Heksejagt i Ribe

Vi anmelder en interessant historisk bog som ikke er helt ny af Torben Bramming: Heksene og den perfekte hofmand. Denne hofmand er Albret Skeel. Det er en erfaren fortæller, der står bag flere bøger. Bogen er inddelt i tre hovedafsnit. Der var tidlig jagt på hekse. En spændende beretning om Ribe i 1600-tallet. Men hvordan var det med kirken og hekseforfølgelserne. Skal kirken fritages? Martin Luther gik også ind for den. Og så blev mænd også forfulgt. En rektor og præst på Herlufsholm skrev Køge Huskors om hekse. En spændende og populærvidenskabelig bog. Skeel var en af Christian den Fjerdes fortrolige. Han levede et overdådigt og festligt liv. Vi får et godt indblik i hoffets liv. Hekse blev ført fjernet i dansk jura i 1866. ”Kloge koner” i fare. Der var mange hekseprocesser i Ribe. Og her anvendte man i høj grad tortur.

 

For historisk interesserede

For ca. 2 år siden udkom Torben Bramming med en meget interessant bog:

• Heksene og den perfekte hofmand: Albret Skeel og den magisk – religiøse renæssance fra Kristeligt Dagblads Forlag

 

Erfaren fortæller

Bogen har sikkert ikke mere nyhedens interesse men så sandelig historisk interesse.

Torben Bramming er en levende fortæller og sognepræst. Han har flere bøger bag sig bl.a. om Rantzau og Brorson. Men det fornægter sig ikke at Bramming også er kirkehistoriker.

 

Bogen inddelt i tre hovedafsnit

Først nu have haft mulighed for at læse bogen. Vi følger adelsmanden Albert Skeel, der dengang var lensmand i Ribe. Han fulgte hele seks forskellige troldmandssager i byen. Han var meget belæst og berejst.

Ja egentlig er bogen, der er på 328 sider delt i tre hovedafsnit:

• Albret Skeels liv og virke
• Troldmandssagerne i Ribe
• Trolddomsforfølgernes ophør

 

Tidlig jagt på hekse

Christian den Fjerde udsendte i 1617 sin trolddomsforordning, som skulle straffe de trolde og hekse, som havde stillet sig til rådighed for djævelen

Men allerede i1241 havde Jyske Lov en trolddomsforordning. Heksetroen startede først i Schweitz og bredte sig til resten af Europa. Den nye heksetro havde en anden kilde end kristendommen

 

Ribe i 1600 – tallet

Flere videnskaber som for eksempel astronomi og matematik smeltede gradvis sammen med astrologi, filosofi og teologi. Det blev til magi og det førte til hekseanklager. Den nye heksetro begyndte blandt de veluddannede og ikke hos almuen i første omgang.

Vi får en malerisk skildring af Ribe i 1600-tallet. Ja man kan med den skildring sagtens forestille sig, hvordan bogen så ud og hvordan livet var dengang. Men hvor har forfatteren disse oplysninger fra? Det kunne jo være det var hans egen formodninger om, at sådan kunne det godt have udspillet sig.

Vi får at vide, at der ved Albret Skeels indtog i Ribe i 1601, sad afhuggede sørøverhoveder på stager på Hovedengen. I noget andet litteratur fra Ribe ved undertegnede at de sad der i 1550.

 

Kirken og hekseforfølgelserne

Man kan måske anke lidt over for mange gentagelser og forhastede konklusioner. Det er sådan noget som historiker går meget op i. Men denne anke opvejes af et godt sprog og en spændende fortælling.

Forfatteren understreger, at kirken grundlæggende var imod hekseforfølgelse. Men er det nu helt rigtigt? Den berømte ”Heksehammeren” er skrevet af dominikanermunken Heinrich Kramer. Og var det ikke Martin Luther, der opfordrede til at man forfulgte troldfolk?

 

Mænd blev også forfulgt

I bogen er det kun kvinder, der er hekse. Godt nok var 85 pct. af de trolddomsdømte i Europa hekse. Men der var altså også mænd blandt de forfulgte og henrettede. Ja i 1611 var der endda to danske præster, der blev brændt for trolddom. Ja, der var en præst, der blev frikendt for trolddom i1665.

 

Køge Huskors

I 1674 var det præst og forstander på Herlufsholm, der fik udgivet ”Køge Huskors”. I den blev det advaret om trolddom. Og i 1698-99 var det præsten fra Thisted, Ole Bjørn, der gik forrest i jagten på troldfolk i byen.

Der henvises flere gange til Jens Christian V. Johansens teorier. Men se disse teorier tages ikke for gode varer i historiker – kredse. Det er ikke let at tage en diskussion op med etablerede forskere og historikere, hvis ikke man har nyt kildemateriale. På den baggrund kan man ikke her tale om en bog med historiefaglig kvalitet. Og dog.

 

En spændende populærvidenskabelig bog

Populærvidenskabelig er det en spændende bog om Ribe i 1600-tallet. Særlig mellem 1572 til 1652 var der mange hekseprocesser i Ribe. Det var et antal, der var væsentlig højere end andre steder i landet. Torturen og henrettelserne i Ribe var særlig slemme her. Over byens 4.000 indbyggere hvilede denne skygge.

 

Skeel var en af Chr. Den Fjerdes fortrolige

Lige inden sin død i 1638 nåede han at få sat den berømte proces mod Maren Spliid i gang. Selv om det var Christian den Fjerde, der afsagde domme, ja så havde Skeel en stor andel i denne.

Albert Skeel var en af Christian den Fjerdes fortrolige. Han havde en strålende militærkarriere bag sig. Sammen med sin hustru, Berthe Friis residerede han på Riberhus Slot til sin død i 1638.

 

Et overdådigt og festligt liv

Albret Skeel var med kongen i Skotland, hvor heksetroen havde gode kår. Måske blev de begge inspireret under dette besøg.

Nej Skeel var ikke en skidt person. Han var en dygtig administrator. På hans slot førte han et overdådigt og festligt liv. Mange af disse hekseprocesser opstod som følge af rygter og angivelser.

 

Indblik i Hoffets liv

Den tid, der beskrives i bogen, er jo netop den tid, hvor kunst og videnskabsudfoldede sig, men mange gange blev fortolkningen af dette også betragtet som overtro. Jo, denne Skeel var sandelig nevø til Tycho Brahe, så interessen kom ikke fra fremmede.

Vi får i bogen også en god indsigt i livet på hoffet og hvordan perfekte hofmænd – og damer skulle opføre sig. Et indblik det letbenede og snobbede hofliv skildres meget spændende.

 

Hekse først fjernet i dansk jura i 1866

Albret Skeel blev oprindelig begravet i domkirken, hvor der stadig er buster af både ham og Berthe Friis. Hans jordiske rester blev senere flyttet til den gamle kirkegård.

Og hekseprocesserne skildres gennem retsprotokoller. Jo, der var appelmuligheder og forbud mod tortur vel og mærke, når dommen var faldet. Man kunne ikke dømmes ud fra vidneudsagn af en allerede dømt person.

Som vi tidligere i andre artikler har beskrevet, så troede befolkningen stadig på hekse, selv om jagten på dem ophørte. Først i 1866 blev juraen bag heksetroens konsekvenser taget helt ud af dansk lovgivning.

 

Kloge koner var i fare

Det var en grusom og myteomspunden periode i Danmarkshistorien. De jagede kvinder var overbeviste om egne magiske kræfter og evner. De var ofte rapkæftede, handlekraftige og snarrådige. Samfundet gjorde brug af dem som ”kloge koner”.

Det skete jo at høsten slog fejl eller et barn blev ramt af sygdom. Så kunne disse ”kloge koner” blive gjort ansvarlig.

 

Stor uenighed inden for ”hekseforskning”

Der er inden for ”Hekseforskningen” endnu stor uenighed om, hvad der førte til heksejagten og hvad der var årsag til at den holdt op. Og det er den jo endnu ikke. Der er stadig heksejagt i nogle dele af Afrika.

Er kristendommen blevet renset for deres rolle i hekseprocesserne med denne bog? Nok ikke. Men bogen giver et spændende indblik af livet i Ribe den gang.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Torben Bramming: Heksene og den perfekte hofmand – Albert Skeel og den magisk-religiøse renæssance/ Kristeligt Dagblads Forlag 2021

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.935 artikler
• Under Sønderjylland finder du 233 artikler
• Under Andre Historier finder du 85 artikler

 

• Ribe-hekseafbrænding (2)
• Var Anne Palles den sidste heks
• Jordemødre, Hekse og kloge koner
• Jagten på den adelige heks

 

• Fra Sønderhav til Ribe
• Dankirke – syd for Ribe
• Landevejen – mellem Tønder og Ribe
• Ribes militær og Borgervæbning (6)
• Ribe – brevet
• Ribes historie (5)
• Ribe fra 1660 (4)
• Riber Ret (3)
• Ribe i begyndelsen (1)