Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værtinden på Humlekærren

Madamme Hage var i 50 år midtpunktet. Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen. Familie overtog kroen i 1851. Masser af gæster på Humlekærren. Op til 200 gæster. De ville gerne ødelægge det hele. På vej hjem fra Frederiksstad En dansk bank. Humlekærren blev ikke forsamlingshus Hans Hage døde i 1873. Madamme Hage døde i 1906. Skovrøy skrev en hyldest.

 

Hun var i 50 år midtpunktet

Der var mange kroer i Tønder dengang. De mange gæster omkring de travle markedsdage skulle trakteres. En af de meste kendte værtshusholdere var madam Hage på Humlekærren. Hun hørte til det byens mest toneangivende borgerskab.

Hun blev husket. Hun var en kvinde, der blev huske for en sjælden dygtighed. I over 50 år var hun midtpunktet i den gamle gæstgivergård. Hun kom også til at virke for danskheden dengang.

 

Hun tjente hos Knud Lausten Knudsen

Hun blev født i 1818 i Otterslev som datter af møllersvend Andreas Petersen. Som ung tjente hun hos den kendte storbonde Knud Lausten Knudsen i Forballum. Opholdet i dette hjem havde stor betydning for hende.

Hun blev gift med Hans Hansen Hage. Han var søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde.

 

Familien Hage overtog kroen i 1851

Den pengestærke Knud Knudsen overtog efter en tvangsauktion Humlekærren i Tønder. Det var et heldigt valg han gjorde, da han i 1846 forpagtede denne gæstgivergård ud til det nygifte par. I 1851 blev de ejer af kroen. Til hvilken der hørte et anseligt brændevinsbrænderi.

Humlekærren som er et typisk tønderhus, er enkelt i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd, men der ligger en vis ro og hygge over den.  I sin tid havde den vildvinsranker snoet op over indgangsdøren, lå der en egen ynde og indbydende venlighed over huset.

 

Masser af gæster på Humlekærren

Den ret frie beliggenhed som hjørnehus ud mod Lille Torv blotte bygningens struktur og giver en forestilling om byggeformen på disse smalle langstrakte grunde, hvor gavlhusene, der hørte det gamle Tønder til, rejstes.

Gæstgivergården blev søgt af studeprangere og drivere, men huset har fået sit ret ejendommelige navn, fordi det engang i fortiden var stamkvarter for humlesælgerne, der på deres kærre kom kørende hertil fra Sydtyskland, senere fra Fyn for at falbyde deres vare, humle, som i de gode tider, da øllet var hver mands drik og hverdagens drik, var nødvendig artikel i husholdningen.

Da humlen gled ind i butikkernes varelager og humlesælgernes saga var ude, kom de gamle gæstgivergård dog ikke til at savne besøg. På de store markedsdage i for – og efterårssæsonen, hvor der myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne var der liv og røre.

 

Op til 200 gæster

På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig køberne og sælgerne. Og huset havde et godt ry som madsted. De der var ved at berette om madam Hage husker den færdighed, hvormed hun håndterede de to håndskeder, hun anvendte til fremstilling af de berømte boller, der hørte til den ferske suppe der var gæstgivergårdens specialitet.

En markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og vi forstår, at der måtte et godt håndslag til, når de mange sultne munde skulle have deres portion boller.

 

De ville gerne ødelægge det hele

Madam Hage forstod at optræde som værtinde. Hun kunne være med i et lystigt lag, hvad der jo fordredes af en krokone, men når gæsterne blev højtrystende, viste hun sin myndighed og kunne optrådte ret impulsiv.

Under optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen, hvor de for voldsomt frem og truede med at slå alt i stykker. Men madam Hage viste sin snurrighed. Hun gik hen til anføreren, en bekendt bølle og udbrød glædestrålende.

• Gud ske lov at De kom. De er en mand, der sikkert nok kunne få alle drukne mænd
• ud af huset.

Og bøllen der følte sig smigret gik strakt i aktivitet

• Herut I lømler råbte han, hvad vil I egentlig her.

Et øjeblik var efter var huset ryddet og freden sækkede sig atter over stuen.

 

På vej hjem fra Frederiksstad

De to sognefogeder. Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum, at østrigerne var blevet afhentet og afhentet og indespærret i Rådhusets tyvehul ved siden af Humlekærren, bar fru Hage hver dage mad ind til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da de danske trupper på fastelavns – søndag i 1864 på deres tilbagetog fra Frederiksstad nåede til Tønder beværtedes over et halvt hundrede af soldater på Humlekærren.

 

I 1848 havde man mistænkt Hans Hage for at forstå i forbindelse med landstormen- En tid lang mødte politiet hver morgen for at tage hans hest i øjesyn, om den ikke skulle vise tegn på at den havde været brugt om natten.

 

En dansk bank

Da både Hr. og fru Hage bevarede deres danske sindelag under de skiftende og efter ofte vanskelige kår, er det forståeligt at Humlekærren blev tilholdssted for de danske bønder og embedsmænd, og det var også her m at det var en sensommerdag i 1901 mødte omkring 70 af egnenes mest fremtrædende danske mænd for at realisere planen om en oprettelse af en dansk bank. De stiftede da Tønder Landmandsbank, det pengeinstitut, der skulle komme til at få så stor en betydning for egen danskhed.

 

Humlekærren blev ikke forsamlingshus

Efter det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen med deres rigsdagsmand Jens Jensen, men ikke kunne finde husrum til det planlagte møde, lød der fra røster om at indrette Humlekærren til et forsamlingshus. Tanken kom dog ikke til udførelse.

Ejendommen bevarede sit krohold som den havde haft gennem århundrede og foruden de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, og til disse hørte bl.a. redaktør Skovrøy og den kendte livsglade dr. Jersild. Og deres metier i den hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger.

 

Hans Hage døde 1873 og Fru Hage i 1906

Den 19. september 1873 var Hans Hage afgået ved døden. Han havde efterladt sig fem børn, at hvilken den ældste søn, Andreas Hage, blev dyrlæge og i 1897 overtog hjemmet. Det var dog stadig moderen, madam Hage, der betragtedes som værtinde, indtil hun den 13.marts 1906 afgik ved døden.

 

Skovrøy skrev denne hyldest

Husets nære ven, redaktør Skovrøy skrev i den anledning:

• Gamle Bedste er død! Det var det Budskab, som løb omkamp med nordvest Stormen gennem Byens Gader i morges. Alle i Byen og en vid Omegn endte Enkefru Hage under dette navn – med Hende er det gået et Stykke levende sønderjysk Historie i Graven.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.829 artikler
• Under Tønder finder du 293 artikler

 

• Humlekærren
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten – endnu mere