Dengang i Højer

Hvor gammel er Højer egentlig? Kirken omtales i 1200, byen i 1231. Nord for byen boede mennesker for 5.000 år siden. Højer Herred blev formindsket ved ”vandflod”. Ballade om kirkens tilhørsforhold.

 

Det var vel midt i 1960’erne at vi fandt cirka 50 glasplader indeholdende motiver fra Højer – dengang. Fundet blev gjort oppe på loftet, helt op under taget hos tante Annelise og Onkel Kedde i Nørregade, sidstnævnte også kendt som Kedde Smaj Jeg havde besøgt mine kusiner Christel og Elke.

 

18.000 glasplader

Hvordan de glasplader var havnet der, var der ingen, der vidste. Glaspladerne stammer sikkert fra Laurids Mathiesen. Han havde urmager – og guldsmedeforretning i Mellemgade.  I Lokalhistorisk Arkiv har man en bestillingsliste omfattende 18.000 billeder. En stor del af disse glasplader opbevares på Institut for Sønderjysk Lokalhistorie i Aabenraa.

Det var altid hyggeligt at komme ind hos Mathiesen og blive tæjn a. Man blev anbragt i en høj stol, hvorefter Mathiesen gik bag om et højbenet apparat, stak hovedet ind under det sorte klæde og indstillede linsen. Så kom han frem igen:

• Se no effens æ lidle venle ue.

Han forsøgte at få de helt rette udtryk frem. Hvis nu man syntes, at det hele var lidt komisk, og begyndte at grine, kunne Mathiesen finde på at sige:

• No ha do øjt mæ det hele

Ja så havde man også muligheden for at blive foreviget foran et bagtæppe med et skovparti.

 

Hvor gammel er Højer?

Dengang spekulerede jeg på, hvor gammel Højer egentlig er. Det er der faktisk ingen der ved. Man har fundet en jættestue, der er 5.000 år gammel nord for Højer. Den blev af praktiske grunde anbragt foran Kiers Gård. Og netop her har man fundet rester af en trælleborg fra vikingetiden. Kirken i Højer nævnes allerede omkring år 1200.

Noget tyder på, at Højer er en meget gammel by. Besejlingsforholdene var også gode for fladprammede både.

 

Højer i 1231

På skrift omtales Højer første gang i 1231 som Høthærsherred, oversat Højer Herred. Navnet Høthær er tvivlsom. På oldnordisk findes et tilsvarende ord, som betyder jord. Bondebyen lå på en bakke, der hævede sig over det flade land.

 

Højer Birk

I Ribe Oldemor  fra 1340 opføres under Højer Herred: Hjerpsted, Ballum, Højer, Emmerlev, Skast samt det nu forsvundne Vester Anflod. Højer var en selvstændig Birk. Måske var Birken udskilt af Højer Herred.. Allerede i 1498 nævnes Jens Boesen som herredsfoged og birkesfoged.

Birkeretten bestod af birkefogeden og 8 rådmænd som var udnævnt af amtmanden efter forslag fra Højer flække. Tingskriveren var protokolfører. Birkeretten holdt sit særlige tinglokale
i Højer, faktisk der, hvor Ohlsens Hotel senere lå. Ved kirkegårdsmuren på Torvet lå en skamme-pæl med halsjern.

 

De ældste gårde

En af de ældste gårde er Højergård på Torvet. Det er en tidligere fri-gård fra 1437. ja så skal jeg også lige nævne Poppenbøl. Ikke fordi, at min mor har tjent her, men fordi gården stammer helt tilbage fra 1443.  Af en opgørelse fra 1581 viser at der i Højer var 49 selvbjergede med 88 folk, 7 fæstegårde med 12 folk og 104 Kådnere. Det lyder ikke af meget, men efter datidens
forhold, udgjorde det dog en anseelig størrelse.  I 1757 hærgedes byen af to påsatte brande, der satte byen tilbage i udviklingen.

 

Formindsket ved ”vandflod”

Det hedder sig, at Højer Herred blev formindsket ved vandflod, og dels ved at enklaven Ballum blev kongelig. Men helt let var det nu ikke. For enkelte ejendomme i Skast, Emmerlev og Sønder Sejerslev tilhørte Schackenborg, som jo var en “Kongerigsk enklave”

Trøjborg havde også besiddelser i Skast, Emmerlev og Sdr. Sejerslev.

Og for at gøre det endnu mere forvirret, så tilhørte Frederikskog og Rudbøl Kog, Møgeltønder Birk. Først i 1853 blev disse indlemmet i Højer Herred.  Herredsfogeden i Højer Herred var allerede i 1400 – tallet også birkefoged.. Fra omkring 1713 havde Tønder og Højer fælles herredsfoged. Fra 1867 blev herredsretten ophævet.

Fra gammel tid var der en kommunal herredsrepræsentation. Højer havde 3 og Tønder 2 herredsfuldmægtige. De blev foreslået af herredsfogeden og udnævnt af amtmanden.

 

Tingsteder

Højer Herreds tingsted synes fra gammel tid, at have ligget i Emmerlev. Her nævnes Galgeagre fra 1683 og Tinghøj fra før 1770. Fra omkring 1770 blev tinget for Højer Sønder Herred holdt i Højer, mens tinget for Nørre Herred blev holdt i kroen ved Emmerlev Kirke. Senest var der tinghus på Højkro. Dette blev nævnt omkring 1854.

 

Kirken i Højer

Højer Herred tilhørte fra gammel tid Ribe Stift, og var en del af ærkedegnens provsti. Efter delingen i 1544 kom herredet under Hertug Hans. Men det skete først efter en del strid. Endnu i 1564 visiterede Ribe – bispen, Poul Madsen i Højer Kirke. Nogle få år senere forbød Hertug Hans præsten i Højer, at svare:

• udi nogen måde paa Religionens vegne, men Provsten af Tondern.

Kirken kom under hertugens overhøjhed og blev kort efter lagt under Slesvig Stift. Ærkedegnen beholdt sin ret til at høre kirkeregnskabet sammen med de fyrstelige amtsskrivere, dog kun til 1668. Da blev opgaven overtaget af provsten i Tønder.

 

I 1860 – 1.041 indbyggere

Omkring 1770 var der i Højer by – 160 huse og 765 indbyggere. Det var 21 gårdbesiddere under Tønder Amt, 118 Kådnere og 28 inderste.

I 1799 blev der gravet en kanal gennem vaderne til den daværende ladeplads syd for Højer. Efter dige-byggeriet 1861 indrettedes en anden anlægsplads på Vidåens nordside inden for diget, og en anden uden for diget. Sejlløbet blev gentagende gange uddybet.

I 186o boede der i Højer 1041 indbyggere. Efter 1864 fik tyskheden bedre betingelser i byen. I 1867 var der kun 71 danske stemmer mod 186 tyske. Også i 1920 var der tysk flertal.

 

Mange stiftelser har jordbesiddelser

Interessant er det, at så mange forskellige stiftelser fra Tønder havde så meget jord u i æ kou.

• Strucks Legat 86 ha
• Hospitalsstiftelsen 34 ha
• Popsens Legat 28 ha
• Richtsens Legat 32 ha
• Leos Legat 25 ha
• Vajsenhuset 20 ha

 

Digerne

Tænk hvis vi ikke havde digerne ved Højer, så ville det være katastrofalt for Tønder. Halvdelen af arealet i det gamle Tønder Amt ligger under 10 meter. Kom der en ordentlig stormflod ville disse egne sikkert ligge under vand. Det oprindelige Højer dige fra rigsgrænsen ved Siltoft til Højer blev opført 1859 – 1861. Længden var 6,6 kilometer. Inden i er der klæg af en god kvalitet. Hele 6 veje fører frem til dette dige, deriblandt 3 såkaldte katastrofeveje.

 

Kilde: 

• Litteratur Tønder
• Litteratur Møgeltønder
• Litteratur Højer 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk
• Højers historie
• Tøndermarsken
• Tøndermarsken 2
• Dige-byggeri i Tøndermarsken

Redigeret 7.12. 2021