Historier fra Slogs og Kær Herred

Historier fra Slogs og Kær Herred

Vi er øst for Tønder og både nord og syd for grænsen. Vi har kigget på helt gamle myter og sagn. Herredsfoged Nis Henriksen flygtede fra Urnehoved. Og så spurgte han hyrdedrengene til råds. Dybt inde i skoven lå en borg. Der var masser af nisser og spøgelser i området. Der var en borg ved Rørkær. Sankt Hans var helt speciel i Jejsing. Og så var det Helligvandskilden ved Rørkær. Ægteskabsdjævlen var løs i Hostrup. Så er det Sagnet om ”Tyge fra Noll” Holger Danske sidder i Olmerdiget. Kæmperne byggede kirker. Syd for Vidåen ligger Vidding Herred. En vold var opført af svenskerne. Kæmpen fra Hanved smed en sten. Sønder Løgum er noget af det værste. Kvinden fra Made. Og så brænder der en ild i Rens.

Øst for Tønder

Vi befinder os lige øst for Tønder, hvor vi mod vest har Rørkær og mod øst har Tinglev. Men vi har også mod syd og syd for den nuværende grænse fra Sønder Løgum i vest til Jardelund i øst.

Vi har kigget i ældre folkemindesamlinger og vi har ledt efter sagn fra området. Vi har ikke kunnet stadfæste alle steder.

Hvad er en Vætte  

Og så skal du nok lige have en forklaring på et begreb ”Vætte” som forekommer en del i disse artikler, hvor vi går langt tilbage. En ”Vætte” er i familie med en nisse. De bosætter sig gerne under menneskers boliger. De er tyvagtige og kan gøre sig usynlige. De er ofte forbundet med ulykker og sygdomme, men de kan også være fredelige. De stammer fra den hedenske mytologi, men de er fortsat under den kristne tid.

Herredsfoged Nis Henriksen

Dette er nok en af de mest kendte historier fra området.

I Bylderup Sogn boede en herredsfoged, som havde et stort ord, at skulle sige på Urnehoved Ting. Han sad på Hajstrupgaard og hed Nis Henriksen. Han skulle fælde dom mellem to konger, mellem Christian den Anden og Frederik den Anden. Det var en meget farlig sag.

Nis Henriksen fedede sin hvide hest med mæl og hvedebrød. Han gjorde sig en rød kappe som røde pile ikke kunne gå igennem. Så red han i lands farver til Urnehoved Ting og kundgjorde sin dom:

• Landets Folk følger Landets Herre.

Det tog Tingmændene ham ilde op, thi den herre de ville have Folkets Herre, Christian den Anden, var netop ”flyet fra lande”.

Nis Henriksen måtte flygte. Pilene for efter ham, men hans røde kappe tog dem. Hans hvide hest sprang over Bolderslev Byled, og før ledet blev lukket op for dem, der ville fange ham, var han borte. I Burkal Skove søgte han skjul, indtil Landets Herre fik magten og gav ham et Fribrev på Hajstrupgård.

Da hang Nis Henriksen sin røde kappe med pilene op i Bylderup Kirke, hvor den hængte til den smuldrede hen.

Det havde været en svær sag at dømme i, men han turde dømme. I en anden sag måtte dommeren give op.

Herredsfogeden spurgte hyrdedrengene

Herredsfogeden spurgte hyrdedrengene om en mand kan kræve bod for sår, der er givet af hans redningsmænd. I en lignende sag rådspørger fogeden hyrdedrengene fra Ravsted.

Det var en skrædder og en bonde, der havde handlet korn, som de ikke ejede. Da kornet var dyrt, ville bonden gøre sin ret gældende over for skrædderen. Slogs Herreds dommer var ikke kyndig i børsspil. Og det var hyrdedrengene i Ravsted vel heller ikke. Men de dømte frit.

De mente, at ingen af de to havde retten, for det man ikke ejer, kan man ikke handle med. Begge burde have en bøde for snyd. Denne dom afgav Slogs Herreds ret.

Dybt inde i skoven

Skoven groede meget tæt gennem Slogs Herred. Det var kun et sted i Burkal Skov, hvor solen kunne trænge igennem og det var det hellige sted – Helligstedet

Høgsholt ved Ravsted lå også dybt inde i skoven, så ingen fremmede kunne finde det, man da Hanen galte, fandt fjenden alligevel vejen og ødelagde borgen.

Nisser og spøgelser

Der kæmpede to nisser mellem Ravsted og Hyding. Og i Rørkær er der en helligkilde. Og så siger man at det spøger mellem Rørkær og Jejsing i Toskesig.

I Bylderup er et stykke Helligjord, som ikke må dyrkes, thi da vil der komme krigsfolk i røde bukser og binde heste i kornet. Måske er det et offersted ligesom Kvindemose i Tinglev.

Vælg en anden vej

Nær Bylderup Skel ligger Dyrmospolde, hvor en stærk karl ville tage kampen op med ”Vætterne” og råbte:

• Her er Dirmespold, her bor ”æ Trold”, vil han mæ så sit kun op

Han fik Vættens byrde på sin ryg, frem og tilbage igen til Dyrmospolde. Siden var hans kraft brudt. Man må hellere gå om ad vejen over Eggebæk end ad gangstien forbi poldene.

En borg ved Rørkær

Syd for Rørkær ligger i de kongelige enge, Elhjemvold, en sandbanke, hvor sagnet kender en borg og en brolagt vej til Rørkær.

Sankt Hans i Jejsing

Mellem Rørkær og Jejsing søgte man til en Korsvej Sankt hans aften. Her kunne man blive helbredt. Man kunne også gå rundt med en knogle i lommen mod gigt, andre havde en kartoffel i lommen og andre igen noget svovl.

Ja mange i området smurte også salve på, Sankt hans aften. Det skulle også hjælpe.

Helligvandskilden

Folk valfartede til Helligåndskirken ved Rørkær. Der skete mange mirakler her. Det rapporterede amtmand von Königstein til regeringen i Gottorp den 15. august 1703. Og det er ganske vist. I 1927 undersøgte man kilden, og fandt frem til, at den var ret radiumholdigt.

Ægteskabsdjævlen i Hostrup

Den 7. juli 1592 havde Laurens Frellesens hustru, Mette i Hostrup Sogn født et barn. Det var ifølge præsten en lille pige af gruelig skabning. Barnet var dødfødt.

Præsten mente, at det var Guds straf. Laurens havde fået et forargeligt liv. Præsten konkluderede, at Ægteskabsdjævlen Asmodeus havde været der.

Sagnet om ”Tyge fra Noll”

I Nolde skulle der før 1365 have været et gods, ejet af Peter Ebbesen. Den sidste ejer hed Tyge (fra Noll). (Nold). Men er det nu sandt? Det er fundet træ fra vold – og vandanlæg på stedet. I Sognet findes et gammelt sagn fra Valdemarstiden.

Det første sted man møder denne Tyge i forbindelse med landsbyen Nolde ved Burkal er i Pontoppidans. Danske Atlas.

Egentlig findes der flere historier om denne Tyge. Men hans navn kendes også fra folkevisen om Sven Vaned. Og der findes sikkert også en tredje version.

Kong Valdemar sad til bryllupsgilde på Sønderborg Slot i syv år. Da snakken slap op blev løbere sendt ud i landet for at høre og spørge nyt. Meningen var at snakken skulle i gang igen En af disse budbringere kom gående af vejen til Nolde, hvor han første mødte 12 grønklædte ryttere, siden 12 blåklædte og til sidst 12 rødklædte.

Han standsede derefter en gammel kone, der kom kørende. Bag i hendes vogn var der bredt halm i bunden. Ovenpå lå en gammel mand. Han kunne fortælle, at de 12 grønklædte ryttere var hans farbrøfre. De 12 blåklædte var hans morbrødre og de 12 rødklædte var hans sønner.

• Å um bach i æ wuun legge Thøg`fra Nåll, han æ fae te dem åll.

Men se nu kunne budbringeren vende om, tilbage til Sønderborg, for nu var det nyt at berette.

Holger Danske sidder i Olmersdiget

Holger Danske sidder mange steder, også i Olmersdiget Ja der findes også et dige, der ligefrem hedder Holger Danskes Dige. Den skulle ligge i skellet mellem Slogs og Lundtoft Herreder.

Kæmperne bygger kirkerne

To kæmper byggede kirker, hver sine to og to, i alt seks stykker øst fra. Først byggede de Hjordkær i Rise Herred og Uge i Lundtoft Herred. Dernæst byggede kæmperne Bjolderup og Tinglev Kirker med spir i Slogs Herred. Til sidst rejstes Bylderup og Ravsted med tårne.

Ja der findes også en historie om da Hjordkær og Hellevad Kirker blev bygget, da kastede to trolde sten efter hinanden.

Kæmpernes magt vokser, som de vinder land fra kullede kirker øst på til spir og tårne i vest.

Syd for Vidåen er Vidding Herred

Syd for Kongeåen er Hvidding Herred og syd for Vidåen er de Viding Herred, mellem dem er det halvfrisiske Højer Herred. Vidding Herred hører i Valdemars Jordebog til Friserbygderne, der nævnes Udland (Utland). Til dette Udland grænser Kær Herred. I disse 8 sogne som var omfattet af herredet var der otte adelsgodser under tyske herrer.

Koen ville ikke til Læk

I Læk havde Kong Valdemar en stor gård. Her har siden været stor markeder. Det hedder sig i skæmtesprog:

• Han ville have haft sin ko til Læk, men den ville ikke la` sig træk

Måske var det fordi koen skulle rede skatterne ud i Læk, og bonden nødig ville trække den dertil.

Vognene sad fast

Et andet mærke er Storehøj ved Karlum, hvor fæstningsvolde spores nær Tinningsted.

Der er fare på færde mellem Læk og Dagebøl inde i Udland. Der var et sted, der hed Udlandsgrænsen. Man sagde at her holdes vognene ikke blot fast, men de førtes til bage, før man atter fik gang i dem.

En vold opført af svenskerne

Lidt sydligere øst for Stedesand By, skal der være spor af en vold, der skulle være opført af svenskerne. Muligt er det den gamle Udlandsgrænse, der går her.

Kæmpen fra Hanved smed en sten

Ved herredets østgrænse, Vis Herred, Isted Syssel stod en fingermærket sten ved Medelby, kastet af kæmpen fra Hanved, Vis Herred efter Medelby Kirke.

Karlum Folk spiste Boghvedegrød

Karlum Folk bærer sig ad lige som fynboerne. Skærer en stump Boghvedegrød ud, stikker armen i den, når de om morgenen går ud til hestene. Det er ”Davren”. Af moserne graves lyspinde op.

Sønder Løgum var noget af det værste

Det er lettere at gå gennem Helvede udbrændt end gennem Sønder Løgum. Ja der er kun en ærlig mand her, det er præsten og han stjal får.

Kvinden af Made

Det er i Nordsognet, men nede i Sydsognet på Ellum Syssels sydgrænse mod Friserne i Enge Sogn den hellige kvinde, som taler tunge spådomsord for landet.

Hun boede nær kirken i et hus, der hed Made, det er den grødtunge Engjord. Ved et bryllup spåede hun, at krig skulle komme over landet. Og en hvidhåret konge ”fly af land” støttet til sin hvide stav.

Da stiger en blå hær af havet ved Vidding herred, men mod den kæmper vore, og de vinder, de vinder langt ud om Lande. Der bliver fred og folkeheld.

De ord fremsagde Kvinden af Made, den grødegivende, ved et bryllup. Hun spår om lykke for grønne enge, når en hvid Konge er vandret heden og en blå havstrøm overvundet, når sneen er borte og havet i ro, bliver der vår og lykketider.

Der ses en ild i Rens

Der ses en ild i Rens, hvor det brænder tre lys på Trehøj fjorten dage før og efter Mikkelsdag, fordi en far og to sønner, som gik og høstede dræbte med hverandre med lysene og jordedes i højen. Faderens lys er det største i midten. Smart er de stille og snart springer de om i kampen.

Kilde:

• Thorkild Gravlund: Herredsbogen Sønderjylland og øerne
• E.T. Kristensen: Gamle Fortællinger om det jyske Almueliv
• E.T. Kristensen: Danske Ordsprog
• E.T. Kristensen: Danske Sogn
• Jens Kamp: Danske Folkeminder
• Svend Grundtvig: Gamle danske minder
• Thiele: Danmarks Folkesagn
• Diverse artikler på www.dengang.dk

Hvis du vil vide mere: Læs her på www.dengang.dk

• Øst for Tønder
• Tro og overtro i Rørkær
• Friserne-syd for Tønder
• Præster og andet Godtfolk i Sønderjylland
• Flere Præster og Godtfolk i Sønderjylland og mange flere