1864 – i Tønder

Trykket stemning. Fru Olufsen ventede det første barn. Opildne til spektakler og demonstrationer. Maler Schmidt røbede nogle ting. I skal ud af byen. Ulrik talte til demonstranterne og tog til Møgeltønder. Fru Olufsen og barnet døde. Skiftevis østrigske og prøjsiske soldater. Postskiltet fra Skibbroen. Vejrfløjet skulle tages ned fra kirketårnet. De kaptajn Leonhardt begyndte at synge. Vinduerne skulle udskiftes inden kronprinsen kom. Da jernbanen kom til Øst – banegården. Man skulle økonomisere med pladsen.

 

Trykket stemning

Dannevirke var blevet rømmet. Stemningen bag de danske embedsmænd var trykket og meget pessimistisk. Regeringen havde erklæret, at de måtte selv om de ville rejse hjem eller blive. Men regeringen sagde samtidig, at man ikke kunne garantere for deres sikkerhed.

Fjendtlige styrker ville heller ikke anerkende danske embedsmænd. Men næsten alle danske embedsmænd drog derfor nordpå.

 

Fr. Olufsen ventede det første barn

Fysikus Ulrik kunne ikke rejse nordpå idet fru Olufsen i disse dage ventede hendes nedkomst. Situationen var yderst vanskeligt. Det var kun en svag mulighed for at hun kunne overstå fødslen. Han måtte blive. Gjessing var også embedsmand. Han ville blive.

Det var ikke uroligheder lige med det samme. Man vidste, at det danske artilleri fra Frederiksstad ville komme over Tønder. Man havde ikke lige lyst som urostifter at blive taget med nord på. Man havde ventet artilleriet om tirsdagen. Her skulle de bespises for så med det samme at tage videre nord på.

 

Opildne til spektakler og demonstrationer

De tyske agenter forsøgte dog at opildne til spektakler og demonstrationer. De forsøgte at organisere det hele. De vidste ikke rigtig, hvordan småfolket ville reagere. De agiterede med de tyske borgere ude i æ Fries mellem de tysksindede småfolk, der havde ord for at være særlige voldsomme.

Soldaterne var forsinkede på grund af stærkt snevejr. De kom først næste eftermiddag. Om eftermiddagen kom friserne til byen. De meldte sig de anviste steder, rekvirere mad og drikke og var nu klar til at lave spektakler.

Dette passede ikke værterne. De var bange for soldaterne den næste dag. Der var kommet en del spektakler, men det lykkedes værterne at sende uromagerne hjem igen. Og soldaterne kom og tag afsted lige så hurtig.

 

Maler Schmidt røbede nogle ting

Fysikus Ulrik ejede gavlhuset i Østergade 18. Den lå lidt tilbagetrukket fra gaden. Med en trappe på 2-3 trin. Om eftermiddagen kom maler Schmidt og fortalte, at han havde fået at vide, at nogle borgere hade været samlet og vedtaget at Gjessing og Ulrik om aftenen skulle jages ud af byen.

Dersom de ikke straks foretrak frivilligt, skulle de tages og transporteres bort. Ingen af de to embedsmænd ville have ballade eller spektakler. Gjessing boede skråt over for Ulrik i Østergade 15. De to blev enige om lade lyset i stuerne være slukket. Ingen skulle sover i stuerne ud til gaden.

 

I skal ud af byen

Eftermiddagen forløb roligt. Der fladt et jævnt lag sne. En del mennesker havde først på aftenen samlet sig foran Ulriks hus. De blev efterhånden urolige og begyndte at synge. Der blev råbt:

 

• Kom herud, I skal ud af byen

 

Huset var helt mørkt, og der viste sig ingen. Men råbene og spektaklerne blev ved. Der blev kastet snebolde mod vinduerne. Fra tysk side var der blevet dannet en slags borgerværn. Pludselig optrådte værnets formand, manufakturhandler Jürgensen, der boede i Storegade i det nu af bager Lassen ejede hus ved siden af biblioteket. Han begyndte at tale til forsamlingen men fik kun sagt:

 

• Meine liebe Mitbürger gehen wir jetz nach Hause

 

Så skrålede folk:

 

• Hold da snut din tumbe karl, go do hjem

 

Ulrik talte til folket

Så forsvandt han. Spektaklerne og råbene blev ved i nogen tid, uden at der skete noget. Men så blev gadedøren åbnet, Ud på stentrappen trådte Fru Ulrik med en køkkenlampe i hånden. Bag hende fysikus Ulrik.

Der blev straks stille og fru Ulrik lyste rundt med lampen, hvilket fik folk til forsigtigt at trække sig tilbage. Ulrik sagde nu:

 

• Det har nu varet længe nok med disse spektakler, og det må nu høre op. Jeg rejser ikke, og det kan jeg ikke, fordi en patient ikke kan undvære min hjælp. Det er mig ubehageligt at bo længere her. I morgen tager jeg derfor til Møgeltønder, hvorfra jeg kan tilse den syge, men i aften rejser jeg ikke.

 

Ulrik gik derefter ind og bagefter fru Ulrik stadig lysende med lampen, hvorpå døren blev låst. Forsamlingen havde under dette optrin forholdt sig fuldstændig rolig og stilheden blev ved i nogen tid, men så blev den pludselig afbrudt ved hylen og kliren fra alle husets ruder, som blev slået i stykker som blev slået i stykker ved en regn af snebolde.

Derpå løb hele skaren ind mod torvet. I forbifarten blev det råbt:

 

• I morgen kommer vi efter jer

 

Ulrik tog til Møgeltønder

Endnu en rude blev knust. Da alt var roligt et stykke tid gik Gjessing over til Ulrik. Det lykkedes for ham at komme ind. Der var ikke sket andre skader ind at ruderne var var slået ind. Men nogen behagelig situation var det ikke.

Man blev enige om, at Ulrik skulle tage til Møgeltønder, hvorfra Olufsens vogn kunne hente ham. Gjessing kørte næste dag hans børn og kone op til broderen i Højrup, der her var præst. Men det var en besværlig tur for en vældig snestorm brød i gang. Men de kom dog ikke videre end til Løgumkloster. Næste dag gik turen så videre.

 

Fru Olufsen og barnet døde

Ulrik kørte nu frem og tilbage med Fru Ulrik mellem Møgeltønder og Tønder i Olufsens lukkede vogn. Næste dag samlede der også en hujende skare om vognen. Der blev kastet sten ind efter dem i vognen dog uden at ramme. Fremover valgte familien at følge efter nogle pålidelige folk, når de skulle til og fra vognen.

Fødslen kom nogle dage senere. Men både Fru Olufsen og barnet døde. Derefter rejste fysikus Ulrik til København, hvor han bosatte sig.

 

Skiftevis østrigske og prøjsiske soldater

Dagen efter, at de danske soldater var draget gennem byen, kom der østrigske ryttere til byen. De kom syd fra og red ind over ”æ Vemelagger”. Men de forsvandt dog igen efter at de havde forvisset sig om, at der ikke var danske soldater i byen.

Kort tid efter kom der en del soldater, skiftevis østrigske og prøjsiske. De blev indkvarteret hos borgere. Der blev holdt god orden, så det var ikke tale om, at de danske blev generet hverken fra de tysksindede borgeres side eller militærets side.

De østrigske var måske de mest fremartede. De var kede af at skulle helt herop at føre krig i et skrækkeligt klima med fugtigt og blæsende vejr. De ville hellere føre krig mod preusserne end mod dansker, ja det sagde de i hvert fald til nogle dansksindede. De elskede at spise klipfisk.

 

Postskiltet fra Skibbroen

Der var forskellige ting de tyske borgere nu ville have fjernet i Tønder. Det var blandt andet det danske postskilt på posthuset på Skibbroen. Det var et stort og tungt jernskilt. Det var gjort solidt fast i muren. Det koster stor møje og besvær at få taget det ned.

Det bedste var at lægge skiltet i bunden af ”e Tog”. Der blev derfor hugget et hul i isen og skiltet gled derned.

Ja så var det også lige vejrfløjen, et dannebrogsflag på toppen af kirkens spir. Men det sad så højt oppe at ingen turde vove at påtage sig at tage det ned. Det fik lov til at sidde der i nogen tid.

 

Vejrfløj skulle tages ned

Maler Schmidt var også blevet spurgt om han for betaling kunne tage fløjen ned, em havde flere gange sagt nej. Men det endte med at Schmidt sammen med en tysker tog vejrfløjen ned for seks daler.

Da den tyske borgmester skulle ankomme i en lukket vogn fra Husum, stillede et par dansksindede knægte sig op nede ved Sønderport og kastede sten mod vognen. Der skete dog ikke nogen skade men knægtene måtte en tur på Rådhuset.

 

Da kaptajn Leonhard begyndte at synge

Den ene af knægtene var den senere kaptajn Leonhard. Han var en søn af en hessisk former på Lorentzens støberi. Faderen var som formere dengang temmelig forfalden til spiritus. Konen var en dygtig og energisk kone fra Haderslev.

Leonhard kom ud at sejle, men han blev behandlet som det værste. Da skibet kom til Skotlands vestside, deserterede han. På østsiden mødte han en dansk kaptajn, der tog sig af ham. Med ham sejlede han i mange år, indtil han kom til Amerika, hvor han blev styrmand og kaptajn. Senere blev han skibsreder med bopæl i New York og Cuba.

Gasmester Lorentzen hentede ham efter ”Genforeningen” i København. Han ville gerne se Tønder igen. Men han havde fuldstændig glemt at tale dansk. Men han kunne da huske at synge:

 

• Den Dag jeg drog afsted.

 

Da vinduerne skulle tætnes

Fysikus Ulrik var meget krænket over den behandling han havde fået. Han forlangte at magistraten betalte for ødelæggelserne. Men det nægtede de.

Da kronprinsen af Prøjsen, der lå i kvarter i Flensborg ville besøge Tønder og byen skulle udsmykkes mødte man Ulriks knuste vinduer i Østergade. Der blev nu en del røre i byen. Man gav sig ikke. I stedet dækkede man vinduerne med gran.

 

Da jernbanen kom til Tønder

Jernbanen kom ikke inden krigen startede. Det var frygteligt at komme til Tønder. Det tog meget lang tid. Men så kom Øst – banegården. Alleen blev gennembrudt af den nye Richtsensgade. Anlægget måtte også give plads til en ny borgerskole.

Byen var hyggelig og venlig at se på. Men renlig var den bestemt ikke. Så at sige fandtes der ingen kloakker. Spildevandet gik glat ud i rendestenene. Ofte skinnede det i alle regnbuens farver, særlig i hårde vintre, så var næsten hele gaden fyldt med frosne rendestene.

 

Man skulle økonomisere med pladsen

Bag hovedgaden lå ”Bag e Stoll” (bag staldene) som i det væsentligste blev optaget af lagerpladser, affaldspladser og mægtige møddinger. Det var ikke det mest behagelige sted at opholde sig. Det var her rotterne stortrivedes. Men det gjorde de nu også alle andre steder i byen.

Tønder er bygget på en knold, der skyder sig ud i den lave marsk. Det var meget vanskeligt at bygge huse uden for den oprindelige by. Man havde måtte økonomisere med pladsen. Byen havde også lidt af store brande i det 18. århundrede. Husene måtte genopbygges med gavl til gaden. Til gengæld gav man husene karnapper (udlukter) for at skaffe lys ind i stuerne.

 

Kilde:

• Hakon Gjessing:  Drengeår og manddomsvirke i Tønder
• Litteratur Tønder

 

Hvis du vil vide mere:

• Under kategorien – 1864 og De Slesvigske Krige ligger 34 artikler ’

 

Under Tønder (254 artikler) finder du bl.a. følgende artikler:

• Tønder 1864
• Tønder i 1880
• Turen går til Tønder 1862
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
• Købmandsslægten Olufsen fra Tønder
• Ulrik – en fysikus fra Tønder 1-2
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Handel i Tønder indtil 1864