Var hun en kongelig datter? Havde hun to søskende, hvoraf den ene var H.C. Andersen? Læs denne fantastiske historier, der bygger på masser af myter, hypoteser, kendsgerninger og rester af vandrehistorier. Mange mystiske episoder forbinder både Jomfru Fannys liv og H.C. Andersen.

Var hun en dronning uden krone? Et symbol på danskhedens overlevelse? I hvert fald er mystikken om hende, en god historie.

 

Slotsgade 14 – Aabenraa

I 1805 hører beboerne i Slotsgade en kongelig postvogn komme skrumplende gennem gaden. Den gjorde holdt foran nr. 14 – et lille gæstehus tilhørende Brundlund Slot. Folk stimlede sammen, og sladderen gik. Næste morgen kunne man se en velklædt kvinde stående med et spædbarn i vinduet.

Nogle dage efter fløj et stykke børnelinned med et fyrsteligt monogram over i naboens have.

 

Undervist på Brundlund Slot

Kort tid efter blev pigebarnet fra vinduet døbt. I Aabenraa’ s kirkebog står der:

• Døbt Franziska Caroline Elise Enger, uægte barn af Christine Heise fra Mecklenburg – besvangret af skovridder Frederick Enger

Faddere var kammerjunker von Qualen og frue. Det vakte en del undren. Normalt var en kvinde, der fødte et uægte barn dømt til tugthus, vand og brød, eller flere år i Spindehuset. Men det skete ikke, og Aabenraa’ s befolkning mødte hende ikke med foragt.

Naboerne så, at der var en livlig trafik mellem Brundlund Slot og Slotsgade 14. Den lille pige, der i daglig tale blev kaldt Fanny, fik også sin skolegang på slottet. Hun blev undervist sammen med amtmand Steenmands børn.

 

”Københavnsk Porcelæn”

Hendes konfirmationskjole var af sort fløjl. Hun havde en kiste med det fineste linned. Og der var flere stel af københavnsk porcelæn og en del sølv – og guldsmedearbejder med – og uden krone. Man undres over, at en ganske almindelig tjenestepige uden for ægteskab kunne have denne rigdom.

Til livets ophold fik pleje-moderen og barnet regelmæssigt penge, altid i ”specier”, sendt fra København. Madam Enge, som Christine Heise (Fanny` s plejemor) kaldte sig, tjente desuden en del ved såkaldt ”franskvask”, dvs. Behandling af den tids kniplingskapper, ærmer og lignende. Hussproget var tysk,
men efterhånden blev Fanny dansk både i sind og tanker. Efter at have boet en del år i Slotsgade flyttede de om på Storetorv, hvor de boede på 1. etage i Daniel Møllers hus.

Derfra flyttede de op i Ramsherred, hvor de i mange år boede i ”frontispice – lejligheden” hos bødker Tøgesen, kaldet Hartmeyer (nuværende Ramsherred 34), skråt over over for rebslager Garbens ejendom.
Charlotte Frederikke

For at finde ud af, hvem denne pige var, dukker vi ned i dr. Phil. Signe Prytz’ s bog: Frederik den Syvendes Barndom og hans nærmeste Omgangskreds. Signe Prytz skriver:

• I sommeren 1804 forelskede prins Christian Frederik sig dødeligt under et besøg hos sin afdøde mors familie på Ludwigslust i Mecklenburg i sin to år ældre kusine Charlotte Frederikke. Det passede ikke faderen, arveprins Frederik. Arveprinsens hofchef, kammerherre Frederik Blücher, delte åbenbart
  sin herres mening om Christian Frederiks fremtid. Han skrev til den unge prins. Han bebrejdede sig selv, at han ikke i tide havde gjort, hvad der var muligt for at slukke den flamme, der var blevet tændt under besøget allerede året i forvejen. Da det nu var en kendsgerning, at Charlotte Frederikkes brændende øjne og yndigheder havde fængslet ham så stærkt, måtte han alligevel slutte sine formaninger med et ”til lykke”.

 

Hun var gravid – uden for ægteskabet

Deklarationen af forlovelsen blev dog yderligere udskudt, da det nogle måneder efter viste sig, at Charlotte Frederikke ventede sig. Det passede ikke kongen, at skulle præsentere en gravid prinsesse ved hoffet i København. Han dikterede, at hendes opholdssted skulle være Plön, et slot i Holsten, som hørte under kronen. Her blev jomfru Fanny født i sommeren 1805.

Frederik Blüchers bror, der var amtmand i Aabenraa sørgede diskret for, at barnet blev bortadopteret til en ung pige, der havde tjent prinsessen på Plôn.

Se alt dette var noget Signe Prytz havde fundet ud af. Og det var ikke bare fri fantasi. Hun havde af Frederik den Niende fået lov til at dukke ned i en lang række arkivalier på rigsarkivet, hovedsagelig breve til – og fra prinsesse Charlotte Frederikke. Dertil hendes dagbøger og regnskaber.

Den lille pige blev bragt til Aabenraa, hvor amtmand C.D. von Blücher tog den lille pige i forvaring.

 

Frederik von Blücher skulle være far?

Historien kan ikke være mere vild, fordi Conrad Daniel von Blücher, der havde nær tilknytning til kongefamilien hævdede, at det var hans bror Frederik von Blücher, der var far til arveprinsens fire børn, blandt andet prins Christian, den senere Christian den Ottende og jomfru Fanny. Arveprinsens ægteskab havde
i mange år været barnløst indtil Frederik von Blücher kom ind i billedet.

 

De ”adelige faddere”

Amtmanden stod nævnt som fadder. Desuden er nævnt kammerjunkerinde Franzisca Genovera von Quale, der var søster til amtmandens kone.

Kammer-junkerindens mand Frederik Carl Ferdinand er også nævnt, ligesom Elise Heise, søster til Fanny’ s angivelige mor. Hun var kammerpige hos fru Qualen. Fruen tilhørte kredsen af hoffolk ved hoffet i Mecklenburg og havde været kammerjomfru hos prinsesse Charlotte Frederikke. Det mærkelige var, at alle havde en tilknytning til Charlotte Frederikke.

En lille buttet og koket Kattekilling

Fannys mor, prinsesse Charlotte Frederikke blev gift med sin Christian i 1806. I 1807 fik de en dreng, der døde kort tid efter dåben. I 1808 flyttede de til Amalienborg. Sammen fik de sønnen, Frederik (senere Syvende). Men den ret livlige prinsesse havde en skandale med sin franske musiklærer, og blev bortvist til Boller Slot ved Horsens. Så allerede i 1810 blev de skilt igen. Her kedede hun sig og rejste til Rom. Her konverterede hun til katolicismen. Senere oversatte hun børnebøger. I et af værkerne om Christian den Ottende bliver Charlotte Frederikke af Mecklenburg – Schwerin beskrevet:

• En lille buttet og koket Kattekilling, forvænt og intrigant. Hun var straks over ham. Hun var kælen og forførerisk, og den unge Prins, der til trods for Rygterne om hans forskellige Sværmerier og Forbindelser, nok har været tilpas uerfaren, faldt for hende.

Holder historien?

Historien virker utrolig. I Sønderjysk Månedsskrift i 1964 forsøger Morten Kampenhøver at afvise, at kongehuset skulle være involveret. Der har også været forsøgt, at lave en tidsplan for Christian Frederiks færden, men den holder ikke.

 

Kunne ikke begå sig på de bonede gulve

Flere gange under sin opvækst blev Fanny inviteret til Gråsten Slot og til øen Föhr, hvor Christian den Ottende ofte ferierede.

Men hun følte sig ikke rigtig hjemme på de bonede gulve. Selv om hun var undervist på tysk og hofsproget var tysk, talte hun dansk med sønderjysk dialekt. Og sådan noget kunne slet ikke bruges slige steder.

Efter nogle år i Slotsgade flyttede Fanny og Christine Heise hele to gange. Til sidst købte Fanny et lille hus i Persillegade.

 

Sygdommen var et vendepunkt

Fanny blev forelsket i en ung student. Man han vragede hende, og hun forblev ugift.

I en alder af 27 år blev hun alvorlig syg. Ingen troede, at hun ville overleve. Men en dag forsvandt feberen. Sygdommen blev et vendepunkt i hendes liv. Pludselig kunne hun se ud i fremtiden. Hun forudsagde de slesvigske krige, nederlag og sejre, samt tiden efter 1864. Hun kunne dog ikke sætte årstal på. Det var også hende der forudsagde, at kongen ville ride over grænsen på en hvid hest:

 

Forudsigelser

• Den krig der kommer, vil begynde på den anden side af jorden og derpå starte fra et hjørne i Europa. Det bliver en grusom krig. Jeg har set så meget ild fra luften fra jorden og fra vandet. Det bliver skrækkeligt på vandet.
• Det bliver meget knap med fødevarer i København, og Flensborg vil få en slem tid. Flensborg vil få det frygtelig. I Sønderjylland vil der bryde vilde horder ind uden kommando. Folk kommer flygtende vest fra til Aabenraa, Als og Sundved. I Aabenraa vil de rase i tre dage.

H.P. Hansen gjorde meget, for at dette skulle blive virkelighed i 1920. Da red Christian den Tiende over grænsen på en hvid hest. Man ordnede det også sådan, at de danske tropper kom sydfra ind i Aabenraa, selv om det var en stor omvej.

Og hesten som Christian den Tiende brugte, hed Malgré Tout var vitterlig hvid, det var nemlig en albino.

Hun forudsagde Isted – slaget. Efter Treårskrigen begyndte Fanny at tale om krigen i 1864:

• Preusserne kommer og tager det hele, og Slesvig vil komme til at sukke under et strengt Regimente. Vi skal blive så “tyskse”, at næsten ingen håber mere.

De fleste af Fannys syner drejede sig om krigsbegivenheder, dog så hun også politiske tildragelser. Hunså Frederik den Syvendes ligfærd, idet hun forudsagde, at et højtfornemt lig skulle udskibes fra vor landsdel.

Flere gange udtalte Jomfru Fanny, at hun så en stor tysk flåde ligge på reden, en forudsigelse, der gav sejlmager Cornett anledning til overfor sin hustru at bemærke:

• Æ troe, Morlill te Fanny blue tumbe, Tyskland eje jo knap et skif, hvo ka hun saa snak om en stoe tysk flåè.

Den halve tyske flåde lå inden Genforeningen gentagende gange på Aabenraa red.

Året efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933 blev der udgivet en bog om hende. Den fik nærmest en symbolsk betydning for danskheden. Under anden verdenskrig forbød tyskerne den.

Nordslesvigs dansksindede befolkning troede på Fannys spådom og med fuld fortrøstning på, at de kom til Danmark.

De tysksindede var ikke glade for disse forudsigelser. Hun blev aldrig straffet for det, men hun fik en del advarsler. Således forsøgte den daværende provst, at tale hende tilrette. Hun kunne også forudsige hverdagsting. Børnene gik en stor bue forbi hendes hus.

 

En god ven

Barber og kirurg P.W. Speckhahn var nogle af de få, som Fanny havde noget med at gøre. Speckhahn var tilflyttet fra Flensborg ordnede hendes pengesager. En tilknytning til amtmanden havde han også. Det var også Speckhahn, der hjalp Fanny med at købe et hus i Persillegade, hvor hun boede til sin død.

I 1848 døde Christian den Ottende og understøttelsen blev sparsom. Efter et stykke tid, stoppede den helt. Frederik den Syvende forsøgte at få kontakt, men Fanny afslog. Officielt levede Jomfru Fanny af at være syerske.

Det er min mor

Under en udflugt til Lyksborg sammen med nogle af de damer fra Aabenraa, der støttede hende, var hun pludselig blevet væk. De fandt hende stående foran et maleri på slottet: Det er min mor. Billedet var et maleri af Charlotte Frederikke.

De fremtrædende kvinder inden for danskheden omgikkes hende i Aabenraa Den 27. marts 1881 døde Jomfru Fanny. En stor skare danske mænd fulgte hende til graven, dog sås to kvinder bagerst, hvilket var uhørt dengang. Det var Anne Junggren og Karen Michelsen.

 

Fanny ville ikke flytte til København

Hvordan kunne det være, at en almindelig tjenestepige havde så højtidelige faddere? Hvordan kunne det være, at en fattig syerske havde råd til at købe et hus? Faktum er, at hun et eller andet sted fra fik såkaldte specier.

Ifølge Marie Thomsen blev der sendt en kongelig postvogn til Aabenraa. I den sad to høje officerer,
der skulle overtale Fanny til at flytte til København.

Fanny og pleje-moderen besøgte sine formodede forældre på Gråsten Slot. Ved den lejlighed skulle Fanny efter sit eget udsagn ikke have været tilstrækkelig underdanig overfor Caroline Amalie, fordi hun vidste, at hun var prinsessen jævnbyrdig. Herover blev både prinsessen og pleje-moderen meget fortørnede.

 

Sølvtøj beslaglagt

Efter Jomfru Fanny` s død blev det sølvtøj, der var forsynet med en krone, beslaglagt af landråd v. Levetzau.

I 1907 aflagde Marie Lassen fra Sdr. Hostrup sammen med slægtninge et besøg på Rosenborg. De fik en speciel rundvisning af assistent Faaborg. Da de trådte ind i et værelse i Frederik den Syvendes afdeling faldt fru Lassens blik på et oliemaleri på væggen. Uvilkårligt udbrød fru Lassen:

• Nej, Fanny.

I værelsets midte stod et mahognibord med glasmontrer, hvor der lå en del sager, som efter fru Lassens mening havde tilhørt Fanny. Her lå slidte sølvskeer, som fru Lassen nogle gange hjemme i den lille stue i Aabenraa havde rørt rundt med i Fannys store hvide porcelænskopper med guldkant. Her lå også en del af Fannys kendte broderier. Tyl indfattet i kammerdug.

Efter at assistent Faaborg havde fået nærmere forklaring angående Fanny, forklarede han, at det omtalte oliemaleri var et billede af prinsesse Charlotte, der før havde hængt på Lyksborg Slot., og alt hvad der fandtes i Frederik den Syvendes afdeling havde tilhørt denne slægt.

Da fru Junggreen i 90’erne sammen med datteren Henriette og de aabenraaske dammer, fru Thaning og fru Helene Bruhn under et besøg hos Villars Lunn på Aggersvold, var på Rosenborg og trådte ind i værelset, hvor maleriet af prinsesse Charlotte hængte, udbrød hun overrasket:

• Nej, det er som jeg ser Jomfru Fanny

 

Det endelig bevis ”begravet”

Jomfru Fanny blev efter hendes død lagt i en kiste af fru Junggreen, fru Thaisen Petersen fra Stubbæk og fru Petersen fra Sdr. Hostrup. De tre damer fandt blandt hendes efterladenskaber, et forkullet dokument, der indeholdt oplysninger om hendes fødsel. Uden at undersøge det nærmere, lagde de det under Fannys hovedgærde, for at hun kunne tage den hemmelighed om sin herkomst, hun ikke havde betroet dem, med i graven.

 

Kunne have besøgt H.C. Andersen

I 1844, da kongen var på sin årlige ferie til Föhr, havde han besøg af H.C. Andersen. Han inviterede også Fanny. Allerede som barn var hun inviteret på ferie ude på vadehavsøen Föhr.

Efter Christian den Ottendes død lod enkedronning Caroline Amalie forstå, at hun ønskede oplysninger om Jomfru Fannys levevilkår.

Ja og historien slutter ikke endnu, for det er nogle, der mener, at Jomfru Fanny og H.C. Andersen er søskende. Hvordan dog det?

 

Var Prins Christian søn af Blücher

I 1774 havde arveprins Frederik giftet sig med den Mechlenborgske prinsesse Sofie Frederikke. Han var 21 år, hun var 16. Han var ikke videre pæn, men hun var yndig med mørke øjne.

Prinsessen nedkommer i løbet af ægteskabets første 10 år med tre dødfødte døtre. Men fra prinsessen var 28 til 34 år satte hun 4 sunde og velskabte børn til verden, som desuden var smukke og intelligente. Myterne gik på at von Blücher morede sig med prinsessen, mens arveprinsen fornøjede sig med Sofie
Frederikkes purunge selskabsdame Caja Hviid.

Prins Christian skulle angivelig være søn af Frederik von Blücher.

På samme måde var Christian den Ottendes anden hustru, Caroline Mathilde officielt datter af den sindssyge Christian den Syvende. Men officielt vidste alle, at Struensee var faderen.

 

På dannelsesrejse

Christian den Ottende blev født i 1786, blev konge i 1839 og døde i 1848. I sin ungdom var han meget udadvendt og feteret, og deltog i det selskabelige liv omkring hoffet. Fra juni til oktober 1804 var han på en af sine dannelsesrejser. Det var i den periode H.C. Andersen blev undfanget.

Et af de første opholdssteder var badestedet Neundorf i det sydlige Tyskland.

 

Elise Ahlefeldt – Laurvig

Rygterne gik på, at Christian den Ottende havde et eventyr med den smukke begavede komtesse Elise Ahlefeldt – Laurvig. Et barn skulle have været resultatet. Komtessen forlod Danmark for altid i 1808 og giftede sig med en preussisk officer. I 1821 forlod hun hendes mand pga. tiltrækning til digteren Immermann,
som hun dog aldrig giftede sig med. I 1839 gled de fra hinanden og Elise oprettede en litterær salon i Berlin.

 

Hemmelige giftemål opløst

Elise og prinsen skulle efter rygterne være blevet hemmeligt gift i 1804, men ægteskabet blev opløst af den daværende reelle konge, Frederik den Sjette, der selv åbenlyst havde flere elskerinder. Den formelle konge, var den sindssyge Christian den Syvende. Elises far protesterede ikke. Han var afhængig af kongehuset.

Ja og barnet skulle angivelig være H.C. Andersen.

E. Ahlefeldt – Laurvig skriver i den spændene bog: Elise Ahlefeldts Historie:

• I Tyskland har i den sidste Aarstid den Antagelse bredt sig, at Elise har ægtet Tronfølgeren, den senere Christian den Ottende. Ægteskabet var naturligt hemmeligt og blev senere opløst. Som man nedenfor vil se, blev Elises Barn født 1807. Prins Christian blev gift i 1806 med Charlotte Frederikke af Mecklenburg – Schwerin. Af disse Tvende Aarstal fremgaar det med al Tilstrækkelig Tydelighed, at om Ægteskab mellem Prinsen og Elise kan der i alle Tilfælde ikke være tale

 

Adolphine Laurvig

Angiveligt skulle der være kommet endnu et barn ud af eventyret mellem Elise og Christian, nemlig Adolphine Laurvig. Hun blev født 21.11.1807. På sit dødsleje hævdede hun, at kongen var hendes far. At Christian den Ottende ikke tog sig af Adolphine skyldtes at hun voksede op i social tryghed hos moderen.

Da Adolphine lå på sit dødsleje, kaldte hun sine børn til sig. Hun fortalte dem da, at den danske Konge og ingen anden var hendes lovlige Fader. Og med kongen mente hun Christian den Ottende.

 

Tre uofficielle søskende

Af indviklede veje fik vi så forenet Jomfru Fanny og H.C. Andersen som søskende og for den sags skyld også Adolphine Laurvig.

 

Et norsk barn

Er historien rigtig?

Vi tror på myten og at eventyret er rigtigt. Det er jo en god historie, men rigtige forskere vil ryste på hovedet. Myte-skabere synes at være utrættelige. Formodninger, rygter og kendsgerninger bliver blandet i en stor potte.

Christian den Ottende var særdeles kulant over for kvinder, som han besvangrede. Men han sikrede dem også økonomisk. Han havde et forhold til Johanne
Marie Brandvold. Og resultatet blev en søn, Carl Frederik Eide. Sønnen blev støttet økonomisk. Det kan man se i hoffets regnskaber.

Han fik også et andet barn, datteren Christiane Frederikke, der blev født 11. august 1814, og døde af mæslinger i september 1815. Christian Frederik blev ved med at støtte moderen også efter barnets død.

 

Kongens søn bliver skovfoged

Da Christian Frederik i 1815 giftede sig med prinsesse Caroline Amalie fra Augustenborg var det lykønskninger fra Johanne Marie Brandvold. Deres fælles søn Carl Frederik kom efter faderens ønske til Danmark i 1827 og blev udlært i skovbrug. I 1842 blev han skovrider i Sorø, og virkede her til sin død i 1882. Foruden sin gage fik han en fast årlig ydelse på 600 rigsdaler. Han havde et venskabeligt forhold til sin far, men også til sin halv-broder, kronprins Frederik.

 

Var kongen en præmietyr?

Man får nogle gange indtryk af, at Christian den Ottende var en præmietyr, og skulle være far til en halv snes børn uden for sine to ægteskaber. Var alle hans kvindelige bekendtskaber seksualobjekter? Det vides, at han også havde mange kvindelige venskaber, bl.a. til nonnen Marie Gabriella.

 

Ingen opgørelser over Jomfruen og H.C.A.

Da Oldenborgernes kongelinje 1863 uddøde med Frederik den Syvende blev deres forskellige forpligtelser opgjort. Man fandt forskellige opgørelser. Men man ledte forgæves efter opgørelser til Jomfru Fanny og H.C. Andersen.

Forskere har fundet ud af, at hvis Jomfru Fanny skulle være datter af prinsesse Charlotte Frederikke, så skulle sidstnævnte have været gravid i et godt stykke over 10 måneder.

 

Er der beviser nok?

Det er svært at tolke de forskellige teorier. Det er vel ikke logisk, at kongeligt afkom blev ladt i stikken. Den økonomiske støtte blev fortsat i flere generationer. Er det logisk, at et fyrstebarn skulle forblive en syerske?

Er de forskellige fortolkninger konstrueret så de passer i denne mytedannelse. Hvor er beviserne for at H.C. Andersen er datter af et forhold til komtesse Ahlefeldt?

 

H.C.A. møder Jomfru Fannys mor

H.C. Andersen opsøgte Jomfru Fannys formodede mor i Rom. Men han ville ikke have noget med hende at gøre. Ifølge hofchef oberst Poulsen var prinsessen en kronisk løgnhals, der ofte satte sin hofchef i pinlige situationer. Hun kunne ikke være et sandhedsvidne. Det havde H.C. Andersen måske fundet ud af. Så vidt vides opsøgte han aldrig sin formodede halvsøster i Aabenraa.

 

Hypoteser bliver til beviser

Det er ikke særlig populært at aflive myter, for folk elsker dem. Mange tror, da også stadig at Dannebrog faldt ned i Estland i 1219. En fjer bliver i mytedannelser ofte til fem fjer.

H.C. Andersen elskede at fortælle, hvem han omgik. Hvorfor skulle han hemmeligholde sin kongelige fortid? Hvorfor skulle han udelukkes, når hans halvbror, Carl Frederik Eide ikke blev det?

Rygter bliver drøftet i fuld alvor ved hjælp af dem skabes kendsgerninger. Hypoteser forvandles til beviser.

 

God plads til rygter

Kongehuset vogtede over sit ry. Uoverlagte bemærkninger kunne straffes hårdt. Der var sandelig god plads til rygter.

På et tidspunkt var der vedholdende rygter om, at Kong Frederik den Niende skulle have et uægte barn, der boede i Hellevad. Ak ja. Men er det hele en kulørt ugebladsroman. Det vil jeg lade være op til læserne at vurdere. Men ligesom Jomfru Fannys liv er det også meget mystik om H.C. Andersen.

 

Hvor er H.C.A. født?

Officielt er han født i Odense, den 2. april 1805. Dette er der forskere, der har boret i. Han er døbt i Sank Hans kirken, hvor hverken hans påståede far eller mor havde nogen tilknytning. Der er senere blevet rettet i kirkebogen.

Man ved, at kongehuset brugte denne kirke. Hans Andersen, der skulle have været H.C.A` s far var ikke ret høj, en mand omkring 165 cm. Moderen var en anelse højere, men meget bred. H.C. Andersen car 180 – 184 cm.

 

Broholm Slot

Elise har ikke født på godset i Tranekjær. Alt tyder på, at fødselsstedet er Broholm Slot.  Der var et godt forhold mellem H.C. Andersens officielle mor, Anne Marie Andersdatter og fruen på Broholm, Edele Marie Sehestedt. Og mellem slægten Sehestedt og slægten Ahlefeldt – Laurvig var der også god kontakt. Efter overleveringer vides det, at der i 1805 blev født en dreng på Broholm Slot, hvortil Christian den Ottende skulle være far.

Og Anne Marie Andersdatter var den gang vaskekone på slottet.

 

Provst Gutfeldt

Provst Gutfeldt, der havde været præst ved Fredensborg Slotskirke i 11 år, og senere provst ved Holmens Kirke fra 1811 – 1823 skriver allerede i 1810 til præstefamilien Bunkeflod og oberst Høegh – Guldberg, at der i Odense bor en lille dreng, der er værd at hold øje med. Det skægge er, at Gutfeldt aldrig har
boet i Odense.

 

Kongelig legekammerat

I sin barndom legede den fattige skomagerdreng på Odense Slot med den senere Frederik den Syvende. Vi må huske, at vi var på enevældens tid. Vi finder meget om det mystiske i Erindringer, som aldrig er udkommet, men foræret til Henriette Wulff. Her henviser han ret ofte til kongehuset, især til kronprinsen
og hans familie. Meget senere i 1848, da Christian den Ottende døde, skriver Henriette Wulff til H.C.A.

• De har opdaget, at De er det Prindsebarn, vi talede om forleden, og føler det for stærkt. Dog det haaber jeg ikke, thi om De nedstammede fra alverdens Konger, kunde jeg ikke holde af Dem som De er langt meer end alle Konger tilhobe…

 

Konfirmation – blandt de fine

Da H.C. Andersen skulle gå til konfirmation, insisterede han at gå på det på hold, der ellers var forbeholdt latinskoleeleverne og bedre folks børn. Provsten, der skulle undervise ham, brød sig ikke om, at Andersen sneg ind i en stand , som han ikke tilhørte , men magt til at forhindre det, havde han ikke.

 

Et meget ”tilfældigt” møde

På vej til København sidder der ”tilfældigvis” en Fru Hermansen, der har passet og plejet en prins Ferdinand. Denne kvinde hjælper ham med bolig, med job og med anbefalinger til andre hjem. Og i disse betydningsfulde hjem ligger der betydningsfulde summer og venter på ham.

 

Pastoren giver anbefalinger

Provst Gutfeldt dukker op igen under H.C.A.´ s første år i København. Efter at have fået afvist sit første stykke, sørger Gutfeldt for kontakt til Jonas Collin, direktør for Det Kongelige Teater. Han kommer med det ejendommelige forslag – fri skolegang på latinskolen i Slagelse.

H.C.A. kunne frit færdes på Det Kongelige Teater i tre år, trods stor fiasko som både skuespiller, sanger, danser og dramatiker.

 

Latinskolen bliver betalt

Da H.C.A. kom på Latinskolen i Slagelse var der nogen, der betalte for ham, desuden skulle der betales det dobbelte for ham. Og i den tid 1823 – 26, han var der, var kronprinsen på besøg i byen mange gange.

Inden studentereksamen læste han hos en privatlærer i København. Det var familierne Wulff og Collin, der hjalp ham til dette.

 

Underofficer i Kongens Livkorps

I 1829 indtrådte han i det danske forsvar, året efter blev han udnævnt som underofficer. Det var hos Kongens Livkorps. Og det var normalt forbeholdt sønner af adel og kongehus.

Det sjove er, at H:C. A ikke var brudt igennem overhovedet. Ja man sagde på Det Kongelige Teater, at han var talentløs. Først i midten af 1830’erne brød han igennem som forfatter med romanerne Kun en Spillemand, 0.T. og Improvisatoren. Og først i begyndelsen af 1840’erne brød han igennem med sine eventyr.

 

Prinsen besøger H.C. A´s mor

Faktum er at kongehuset støttede H.C.A. langt før han viste sine evner. De kom først cirka 20 år efter. Var Kongehuset virkelig så forudseende? Som ældre udtrykte H.C.A.:

• Min egen Bedstefar var sindssvag, min Far blev det kort før sin død.

Under et besøg i Odense i 1832 forlangte prins Christian Frederik at bese Doktors Boder, hvor H.C.A. voksede op. Her mødte prinsen. Anne Marie Andersdatter, der skulle have været meget fordrukken.

 

Let adgang til Hoffet

Det hele er brikker i et stort puslespil. Inden H.C.A. slog igennem havde han adgang til de danske herregårde og de europæiske fyrstehuse. Da Christian den Ottende lå på sit dødsleje, ønskede han H.C.A. ved sin side. Også forholdet til efterfølgeren Frederik den Syvende var godt. Nogen gange følte H.C.A. det for lidt pinligt. Kongen var måske lidt mere ligefrem end H.C.A. var.

Da Frederik den Syvende døde, ville H.C. A aflægge et sidste besøg ved kisten. Han fik særbehandling og tilladelse af Hoffet. Skomagerfamilien har måske kun fået nogle løse hentydninger om noget greveligt, da de adopterede H.C.A. Selv omtaler H.C.A. sig tit i sin ungdom som et forbyttet grevebarn, og mange af hans tidligere værker omhandler grevesønner.

 

Kongerækken

Hvordan var det lige med kongerækken dengang?

Da Frederik den Femte døde i 1766 blev han efterfulgt af sin 17 – årige søn, Christian den Syvende. Allerede da vidste man i inderkredsen, at det ikke stod rigtig til med den nye konge. Man havde håbet, at han ville vokse fra det, men i stedet udviklede det sig til en uhelbredelig sindssygedom, En sådan situation
havde Kongeloven ikke taget højde for. Den begavede læge Struensee regerede faktisk landet i stedet for, og havde en affære med dronning Caroline Marthilde. Dette førte til Louise Augusta. Dronningen havde i forvejen en søn, den senere Frederik den Sjette.

Dette kostede som bekendt Struensee livet. Man mener at det var adelen anført af kongens stedmor, Frederik den Femtes anden hustru, enkedronning Juliane Marie der stod bag kuppet.

Den lille kronprins var da kun fire år gammel.

Hun ville utvivlsom promovere sin egen søn og kongens halv-broder, den 19 årige arveprins Frederik. Hun ville have, at han skulle afløse Christian den Syvende. Men arveprinsen havde ikke rigtig evnerne. Det var læreren, teologen og historikeren Ove Høegh – Guldberg, der stod bag.

Da kronprins Frederik i 1784 blev konfirmeret, overtog den 16 – årige prins den enevældige magt på sin sindssyge faders vegne. Enkedronningen trak sin søn tilbage.

Enkedronningen Juliane døde i 1796, og allerede i 1805 fulgte arveprinsen efter. Ingen af dem kunne da ane, at kronprinsen hverken skulle få sønner eller sønnesønner, og at arveprinsens ældste søn derfor efter Frederik den Sjettes død i 1839 blev konge i Danmark under navnet Christian den Ottende.

Kilde:
Litteraturliste: Jomfru Fanny

• Frands Gregersen: Jomfru Fanny (2004)
• Heidi Gunner Pfeffer: Snakken gik jo (1992)
• Morten Kamphøvener: Sønderjyske Årbøger 1964
• Birgitte Kragh: Jomfru Fannys kongerige (1982)
• Helene Rud: Jomfru Fanny (1945)
• Bodil Steensen – Leth: Jomfru Fanny – en roman om ”Dronningen af Aabenraa”
• Signe Prytz: Frederik den Syvendes barndom og nærmeste omgangskreds (1974)
• Marie Thomsen: Jomfru Fanny (1938)
• Uwe Thomsen: Jomfru Fannys speciedalere (1993)
• Morten Kamhøvener: En skrøne, at jomfru Fanny var fyrstelig(Jyske Tidende 1982)
• Morten Kamphøvener: Jomfru Fanny i kritisk belysning (Sønderjyske Årbøger 1984

 

Hvis du vil vide mere – Litteraturliste: H.C. Andersen

• Dorrit Andersen: Da H.C. Andersens far blev frimester (Fynske Årbøger 2004)
• Dorrit Andersen: H.C. Andersen – en kongesøn ? (Siden Saxo 1987 – 2)
• H.C. Andersen: Dagbøger 1825 – 1877 1 – 12 (1971 – 1976)
• H.C. Andersen: Erindringer (1805 – 31) v. Jens Jørgensen
• H.C. Andersen: Eventyr og Historier 1 – 5 v. Hans Brix og Anker Jensen (1918)
• H.C. Andersen: Mit livs eventyr 1 – 2 (1951) v. H. Topsøe – Jensen
• H.C. Andersen: Mit livs eventyr uden digtning (1942) v. H. Topsøe – Jensen
• H.C. Andersen: Optegnelsesbog (1926)
• H.C. Andersen: Samlede skrifter(1876 – 1880)
• H.C. Andersens samlede værker (Blandinger) Laurids Christian Fahl m.fl. (2005)
• H.C. Andersens samlede værker (Digte 1 – 2) Laurids Kristian Fahl m.fl. (2005)
• H.C. Andersens samlede værker (Skuespil) Laurids Christian Fahl (2005)
• Jens Andersen: Andersen 1 – 2 (2003)
• Elias Bredsdorf H.C. Andersen, Mennesket og digteren (1979)
• Hans Brix: H.C. Andersen og hans eventyr (1907):
• Hans Brix: Levnedsbog (1805 – 31) (1926)
• Nic Bøgh: Hvad H.C. Andersen fortalte (Danm Illu. Kalender 1887)
• Henning Dehn Nielsen: Christien den Ottende – konge af Danmark
• Rolf Dorset: Paradisbarnet – en bog om H.C. Andersens herkomst (2004)
• Arne Duve: Symbolikken i H.C. Andersens eventyr (1967)
• Claus Friisberg: H.C. Andersen og Christian den Ottende (2008)
• Bo Grønbech: H.C. Andersens Eventyrverden (1945)
• H.H. Jacobsen: H.C. Andersen Eventyrverden (1945)
• H.H. Jacobsen: H.C. Andersen på Fyn 1819 – 1875 (1945)
• Jens Jørgensen: H.C. Andersen – en sand myte (1989)
• Johan de Mylius: H.C. Andersens romaner mellem romantik og realisme (1981)
• H.G. Olrik: H.C. Andersen, Undersøgelser og kronikker 1925 – 1944 (1945)
• H. Topsøe – Jensen: Omkring Levnedsbogen (1943)
• G.L. Wad: H.C. Andersens Slægt (1905)

 

Hvis du vil vide endnu mere:

• F. Ahlefeldt – Lauervig: Elise Ahlefeldt – Laurvigs Historie (1923)
• Aage Heinberg: Christian den Ottende (1946)
• Axel Linvald: Kong Christian den Ottende – den unge Prins (1943)

 

• Afsluttende bemærkninger
• Allerede i 1849 kunne man i Fyens Avis læse Momme Boiesens: ”Fannys Spaadom og den slesvigske Piges Drømmesyn”. Dette blev fulgt op af to såkaldte ”Skillingstryk”, der bl.a. skildrede oprøret i 1848 – 50. Senere skrev mølleren på Branderup Mølle, Jørgen Fausbøl i 1908 en artikel i Heimdal om Fannys mange syner og spådomme.
• Den fulgtes i 1919 af endnu en artikel, formodentlig skrevet af redaktør Jens Frost, der støttede Fausbøls artikel. I februar 1919 begyndte fru Marie Thomsen fra Kolstrup en artikelserie i Heimdal, der også omfattede Jomfru Fanny. Dette udkom også som særtryk. Også¨Marie Frost, senere Marie Frahm har i Heimdal skrevet en kronikrække om Fanny i 1919 og senere et specialnummer om Genforeningen.
• Emil Ruge har i 1917 i ”Vor Hjemstavn” skrevet om ”Den synske Jomfru fra Aabenraa”, og rektor Georg Buchreitz har i sin lille bog om Aabenraa hele fire afsnit med og om Fanny.
• Marie Thomsens bog blev genoptrykt, men under 2. verdenskrig blev den forbudt af censuren og restoplaget – 3.000 eksemplarer – solgt under disken som ”Håndbog i Kaninavl”.
• I 1945 udgav Helene Rud en ny bog om Fanny og i 1964 gav redaktør Morten Kamphövener i ”Sønderjysk Årsskrift” Fanny – myterne et alvorligt skud for boven. Artiklen er senere imødegået af mange, bl.a. af journalist Ole Bech.
• Rektor Georg Buchreitz udsendte i 1959 et lille hæfte en jernbaneingeniørs breve ril Fanny. Senere fulgte en hel side i Jydske Tidende, efter bevarede dagbogsblade fra Cecilie Berghs erindringer. Hun boede på Fyn, og var datter af sejlmagerfamilien Cornett, der hørte til Fannys nærmeste vennekreds. Ind i mellem var der større og mindre avisartikler. Overlærer Peter Petersen skrev i 1980 i Jydske Tidende specielt om Fannys syner.
• I 1982 arrangerede Aabenraa Museum er udstilling om Jomfru Fanny. Her udgav museumsinspektør Birgitte Kragh et hæfte, der på mange måder imødegik Morten Kamphôvers påstande. Hun henviste til dr. Phil Signe Prytz. Der fremdrages også beviser, som Fannys ”kassemester” Speckhahn har bevaret i sit omfattende privatarkiv.

I 1959 skrev dr. Phil H.V. Gregersen i Sønderjysk Årsskrift:

• Da tronfølgeren den senere Kong Frederik den Syvende i sommeren 1831 besøgte Aabenraa, blev han modtaget af Skyttelavet og fik salut af postmester Petersen på Postgården, hvor han boede. Han var også på slottet hos amtmand von Tillich med middag og fyrværkeri, besøgte rådhuset,
  skolerne, den ny kirkegård m.v., men besøgte ikke sin formodede søster Jomfru Fanny i Persillegade.

 

Vidste H.C. Andersen hvem sine rigtige forældre var ?

• Mens han boede i Odense vidste han det sikkert ikke. I sine erindringer ”Levnedsbogen” var han så småt ved at komme på sporet, men nævnte det ikke direkte. I sine breve omkring 1830– 31 kommer han med forskellige forblommede hentydninger til hemmeligheder i sit livsforløb.
• På den anden side var der masser af rygter i Odense om, hvem den rigtige far var. Således fortalte en ældre kvinde på 90 år i tv – udsendelse i 1970’erne, at hun fra slægtninge havde hørt, at der hver måned blev afleveret et pengebeløb til den fattige skomager-familie af en person fra fornem familie. Herefter skulle han indberette det til Odense Slot.
• H.C. Andersen havde en halvsøster, som han ikke ville kendes ved. Alligevel opsøgte søsteren ham flere gange i København for at tigge penge. Til sidst blev det for meget for H.C. Andersen.
• I H.C. Andersens dagbøger figurerer en Fru Zimmermann som efter al sandsynlighed er hans mor. Der figurer også forskellige grene af familien Ahlefeldt. Også i Berlin, hvor H.C. Andersens mor opholdt sig.
• Alt tyder på at H.C. Andersens bekendt, Colin kendte til forholdet

 

Falske fødselspapirer ?

• Mange forskere mener ikke at der har været et erotisk forhold mellem Christian Frederik og kusinen Charlotte Frederikke, mens andre hæfter sig ved Christian Frederiks dagbog, hvor det er meget sandsynligt, at der har været et forhold.
• Det var det forhold, der resulterede i Jomfru Fanny ’s herkomst. Men meget tyder på, at fødsels-papirerne var forkerte.
• Redaktør Morten Kamphøvener mente ikke, at der var kongelig forældre til Jomfru Fanny. Han anfører, at det fremgår af ”hoved-ministerialbogen”, at Franzisca Enge er født den 31. august 1805 i Slotsgade (In der Schloss  – Strasse niedergekommen).
• Oplysningerne findes dog ikke i denne bog, og det kunne virke mistænkelig, at det eneste barn, hvis fødested er angivet i parentes med nøjagtig adresse, netop er Franzisca Enge.
  

 

Vidste H.C. Andersen noget om sin halvsøster? 

De var angivelig begge inviteret til Föhr, men Fanny afslog. Ifølge Marie Thomsen fik Fanny brev fra en Hr. Koch, der på enkedronning Caroline Amalies vegne gerne ville vide, hvordan hun havde det.

Denne Hr. Koch kan med megen sandsynlighed godt kunne have været Hofbrygmester Jørgen Hansen Koch, der både interesserede sig for H.C. Andersen og Jomfru Fanny. Koch havde også forbindelser til hoffet og tilhørte på et tidspunkt H.C. Andersens
vennekreds.

H.C. Andersen har aldrig nævnt Jomfru Fanny.

Kære læsere, myterne om H.C. Andersen og Jomfru Fanny fortsætter. Er det en sand historie, et eventyr, en vandrehistorie, eller – en myte ?

Vi er selv med til at aflive myterne i andre artikler – men igen – det er gode historier i myter.

 

Hvis du vil vide mere: 

• På www.dengang.dk kan du finde 1.783 artikler 
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 
• Jomfru Fanny 6. kapitel (b)
• Fanny Ege (2015)
• Fanny Ege
• Jomfru Fanny – myte eller virkelighed

Redigeret 7.02-2022