Vi er af talrige blevet opfordret til at skrive om Østerbro. Da min bopæl er her på Østerbro, var det også nærliggende. Vi ønsker god fornøjelse med de kommende historier.

Kære læsere vi har allerede under Nørrebro tyvstartet med Østerbros historie. Hvis du prøver, at kigge under ”Kampen på Fælleden” og ”Hvad blev det af Serridslev?

 

Østerbro i 1850’erne

Om natten kunne man høre en stærk tuden fra vagterne omkring de 22 blegdamme, der strakte sig fra Nørrebro til Østerbro. Disse vægtere havde en hvid vadmels kappe med  en lygte i bæltet.

Østerbro var den sidste af forstæderne, der blev bebygget. Uden for Østerport og Kastellet lå der endnu store parker og vænger. Glaci Vænget, Classens Vænge,
Classens Have og Roseengen.

Vi skal ikke glemme Rosendal, med den prægtige have, ejet af den rige familie Tutein.  Der var mere luft på Østerbro. Har var vi ved byens udkant tæt ved stranden. Vi gik af ”Kærlighedsstien”. På den modsatte side havde vi Døvestumme – instituttet, og Kalkbrænderiet.

På Østerbro var der også tre store kirkegårde, Landetatens eller Garnisonskirkegården med mange smukke monumenter, vi har også Sø-etatens eller Skibskirkegården (i dag Holmens Kirkegård). Her er er der indrettet en gravhøj over de faldne helte fra Slaget på Rheden 2. april 1801.

Ved Citadels-vejen blev Blindeinstituttet opført i 1858. Et bomhus blev oprettet, så dem der ville køre gennem Kastellet i stedet for Østerport, kunne gøre dette.

 

Classens Have

Broen fører over Sortedamssøen til højre. Vi møder en række smukke bygninger, der ligger nede i en dal. Vi fortsætter forbi Rolighedsdal og Lille Rolighed
til Blegdamsvejen og Øster Fælled.

Det var på grosserer Melchiors landsted, Rolighed, hvor H.C., Andersen havde sit hjem i mange år.

Mellem broen og stranden befinder sig blandt andet Classens Have. Det var her Livjægernes kamp fandt sted i 1807. Her fandt adskillige kampe sted mellem den 26. og 31. august. Den danske general Peymann blev selv såret af en musketkugle i benet.

Omtrent 20 danske soldater mistede livet og 82 blev såret. Alle bygninger i haven blev sat i brand.

Senere er Classens have været brugt til fyrværkeri, opstigning med luftballoner og andre ting. I haven lå også vekselmager Aggerborgs stråtækte villa på en holm ude i en sø.

 

St. Petersborg

På hjørnet af Kalkbrænderivejen lå beværtningen St. Petersborg. Det fortælles at navnet stammer tilbage fra den gang russiske tropper lå på Øster Fælled i 1716.

 

Telt – og baraklejr

I Koleratiden blev mange behandlet med amerikansk olie og andre bitre dråber. Men det gik op for bystyret, at befolkningen boede for tæt og for usundt. Man indrettede derfor en teltlejr, så kunne unge – og gamle nyde den gode luft. Men det danske klima var ikke til teltlejr, så hurtig fik man tilladelse af krigsministeriet til at opføre en baraklejr. Men disse måtte snart igen rives ned. Krigsministeriet ville ikke have dem i længere tid. Men det havde været et sandt udflugtsmål for velbjergede og ikke sygdomsramte københavnere.

Men barakkerne var faktisk starten til de nye arbejderboliger på Øster Fælled.

Ja det var også her på Øster Fælled at greverne Struensee og Brandt blev henrettet den 28. april 1772.

 

På vej til Dyrehavsbakken

Særlig om sommeren var Strandvejen fuld af alskens ekvipager af statelige Ryttere og pyntede Fodgængere med og uden Oppakning. De har ganske givet givet uudtømmeligt Stof til Skildringer og Skitser af Folkelivet.

Især var der mange såkaldte kaper eller kildevogne, også kaldet cafémøller. Der var holdepladser ved Østerport og Øster Fælled.

Uden for portene holdt bønderne. De havde tilladelse til at befordre folk til og fra skoven fra den 1. juni til 31. juli. Det var et flot syn, med Sundet og Skånes kyst på højre hånd, og de smukke villaer og landstederne på venstre hånd.

Når man havde passeret Fælleden, kom man forbi Ny Kalkbrænderi, Lille Vibenshus, Christiansminde, Kildevælde, Svane Møllen, Vanghuset, Tuborgerne, Gammel Vartou. Og endelig Sluk-efter Kro. Og endelig nåede man Charlottenlund, Klampenborg, Bellevue og Dyrehavsbakken.

 

De fattiges dyrehave

I nærheden af Kalkbrænderierne lå det hyggelige forlystelsessted bedre kendt som De Fattiges Dyrhave. Her var samlet cirka 20 – 25 boder. Stedet blev besøgt af Holmens ansatte og søens folk. Men også forlystelsesstedet Rhinen havde mange besøgende

En sammenhængende bebyggelse fandtes kun for enden af Sortedamssøen og videre hen til Østerport. Ja det siges, at en af husene for enden af søen, indeholdt rester af Struensees skafot. Ved Trianglen op til Øster-alle  lå et salpeterværk.

 

Slagtervangen

Lige uden for Trianglen hørte bebyggelsen op, og den åbne vej gik nu mellem Øster Fælled på den ene side og Slagtervangen på den anden. Slagtervangen
indtog hele strækningen mellem Strandvejen og Sundet ud til Svanemøllen (Svane Møllen).

Straks efter at demarkationslinjen var blevet flyttet havde kommunen bestemt, at denne vang skulle udstykkes og sælges. Et forsøg blev gjort i 1854, men uden held. Det gik endnu en del år, inden dette kunne lade sig gøre.

 

Vordingborggade var Øresundsvej

Mange veje på Østerbro fik navneforandring. Således hed Århusgade, Fortungade. Det er her man endnu kan se resterne af Spritfabrikkerne. Firmaet Hans Just bor i en af bygningerne. Strandkanten var meget længere oppe end den er i dag.

På en kort fra 1879 figurerer Øresundsvej. Den var tilkørselsvej til Kryolit-fabrikken Øresund. I glasproduktionen blev der brugt meget kryolit. I 1859 byggede hofspejlsfabrikant Weber med svigerfar Meldola Kryolit-fabrikken. De importerede grønlandsk kryolit og udvandt soda. Det var en metode, der blev udviklet i 1852. Det var en fin forretning indtil 1862, hvor verdensmarkedsprisen på soda faldt dramatisk.

Weber trak sig ud af fabrikken, og købte en frugtplantage. Kryolit-fabrikken klarede sig gennem krisen.

 

Vognmandsmarken

Lige overfor på den anden side af Strandvejen lå de store marker. De tilhørte byen, men byen havde ikke meget glæde af dette. Det 147 tdr. Land Vognmandsmarken var blevet bortfæstet til det store vognmandslav, for en årlig afgift på 4 Rigsdaler. Og 1 mark på en sådan måde, at denne afgift ikke kunne
forhøjes. Ved en bortleje kunne den vel indbringe mellem to og tre tusinde Rigsdaler, Det var ingen udsigt til, at byen kunne blive løst fra
denne kontrakt så længe Lavet eksisterede.

Allerede i 1844 foreslog Borgerrepræsentationen at Lavet skulle ophæves, med Postvæsnet modsatte sig Lavets ophævelse.

Man ville først lige selv have lidt erfaring på persontrafikken. Men jernbanen kom til at ødelægge det for vognmændene. Lavets skæbne blev besejlet.

 

Vognmændenes rettigheder

Ligesom Magistraten, Byfogeden, By-skriveren og Kæmneren fik jord udvist af Serridslev Vange, som en slags godtgørelse for deres møje og besvær i stadens tjeneste, således fik vognmændene deres egen mark. I deres Lavs-skraa
fra 1610 siges, at der.

• nogle Aar forleden var blevet forundt dem af Byen 21 jorder mellem Borgervangen og Emdrup Mark for en ringe afgift ”til deres hestefoder og Lavs Ophold.

I Lavskraaen fra 1622 udtales følgende ord, efter at der var omtalt forskellige friheder, de havde fået, fordi de besørgede gaderenovationen:

• Foruden og over alt saadant paa det Byen af dem des flittigere skulde renholdes har byen ydermere forundt 21 Jorder og nogle Enge imellem Borgervangen og Emdrup Mark liggende, hvilke de allerede over et halv hundrede Aar haft have og endnu bruge. Det ses altsaa, at Marken er overdraget dem ved 1570 og at de har Fæstet den for en ogsaa da for ubetydelig anset Afgift (4 Rdl. 1 Mk.)som en Del af deres Vederlag for Arbejde i Byens Tjeneste

Lille Vibenshus

Langs Strandvejen lå der enkelte steder. Lille Vibenshus tilhørte en Familie Meyer, der her i generationer havde drevet beværtning. Da Jeremia Meyer i 1853 ansøgte om bevilling til at fortsætte forretningen, kunne han meddele, at både hans far og bedstefar havde drevet beværtning i Lille Vibenshus.

 

Kilde: 

• Litteratur Østerbro
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Østerbro finder du 101 artikler 

Redigeret 02.02.2022