Tønder har haft markante ”kirkefolk”. Allerede i 1150 var der en kirke i Tønder, måske endda før. Et kloster, en salmedigter og kampen for danske gudstjenester er nogle af punkterne i denne artikel.

Det har meget tidligt været kirker i Sønderjylland. Også omkring Tønder er der mange gamle kirker. Tanken vender tilbage. Mon Ansgar virkelig gik i land ved Møgeltønder, for at forkynde den kristne tro? Officielt blev de første kirker bygget i Hedeby ved Slien og i Ribe.

 

Trækirke i Tønder?

Nu var det sådan, at de første kirker blev bygget af træ. Og træ rådner let. Nationalmuseet rummer således em enkelt planke fra en kirke i Humtrup, 7 kilometer syd for Tønder. Tanken strejfer også en, om der var en trækirke i Tønder længe før den første kendte kirke?

 

Nye byggemetoder.

Nogle århundrede senere valgte man at bruge kampsten og mursten. Ude ved stranden lå masser af kalkskaller. Dem fandt man ud af, at kunne bruges som bindemiddel. Det var meget bedre end ler. Men der var ikke så mange kampsten her nede i Vestslesvig.

På Valdemar den Stores tid fandt man på, at brænde ler til mursten. Disse mursten også kaldet munkesten var meget større end de vi i dag betegner som mursten. I mange fundamenter i huse i Tønder finder vi disse munkesten. Også muret ind i Tønder Kirkes tårn.

 

Flotte kirker

Overraskende er det, at den flotte Højer Kirke er helt tilbage fra 1200 – tallet. Men også store og flotte kirker som Møgeltønder, Ballum og Brøns. I Hjerpsted, Emmerlev og Daler var der allerede bygget kirker fra 1150 – 1200.

 

Kirke fra 1150

Tønders eneste levn fra det allerældste kirkebyggeri, er indmuret i Slotsvandmøllen fra 1598 og den gamle latinskole fra 1612. Ved indgangen til Bagergården,
Torvet 11, finder vi Tønders ældste gravminde. En forslidt granitsten. Måske stammer den også fra Tønders ældste kirke. Og denne menes at være opført 1150 – 1200 som en romansk granitkvaderkirke.

 

Munkene på Tønder – egnen

Munkene havde også stor betydning på egnen. I Løgum dyrkede de jorden, de byggede gårde og møller. De kultiverede jord og mennesker. Fra Tønder og Ribe gik barfodede munke ud og forkyndte Guds lære.

Fra Frankrig kom de hvide munke, cistercienserne, fra Italien og Spanien kom de fattige grå – og sortebrødre. Først i 1173 rejstes den flotte kirkebygning
sig ved Løgumkloster. Teglovnene lå i Vongshøj, hvor den røde mursten blev til. I Ballum Enge blev kalken kogt. Her havde munkene strandretten.

 

Kloster i Tønder

Mange håndværksfolk og handlende søgte tilflugt hos den mest populære katolik, den lille broder Frans af Assisi. Hans klosterorden løb fra land til land. Efter
signende skulle de allerede være kommet hertil på deres bare ben i 1232. De blev glædelig modtaget af Valdemar Sejr. Et Franciskaner-kloster grundlagdes indviet til jomfru Maria i 1238 i Tønder. Det var ridderen Johannes Nafnesøn, der havde en finger med i spillet.

Den tilhørende kirke blev indviet i 1247 af Biskop Gunner Fra Ribe.

Min far, som læserne sikkert efterhånden har opdaget var murer, har underholdt os med, hvor mange skeletter, der dukkede op, når der skulle laves fundamenter til nybyggerier i Tønder. De stammede fra den tilhørende kirkegård til klostret.

Klostrets grænse mod nord dannedes af Skt. Laurentius Strømmen. Mod syd var det Slotssøen, der dannede grænsen. Igennem Møllevej løb den gamle klostermur i gadens midte. I cirka 1 ½ meters dybde findes der rester af muren.

Dele af Vestergade kaldtes den gang for Hedenskabet. Den del var endnu ikke indlemmet i byen, og var derfor ikke under klostrets beskyttelse. Klostret hørte til provinsen Dacia (Danmarks Kirke). Overhovedet var ærkebispen i Lund. Franciskanerne holdt deres årsmøde i byen i 1267 – 1287, 1294 og 1438.

 

Nicolai Kirke

Nicolai Kirke menes at være opført mellem 1350 og 1365. fra begyndelsen var det en murstenskirke. Vi ved, at der i 1365 bliver omtalt en sognepræst, der har tilknytning til Nicolai. kirke. Fra gamle skrifter tales der om to kirker i Tønder. Måske var det navneforveksling med Møgeltønder?

Først i 1503 blev klostret i Tønder reformeret. Klostret modtog mange sjælegaver, således også i 1513, hvor Hertugens Marks Otto Rantzau, forærede 250 Mark. Hans første gemalinde testamenterede 100 Mark til klostret.

Fra 1543 blev Nicolai Kirke den Tønders eneste sognekirke.

 

Mystik om et klokketårn

Lidt mystik er det også. Vi ved, at der på Torvet stod en klokkestabel. Den blev i 1530 erstattet af et grundmuret tårn. Rester kan endnu påvises ved Storegade 9. En borger ved navn Jens Bøgevedt betalte to gode Mark for at få opført et ”klokkehus” ved den gamle klokkestabel på kirkegården i 1520.

Allerede i Middelalderen havde byen et sygehus, det kaldte man for Helligåndshuset. Og mellem Østergade og Kirkepladsen har der ligget en kirkegård. På vejen til Møgeltønder skulle der have ligget en Helligkorskapel. Yderligere skulle der have været et kapel ved vejen til Løgumkloster (omkring det nuværende Carstensgade).

 

Munke blev jaget ud af byen

I 1530 besøgte Frederik den 1. byen. Klostrets forstander, Niels Thybo, søgte foretræde for kongen. Han ville klage over alle de overgreb, som slottets høvedsmand havde foretaget over for de fattige munke.

Nu skal det lige indskydes, at så fattige var de heller ikke. Ifølge den hellige Franciscus måtte de ikke eje noget. Hver dag måtte de ved ærligt arbejde tjene
til dagens behov, og ikke spare op. Men klostret ejede faktisk jord i Ubjerg Sogn, på øen Føhr og andre steder.

Da Niels Thybo endelig fik foretræde, bad han inderligt kongen om, at munkene måtte blive og tjene Gud på sædvanlig vis. Det ville kongen dog ikke tillade. Han mente, at klostret lå for tæt ved slottet. Derfor skulle det ”nedbrydes”.

Lige så snart kongen var væk, bemægtigede slotsherren sig alt, hvad der tilhørte klostret, og jog munkene væk. de beholdt kun deres klæder og 2 par heste, som de kunne føre de gamle og svage bort med. Munkene er muligvis draget til Ribe.

Amtmanden havde brug for mere plads. I forvejen havde han beslaglagt en del af klostret. Kort tid efter blev også klostrets kirke St. Laurentius Kirken revet ned. Overalt hvor Lutherdommen trængte frem gik de ud over tiggermunkene.

 

Prædikener på plattysk

Sognepræsten i Tønder, Johannes Meyndorp skrev omkring 1448 en bog  på 122 sider. Den var på plattysk, og egentlig beregnet til ridderen hr. Joachim Bryde. Det var en oversættelse af danske prædikener.

Reformationen skete uden de store kampe. Vi ved dog, at der rundt om på kirkelofterne på egnen blev gemt katolske helgen – figurer.

 

Kristkirken bygges

Under Andreas Thomsen, der var sognepræst og provst i Tønder opførtes den store Kristkirke i Tønder i 1592. På en trætavle med en latinsk indskrift kan man læse, at der samme sted havde stået et kapel, indviet til Skt. Nicolai – de søfarendes helgen. Samtidig er det nævnt, at kirkebyggeriet er understøttet af hertug Johan Adolf og indviet til Kristus.

Men inden kirken blev bygget rejste borgeren, Thim Uch i 1591 ud for at samle penge ind til den nye kirke. Han kom hjem med en masse gaver fra en række tyske byer. Samtidig ville hver stavn i byen yde 19 Mark, samt transport af sten fra Løgumkloster, Solvig og Teglgården ved Tønder, kalk fra Flensborg og 7 dages pligtarbejde.

En morsom ting er, at prædikestolen angives at være skænket af borgmester Andreas Carstensen og hustru Ingeborg i 1586 – 4 år før kirken begyndte at blive genopbygget.

Udsmykningen af kirken viser med al tydelighed, den rigdom, der engang eksisterede i Tønder. Det gav guld at eksportere stude syd på, og at fabrikere og sælge kniplinger.

Enkelte dele fra den gamle Nicolai – kirke befinder sig stadig i Kristkirken. Alle der havde råd, købte sig til en åben begravelse under kirkegulvet.

 

Gudstjenester på højtysk

Gudstjenesterne foregik på plattysk, men der var stærke kræfter i gang for at få dem afholdt på dansk.. I 1631 var sognepræst, Johan Mauritius begyndt at prædike på højtysk.

 

Præster uden værdighed

Ikke alle præster levede op til almindelig værdighed. Således blev pastor Muldvad i Ballum afsat på grund af drikfældighed. I 1614 blev Hr. Laurids og hans hustru i Møgeltønder henrettet for ”et meget uskikkeligt og utilbørligt levned.
Tyndt og sparsomt besøg

I 1665 udtalte Raadet, at befolkningen i Tønder kun indfandt sig ganske tyndt og sparsomt i kirken.

 

Brorson og Schrader

I 1729 kom Hans Adolph Brorson til Tønder. Han var tilkaldt af Provst Schrader, fordi han skulle betjene de danske gudstjenester og det nyoprettede bedehus i Emmerske.

I 1718 var Enewold Ewald vent hjem efter studier i Jena, hvor han blev grebet af det pietistiske liv. Det var den tro, som Brorson videreførte. Til den kategori tilhørte også Møgeltønder – præsten Andreas Vedel. Han forsøgte at indføre konfirmationen i Daler, 29 år før den blev indført i kongeriget
(se artiklerne: Præsten fra Daler og Oprør i Møgeltønder).

Alsinger – præsten, Erik Pontoppidan skrev bogen Menoza. Den handler om en asiatisk prins, der besøger den navnkundige provst Schrader i Tønder. Her går den pietistiske vækkelse igen.

Efter Schraders ankomst, blev der sammen med amtmanden udstedt 16 punkter bestående af

• Anordning om Afskaffelse af Uorden og Misbrug.

I stedet for at styrke ”jeget” skulle man tænke på ”medmenneskelighed”. Et produkt af dette var Vajsenhuset.

I januar 1731 udgav Schrader Vollständiges Gesangsbusch med i alt 1157 salmer. Det blev en kæmpe succes, og overskuddet gik til Vajsenhuset. Et år efter udgav Brorson et lille hæfte med 10 julesalmer på dansk.

 

Arvinger skjulte testamente

Den meget rige kniplingskræmmer, Struck var også bidt af pietismen. Efter den pietistiske skik testamenterede han værdifulde koge i Ny Frederikskog til et Vajsenhus. Men arvingerne forsøgte at skjule dette. Schrader tvang testamentet frem. 12 drenge fik dermed hjælp i Østergade 67.

 

Pietister og Herrnhuter

Efter pietismen
nåede herrnhuterne Danmark. Også denne gren havde gode vilkår i Sønderjylland.

• Pietisme:
  Protestantisk vækkelsesretning med hovedvægten på fromhedslivet
• Herrnhuter:
  Bevægelsen betonede især det rette følelsesmæssige forhold til Jesus, frem for blot ret lære eller ret omvendelse.

Herrnhuterne havde stor opbakning i Tønder. Således var borgmestrene, Markus Højer, Nikolaj Højer og Carsten Richtsen, tilhængere af bevægelsen.  Schrader, Arends og Brorson havde et godt forhold indbyrdes. Både i forhold til det dansk/tyske samt til Herrnhuterne.

 

Klager over bogtrykkere

I 1767 klagede kirken over, at bogtrykker J.A. Reinhardt, fordi han havde trykt danske elskovsviser. Senere gik det ud over en anden bogtrykker, nemlig Kiesby, der havde eftertrykt Herrnhutiske salmebøger.

Balthasar Petersen

Efter Arends død udnævnes Balthasar Petersen som hoved-præst. Han var manden bag Tønder Statsseminarium. I alt 40 år bestred han embedet. Helt frem til 1787. Han var stærk ortodoks og var imod både Pietisterne og Herrnhuterne.  Efterfølgeren, Adler var under hele sit embede på kant med Magistraten.

Fra 1809 til 1830 hed Tønders provst, Peter Prahl. Han kom fra Bornholm, og interesserede sig meget for skoleundervisning. Han skrev også selv en del lærebøger.

 

Fattigpenge efter gudstjenesten

En smart måde at få folk i kirken på, var at uddele fattigpenge i forbindelse med gudstjenesterne. Ja man ligefrem påbød, at de fattige skulle overvære gudstjenesterne.

 

Dansk gudstjeneste

I 1840 blev C.E. Carstens valgt til diakon. Hans kundskaber i dansk kunne måske have været bedre, nu hvor han skulle prædike på dansk. Han beklædte embedet frem til 1864.

I 1861 skrev Carstens bogen

• Die Stadt Tondern.

Man vedtog, at der nu både skulle holdes en dansk og en tysk gudstjeneste, alle søn – og helligdage. På hospitalet skulle der skiftevis hver onsdag holdes dansk og tysk prædiken.

I 1852 blev hoved- præsten Michael Ahlmannafskediget. Under tre – års krigen havde han holdt på den forkerte. Hans afløser blev O.W. Tidemann.I 1860 var det J.M.L. Hjorts tur.

 

Røre i Ballum Sogn

I midten af 1800 – tallet var der røre i Ballum Sogn. En vækkelse fra brudt på Bornholm og via en Luthersk missionsforening var den havnet her. Det var ikke noget, der bekom folkekirken særlig godt. Det var jo her brødrene Brorson kom fra.

Senere udsprang der sig en vækkelse herfra gennem den mærkelige lærer Chr. Kold. Han blev i 1838 ansat som huslærer for den rige gårdejer, Knus Knudsen i For-Ballum.

 

Mange retninger

I 1920’erne kunne pastor Schwartz opregne hele 16 sekter i Burkal Sogn.

 

Kilde: 

• Litteratur Tønder 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk – indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Under Højer finder du 77 artikler 
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler 
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler 

 

• Emmerske Bedehus og Skole
  
• Vajsenhuset i Tønder 1-2 
• Tro og overtro i Rørkær 
• Brorsons Bogtrykkeri i Tønder 
• Et Kloster – 15 km nord for Tønder 
• Hvem ejede Brede Kirke 
• Møgeltønder Kirke 
• Tønder Kirke
• Hostrup, Jejsing og præsten 
• Pastoren fra Bylderup Bov
• Brorson en præst fra Tønder
• Guldhornenes ældste historie 
• Præsten fra Daler
• Farvel til de sønderjyske Gråbrødreklostre
• Klager over præsten i Ballum 
• Indre Mission Baptister og andre 
• Da Christiansfeld opstod 
• Herrnhuterne i Christiansfeld 
• En pastor fra Rise 
• Mysteriet i Ensted 
• To kirker fra Aabenraa 
• Kirker syd for Aabenraa 
• Aabenraa i det 17. århundrede 
• En salmebog fra Varnæs 
• Ligvognen fra Frøslev 
• Ryd Kloster 
• Livet omkring Bov Kirke 
• Den sure præst fra Højer 
• Bryllupsskikke i Højer 
• Højer Kirke 
• Præster og andet Godtfolk i Sønderjylland (b) 

Redigeret 5.04. 2022