Tønder Statsseminarium var nordens ældste lærerskole. Den omtales første gang i 1757.
Gennem årene har byens befolkning mærket disse lærerstuderende. Seminariet var blandt andet leveringsdygtige i gode fodboldspillere. Hvem husker ikke Henning Enoksen?
Og i boghandelen solgte vi mange penne, der lå i gamle skuffer til de studerende. Jeg tror de brugte dem til at skrive noder. Store bunker af lærebøger var stablet op på borde. Vi håbede, at de så kom ind til os, og købte bøgerne.
Når Øvelsesskolen skulle have leveret bøger, så foregik det altid på årets varmeste dag. Bogdepotet lå selvfølgelig i øverste etage.

 

Institut for skolemestre
Men det var Provst Baltazar Petersen, der startede det hele. Han startede et godt Foraad af dygtige Skolemestre. Forelæsninger over kristendommen villa han holde. Hans eget værk over Jesu liv i fire bind, skulle danne grundlaget.
Undervisningen skal blive ydet dem gratis og villigt. Dog må de unge Mænd ikke være stupide ej heller vilde og lastfulde, men subjektiv, om dem man tør have den vished, at de kan blive dygtige og fromme Skolemestre.
Provsten havde selv gået i den gamle latinskole i Smedegade.
Det nye Seminarium startede i 1787. Provstens gård Gørresmark indgik i stiftelsen. Undervisningen foregik på tysk. Men man var lidt utilfreds, fordi meningen var at de studerende, skulle senere undervise på danske skoler.

 

Meget få elever
Begyndelsen var dog svær. I de første 15 år blev der kun uddannet 52 elever. De skulle deltage i den almindelige undervisning i byens to skoler, Stadthochschule og Hospitalsschule. Dette blev dog ændret med en ny skolelov, og seminariet fik nu deres egne lærere.

 

Truet af nedlæggelse
I 1827 sagde førstelæreren op, på grund af samarbejdsvanskeligheder. Det førte seminariet ud i en krise. Ja man talte om, at nedlægge det. Magistraten tilbød, at man kunne overtage Østergade 4. Og den 12. december 1829 blev seminariet ændret til en statsanstalt – Kongeligt seminarium.

 

Seminariet – som kasserne
Den 28. april 1848 rykkede tyske tropper ind i byen. Seminariets bygninger og forstanderens embedsbolig måtte rømmes. Undervisningen foregik nu på 6 forskellige steder rundt om i byen.
Den 27. juli 1850 belægger danske tropper de efterhånden meget medtagende bygninger.

 

Dansk seminarium
I fremtiden skulle seminariet være dansk. Det tyske seminarium måtte flytte et andet sted hen. Men det tysksprogede seminarium fortsatte dog sit virke helt til 1854, hvor det flyttede til Egernførde.
Først i 1858 kunne det danske gymnasium fortsætte sit virke. Dansk var blevet skolesproget i Tønder fra 1851, meget imod borgerskabet.
Men ak og ve. Det danske Seminariums levetid varede kun til 6. februar 1864, da den danske hær havde forladt Danevirke.

 

Slaget ved Møgeltønder
Den 30. maj 1864 genåbnede seminariet som et tvesproget seminarium med 40 elever i den tyske afdeling og 6 elever i den danske afdeling.
I 1874 – 1875 fik seminariet sin egen øvelsesskole.
De tysksprogede elever gik med blå huer, de dannede deres egen forening og Scweizerhalle blev deres samlingssted. De dansksprogede elever gik med grønne huer, og mødtes på Stadt Kopenhagen.
I december 1878 kom det til regulært slagsmål blandt eleverne. I historien kaldes det Slaget ved Møgeltønder. De danske elevforeninger blev forbudt, og i 1884 blev den danske afdeling lukket.

 

Prøjsisk institution
Seminariet blev nu omdannet til en ren prøjsisk institution. Mellem 1884 og 1920 havde seminariet hele 10 Direktører.
I 1901 kom der atter en prøjsisk reform. En ny hovedbygning blev rejst i 1905. Det var Direktør Krahe, der var skyld i, at Tønder fik et ganske imponerende sportsstadion i 1912. Han lavede en indsamling. På dette stadion har vi børn fra Lærkevej ofte leget, selv om vi egentlig ikke måtte. Der var opsynsmand på. Det var også her, min onkel blev jysk mester i kuglestød. En ny fløj til øvelsesskolen kunne indvies i 1914.

 

Lazaret og Apotek
Den gamle øvelsesskole blev indrettet som lazaret og apotek i krigens sidste år. Senere blev seminariet igen indrettet som kasserne. Denne gang var det engelske tropper, og senere kom Den Sønderjyske kommando.

 

Familien Eskildsen
Den 31. august 1920 startede seminariet atter, Og Claus Eskildsen blev en af de bærende kræfter. En af hans efterkommere blev senere min biologi – og religionslærer på Tønder Kommuneskole. Kunne vi ikke vores Fadervor, måtte vi ligge os på katederet og finde os i spanking.

 

Det endelige dødsstød
En række udvidelser fulgte. I 1938 var Kronpris Frederik og Kronprinsesse Ingrid æresgæster ved seminariets 150 års jubilæum.
Og trods nybygninger og en stor lokal indsats eksisterer Tønder Statsseminarium som bekendt ikke mere. Institutionen fik det endelig dødsstød.

Kilde: 

• Litteratur Tønder 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Claus Eskildsen – en lærer fra Tønder 1-2 
• Flere minder fra Tønder Statsseminarium 
• Tønder Statsskole fra slutningen af 1920’erne 
• Vajsenhuset i Tønder 1- 2 
• Livet på Seminariet i Tønder 
• Tønder Seminarium – en del af historien 
• Tønder Statsskole – dengang 
• I skole i Tønder 
• Den røde skole 
• Lærer i Burkal 
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864 

Redigeret 18, – 04 – 2021