Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tønder 1962

November 18, 2012

Hvordan var det dansk – 
tyske forhold i Tønder – dengang i 1962? De fleste fordomme
var væk. Men nogle var tilbage især hos de ældre. Man måtte dog
ikke sælge landbrugsejendom til den anden part. Og så skal undertegnede
svare på, om han er tys
ker i København? En afvisning om at tale tysk
til medlemmer af Det tyske Mindretal var ved at føre til en fyreseddel.
Og så skulle finde sig i bemærkningen ” Du bryder dig jo ikke om
Dannebrog, du har jo barn i tysk skole”.

 

Er du tysker?

Uwe, du har et tysk navn. Er du tysker? Ja, det spørgsmål bliver jeg
ofte stillet her i København. Og navnet volder åbenbart københavnerne københavnerne
besvær. Lige så ofte bliver jeg kaldt for
Ove.

 

Du har jo barn i tysk skole

Og
ja som kommer jeg til at tænke på, da
vi valgte, at Peter Rasmus skulle gå på Den Tyske Skole i Padborg. Det var det ikke alle i Padborg, der kunne lide. Et kvindelig
byrådsmedlem fra
Socialdemokratiet kom ind hos mig, og ville købe en rulle gavepapir
i
Padborg Boghandel. Jeg viste hende et rulle med Dannebrog.

 

  • Jamen Uwe, det bryder du
    dig ikke om. Du har jo et barn i tysk skole.

 

Ligger
Hitler her?

Hverken
min kone,
Hanne eller jeg tilhørte Det Tyske Mindretal, men vi deltog dog i skolens
aktiviteter. Således var vi også ofte på
Knivsbjerg. En gang, da Peter Rasmus kiggede på alle gravstene på Knivsbjerg udbrød han pluselig

 

  • Er der her Hitler ligger
    begravet?

 

Lige
bagved gik formanden for
Bund Deutscher Nordschleswiger.
Hanne
og mig kunne ikke lade være
med at trække på smilebåndet. Men udtrykket hos formanden var lagt
i alvorlige foldere.
Peter Rasmus gik på den tid i børnehaveklassen.

 

Pebet
og klappet ud

Som
undertegnede tidligere har beskrevet i artiklen om
Det Tyske Mindretal så var meget aktive omkring skolen. Og det var
sandelig ikke altid lige populært de vi fremkom med.

Således
skrev min kone og mig en kronik om, hvad man kunne gøre bedre i de
tyske skoler. Vi havde sendt til
Der Nordschleswiger, men de ville ikke bringe den. Det ville Jyske Tidende (ja sådan hed avisen – dengang).

 

Men
jeg tror, at den tysk – sprogede avis bragte den efter pres fra deres
læsere. Den blev oversat meget flot. Og det hele endte med, at vi blev
inviteret til
Nachschule i Tinglev, hvor en propfuld sal enten
piftede eller klappede af indlægget, som jeg lidt provokerende holdt
både på
dansk/sønderjysk/tysk.

 

Nævnt
på Knivsbjerg

Uheldigvis
var lærerne på 
Den tyske Skole i Padborg nogle af dem, der piftede.
Men da
Knivsbjerg – festen blev afholdt, ja så fremhævede en repræsentant
fra
Schul – und Sprachverein vores indlæg som positiv – og sådan var den
faktisk også ment.

 

Sur
på den tyske præst

Men
tilbage til min fødeby,
Tønder. Jeg havde seks søskende.
De tre var tysk døbte, de andre tre var dansk døbte. Min far var blevet
sur på den tyske præst i
Tønder. Han syntes, at han blandede
sig for meget i private forhold.

Mindretallets
avis,
Der Nordschleswiger blev skiftet ud med en god socialdemokratisk avis, Sønderjyden.

 

Dansk
børnehave og skole

Min
far har aldrig stemt på 
Slesvigsk Parti. Vi talte altid dansk derhjemme, gik i dansk børnehave
og skole. Mine bedsteforældre var tysksindede, om min morfar sad i
Faarhuslejren i halvanden år. Jeg kan
så ikke tolerere, at han bliver betragtet som landsforræder.

 

Kigget
ind i maskinpistoler

Vi
talte aldrig o
m krigen derhjemme. Det var
nærmest tabu. Men når min far fik en snaps eller to, talte han meget
om krigen. Det var dengang, han reddede en pige fra overgreb i et s
– tog i
Hamborg. Synderen var en tysk officer.
Snart pegede maskingeværer på ham. Han blev ført i arrest. Men heldigvis
viste det sig, at den officer han blev stillet over for, var en han
havde arbejdet for i
Oksbøl. Det endte med, at officeren,
der var uterlig over for kvinden blev degraderet.

 

Engang
tidligere havde min far stået over for mas
kingeværer. Det var da en
engelsk pilot nødlandede ved
Esbjerg. Min far styrtede til for
at ville hjælpe. Men det mente man ikke fra tysk side, var passende.

 

Far
truet af modstandsbevægelsen

Og
uha arbejde min far for tyskerne. Ja han var anvist af arbe
jdsformidlingen. Og da han skulle til Tønder efter befrielsen blev han
og andre truet af modstandsbevægelsen, at de ville blive skudt. Da
han så dagen efter velbeholden var kommet til
Tønder, fik han tilbudt et armbind,
af de samme personer, som havde truet med at skyde ham, så han kunne
afvæbne de tyske soldater, og
befri dem for personlige
ejendele.

 

Blev
betragtet som hjemmetyskere

Egentlig
spekulerede vi ikke så meget på, om vi dansk eller tysksindede,
da vi var børn. Men min gode ven
Ib Hansen fortalte mig, at vi på Lærkevej blev betragtet som hjemmetyskere.

 

Tiltal
mindretallet på tysk

Og
spørgsmålet blev taget op igen, da jeg skulle påbegynde lærertiden
hos
Andersen og Nissens Boghandel. Her mente gamle boghandler Nissen, at jeg skulle tiltale alle
fra
Det Tyske Mindretal på tysk.

 

  • Du kan jo tysk hjemmefra, mente han.

 

Men
jeg nægtede. Hvorfor skulle jeg tale tysk til nogen, der boede i
Danmark, mente jeg. Det var lige før,
at det var fyringsgrund, hvis ikke det lige var for
boghandler Andersen, min anden chef.

 

Den
lange indledning skulle til kære læsere. For denne artikel handler
om forholdet mellem dansk og tysk.

 

14 rutebiler
ud af byen

Vi
skal tilbage til
Tønder i 1962. Den lille Uwe var 11 år og gik i fjerde
klasse på
Tønder Kommuneskole.

Det
var 40 kilometer til den nærmeste købstad. Og så var det en
halv time med tog til
Tinglev. Med tog var det 12 minutter
til
Süderlügum – syd for grænsen. En hel time tog det til Ribe.

Og
tænk, så kunne man tage hele 14 rutebiler ud af byen.

 

Gavlen
v
endt mod gaden

Uanset
hvilken side man kom fra, så kunne man se
Kristkirkens høje tårn. Og pludselig var man i byen.

 

Arkitekturen
var barok og rokoko. På 
Torvet stod Gavlhuset fra fra 1520 i Gotisk renæssance.

Ja
de gamle huse i
Tønder havde gavlen vendt mod gaden.
De var adskilt af smalle gange grundet brandfaren.

 

Dagens
helt på Lærkevej

Lille
Uwe
havde netop været hos Bogtrykker Rothe i Søndergade, for at få lavet et QSL – kort. Kortet havde en stregtegning af Den Gamle Sønderport.

Det
ved alle rad
io – nørder, hvad er.
Et QSL – kort er en kvittering for en samtale eller aflyttet samtale
på en anført frekvens. Vi aflyttede radioamatører over hele verden.
På det tidspunkt havde
Lille Uwe været på forsiden i avisen med overskriften:

 

  • Radiokontakt mellem Kong Hussein og Lærkevej

 

Det
var stort, og det var
Niels Rosenvold, min storebrors klassekammerat, der havde taget
billedet. Jeg var dagens helt på
Lærkevej.

Og
min gode ven,
Ingolf var helt vild med hans lillesøster, Kirsten.

 

Bedre
end spejle

I Tønder begyndte man i 1600 – tallet,
at bygge karnapper på husene. Det var måske en form for nysgerrighed.
Nu kunne man pludselig se, hvad der foregik på gaden. Men det var da
betydelig bedre end spejle.

 

Trykkende
til mode

En
dansk sprogforsker var i
Tønder i 1857. Han skrev følgende:

 

  • Da jeg var kommen til Tønder, gennemvandrede jeg Gaderne
    og f
    ølte mig trykkende til mode
    ved at se Husene paa Tysk Man
    ér vende Enden til. Det viste
    sig imidlertid, at der taltes Dansk paa G
    æstgiveriet, hvor jeg var kommen. Og efterhaanden viste det sig, Byen var aldeles
    Dansk i Sprog, sk
    ønt den gerne ville bevare
    en Tysk Overflade.

 

Tønder
duftede af kvæg 

Ja
tænk, i 1870 beskrev en rejsefører, at der i
Tønder var en mærkelig blandet
duft af
hø, kvæg, mudder og mødding.

 

En fjerdedel fra mindretallet

Det
var ellers de samme familier, der havde magten i
Tønder gennem generationer. Her
i 1962 bestod byrådet af 11 danske og 4 tyske medlemmer.

Byen
havde 7.300 indbyggere, her i blandt
Lille Uwe.

 

I
1962 tilhørte ca en fjerded
el af Tønders befolkning til Det Tyske Mindretal.

 

 

Set
på med skepsis

Dem,
der flyttede til
Tønder, blev der set på med skepsis.
Det tog lang tid, inden man var accepteret, hvis man ikke lige blev
begravet her.

Selv
om man havde boet i byen i 25 år, bl
ev man ikke accepteret som
tøndring.

 

Tynne
– dansk

Den
jævne befolkning talte sønderjysk. Men i lange tider var sproget inden
for skole, kirke og det administrative – tysk. Ja egentlig var
det ikke rigtig sønderjysk, men
Tynne – dansk.

 

Vi
har tidliger
e været inde på det sprog,
der var en blanding af sønderjysk, tysk og dansk i et meget specielt
miks.

 

De mest
tyske gader

I
1958 havde man så fundet ud af, hvilke gader der var tyske:

 

  1. Pospsensgade 70 pct.
  2. Slotsbanken 58 pct.
  3. Uldegade 53 pct.
  4. Søndergade 52 pct.

 

I
yderkanten af
Tønder var det dansk, der var dominerende.
Og havde man en flagstang i haven, ja så var man sikker, så var man
dansk.

 

Vigtigt,
hvor mødet blev afholdt

Det
var meget vigtigt, hvor et møde blev afholdt. Nogle steder blev betr
agtet som tyske, andre steder som danske. Og så
var det, dem der var neutrale.

 

Skægt
var det også at i
Tønder var det tepunch, der var
fremherskende. I andre byer i
Sønderjylland var det groggen.

 

Tønder har altid hadet, at man fra rigsdansk og rigstysk
side blandede sig.

 

Som
dansk – skulle der overholdes regler

Og
det var vigtigt, at man for at blive betragtet som dansk i
Tønder skulle overholde følgende
regler:

 

  1. Man skal tale dansk, også når man
    taler med medlemmer af mindretallet
  2. Man skal sende sine børn i dansk skole
  3. Man må ikke
    kunne identificeres med tyske foreninger, sammenslutninger eller institutioner
  4. Man må ikke
    s
    ælge
    jord til folk fra den anden nationale gruppe.

 

&0
pct. talte tysk med forældrerne

Og
vedrørende den sidste regel, så gjal
dt det særlig landbrugsjord.
Og her var det især folk fra
Det Tyske Mindretal, der holdt fast på dette. Når det gjaldt en byejendom,
var man mere tolerant.

 

Ægteskabet
mellem grupperne var man mere tolerant overfor.

 

Og
her i 1960erne talte 38 pct. af
Det Tyske Mindretal tysk med deres børn. Af de gifte ægtefæller
taler halvdelen tysk med hinanden. 60 pct. talte tysk med deres forældre.

 

Samme
kirke – forskellig sprog

Fra
1960 var der to danske og en tysk præst tilknyttet den flotte
Kristkirke. Præsterne blev aflønnet
af den samme folkekirke. De bruger den samme bygning og den samme prædikestol
– bare på hver sit sprog.

Ja
og her i kirken kunne man mødes i fred og fordragelighed til de samme
kirkekoncerter.

 

149
sammenslutninger

Ja
og 20 pct. af det d
anske flertal var aktive
kirkegængere og 28 pct. af
Det Tyske Mindretal.

Af
de 52 begravelser, der fandt sted i 1957 i
Tønder var de 22 efter tysk ritual.
Det var sikkert ikke noget den 6 – årige
Uwe tænkte på dengang.

 

Tænk
i 1958 var der i
Tønder ca. 149 selvstændige sammenslutninger,
foreninger og forenings – sammenslutninger.

Heraf
var 56 temmelig rent danske og 17 temmelig rent tyske foreninger. 72
var blandede og nationalt neutrale.

 

Danske
og tyske foreninger

Den
nationale betydning var underord
net, når det gjaldt brancheforening
eller fagforening. Inden for sportsforening, spilleklubber m.m. var
der foreninger for mindretallet og for flertallet.

 

Lillebror
Jan var både medlem af den tyske roklub og
SG West, hvor han spillede håndbold.
Meget forkert kaldte han det for
Sauf – gemeninshaft West.

Og
mit onkel og tante bestyrede
Botshaus.

 

Aktiv
jazz – klub

I
den meget aktive jazzklub havde man 600 medlemmer. Hvem der var dansk
– eller tysksindet havde man ikke tal på, men ca. 100 kom syd
for græn
sen, og var tyske statsborgere.

Der
var nationalt blandede kegleklubber og en temmelig aktiv blandet skatklub
i 1962.

 

Schweitzerhalle

Bund
Deutscher Nordschleswiger
måtte opgive deres Schützenhaus bag posthuset. Den skulle
give plads for nybyggeri. Det tog ledelsen meget ilde op. De forsøgte
at få adgang til det meget dansksindede
Tønderhus. Men det fik de aldrig.

I
ste
det blev det Schweizerhalle, hvor man rådede over 800
siddepladser. Her kom undertegnede meget i sin ungdom.

 

Her
blev afholdt et utal af arrangementer, som også blev anmeldt i
danske aviser. Og det var også her, at undertegnede i en fyldt
og varm sal hol
dt et foredrag i oktober
2011.

 

Både
dansk og tysk avis

Personer
inden for mindretallet læste både en lokal tysk og en lokal dansk
avis. Men til gengæld læste de ingen københavnsk formiddagsblad i
1962.

11
pct. af mindretallet fik deres nyheder fra tysk
radio. For andre radioudsendelser
så foretrak 64 pct. af mindretallet at lytte til tysk radio.

 

Tysk
TV som sprogunderviser

Tysk
tv er overordentlig neutral i nationalpolitisk henseende. Det danske
fjernsyn var i 1958 – 1960 endnu relativ nyt. Kvalitets
mæssigt så lå tysk tv langt over det danske.
Tysk tv var også tidligere på stedet. Det gjaldt også i
Sønderjylland.

 

Tysk
tv’s andel som sprogunderviser var fremherskende. Som tøndring er man
nærmest tvesproget. Men i 1960 havde kun 26 pct. af husstandene
i Tønder eget tv.

84
pct. af
Tønders voksne befolkning gav udtryk
for, at de kunne forstå tysk, og 75 pct. mente også, at de kunne tale
tysk.

 

Man
behøvede ikke at smugle

Og
ja, det var dengang, man kunne hente spiritus i
Tyskland på helt lovlig vis. Dengang
behøvede vi ikke at smugle det over. Denne ordning ophørte netop i
1962.

 

Skihuer,
kortklippede og dominerende

Mindst
19 pct. af mindretallets medlemmer stemte ikke på 
Slesvigsk Parti. Og selvfølgelig er det også
her i 1962 fordomme mod den anden grupperinger. Disse fordomme er særlig
fremherskende hos den ældre generation. De unge er langt mere tolerante.

De
værste udtalelse om
Det Tyske Mindretal:

 

  • De går med
    skihuer, er kortklippede og dominerende

 

Pyntesyge,
madglade og ødsle

Modsat
var de v
ærste udtalelser fra Det Tyske Mindretal over for de dansk sindede:

 

  • Beskidt cotton coat, skæve hæle
    og s
    å råber de højt
    p
    å gaden.
  • De pynter juletræ med danske flag
  • De er pyntesyge, madgalde
    og
    ødsle.

 

Mangel
på loyalitet

Nogle
af de ældste dansksinded
e havde i 1962 ikke helt
glemt følgende,

 

  • Mindretallets mangel på loyalitet under sidste
    krig
  • Mindretals folkene holdt sammen som ærtehalm, isolerede sig
    m.m.
  • Mindretallets er gennemgående præget
    af forskellige u
    ønskede
    karaktertr
    æk så som aggressivitet, fanatisme m.m. 

 

Uforsonlig
strenghed

Nogle
af de ældste tysksindede kunne ikke glemme

 

  • Den uforsonlighed og strenghed,
    der vistes Mindretallet efter nederlaget i 1945
  • Den fremhævende
    tendens til at forringe mindretals
    medlemmers
    erhvervschancer.

 

Måske
skyldtes det sidste, at man efter krigen fratog medlemmer af
Det Tyske Mindretal, deres borgerlige rettigheder.
De kunne i mange år efter krigen ikke søge et offentligt job.

 

Man
så ned på Det Tyske Mindretal

Der
blev råbt
Nazi – tyskerpak efter børn og voksne fra Det Tyske Mindretal efter børn og voksne efter krigen.

Og
også på arbejdspladserne så man ned på medlemmer
af
Det Tyske Mindretal i Tønder.

 

Godt
forhold til tysksindede naboer

I
1962 gav fire ud af ti dansksindede udtryk for, at de
havde venner inden for Det Tyske Mindretal. Tre fjerdedel af de dansksindede
havde et godt forhold til deres tysksindede naboer.

Beboere,
der kunne kalde sig tøndringer var de mest tolerante.

 

Et dansk/tysk
universitet i Flensborg?

Tønders gamle borgmester Poulsen gav i 1962 udtryk for, at
der skulle oprettes et dansk – tysk universitet i
Flensborg.

 

Mest
adskilt

De
to grupperinger i 1962 var mest adskilt, når det drejede sig om

 

  • kirkegang
  • skolegang
  • ideologiske sammenslutninger
    og ideologier

 

Kilde: Se

  • Litteratur Tønder

 

Hvis
du vil vide mere:
Om det dansk – tyske forhold
i Tønder:

 

  • Da tyskerne kom til Tønder
  • Dagbog fra Møgeltønder
  • Dagligliv i Tønder 1910 1920
  • Emil Noldes liv vest på
  • En rebel og hans gård
  • Flygtninge i Tønder
  • Historien om Jeppe K. Christensen
  • Hvorfor var Tønder tysk?
  • I Skole i Tønder
  • Kongeligt besøg i Tønder
  • Købmandsslægten Olufsen fra Tønder
  • Nazister i Tønder
  • Obersten fra Tønder
  • Schweitzerhalle i Tønder
  • Socialdemokrat i Tønder dengang
  • Soldat i Tønder
    1851
  • Tønder mellem dansk og tysk
  • Tønder på en
    anden m
    åde
  • Tønder
    f
    ør og
    efter Genforeningen
  • Tønder under besættelsen
  • Tønder efter krigen
  • Tønder marskens hovedstad
  • Tønders
    dansksindede
  • Tønders
    tyske sportsforeninger
  • Ulrich en
    fysikus fra T
    ønder
  • Vajsenhuset i Tønder
  • Da Tønder
    igen blev dansk
  • www.dengang.dk indeholder 75 artikler fra besættelsestiden

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder