H.C. Andersen endte sine dage på Rolighed.  Læs om Nyboder og Kastellet. Berømte fangere var et tilløbsstykke. Vinduerne skulle tages ind ved øvelser. Giftemål skulle godkendes. Hvad er Nyboders termometer? Krudttårnet, der sprang i luften og Østerbro Mølle var forsvundet, da brandmandskabet kom tilbage.

Byens poesi gik med i købet, da voldene blev nedlagt, mener nogle. Andre mener, at Østervold blev udsat for vandalisme. Den kønne Aborrepark forsvandt fuldstændig, og træerne blev bare fældet alle sammen. Jo, der skete mange forandringer på Østerbro.

Vi husker maleren Købkes skønne maleri Morgen på Østerbro.

 

Romantikken er forsvundet

Sortedammens idyl var borte. De smukke bugtede bredder med siv og krat, med små badebroer og hyggelige robåde, er afløst af kedsommelige, lige afskårne
kanter og grimme motorbåde, der lugtede af benzin.

Og nu her i 1916 er de sandelig også gået i gang med at brolægge Strandvejen. Hvor er Classens og Tuteins dejlige haver. Og de gader, der har afløst dette stykke natur, er lige så grimme som Nørrebros stenørken. Går man i vor tid (1916) ned af Østerbro møder man tummel, travlhed og pengespekulation. Romantikken er for længst forsvundet.

 

Alt er i ”nedbrud”

Dengang var det Rosenkilde, Apoteker Møllers ejendom ”Vennersro” og det store gods ejet af Tutein.  Et kæmpe blomsterparadis åbenbarede sig her. Store strækninger med frugttræer, med små søer og græsplæner. Her var der marker med køer og lam, og store skovpartier.

Classens Have var nærmest en urskov. De ældgamle træer og det tykke krat kunne forlede nogen til at tro, at man befandt sig i et eventyr.

Alt var i nedbrud, Lysthaverne, Kirsebærgangen og gartnerierne. Dengang betragtede man Østerbro, som et sted uden for byen, her kommer venner og familie på besøg.

 

Østerbro Mølle ”forsvandt”

En sen aften gik der ild i hatten på Østerbro Mølle. Den gamle mølle nedbrændte i fred og ro. Sprøjter manglede dengang. Det eneste, man kunne have brugt var kort tid forinden kørt ind i byen til en skorstensbrand. Da de så skulle tilbage, ja så var porten lukket. Så måtte man den lange vej via Nørreport, som bekendt stod åben hele natten. Stor var brandfolkenes overraskelse, da de opdagede, at møllen var forsvundet under deres fraværd.

 

Fest og kanoner

I Frederik den sjettes tid muntrede man sig med militærmusik. De store øvelser på Fælleden hørte til dagens orden. Som regel var det Vibenshus, der skulle stormes. Der var også meget, at se på, når militæret drog forbi. Det var Kastels-jægere, Jyske Dragoner, Landsenererne og den flotte Hestegarde. Sammen med soldaterne fulgte borgerne inde fra byen med kærrester, koner og børn.

Bagefter nød man aftensmaden sammen. Men ofte gik de druk i foretagenet. Og så mangen en soldat er havnet i den brede grav langs Blegdammen.

Under større øvelser fik borgerne besked på at tage vinduerne ud. Da blev der skudt med kanoner. Kastels-jægerne lå langs broen og de skød ned af Dosseringen ud over vandet. Det var festligt, dog ikke for den gamle Tutein. Han havde glemt at tage vinduerne ud.

Søren Kierkegaard boede herude. I Forførerens Dagbog har han givet nogle flotte erindringer fra Østerbro. Her gik han tit langs søerne på Ægteskabsstien og Kærlighedsstien i håb om, at få et glimt af sin elskede.

Østerbro var et udflugtsmål. På Frederik den tredjes tid var det skansen Gammel Vartov, en halv mil ude for byen, der var udflugtsmålet.

 

Nyboder bygges

Den 9. januar 1636 bad Christian den Fjerde forskellige håndværkere, om at opføre 100 nye huse hver til 220 ”Specieringsdaler”. Det skulle være en – etagers, bygges med grundmur, tage, skorstene, og skillerum. Nyboder kom derved til at bestå af 20 dobbeltlænger, som hvis man ville lægge dem ud i en linje fik en længde af 7.800 Alen. Det bebyggede areal blev på 18 Tønder land, der blev gennemskåret af to tværgader. Den store Algade eller Djuregade (Adelgade) og Prinsesse – eller Fyrstengade(Borgergade).

I 1641 gav kongen gaderne navn. Vest for Adelgade fik de plantenavne, lånt fra de urter, som fandtes indenfor Nyboderfolkenes ryder, Meriam, Timian, Salvis, Tulipan, Krusemynte, Nellike og Rose. Mellem Adelgade og St. Kongensgade blev det dyrenavne, Løve, ulv, hjort, ræv, hare, hund og kat. Fra bastionerne i nærheden tog man navne som Elefanten, delfinen, bjørnen og kamelen.

Senere kom der flere navne til, og nogle fik andre navne

• Lavendelstræde blev til Klærkegade
• Nellikegade blev til Kokkegade
• Hjortestræde kaldtes Skolemesterlængen
• Hindegade blev til Hoppens – Længe
• Balsamgade blev til Bagerens Gade.
• Hundestræde blev til både Elsdyrstræde, Ny-længen, Nygade og Gernersgade

Oprindelig var der ikke kakkelovne. Varmen måtte man få fra køkkenet.

 

Nyboder udvides

I 100 år stod Nyboder, som Christian den Fjerde havde anlagt det, så måtte det udvides. I 1757 opførtes 70 nye huse mellem Elefantgade og en ny Elsdyrsgade. Disse huse kostede 680 Rigsdaler., men så var de til gengæld også to – etagers.
I 1789 fik vi Krokodillegade, kort efter Svane – og Gaasegade.

 

Der skal hentes vand

De nye huse var med kakkelovne, hver familie fik sit aflåsede køkken, ovne og bræddegulve.

I begyndelsen kneb det med vandforsyningen. Der fandtes kun enkelte brønde i Adel – og Borgergade, ellers hentede man vand i Kastels-graven.

Nyboder – borgerne måtte selv hjælpe til, for at få bedre vandtilførsel, enten ved udgravningsarbejde eller med pengegaver. Endnu langt ind i århundredet
måtte Nyboder – konerne gå 100 Alen med fyldte spande.
Gaderne sank

På Nyboder var der ikke fast underlag, så brolægningen sank hurtig. Gaderne lå nærmest i bakker og dale. Det var et frygteligt ælte, og belæssede vogne sad ofte uhjælpelig fast. Når der havde været regnvejr lignede omdannedes området ligefrem til store indsøer.

Ikke før 1717 kendte man noget til dagrenovation. Man smed det hele ud på gaden, og håbede på, at natrenovationen tog det hele med. I 1756 blev det pålagt alle, at feje for egen dør, men man glemte lige at fortælle, hvor ofte dette skulle finde sted. Det fik man først lavet om på i 1778, da blev det pålagt, at feje to gange ugentlig.

 

Og der kom lys

Egentlig belysning fik man først over Nyboder omkring 1800.. Det vil sige, at det afhang af, hvor fulde de tre Spaanehaugsmænd var. Det var dem, der skulle sørge for ”belysningen”.

I starten lå Nyboder uden for voldene. En bager, der hed Abraham Holtermann fik privilegium til at forsyne denne bydel med brød.  Hans efterfølger, Poul Meyer fik tillige privilegium som brygger. Grøntsager fik man fra Amager. Høkere var der nu mange af i nærheden.

 

Masser af knejper

Brændevinsknejper var der også mange af, St. Johannes, Poul Brygger, Paradiset, Pølen, Det beskidte Anker, Det skarpe Hjørne. I Toldbodgade var desuden Kirken, Hattefutteralet, Toldbod-kælderen, Møllehuset, Brokkens Bod. Det var her, man kunne få de største snapse.

 

Hjælpsomme over for hinanden

Det var ikke kun søfolk, der boede i Nyboder. Kongelig Drabanter og andre fra Landetaten boede her også. Man havde selv vedligeholdelsespligten, og det betød døre i alle regnbuens farver.

Man var hjælpsomme over for hinanden, men der var også kvinder med skarpe tunger og mænd med stædige viljer.  Når en Nyboder – kone havde været op og slås med nabokonen fik hun Ris på boden, til hun havde mistet sin hud.

Børnenes tøj var meget farverigt, det var syet sammen af uniformsrester. Man rejste Majstangen på Valborgs Dag. Man havde sine egne skolder, og disciplinen var hård. En gang fik over halvdelen af en skoles elever ris. På samme dag. 45 slag var ikke ualmindeligt.

 

Giftemål skulle godkendes

Man giftede sig tidligt i Nyboder. Sømanden hentede sin brud i selve området.. Havde han fået sit ja, skulle han hos sin kompagnichef hente sin Friseddel. Chefen havde stor magt, at han kunne forhindre et ægteskab. Fik man et ja, gik man til Holmens præst, og så skulle brylluppet foregå inden for 8 uger i Holmens Kirke.

Stadsmusikanten havde ret til at være med. Det kostede for de bedre stillede 4 Mark. Mindre bemidlede kunne få nedsat prisen til 3 og 1 Mark.

 

Nyboder – vagten

Det var knappe tider, og undertiden udeblev lønningerne. Det kunne give anledning til tumulter. Derfor oprettede kongen en vagtordning i 1693. Den skulle forhindre tumulter. Vagten kom til at ligge ved Adelgade mellem Enhjørnings-gade og Ulvegade. Vægterne, Gadefogeden og Kommissærerne skulle også våge over orden og renlighed, hundestøj og klammeri.

 

Egne traditioner

Da pesten brød ud, var den værst på Nyboder. Man ville ikke rette sig efter forordninger, man var bundet af gamle fordomme. Nyboderfolket havde deres egne traditioner.

Normalt blev man begravet på Skibskirkegården. Men da pesten raserede, blev de døde snøret i køjeklæder, en kugle blev anbragt ved fodenden, og de blev sunket i vandet.

 

Anseelsen faldt

Efter at have haft stor anseelse blandt borgerne, blev de pludselig nægtet adgang til offentlige stier og kongelige haver. Omkring 1719 blev de betragtet  ligesom
Rakkerens folk og forbrydere. Årsagen var måske at Holmens folk var undergivet Bremerholms chefs myndighed. Og her arbejdede mange slaver. Men matroserne, som de blev kaldet, havde det heller ikke altid lige let.

 

Nyboders Termometer

Fridage var det ikke meget af, men så var der noget der hed Nyboders Termometer.

I den hårde vintertid blev der stillet en kop med vand i vindueskarmen. Tidlig om morgenen måtte Mutter op af fællessengen for at kontrollere og se til koppen. Var den bundfrossen, ja så kunne fatter vende sig om op den anden side og sove videre.

 

Krudttårnet sprang i luften

En ulykke ramte Nyboder under Guldbergs regering. Krudttårnet på Østervold sprang i luften. 47 mand blev kvæstet, 7 døde. Skaden i Nyboder blev takseret til 40.000 Rigsdaler.  Krudttårnet blev genopført og forsvandt først i 1872.

 

Fra rakkere til helte

Ved århundredeskiftet blev folks opfattelse af matroser forandret. Det skyldes Slaget på reden. Under englændernes kamp deltog Nyboder – Folket i slaget ved Classens Have, de var ombord på flåden, der havde 11 sammenstød med fjenden, og håndværkerne fra Nyboder hjalp brandfolkene med at slukke branden
inde i byen og på batteriet Sextus.

 

Kirkegårdene

Oprindelig lå Østerport på Kongens Nytorv, men den blev flyttet, den bar Frederik den Fjerdes navnetræk. Når man bevægede sig lidt ud for porten, befandt man sig i Heltenes Skygge. Det var Baadsmands-kirkegården, senere Skibskirkegården og nu Holmens Kirkegård. Den stammer tilbage fra 1666. Og det var
pestens skyld, at man i 1711 fik Garnisons Kirkegården.

 

Kastellet bygges

I 1661 byggede den hollandske ingeniør, Johan Henrik Rüse et citadel. Byens borgere var ikke særlig begejstret, da de fik at vide, at det skulle fungere som fængsel, for de farligste forbrydere. Kastels-fængslet fungerede som statsfængslet. De to mest berømte fangere har sikkert været Struensee og Brandt.

De endte deres dage på Øster Fælled. Først fik de afhugget højre hånd, derefter mistede de hovedet, hvorpå legemerne parteredes og sattes på Stejle og Hjul.

 

Berømte fangere i Kastellet

Ja det var jo også lige den engelske fribytter John Nicholas Norcross. Han blev fanget af Tordenskjold i 1718 og sat på Bremerholm. Derfra flygtede han til Sverige. Han fik den ide´, at fange og bortføre Kronprins Christian, som dengang boede på Gyldenlund (Charlottenlund). Han blev dog grebet på fersk gerning, og indsat igen i 1726 i Kastellet. Men det lykkedes ham atter at undvige. Han svømmede helt til Hveen, og slap derfra til Hamborg. Han blev anholdt i Altona, og flere anklager væltede over ham. Han blev smedet i lænker og anbragt i et bur af tykke egebjælker i hvis midte, der var en jernstang på tværs, som
han blev fastgjort til. Buret var fire alen langt og tre alen bredt.

I dette bur levede han ulykkeligt i 15 år. Det eneste han foretog sig, var at dressere de rotter og mus, der besøgte ham. Men han blev lidt af et tilløbsstykke. Mange københavnere havde den søndagsfornøjelse at se den skøre englænder.

I 1901 talte man om, at rive hele Kastellet ned og forvandle stedet til Sports – og legeplads. Men det blev heldigvis ikke til noget. I stedet skabte man i 1903 den
såkaldte Langeliniepark.

 

Slaget mod englænderne

Kysten fra Kastellet og nordpå til Svanemøllen blev i august 1807 skueplads for det engelske angreb både fra søsiden og landsiden. Foruden hoved-flåden af linjeskibe bestod flåden af 40 korvetter, brigger og morter-fartøjer. Hæren gik i land ved Vedbæk den 16. august. Dagen efter begyndte angrebet på Københavns nordligste kyst for at understøtte landtropperne. De nåede hurtigt Vibenshus og drog kæmpende syd på. De anlagde batterier ved Svanemøllen og Kalkbrænderiet.

Trods mange varsler, kom angrebet som en overraskelse. Store kampe udfoldede sig i Classens Have.

 

De Fattiges Dyrhave

Var de De fattiges Dyrehave virkelig hjemsted for fordrukne matroser, Nyboderdrenge og den laveste pøbel?

Det var nok et uskyldigt eldorado for småfolk.. Dyrene indskrænkede nok til vandrotter og en lænkehund. Beværtningerne var tarvelige. Man bragte selv fortæringen med i en bylt eller i en barnevogn. Der var gynger og karruseller. Musik og flotte Opvartningspiger, der ikke længere huskede den tid, da de glemte at rødme over en saftig spøg. Der vat tæt besatte lysthuse, hvor man kunne få halve bajere, Toddyer og andre livsfornødenheder.

Her gjorde underofficerer kur til pigerne. Lirekassen var der også og lige overfor lå forlystelsesstedet Rhinen. Der var skydetelte og åbne keglebaner.

 

H.C. Andersen på ”Rolighed”

Under en rejse i Rom traf ejerne af Rolighed , ægteparret Melchior, H.C. Andersen. Og Rolighed blev H.C. Andersen´ s hjem. Under et besøg herude blev
han i september 1872 syg i leveren. Han døde også her, den 4. august 1875. En måned før han døde, pakkede han sin kuffert, købte nyt tøj og bestilte 200 nye visitkort. Han tænkte også på, at bygge et Eventyrhus, det skulle ligne Fru Heibergs i Rosenvænget..

 

Fælleden

Fælleden var et sted for hjemløse eksistenser. Man fik en sommerlur hos Madam Græsmejer. Her var også et skjulested for alskens hjemløse bøller. Deres samlingssted var Holger Danskes briller.

Og Vibenshus, bygget af Mikkel Vibe var et yndet traktør- og hvilested.

 

Forandringer blev til virkelighed

Ja minsandten, der er sket noget på Østerbro, således skrev Illustreret Tidende i 1862:

• Man føler det paa sig, her kan der aldrig blive Tale om at anlægge Forlystelsessteder eller Øl-haller eller alt, hvad der hører til Vesterbros Privilegier.
  Her kan man ikke tænke sig at bygge Kaserner beregnede til Snese af smaa Familier, Nørrebros Privilegier. Her er landligt, smukt og roligt.

Kilde: 

• Litteratur Nørrebro
• Litteratur Østerbro 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under Østerbro finder du 101 artikler 
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 

Redigeret 2.02. 2022