Da Christian den Tiende red over grænsen den 10. juli 1920, rakte en lille pige ham en buket blomster. Kongen løftede hende op til sig på hesten. Hun fik et kys på panden og red et stykke med kongen.

 

Johanne fra Højer

Pigen var et symbol på genforeningen. Hun hed Johanne Braren og var plejedatter af sognepræst Braren i Højer.

Kongen havde faktisk jævnlig forbindelse med hende efter denne hændelse og forærede hende et guldarmbånd ved hendes konfirmation.

Denne pastor Braren var egentlig den tyske præst i Højer, men forsøgte at tilfredsstille både den tyske og danske menighed. Han betragtede det som et mistillidsvotum, da den danske præst, Nielsen blev ansat.

 

Kongens uheld

Da kongen efter at være kørt i bil til nord for Haderslev, atter ville stige til hest for at ride ind i byen, viste det sig at hesten var uregerlig. Efter flere forsøg, lykkedes det omsider at komme i sadlen. Men med et bukkespring blev kongen kastet til jorden. Han fik tillige et ordentlig spark på indersiden af låret. Rolig og fattet satte kongen sig i sadlen på en roligere hest. Men resten af turen rundt i Sønderjylland foregik i bil. Et øjenvidne beretter om en meget haltende konge under besøget i Tønder.

 

Et gribende øjeblik

Billedet af kongen på den hvide hest ved grænsestedet Frederikshøj nær Christiansfeld har høj symbolværdi for alle sønderjyder. Kongen var også synlig bevæget over den modtagelse, han fik. Han blev fuldstændig grebet af stemningen. Han blev symbolet på alt, hvad der var dansk. Efter 56 års afsavn blev han offer for en hel landsdels hyldest og glæde.

I Carl Dumreichers stemningsfulde reportage fornemmer man noget af stemningen:

• Nu var Kongen lige ved Æresporten. Han har taget sin Chako af og hilste med smaa Nik til begge sider. Man kunde se, hvor bevæget han var. Nu var det, som holdt han Hesten an og saa til vejrs mod Indskriften og Flagene ovenover, som rørte sig i Morgenvinden. Og nu – der er i dette Øjeblik fuldkommen stille omkring ham – er Kongen lige under Æresporten. En dæmpet Trommehvirvel – og Kong Christian den Tiende er redet over Grænsen ind i Sønderjylland. Et kort Kommandoraab – og nu rasler det af Geværer, der præsenteres, og Honnørmarchen smælder fra Trompeterne. I samme Nu slaar Hurraraab og Hyldesthilsner sammen om ham.

 

Jomfru Fannys forudsigelser

Når episoden havde så stor symbolværdi, ja så skyldes det den synske Jomfru Fanny (1805 – 81) nede i Aabenraa. Hende som man også ville gøre til kongedatter, men se det er en helt anden historie, som vi kan komme ind på ved en senere lejlighed.

Kort før hendes død forudså hun Genforeningen:

• Det bliver ikke Christian den 9., som kommer herned som dansk konge. Kongen, som kommer hertil, er en mand i sin bedste alder, hverken gammel eller ung. Han kommer ridende på en hvid hest. Bønderne vil pynte deres heste med bonderoser, og der vil være sort af mennesker for at tage imod ham, men jeg ser ikke et eneste bekendt ansigt……..

 

Den hvide hest

Kongen på den hvide hest, var en virkeliggørelse af en folkedrøm. Indtoget i Sønderjylland kunne ikke foretages på andre måder. Hesten var transporteret fra nordøst for Hadsund til det sønderjyske. Kort efter ridtet blev hesten aflivet og gravsat i en høj på Visborggaards jorder ved Hadsund under en sten med indskriften:

• Den hvide hest – Jeg Kongen bar over Grænsen hen, da Sønderjylland blev dansk igen.

En af dens hove blev efterfølgende indfattet i sølv og foræret til kongen. Den fik sin faste plads på hans arbejdsbord.

 

Kongens dagbog

I sin dagbog skrev kongen selv:

• Straalende Ansigter med taarefyldte Øjne rettedes imod mig, mens Raabet ”vor Kung” løs uafbrudt. Saa overvældende var denne Modtagelse, at jeg fyldte mig dybt grebet, og da en lille Pige senere raktes op imod mig, med en Buket Blomster, saa lagde jeg i det Kys, jeg trykkede paa hendes Pande, al den Glæde og Taknemmelighed, jeg selv følte, og da det lille Væsen lagde sine Arme om min Hals, havde jeg Følelsen af, at jeg havde taget Sønderjylland i mine Arme – nu, da den lille Pige tillidsfuldt sad foran mig på Hesten.

 

Kongen ville have hele Slesvig

Christian den Tiende så gerne, at hele hertugdømmet kom tilbage til Danmark. Han var stærk uenig med regeringen på dette punkt. Han syntes, at Scavenius var alt for egenrådig og ensidigt tyskervenlig i sin grænsepolitik.

Til sin fortrolige, finansminister Edvard Brandes sagde han:

• Jeg førte ikke – og agter ikke at føre – en personlig Politik uden om Rigsdagen, men erkendte, at mine Følelser hvilede på den historiske Danevirke-grænse– idet Slesvig efter min Opfattelse strakte sig saa langt.

Kongen mente alvorligt, at de tyske slesvigere ville være loyale over for ham.

 

Afstemningszoner er roderi

Den 30. juni 1919 blev der afholdt Statsråd i anledning af den endelige fredsslutning og sønderjyden H.P. Hansens indtræden i regeringen som særlig ansvarlig for sønderjyske anliggender. Ved den anledning udtalte kongen:

• Jeg kan ikke ved den lejlighed undlade at mindes min højtelskede Bedstefar, hvis Vugge stod i Slesvig – et Forhold, der bevirkede, at han i Begyndelsen af sin Regeringstid her hjemme stempledes som Tysker – og som aldrig glemte sine Landsmænd. Ligesom jeg ogsaa mindes mine højtelskede Fader, der havde mere berettiget til at opleve denne Tid end jeg, som saa ufortjent i min korte Regeringstid skal opleve denne Lykke.

Kongen fastholdt sine synspunkter, og var mest stemt for en situation før 1864. Han mente at optællingszonerne var et roderi.

 

En bevæget konge

Måske var det alle de tanker, som gik igennem  kongen, da en pige fra Højer, faldt ham om halsen – den 10. juli 1920 ?

Kilde:

• Knud J.V. Jespersen: Rytterkongen – et portræt af Christian 10.  Gyldendal 2007.
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

• Efter at artiklen er skrevet har vi i andre artikler beskrevet denne tur over grænsen. Ligeledes har vi en artikel med Johannes plejefar, Pastor Draren samt to artikler om den hvide hest. 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under Højer finder du 77 artikler 
• Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening finder du 143 artikler 

Redigeret 10. – 12. 2021