Tøndermarsken

En af de flotteste naturområder vi har i Danmark, er Tøndermarsken. Et fantastisk sted, her har jeg ofte opholdt mig. Men den gang betragtede jeg det ikke specielt som et naturområde, ja området var der bare. Men når jeg nu vender tilbage fra storbyen, ser det specielle lys, sort sol og lytter til naturen, kan jeg godt se det unikke.

Men lige så smuk det kan være herude, lige så barsk kan naturen blive. Talrige mennesker, byer og dyr er druknet i tidens løb.

Denne artikel deler ikke emnerne op i byområderne, Tønder, Møgeltønder eller Højer. Vi gennemgår hele historien under et. Kære læsere, du kan gå ind under de enkelte emner, og få uddybet det, du får at vide her. Og vi har på vores side masser af beskrivelser af Tøndermarsken.

 

I Vadehavet

Helt  ude vestpå i Vadehavet lå kaptajnløjtnant O.C. Hammer i 1864 og drillede tyskerne. I lang tid førte han sin egen kamp mod Preusserne. De kunne ikke få ram på ham. ja han lå også herude under Første Slesvigske Krig.

Før den tid brugte blandt andet hollandske skippere, Møgeltønder Kirkes høje spir som sømærke under den vanskelige sejlads.

 

Det flade land

Inde på forlandet, før det nye dige, lige i nærheden af den nye kunstige sø, tilbragte vi et par uforglemmelige sommerferier. Nu er det forbudt at opholde sig der. På diget kunne man skimte langt ud i horisonten, og oppe fra Opa og Omas soveværelse kunne vi se, når toget kørte over Hindenburg – dæmningen til Sild.

Udsigten fra det gamle dige er ikke mere det samme som dengang. Det fremskudte dige og den nye sluse spærrer for udsigten. Mens den gamle sluse fra 1861 var bygget til gennemsejling, så er den nye ikke beregnet til dette.

For at bevare det unikke, er der masser af regler og restriktioner der skal overholdes dannedes bevægelserne Bedre Byggeskik i de danske områder og Baupflege opstod, for at sikre byggekvaliteten i området. I 1988 blev Tøndermarksen fredet. Og Vadehavet udlagt som internationalt naturbeskyttelsesområde.

 

Preusserne købte de store gårde

Kystområdet syd for Kongeåen var historisk set en del af hertugdømmet Slesvig, med undtagelse af de kongelige enklaver. Hertugdømmet var tidligere en del af helstaten, men efter krigen i 1864 blev Sønderjylland indlemmet i Preussen.

For at styrke tyskheden på den overvejende dansksindede egn, begyndte den preussiske stat i 1896 at opkøbe store gårde, som ofte blev forøget gennem tilkøb. Disse såkaldte domænegårde blev på fordelagtige vilkår forpagtet til tyske landmænd, som så forventedes at gøre en politisk og kulturel indsats for egnens tyskhed. Et eksempel på dette, er gården Røj ved Møgeltønder, der blev købt af den preussiske stat i 1903, og hvis hovedbygning er fra 1916. Gården blev senere købt af Schackenborg.

 

Marsken dannes

I den danske del af Vadehavet er forskellen på højvande og lavvande en til to meter. Ved højvande transporterer havet materiale – sand og finkornet slik – med ind. Materialet aflejres, og når aflejringerne har nået en tilstrækkelig højde, får nogle planter fodfæste. Dermed dannes de lave og meget frugtbare marskområder. Marsken er dannet på et tidligere havområde. En bugt gik ind syd for Højer og Møgeltønder, og ikke langt fra Tønder.

 

Minder fra fortiden

Gravhøje og fund af bopladser fra oldtiden vidner om, at menneskerne meget tidligt valgte at bosætte sig på geest – randen ud mod marsken. Dem der bosatte sig direkte i marsken byggede deres boliger på kunstige forhøjninger, de såkaldte varf eller værfter.

Ved gårdene fandtes ofte haver – kålgårde – med lave diger omkring, der beskyttede mod blæsten og sandet. Størstedelen af områdets kirker er oprindelig bygget i romansk stil i 1100 og 1200 – tallet.

 

Masser af kvæg

Kombinationen af kvæghold i marsken og korndyrkning på geesten (bakkeø) kan føres tilbage til århundrede før Kristi fødsel. Mange nordjyske kvægflokke er blevet opfedet i Marsken for så senere at blive sejlet til Holland.

Som udtryk for studehandelens store betydning står den store grundmurede stald fra 1585 ved hovedgården Solvig ved Tønder. Den er formentlig opført for at huse de mange stude om vinteren, inden de blev solgt videre.

Som vi nævner i artiklerne om Tønder, så var denne by i adskillige år, centrum for kvæghandel.

Den frugtbare marsk førte rigdom til området og trods vanskelige besejlingsforhold i Vadehavet, kan der allerede tidligt i jernalderen spores kontakter til det vesteuropæiske område.

 

Kystforløbet ændrede sig

Siden 1500 – tallet er der sket flere ind-digninger, der gradvist har flyttet kysten og Vidåens udløb længere mod vest. Mange mener også, at Vidåens gamle løb,
er gået gennem Møgeltønder.

 

Ved Gaden

Kulturmiljøet Ved Gaden strækker sig fra Hjørnekroen i nord til Rudbølvej i syd. Det ligger på det ældste dige Hertug Hans dige fra 1556.

Navnet Ved Gaden kendes fra midt i 1600 – tallet, blandt andet på Johannes Meyers kort fra 1650. Navnet betyder Ved Gattet. Vidåens oprindelige udløb har været i dette område. Den nordligste gård i Ved Gaden 1, Nørregård hed oprindelig Husum-toftmark. Den kendes fra skriftlige kilder helt tilbage til 1443,
den nuværende bygning er fra 1970.

Hjørnekroen, Ved Gaden 2, på hjørnet af Rudbølkog – diget og Højerdiget har fra gammel tid været rammen om egnens fester og møder. Huset stammer fra 1746 der har været drevet kro herfra siden 1835. Her holdt Digelaget sine møder.

Den sydligste af de tre gårde, Ved Gaden 5 er fra 1799, Ved Gaden 7 er opført i slutningen af 1700 – tallet. Men den mest velbevarede gård er nok Ved Gaden 9.

 

Den gamle sluse

De ydre koge slutter ved 1556 diget, der forbinder Højer og Rudbøl. Mellem dette dige og Magrethediget på den yderste forpost, ligger vejen fra Højer til Siltoft.

Lige ved den gamle sluse ligger gården Hohenwarde. Gården er opført som en mini – model af Universitetet i Kiel i 1878. Efter krigen blev gården overtaget
af Staten. I perioden 1957 – 1991 fungerede den som forsøgsstation. I dag er der dømt bondegårdsferie og meget mere.

Den gamle sluse fungerer som en slags reserve. Slusemesterboligen er bevaret. Men selve fiskerihavnen er ikke sådan som jeg husker den fra min barndom. ja nu nævnte jeg begrebet “Reserve”. Men noget tyder på, at man i dag ikke tager dette særlig seriøst. Den gamle sluse forfalder mere og mere.

Inde i Højer er der mange velbevarede gårde, bl.a. Kiers Gård mod sydvest og Hindrichsens Gård i Nørregade. Hele 10 ejendomme i Højer er fredet. Det højeste punkt i flækken Højer er 7 meter.

• Læs mere i artiklerne om Højer.

 

Nørremølle

Ved Rudbøl diget ligger Nørremølle, og for enden af diget Rudbøl, hvor Vidåen breder sig i en lavbundet sø. Fra diget er der rigt udsyn og området er fri for større bevoksning. Beboelsen Nørremølle trykker sig ind til diget. Gården Gottesgabe (Nørremølle 11) er ”absolut ” fredningsværdig og stammer fra 1738. Også pumpestationen og gendarmhuset har stor kulturhistorisk værdi.

Nørremølle 1 er den gamle slusemesterbolig, bygningen er fra 1814. Nørremølle Skole blev bygget i 1819, den fungerede indtil 1944. I dag fungerer den som privat beboelse.

Selve Nørre Mølle blev opført ved den gamle kogs-sluse 1738 – 39, den er nok den ældste hollandske vindmølle i Vestslesvig. Det var en grynmølle, og grynene sejledes herfra til Højer ad Vidåen, og blev udskibet til blandt andet Norge. Møllen blev nedlagt i 1856 og flyttet til Højer by.

Se for øvrigt den flotte udstilling fra Marsken i Højer Mølle – og Marsk Museum. Du kan også læse om Højer Mølle i en speciel artikel, som vi har lavet.

Møllegården blev opført i 1739 og var gæstgiveri til cirka 1950. I bebyggelsen var der også en såkaldt bevandings-mølle fra 1859 – 1931.

I ældre tid arbejdede beboerne i Marsken med vedligeholdelse af vandløb og opsyn med kreaturer. Ved siden af levede de af fiskeri, som bådsmænd og havde desuden lidt landbrug. Enten ejede de selv en fenne eller to, eller de lejede dige-stykker til græsning.

De gamle sluser ved Nørremølle var i meget dårlig stand. De blev fjernet efter 1861. På de gamle slusers plads blev bygget en bro for fodgængere til og fra Nørremølle. Over Vidåen blev etableret en færgeforbindelse til transport af husdyr og vogne. Færgen var en pram. Den blev trukket af en kæde og betjent
med håndtræk på begge sider af Vidåen.

Færgemanden blev dog indkaldt til militærtjeneste under første verdenskrig. Færgedriften blev indstillet og færgen trukket på land. Kørende trafik og husdyr til Gammel Frederikskog måtte da enten over Rudbøl eller Højer. Beboerne i Nørremølle klarede den med egne både eller over gangbroen.

I 1919 – 1920 byggede afvandingsselskabet en ny bro over Vidåen, som var beregnet til kørsel. Denne bro blev 1952 erstattet af en ny, bredere og asfalteret betonbro.

Punpe-stationen sydøst for broen hæver vandet fra afvandings-systemet i Rudbøl Kog, Højer Kog og en del af Møgeltønder Kog op i Vidåen.  På et tidspunkt var der to små møller på hver side af Vidåen.

 

Rudbøl

I Rudbøls nordlige del Nørreværre, finder vi en langstrakt bebyggelse på diget. I den sydlige del er der en del småveje. Det er også her i den sydlige del de mange velbevarede gårde ligger. Her ligger også den gamle privilegerede kro, broen over Vidåen og toldbygningerne efter 1920.

Midt i gaden ligger en grænsesten, der angiver landegrænsen. Den har inspektionen D (Danmark) 242 GR(Grænse) DRP (Deutsches Reich Preussen)242.

Gården Rudbølvej 8 er fredet. Problemet i Rudbøl og mange andre steder i Marsken, er at mange gårde og bebyggelser bliver affolket. I Rudbøl opkøber kroejeren en del af de ældre bygninger og indretter dem som ferieboliger.

 

Da Provsten var i Lyst

Øst for Rudbøl ligger den lille landsby Lyst. Her ligger en husrække med fire huse, der er opført i 1800 – tallet ved det gamle dige nord for Rudbøl Sø.Det var også her i Lyst, at der blev undervist i en fåresti. Engang kom provsten forbi, men eleverne var for længst gået hjem. Provsten spurgte, hvor klokken var, og fik
at vide at ingen på Lyst havde ”klok”. Forundret spurgte provsten, hvordan de så klarede sig. Den såkaldte skolemester svarede

• Det æ let nok. Vi bruche æ sol. Den sie vos, hva æ klok æ.

 

Speciel stemning i Rudbøl

Rudbøl ligger i dag nord for Rudbøl Sø, og den østligste forlængelse af søen. Her er åen meget bred og dominerer den lille bys vej ned mod grænsen, hvor man passerer over åen. Det giver en meget speciel stemning med å-udløbet, søen og vådområdet syd for landsbyen.

Allerede i 1436 blev området sydvest for Rudbøl inddiget (Viddingherreds Gl. Kog).

Landsbyen kendes fra skriftlige kilder fra 1400 – tallet. Rudbølgård midt i landsbyen har været domænegård og kendes fra 1444. Landsbyens befolkning har fra gammel tid været marskbønder og fisket i Rudbøl Sø, i Vidåen og ved Højer Sluse.

Desuden har de sørget for at varer blev transporteret til Tønder, da de større skibe ikke kunne komme længere end til Rudbøl Sø.

Der har været flere skoler i området. Nordligst skolehuset fra 1700 – tallet (Rudbølvej 2) syd herfor skolebygningen fra 1882 (Rudbølvej 4)

 

Ved Åen

Langs det gamle å-leje ligger der en lang række bebyggelser. Mange af dem er særdeles bevaringsværdige. Her ligger også Utenwarf, også kaldet Keldspold, Gammel Digevej 5. den ligger ved diget ud mod Magisterkog. Her boede maleren Emil Nolde.

Her i nærheden lå også Supskog, der blev fredet i 2002.  Også Kærgårdshof (Ved Åen 13) og Nørre Sødam (Ved Åen 17) er fredet. Mange af gårdene er typisk
vestslesvigske bygninger i blank mur med høj tagkonstruktion, delvis med stråtag. Gårdene ligger som meget høje øer i det flade marsklandskab.

Kører man fra Rudbøl mod øst, bugter vejen sig frem i landskabet. Man kan se mange værfter, hvor der engang har været gårde. Mange af disse gårde stammer tilbage fra Middelalderen, men stormfloderne har været hårde og barske.

Omkring midten af 1600 – tallet var der Ved Åen en samling af 13 gårde. Gårdene Vesterfeldt og Vester Anflod var begge blandt de mest betydningdfulde marskgårde, og historien kan føres tilbage til 1700 – tallet

Vester Anflod huskes, fordi her boede i 1920erne Cornelius Petersen, den tysksindede leder af selvstyrebevægelsen i Sønderjylland.

Det forladte værft Feldsværre, der ligger øst for Sødamgård, er en nærmest kvadratisk højde-vold med stærk afrundede hjørner. Dateringer har vist, at værftet blev anlagt omkring år 1200. Også Spydholm i den østlige ende af Ved Åen er fra 1200.

På Broderdsmark er der bevaret et indre gårdrum med brønd.

 

Poppenbøl – Pokkenbølgård

Lidt længere mod nord ligger Poppenbøl, her har min mor tjent. Men det er nu ikke derfor den er taget med. Her er en meget velbevaret stuehusfløj. Værfterne er utrolig høje og meget velbevarede. Gården stammer tilbage fra før 1443. Det har været en af Tøndermarskens større gårde. Ved høj vandstand kunne den ligesom utallige andre gårde kun nås med båd.

Vi skal også nævne Oksenfeldtog det såkaldte Pokkenbøl Nord.

Pokkenbølgård har et usædvanligt flot stuehus. Desværre blev gårdmiljøet ødelagt for et par år siden. Det kendes tilbage fra 1663. Den nuværende gård er opført 1833, som fæstegård under Schackenborg. Det blev privatejet i 1827, og i dag er det ottende generation af familien, der er på gården.

 

Slotsgade og Sønderbyen fredet

Og lige i umiddelbar nærhed ligger Møgeltønder, som vi har beskæftiges os med i en specielle artikler. Store dele af byen er fredet, det gælder blandt andet Slotsgade og Sønderbyens huse.

Se artiklerne om Møgeltønders historie.

 

Lægan, Møllehus og Aventoft

Ved Vidåen kort før Tønder ligger Lægan, der blev anlagt som havn for Tønder i 1556, da diget blev bygget og dermed hindrede skibstrafikken til Tønder. Her
findes også Tøndermarskens største pumpestation.

Kører vi over grænsen kommer vi til byen Aventoft. Dele af byen lå på en ø, og udgravninger har vist, at der er fundet ferskvandsboringer. For beboerne i  Aventoft var en båd simpelthen en nødvendighed. I dag fungerer byen som indkøbs-by for afgiftsplagede danskere.

Vi andre brugte byen, hvor vi på Armins Gaststätte hver søndag indtog en Gewesen. Bygningerne ved grænseovergangen Møllehus er klassificeret som meget bevaringsværdige. De små røde skure ved selve grænsen, er for længst fjernet på grund af Schengen – aftalen.

 

Bjerremark

Syd for Vidåen kommer vi nu til Ubjerg kog, med den fredede gård Bjerremark. Min lillebror boede der en overgang. Der var flotte hollandske kakler i køkkenet, men gården var ikke særlig vedligeholdt. Se mere om det i artiklerne om Tønder. Nu bliver gården brugt som kursus-sted. Og er i øvrigt her i 2022 udbudt til salg.

Gården nævnes første gang i 1685. den har været ejet af den meget velhavende familie Richtsen/Angels eje.

 

Ubjerg

Lidt længere mod øst har vi Ubjerg Kirke  og meget velbevarede præstegård fra 1675. Jeg har en gang set skuet i snevejr. Det lignede et eventyr. Ubjerg kirke er opført i munkesten mellem 1100 og 1300. Det oprindelige murværk er dog ikke synligt, da kirken blev skalmuret i renæssancen og senere cementpudset.
I 1597 fandt en større ombygning sted.

Den lille landsby er antagelig bygget på en indlandsklit, der senere er blevet udbygget.

 

Sæd

Bygningerne ved Sæd Grænse bliver i dag brugt som museum for grænsedragningen i 1920. Landsbyen Sæd ligger på en sandbanke, men har været gennem flere stormfloder..

Fiskeri i Vidåen

Da den store afvanding begyndte, var mange fiskere imod. Man skulle ikke lave om på Guds orden med ind-digning. Mange følte vel også, at det gik ud over deres erhverv. De tjente til dagen og vejen ved at fiske i Vidåen. Og også på kroen kunne man få fisk

• en Gewesen å en svejen skalle

Der havde været mange laks i Vidåen, men der var både stør og brasen. Hvis man var heldig, kunne man få nogle ordentlige gedder. Ja i min ungdom tog gedderne ænder inde i åen i Tønder. Så var der skalle-bidere, nærmest magre gule ål med kæmpe hoveder.

Suder blev fanget i sættegarn. Blodet, der var lige så rødt som vores, skulle først koagulere. Sådan en suder skulle levende ned i kogende vand og skoldes til døde. Det så lidt brutalt ud.

Ja og masser af ål. Man lavede en mærkelig substans, man kaldte for åle-pot. Om vinteren stangede man ål, ved at lave hul i isen. Vinterfiskerne havde ofte flasken med, så de kunne få sig ”en dråf”.

Omkring 1914 forbød Preusserne at man brugte ål-jern, men det tog man ikke så hårdt blandt fiskerne i Marsken. Nogle flår ålene, men det er tegn på dårlig smag, mente fiskerne. En flået ål er barbari. Dem, der har smagt uflåede stegte ål ved, hvad rigtig stegt ål er.

Der var også kogt ål. De var salte og lufttørrede. Man kunne spise dem med karry eller med smør og kartofler. Ja, så var det Hamborg – ålesuppe, der var krydret.

Den sønderjyske ålesuppe er let sur sød. Sødmen kommer fra de mange svesker, man blander i.  Ålen er skåret i stykker på 8 – 10 cm. Og så var der røget ål,
og mange elskede ålefedt.

Denne åletradition  fortsatte mine bedsteforældre i Ny Frederikskog, med et resultat, at jeg fik for meget. Så meget, at jeg ikke mere spiser fisk.

Beboerne brugte som regel tre forskellige både

• æ jawtbå – Jagtbåden, lille og fladbundet
• æ fiskebå – dobbelt så stor som jagtbåden
• æ jenngangsbå – igen dobbelt så stor, den blev brugt til blandt andet at transporter hø med.

Om vinteren var det oversvømmet, så kunne man løbe på skøjter ned til Nibøl cirka 17 kilometer fra Tønder. Inden afvandingen var det lettere at sejle syd på, end at bruge landjorden. Mange af kanalerne syd for grænsen var gravet for 300 – 400 år siden.

Mange af fiskerne samlede også æg og fangede brusehøns

 

Nolde – Marskens maler

Nolde var også fisker. Mange på egnen kaldte ham for æ tumbe male. Vel nok fordi de ikke altid forstod, hvad han malede. Når han ofte forærede sine malerier væk, hængte folk dem på hovedet. Som regel gik han rundt i lyst tøj med en stor Panamahat.

I protest mod afvandingen flyttede han syd på til Seebøll. Nolde – museet er virkelig et besøg værd, og haven foran kunne godt minde om en kollegas have – Monet. Man mente i Danmark at han var nazist, men han stod slet ikke for den kunst, som Hitler opfattede som den rigtige. Da han så endelig blev berømt, var det mange der omtalte ham som ”den dansk – tyske maler”. Selv opfattede han sig som Frisisk maler.

Læs for øvrigt den fantastiske bog af Siegfrid Lenz: Deutschstunde (Tysktime). Den giver et malerisk billede af Nolde og marksen. Men Lenz lod sig også narre af Nolde. Han fik hvis ikke maleforbud. Han sagde for at retfærdiggøre sig selv. Endelig har Nolde – museet åbnet arkiverne og sandheden om den fantastiske maler. På vores side kan du finde fem artikler om Vadehavs – maleren.

• Kære læsere, dette var et indblik i en måske ikke så kendt verden. Hvis du tager cyklen, så vær indstillet på masser af blæst. Men det er anstrengelserne værd. God fornøjelse.
  

 

Kilde: 

• Litteratur Højer
• Litteratur Møgeltønder 
• Litteratur Tønder 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler
• Under Højer finder du 77 artikler
• Under Sønderjylland finder du 297 artikler

Redigeret 18. – 04 – 2022