene.

Indtil 1733 var kirkegården ikke indhegnet, så køer og svin kunne uhindret boltre sig på kirkegården. I 1769 gravede man grøfter omkring kirkegården.

Katuntrykker Hitzinger jord strakte sig over et stort område. Ved siden af lå de fattiges kirkegård. Den blev indtil 1841 brugt af Fattigvæsenet til begravelse af blandt andet koppepatienter. Pladsen blev senere et tilholdssted for lyssky personer, og her blev der opbevaret mange tyvekoster.

På disse grunde opførtes i løbet af 1870’erne høje beboelsesejendomme omkring Bertholinsgade.

 

Ubehagelige ”popostød”

Johan Behrend skrev i 1839 i det man i dag ville kalde en Københavner – guide:

• Farimagsveien som snoer sig fra Vester – til Østerbro vilde jeg ugjerne omtale blandt Spadseregange. Naar jeg undtager en Mængde Støv, som om Sommeren colorerer Fodgængeren, og nogle Huller, som anledige, at den Kørende hjemsøges af adskillige ubehagelige Popostød, findes intet Mærkeligt paa Farimarksveien, undtagen at Søetatens Kirkegaard er paa Hjørnet af Østerbro.

 

Kommunehospitalet

Mellem Sortedams-søen og Rosenborg var grøften Peymanns Rende. Her havde vognmand Engelbrecht lejet noget jord til græsning. Da den store koleraepidemi brød ud i 1853 blev en af lejrene opført her.

Koleraen førte også til et nyt hospital uden for voldene. Allerede i 1858 påbegyndtes opførelsen af Kommunehospitalet.

Hospitalet blev forsynet med nymodens moderne sanitære foranstaltning. En virkelig bedrift, når man betænker, at der 40 år senere kun var 1.400 wc’er inden for voldene.

 

Østerholm

Fra 1720 ejede landbygmester J.C. Krieger hele arealet fra Peymanns Rende til Østerbrogade. I 1760 blev grunden solgt som tre jordstykker og blev kaldt Østerholm.

Den nye ejer var en ret initiativrig tysker ved navn, Johan Heinrich Reeh, der anlagde et gartneri, der blandt andet dyrkede kartofler. Man kaldte ham Kartoffelmanden. Hurtig kom han i strid med myndighederne. Han kunne dog fremlægge tilladelse til anlæggelse af planteskole og beboelseshus på grunden.

 

Nørreholm

I 1783 overtog Reeh’s søn en del af jorden. Han byggede også et hus på grunden, der blev kaldt Nørreholm. Det var her en del af Kommunehospitalet senere blev opført.

Langs søen blev der plantet en masse frugttræer. Reeh´s svigersøn, Brostrup overtog grunden i 1817. Men i 1828 gik grunden på auktion. Kommandørkaptajn
Schønheyder købte grunden.

I 1835 solgte han den videre til handelsgartner Grimmelstein. Men heller ikke han, kunne få det til at løbe rundt. I 1845 blev grunden igen solgt på auktion. Gartner Meldola overtog. Han udstykkede grunden. Men grundet demarkationsservitutterne afholdt det folk i at købe dem.

 

Theobald Weber

Grosserer Theobald Weber købte i 1856 grunden. Det var i den tid, stedet ændrede navn til Rørholm. Weber udstykkede i 1870’erne grunden til bebyggelse. Han udlagde 25 alen brede Gader. Weber foreslog selv navnene på gaderne, Gammeltoftgade, Ole Suhrsgade og Rørholmsgade. Borgerrepræsentationen foreslog selv navnet på en fjerde gade, der skulle hedde Webersgade.

Denne Weber var meget initiativrig. Ved Haderslev oprettede han et spejl – og glasfabrik. Til fremstilling af disse spejle benyttede man den grønlandske kryolit.

Dette blev anvendt til udvinding af soda. Sammen med sin bror, lagde han i 1859 grunden til Kryolitfabrikken Øresund. Den blev opført for enden af Vordingborggade – dengang Øresundsgade.

I 1866 trak Weber sig ud af fabrikken. Han rejste til Svendborg, hvor han startede fremstilling af frugtvin. Nævnes skal også Ole B. Suhr, der fra 1856 til sin død i 1875 gennem sit handelshus havde store interesser i kryolitfabrikken.

 

Arbejdernes Byggeforening

Arbejdernes Byggeforening blev oprettet af en person, der blev stenet ud af Tønder af hjemmetyskere, nemlig lægen F.F. Ulrich. De første af foreningens huse blev bygget på Christianshavn.

I 1880 havde man bygget i alt 319 huse, hvoraf halvdelen lå ved Øster Farimagsvej.

Foran husene lå små haver. Derfor opstod det folkelige navn Kartoffelrækkerne. Hele Østerholm blev bebygget at i alt 480 huse fordelt på 11 gader.

På det gamle skel til Østerholm, længst ned mod søen opførtes i 1894 – 95 Comtesse Moltke’s Pigeskole. Her lå også Østersøgades Gymnasium.

 

Tørre veje blev vandet

Den sidste grund helt ned til Østerbrogade blev i 1810 ejet af A. Møgelbjerg, senere af vognmand Chr. Velo og i 1853 af melhandler Neijendam. Bygningerne blev lejet ud. Således havde ko-handler Ole Larsen en stald, hvor der blev holdt 60 køer. Herfra blev de drevet til græsning på Øster Fælled. Foruden kostald var der en hestestald med plads til 40 heste.

Den omtalte Neijendam havde en kontrakt med Magistraten, at han skulle vande de tørre veje på Østerbro, men alligevel stod støvet tykt over vejene på Østerbro i tørt vejr.

 

Kilde:

• Litteratur Østerbro
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Heraf 101 artikler fra Østerbro

Redigeret 25. – 01 – 2022