Der var masser af plads på Nørrebro før det store byggeboom. Masser af småindustri og håndværkere havde allerede bosat sig. Flere havde fået dispensation til at opføre bygninger til fremstilling af diverse industri. Det havde bl.a. Heegaard på det nuværende Blågårds Plads. En omfattende produktion bestående af alt fra gryder til landbrugsmaskiner blev fremstillet.

Men også forskellige andre havde allerede etableret sig.

Besværlig vej

Problemet var, at der faktisk ikke boede mange på Nørrebro den gang, så arbejderne kom inde fra byen og måtte gennem portene for at komme ud til deres arbejde, hver gang måtte de betale, og det skete også, når de skulle hjem.

Så bygger vi bare selv

Byggegrundene vat forholdsvis billige på Nørrebro. Men det var lange gåture for arbejderne. Først i 1878 kom der en smal bro over Sortedamssøen.

Men Sophus Hauberg manglede folk til sin nyetablerede maskinfabrik ved Tagensvej. Han havde forgæves råbt om hjælp fra politikerne. Så han tog selv et initiativ. Han lavede en dæmning som erstatning for den smalle træbro. Dæmningen var så bred, at der kunne køre sporvogne inde fra byen ud til fabrikken. Han søgte koncession til At drive Sølvgades Sporvogsnslinje. Han fik den efter tre års forhandlinger. Men ak og ve. Sporvognen måtte ikke køre over militært område på Fælleden. Man kunne ikke have civilister til at passere fælleden to gange om dagen.

Sagen blev løst ved at opsætte bomme, der spærrede for uvedkommende trafik. Sådan gik det ind til 1899, så endelig lukkede man helt op.

Store virksomheder

Haubergs Maskinfabrik hed nu Titan og voksede sig større og større. Den beslaglagde hele området mellem Tagensvej, Hermodsgade, Titangade og Rådmandsgade.

I nabolaget kom der efterhånden LK – nes Fabrikken, Firmaet beskæftigede engang 4.000 mand.. sammen med General Motors og Titan var det virkelig store industri – foretagender. En El – pærefabrik i Valhalsgade er i dag aftenskole og ungdomscenter.

Kaffebrænderiet Merkur bliver i dag brugt til vvs – firma og en polsk forening. K.A. Hartmanns Maskinfabrik og Nordisk Elektronik Apparatfabrik var også store fabrikker.

Et udpluk af virksomheder

* Ludvigsen og Hermann etablerede sig i 1838 omkring Nørrebrogade 39, de lavede blandt andet nødtørftsanstalter
* H.H. Baumgarten havde et farvekogeri i midten af 18 40erne på Blågårds jorder.
* Oxelbergs Maskinsnedkeri, Smedegade 19 etablerede sig i 1850erne
* Holger Petersens Tekstilfabrik startede midt i 1880erne omkring Hamletsgade
* Rud. Rasmussens Snedkerier startede i 1875 i ejendommen Nørrebrogade 45
* Atlas startede i 1898 på hjørnet af Nørrebrogade og Baldersgade
* Schiønning & Arve etablerede sig i 1896 i Heimdalsgade
* Schulstad flyttede til Blegdamsvej ved Skt. Hans Torv i 1890
* Kooperative virksomheder som Arbejdernes Fællesbageri, Mælkeriet Enigheden, Arbejdernes Kødforsyning og Maskinfabrikken Aurora kom også til Nørrebro.

Titan

Titan blev etableret som aktieselskab i 1897 på Tagensvej ved en sammenslutning af en række jernindustrielle og elektrotekniske etablissementer. Firmaet sluttede sit virke på Tagensvej i 1965 som Thrige – Titan. En række aktiviteter blev videreført af finske Kone og svenske Alfa Laval.

Allerede i 1881 startede H.Rudolf Kofods fabrik i Meinungsgade. Man havde eget støberi, smede – og maskinværksted. Senere blev man sammensmeltet med Titan.

Firmaet brød med arbejdsgivernes sammenhold i forbindelse med en lockout i 1885. Denne lockout omfattede også

* S. Hauberg, Tagensvej
* Smith og Mygind, Nørrebrogade

Atlas

Etableret som aktieselskab i nogle netop nedlagte hestesporvognsremiser i Baldersgade. Ekspertisen i køleteknik af enhver art nåede sit højdepunkt i 1950erne, da man nu kunne købe et køleskab til husholdningsbrug. Men firmaet nåede desværre ikke at fejre et 100 års jubilæum.

Efter anden verdenskrig toppede virksomheden med næsten 2.000 arbejdere i virksomheden.

I slutningen af 30erne blev virksomheden overtaget af rederiet J.Lauritzen, og under krigen tiltrådte Knud Lauritzen som bestyrelsesformand.

Modstandsbevægelse på Atlas

Atlas var tvunget til at arbejde for tyskerne under krigen, hvilket førte til en sabotageaktion mod virksomheden i 1944.

På virksomheden var der under krigen opstået en modstandsbevægelse. I dybeste hemmelighed producerede de våben til modstandsgruppen Holger Danske. Denne gruppe ”besatte” Atlas den 4. maj om aftenen, for at forhindre tysk sabotage af virksomheden i forbindelse maed kapitulationen.

Hovedafdelingen lå i Baldersgade, smedje og støberi på hjørnet af Fasanvej og Hillerødgade, og blev i daglig tale kaldet Fasanfabrikken. Her var der produktion af beholdere af enhver slags.

Overskudsdeling

På denne Fasanfabrik blev der i 1951 et seniorværksted, hvor afgåede ældre medarbejdere kunne gå og hygge sig med lidt fusk.

Allerede i 50erne blev der indført overskudsdeling. Der blev indført en Velfærdsfond, der finansierede ferieboliger og forskellige tiltag for seniorer. Således blev der i 1974 udbetalt 13 millioner kroner til arbejderne.

Det var dog ikke kun køleskab, der blev produceret her. Større industrianlæg, skibsanlæg, turbineanlæg og kompressorer, var også en del af produktionen.

Nedturen for koncernen startede, da Lauritzen – gruppen trak sig ud.

I perioden 1966 – 69 blev produktion lukket ned og flyttet til Ballerup.

Arbejderne holdt sammen

Arbejderne med et stort A, trådte i karakter. De blev organiseret, og nu opbyggede de deres egen kultur – fra vugge til grav. De oprettede egne børneinstitutioner, og meldte sig ind i DUI, DSU eller DKU. Far var med i arbejdersangkoret, varerne blev købt i Brugsen, brændsel i Arbejdernes Brændselsforretning. Kød og pålæg blev købt i Arbejdernes Kødforsyning. I kolonihaven eller ved middagsbordet blev der drukket Stjernelager eller sødmælk fra Enigheden.

Senere fik Arbejderen råd til ferie og det foregik med dansk Folkeferie. Havde man penge til overs, ja så var det Arbejdernes Landsbank. Så var det AOF og Arbejderhøjskolerne og til slut Arbejdernes Ligkistemagasin.

Alle disse ting befandt sig på Nørrebro.

Arbejdere på Titan

På Titan skulle man møde til tiden, ellers blev man indberettet.

Drejerværkstedet på Titan blev kaldt for Drejernes kirkegård, men neglene skulle alligevel rubbes, man arbejde de på akkord.

Der blev fremstillet kraner, elektriske maskiner, centrifuger og virksomheden havde en meget stor støbeafdeling.

I midten af 50erne var der 1.200 medarbejdere, hvoraf der var 200 lærlinge. Og linien over for lærlingene var hård. Kæft, trit og retning og Gud nåde og trøste dig, hvis du trådte lidt ved siden af.

Hver mandag tog man en ny lærling ind, og hver fredag blev en lærling udlært.

Som arbejdsdreng blev man sat til at feje gulvet, gjorde man det ikke ordentlig, så vankede der skideballer, og så kunne man ikke få en lærerplads.

For en ung knøs var det værste, at arbejde sammen med damerne(madammerne). De var strenge, og kunne rigtig hundse med en.

Arbejdstiden var 48 timer i 50erne, og det vil sige, at der også blev arbejdet om lørdagen. Der var kun lærlinge, der havde frokost om lørdagen. Den dag var man populær hos svendene. Man blev bedt om at købe øl.

Torsdag var lønningsdag

Torsdag var en særlig dag, det var lønningsdag. Og det var godt for de 3- 4 værtshuse, der lå lige i nærheden af Titan. En af de mest populære var værtshuset Hector. Der blev solgt mange snapse og bajer. Det var ikke altid populært, at komme skæv hjem til konen. Mange koner stillede op foran porten om torsdagen, og krævede mandens lønningspose.

Titan havde en idrætsklub og egen fodboldbane, der godt nok lå ude i Søborg. Man deltog selvfølgelig også i fagenes fest på Østerbro Stadion.

Mange aktiviteter

Virksomheden havde også to blæseorkestre. I den ene af dem spillede Max Bæhring klarinet.

Man spiste i samme kantine. En kollega blev aflønnet for at afspille en af de sidste plader i det sidste kvarter af frokostpausen. Man havde også indkøbsforeninger, så spisepausen blev brugt til meget mere, end at spise.

Virksomheden flyttede ud til Buddinge under navnet Titan Textile Machines. Den eksisterede frem til 2002.

Lauritz Knudsen – en stor arbejdsplads

Hos Lauritz Knudsen i Harraldsgade blev der lavet elektronisk materiel. Som lærling skulle man først gennem en 15 måneders lærlingeskole. To timer hver dag var afsat til almene fag, som for eksempel matematik. På virksomheden var der en rigtig lærlingeskole, og her tog man 15 nye lærlinge ind hver tredje måned.

Chr. Christensens Smedeværksted

Der hvor Nørrebro Bryghus i dag ligger, lå i 30erne Chr. Christensens Smedeværksted. Gennem porten og så til venstre, ja så var du ved smedeværkstedet. Her var der rigtig mange svende og lærlinge. Hele området var fyldt med virksomheder.

Længere tilbage i gården lå der et automobilværksted, der reparerede amerikaner biler.

I forhuset lå der på 2. sal en hatte virksomhed. Her blev fremstillet mange fine hatte.

Alle gik med hat dengang, også mændene.

På den anden side af gården lå Hellesens Batterifabrik som i 30erne var en rigtig stor virksomhed.

Ved siden af denne lå en virksomhed, som lavede sådan noget til kvinder, hofteholdere for eksempel.

Engelsk – dansk Biskuitfabrik

I dag, hvor Nordvestcenteret ligger i Heimdalsgade, lå engang Engelsk – dansk Biskuitfabrik. Her blev der fremstillet mange småkager.

Nørrebro – et rigtigt arbejderkvarter

Inden saneringen var Nørrebro et rigtigt arbejderkvarter. Ikke alle havde lokum i lejligheden, ofte var det ude på gangen, eller helt nede i gården. Disse arbejdere har også været med til at samle ind til mange institutioner på Nørrebro. Blandt andet til Sakramantskirken på Nørrebrogade. Denne kirke blev indviet i 1917, og indsamlingen foregik blandt katolske arbejderfamilier på Nørrebro

– Skal man samle penge ind, skal det være hos de fattige. De rige har ikke råd.