Inden byggeboomet på Østerbro, var der masser af natur til ungerne. I denne artikel følger vi de privilegerede. Dem var der mange af på Østerbro i 1880’erne. Embedsfolk og militærfolk søgte mod Østerbro. Men dengang var det en landsby på 3.000 mennesker med en masse mondæne villaer.

Dengang havde Østerbro kun 3.000 indbyggere. I slutningen af 1880’erne og i begyndelsen af 1890’erne var der masser af idyl herude.

 

Rosenvænget

Rosenvænget var en hel lille verden for sig selv. Den var fornem og eksklusiv, en idyl, hvortil der kun var fri adgang fra Rosenvængets Allé gennem den røde låge. Herfra kunne man let komme ud på Strandpromenaden, den nuværende Strandboulevard. På alle andre sider var det lukket med låger, som kun beboere havde nøgler til. Her var ingen Finsens Institut. Det hele var beregnet til villaer.

Størstedelen af den grund, hvor instituttet ligger, ejedes dengang af cirkusdirektør Hinné.

 

Masser af dyreliv

Her var også et hel særegent dyreliv. Ja, man fristes til at sige, her herskede skoven og skovens dyr. Der fandtes ugler i haverne. Rovfugle holdt til her og der. Nattergale var der i overflod, og var man heldig kunne man i den senere omtalte Røverborg se såvel grævling som mår.

 

Badeliv

Rosenvænget stødte på søsiden op til Strandpromenaden, hvis østside blev beskyllet af Øresund. Her var et yndet badested. Det vidner de husrækker, der er opført i dag, ikke noget om.

Ved enden af Strandpromenaden, hvor Lautrups Skibsbyggeri lå, var der en bom op ad Lille Ejegod. Det er omtrent der, hvor Classensgade munder ud i Strandboulevarden. Her skete det ofte, at en østenstorm bevirkede oversvømmelser så Strandboulevarden stod under vand.

Drengene fra kvarteret kunne så tjene en ekstra skilling ved at befordre folk i trillebør, så de kunne forblive tørskoede. Der blev også badet fra Bechs Badeanstalt og fra Militærbadeanstalten. Til sidstnævnte havde kun militærfolk og familie til disse adgang.

Ved siden af badeanstalterne holdt roklubberne til. Ja og her var der også adgang til en strandet kæmpehval for 10 øre. Men hold da op, hvor den lugtede.

Vandet, der blev badet i, var ikke særlig rent. Kloakkerne løb ud her, og på den tid kneb det med hygiejnen – også på Østerbro. For ikke at få hovedpine efter et
bad, var det en god ide, at tage sin hue (kasket) på, lige efter badet.

 

Lipkesgade og Holsteinsgade

Lipkesgade blev lige som Holsteinsgade, opkaldt efter henholdsvis portrætmaleren Lipke og livjægeren Holstein anset for at være de fineste gader i kvarteret. 13 fag vinduer var ikke unormalt i gaderne. I Holsteinsgade nr. 25 lå den rige jernstøber Rubows store dejlige villahave, indrammet af et højt jerngitter. Senere blev villaen overtaget af Guvernør, general Arendrup.

Ved siden af i Lipkesgade lå i mange år en stor byggeplads. Arealet mellem nr. 25 og Hinrichsensgade forblev også i lang tid ubebygget. Grunden blev senere beplantet med kål.

Ned mod sundet lå i lang tid store åbne marker, med mange store jordbærgartnerier.

 

Aggersborg sø

Også i Livjægergade blev der snart bygget på vestsiden. Mod øst lå den store Unmack` ske Tømmerplads. Derefter endnu en åben mark, der gik ned til Aggersborg sø, der lå gemt bag høje træer.

Det var en god tumleplads om vinteren for kvarterets børn. I søen lå en ret stor ø, med en smal kanal, adskilt fra en sti mod øst, der løb langs Strandpromenadens haver, som atter afgrænsedes fra Strandpromenaden af en stinkende å, Rosenåen.

En gren af denne ”kloak-å” løb langs Rosenvængets sydligste haver. Maleren Niels Skovgaards så ofte ”besungne” villa samt maleren Thorvald Læssøes. Her på Livjægergades nordside boede også enkegrevinde C. Schulin og senere fabrikant Goldschmidt. Jo, det var ikke hvem som helst, der havde fundet herud.

Den omtalte sø var også ideel til skøjteløb. Den var opkaldt efter ejeren, vekselmager H.C. Aggersborg. Han brugte stedet til sit sommerophold, ellers boede han om vinteren ved Holmens Kanal.

En ikke særlig velholdt bro førte over til stien. Her var indgangen til Aggersborgs villa. Den var bygget i 1840 og omgivet af rosenbede. Et sandt eventyr. Fra øens modsatte side førte en bro over til ”fastlandet”, hvor køkkenhave, stald, gartnerbolig og drivhus lå.

I søen var der svaner, noget som fru Heiberg, der boede lige i nærheden, havde sørget for.

Overleveringer fortalte, at der i forums tid skulle have ligget et kloster på dette sted. I 1895 døde Aggersborg, og tre år efter var øerne solgt og udstykket. Resultatet blev grimme gader og huse.

Den nordligste villa i Classens have, der mod syd stødte op til Aggersborgs køkkenhave, hvor gartner Hansen residerede, var den afsides liggende Halkiers Villa, som i begyndelsen af 80’erne blev købt af Langelinies bygmester, Holger Hammerich. I hans tid hed villaen Sølund. Den forsvandt i 1898, ligeledes til fordel for høj bebyggelse.

 

Røverborgen

Nær Aggerborgs villa lå det før omtalte hus, kaldet Røverborgen, et henrivende lillebitte poetisk hus. Det lå i Holsteinsgade nr. 27 og var hvis nok det allersidste hus fra den gamle Classenske tid. Det lå på en slags glacis, bygget af Christian den Fjerde, som hørende til fæstningen Vartov. Huset havde oprindelig været bolig for den kongelige fiskemester, der skulle holde opsyn med fiskedammene på Holbergs tid. Siden var det en meget besøgt beværtning på grund af sin smukke beliggenhed.

Mest kendt blev det dog efter Livjægernes udfald fra Classens Have i 1807. Herfra blev der affyret mange skud mod englænderne i 1807.  Fru Cecillie Holst
født Hinrichsen boede her i mange år, ligesom det også var her, ingeniør Busck, med en husleje på 300 kr. om året, havde sin ungkarlelejlighed.

Senere stod huset ubeboet og haven forfaldt efterhånden. Det blev da ejet af Gamle Fogh, bogholderen i Suhrske Stiftelse. For drengen var det alle tiders legeplads til røvere og soldater, særlig når man også fik nøglen til huset. I 1892 blev Røverborgen jævnet med jorden.

 

Kastelvejen

På strækningen ned mod Kastelvejen lå der på den tid også marker, delvis henliggende som byggegrunde, delvis udlagt som gartnerier. Dem var der mange af
på den tid på Østerbro. Så kom de store institutter for blinde og døve i nærheden af Glacis’ et. Her var der også militær øvelsesplads. Og her kunne drengene more sig på jernbaneanlæg, broer, hulrum og skyttegrave.

 

Prinsen løb på skøjter

I dette terræn spillede drengene meget bold, både fodbold og cricket. Disse sportsgrene blev også udøvet i gaderne. Det var ikke altid man viste hensyn til færdslen og beboerne. Det kunne godt ske, at en bold eller to gik tabt. Ruder gik dog også til, og en enkelt gang gik det ud over en islandsk hest, der trak en
brødvogn.

Der blev også spillet Trænge, som nærmest kan sammenlignes med håndbold. Den lange Holsteinsgade, var perfekt til dette.

På Aggersborg Sø løb også prins Christian, den senere konge på skøjter. Dengang var han kadet. Og det skete da også, at Kong Christian den niende kiggede forbi.

Kvarterene inden for voldene var blevet overbefolket. Bygningerne derinde var efterhånden blevet uegnede til beboelse. Østerbro tiltrak mange nye beboere, både militære og civile embedsmænd. Her fandt man både bedre og billigere boliger. Men hvem boede her egentlig? Vi kigger på Lipkesgade 25.

 

Hvem boede i Lipkesgade?

I stuen boede urtekræmmer Petersen, kaldet Lam, fordi han var lidt skæv i den ene side, samt værten murermester Rasmussen, kaldet Kra – mor. Han havde et helt kammer med fodtøj, som han måtte overtage i byggehonorar. En af hans sønner havde Østerbros fineste forniklet cykel., som han pudsede i gården hver lørdag foran hestestalden. Her havde de i ejendommen boende officerer deres tjenesteheste opstaldede.

I gården gik en mængde høns. De blev fodret med rugbrødsskorper. Og det skete ofte, at drengen havde dyppet dem i brændevin. Så det var sjove høns man af og til fik at se.

Her lå datidens W.C. på godt gammeldags Lokummer. Alle havde et privat lokumshus, når der skulle besørges i mørket.  På 1. sal boede auditør Jacabæus og familien Pontoppidan. En farbror boede der også, han var reserveofficer fra krigen.

På 2. sal boede kulgrosserer Christensen og kaptajn N.M. Jensen (senere oberstløjtnant Ekdal). På 3. sal boede tandlæge Haderup.  På 4. sal boede der i 1885
en gammel oberst Thestrup. Hans kone var altid vredladen. Hun gik altid rundt med en botanisk have (hat) som ofte var mål for drengenes skyts.

Masser af børn

Mange af familierne havde op til syv børn. Så man kunne meget let samle en hel bande. Og der var ofte kampe med nabogaderne. Vilde kampe med kastanjer og snebolde forekom hyppig. Indianerbål blev tændt både på marker og i gaderne. Der blev cyklet meget. Børn på jerncykler, voksne på den såkaldte bicykel.
Det var denne med højt forhjul og pedaler på akslen, og et ganske lille baghjul.

 

Vinterlege

Om vinteren blev der sejlet på isflager i sundet. Som regel kom poderne drivvåde hjem, og så var det lige i seng. For det var farligt, og det måtte man ikke. Der blev lavet hjemmelavede ski. Af brædder blev den spidse ende stukket ind i askerummet på en kakkelovn med en stol under brættet, som så blev bøjet mere og mere. Ved stadig at skubbe stolen ind mod ovnen.

Om aftenen tog man på kælketur med lygter og klokker. Folk troede, at det var kaner, der kom og kiggede frem i vinduerne. Odensegade ned mod Rosenvænget
var ideel som kælkebane.  Fik man frost i finger og fødder, ja så løb man barbenet en tur i nyfalden sne. Det hjalp. Man var ikke så pibet dengang.

 

Drengestreger

Andre udendørs beskæftigelser var dog mere barnlige. Man løb i lange rækker med tøndebånd, der var større end en selv. Nogle gange gik man på forbudte veje, og bankede på de lavere ruder.

Den gang gik man med høje hatte, og så gik en af legene ud på, at pille hatten af de fine herrer med en udspandt silkesnor. Der blev spillet Terre (med småsten), klink og selvfølgelig top.

I Sortedamssøen og på Fællederne blev der sejltur med små modelskibe, som grosserer Christensen byggede til børnene. Der blev også leget Sat i brand og Saltebrød.

Ofte var værten efter poderne. Så gik den vilde flugt op over loftet og ned af køkkentrappen og ind i det skærmende køkken.

 

Kilde: 

• Litteratur Østerbro
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
• Under Østerbro finder du 101 artikler 

Redigeret 01. – 02. – 2022