Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Haderslev – i begyndelsen (1)

Februar 2, 2012

Byen nævnes første gang skriftlig
i 1285. Men allerede i 1247 var byen blevet nedbrændt. Stadsretten
kom i 1292. Bispesædet blev velhavende. Et møde med Martin Luther
blev afgørende for den åndelige udvikling i Norden og ikke mindst
i Haderslev. Haderslevhus blev en kort overgang kaldt Hansborg. Christian
den Fjerde opholdt sig meget på slottet.

Skriftlig dokument fra 1285

Den 28. maj 1285 forekommer et dokument.
Heri bliver Kong Erik af Danmark
samt landsbyen Gammel Haderslev

omtalt.

Her boede indbyggerne ved vandet. Vand
og skov skaffede det nødvendige til livets ophold. Senere er ny bebyggelse
opstået på den ø, der muliggjorde overgangen over fjorden.

Hather
– konge af Sønderjylland

Haderslev
er dog betydelig ældre. I Folkevandringstiden
va. 450 – 500 blev Sjælland
erobret af en fremmed høvding, Skjoldungeslægtens

stamfader. Han blev konge og uddelte byerne til sine mænd. Disse byer
fik navne efter ejeren, efterfulgt af – lev.
Dette ord betyder gods.

Saxo
fortæller om Harald Hildetand,
som forenede forskellige lande ved at undertvinge fem konger. Blandt
disse var Harher, konge til Sønderjylland,
som faldt ved Haderslev.

Byen afbrændt i 1247

I Valdemars jordebog
omtales byen ikke, men vi finder dog Hathhærslefhæreth.
I krigen mellem Erik Plovpenning
og Abdel blev byen allerede i 1247 afbrændt af Erik.
I 1271 indtoges byen af Erik Klipping.

Rester af den ældste Frue Kirke
tyder på, at byen allerede var der i det 12. århundrede.

I 1292 fin byen sin stadsret. Det var
hertug Valdemar,
der underskrev den.

En klagesang fra 1329

En Klagesang

fra sommeren 1329 indeholder noget om Haderslev:

Er man end med Held forrøved

Haderslev man tog med MAGT

Dansken dog sig, Heldet røved

Da man brød den svorne Pagt,

Klerken, det kun hed slet

Bonden siden har begrædt,

al de graa

ringe smaa

dengang ej

af sin Vej

fremmed Adelsvold fik bragt.

Mange navne

I et nedertysk dokument fra 1372 møder
vi ordet Hadersleve første gang. Andre betegnelser har været

Hadersleue(1444), Hadhersleffwen (1434)
og Hadersleven (1576).

Et velhavende kapitel

Til Vor Frue Kirke
var tilknyttet Kollegiakapitel.
Det er første gang nævnt i 1273. Men er nok først kommet op at stå
omkring 1309. Efterhånden blev Kapitlet

ganske velhavende. Allerede i 1417 købte man 12 godser fra den forarmede
familie, Lembæk.

I !527 blev den katolske gudstjeneste
helt afskaffet.

I 1569 blev store dele af ejendommen
brugt som hospital.

Det
ældste Haderslev

Der er en del uenighed blandt eksperterne,
hvor det ældste Haderslev befinder sig. Antagelig er det
Højgade.
Ad den kørte købmændene deres varer op ad bakken. Den
var også byens fineste gade. Derfor lå Rådhuset

også her. Det gjorde den indtil reformationen, da Kalandhuset
på hjørnet af Søndertorv
og Nørregade blev rådets domicil.

Mariannernes Broderskab

Mariannernes Broderskab
var også en betydelig kirkelig stiftelse. Den var knyttet til Eibe
Limbæks
kapel. Dette blev i 1456 af Ahlefeldterne

omdannet til en familiestiftelse.. Man startede med 2.000 Mark Lybsk
betalt for drab på et familiemedlem.

Præsterne skulle bo i en gård. I 1527
ophørte gudstjenesterne og ejendommene overgik til et hospital.

Dominikanermunke

Haderslev
havde et kloster for Dominikanermunke.
Det blev nævnt første gang i 1254, da to munke fra klosteret i
Århus
blev overført hertil. Klosteret er formodentlig langt ældre.
Det lå på Klosterhalvøen.

Navnet Klosteret og Klostergade
minder endnu om det.

I 1527 – 1528 ophørte det med
at eksistere. Munkene fik tilladelse til at opsøge de klostre, der
ville optage dem.

Omkring 1600 er bygningerne åbenbart
forsvundet. Kirken synes at have stået der i 1625. Den er muligvis
gået til i branden 1627.

To klostre, der ikke blev til noget

Ved middelalderens slutning påtænkes
dog oprettelsen af endnu to klostre i Haderslev.

I 1487 fik borgerne pavelig tilladelse til at stifte et Helligåndskloster.
Broder Jens Mathiesen
kulle være dets prior. Men det er uvist,
hvorfor det aldrig blev til noget.

Syv år senere stadfæstede Pave Alexander
den Sjette, Bennedikt Ahlefeldts

enke, Doothea v. Heesters gave af et hus i Haderslevs
østlige del til indrettelse af et nonnekloster. Men heller ikke det
blev rigtig til noget.

Sankt Jørgens Gård

Storegades
sydside fandtes et Skt. Jørgens Kapel med en Skt. Jørgens
Gård
for spedalske.

Sankt Jørgens Hospital
blev senere som i andre byer, fattiggård. Efter reformationen holdt
gudstjenester op. I 1533 befalede Hertug Christian,
den senere Christian den Tredje,

at indtægten skulle overgå til de fattige.

Sankt Gertuds Hospital

Også et Skt. Gertruds Hospital
fandtes i middelalderen.

St. Gertruds Hospitalet
var gæstehjem for fattige og syge rejsende . Ejendommen havde tilhørt
Raamand Lunding.
To huse blev bygget på grunden (Storegade 39 –
41).

Enken ville ikke betale

Da Storegade (Store Papegøje)
i 1764 skulle brolægges , henvendte enken efter Raadmand Lunding
sig til kongen, da hun ikke ville bidrage til omkostningerne. Hun påstod,
at grundstykket tilhørte en gejstlig stiftelse, og derfor var fri for
at betale den slags afgifter.

En pest
– kirkegård

Ved Gertrud
– Hospitalet
var en kirkegård. Og da Storegade

endelig blev brolagt , kunne man tydelig skelne mellem det hvide sand
og et stykke sort jord, som stammede fra den gamle kirkegård. Den var
måske grundlagt i pesttiden 1350.

  • Den gruelige Pest efterlod
    næppe den femte Del af Egnens Indbyggere.

Almisse
– boder

St. Gertuds
– Hospitalet
hørte efter reformationen til slotsgrunden.
Først i 1834 blev den indlemmet i byen. Til stiftelsen

hørte en del huse,, såkaldte Almisse
– Boder.
Disse boder lå i Storegade, Gåskærgade, Stormklokken,
Graverne, Slotsgade, Katsund. Naffet og Badstuegade.

16 indbyggere i Slagtergade
havde den ældgamle forpligtelse at bære Hospitalslemmer
til deres sidste hvilested.

Sammen med Sankt Gertruds Stiftelsen

dannede Sankt Jørgens Gaard
grundlaget for Hertug Hans Hospitalet.

Haderslevhus

Byen har aldrig været befæstet. Men
til beskyttelse lå her en borg. Det var Haderslevhus.
Den blev afløst af Hansborg.
Første gang Haderslevhus nævnes er i 1326, da de danske stormænd
havde afsat Christian den Anden.

Sønnen Erik var blevet udvalgt som konge.

Ved en overenskomst fik Hertug Adolf
slottet i 1440. Ved den første deling af hertugdømmerne
kom Haderslevhus til den gottorpske del. Christian den Tredje

boede som statholder i hertugdømmerne
i mange år på slottet.

Mødet med Martin Luther

Prins Christian, Frederik den Førstes
ældste søn blev statholder og lensmand på Haderslevhus.
På sin store udenlandsrejse, som var adelens sædvane, var den knap
18 – årige prins sammen med Johan Rantzau
kommet til Worms, hvor han havde mødt Martin Luther.

Han havde imponeret Prins Christian,
den senere Christian den Tredje.
Dette møde fik stor betydning for den åndelige udvikling i Norden
og ikke mindst i Haderslev.

Afladshandelen

Med reformationen forsvandt også

Afladshandelen. Når en afladshandler
kom til byen , blev han ved porten modtaget med stor hyldest af Rådet,
Borgerskabet, gejstligheden
og eleverne. Med faner og brændende
bloklys førte man Himmelsgæsten
under klokkeklang til kirken.

Foran ham blev båret et bredt rødt
kors med pavens våben og en fløjspude med pavens afladsbrev
på pergament.

Man kom langvejs fra, for høre afladsprædikanten

og købe hans aflad.

I 1527 blev dominikanermunkene
uddrevet. En af dem blev dog den første evangeliske sognepræst i
Kolding.
Han havde tidligere forladt klosteret.

Også en præsteskole blev dannet
i Haderslev.

Et nyt Haderslevhus

Ved hertugdømmernes
i 1544 tilfaldt Haderslevhus, Hertug hans den
Ældre.
Her boede han også i en del år. Men efterhånden var det
en skummel og gammel bygning. Det blev nedbrudt og til et nyt slot blev
grundstenen lagt 1557. Slottet blev fuldendt af Frederik den Anden
i 1582 – 85. Han gav det atter navnet Haderslevhus.

Der blev gravet en grav, så slottet
kom til at ligge på en ø. Der blev også oprettet et lysthus, som
også fungerede som badstue. I Slotsgården
blev der opstillet et seks stenløvers stort springvand.

Christian den Fjerde opholdt sig her

Christian den Fjerde
opholdt sig meget på slottet. Her blev han gift med Anna Cathrine
af Brandenburg
i 1597. Her fødte hun sønnen, Frederik den Tredje
i
1609. Her kom også Christian den Fjerde
og Kristine Munks døtre, Christiane og Hedvig

kom til verden her.

Stor skade

Under Kejserkrigen
led slottet en del skader, da Wallensteins
tropper brugte det som stamkvarter i 1627 – 29.

Værre gik det da slottet under Torstenson
i 1644 blev sat i brand. Selv om mange af murene blev stående,var det
for dyrt at sætte i stand. Efterhånden sank resterne sammen til et
stenbrud. Stenene blev brugt til at opføre en latinskole.

Det gamle rådhus brændte i 1627 sammen
med en masse vigtige dokumenter.

Gang i byen

Da Hansborg
var blevet opført var der gang i de pulveriserende liv i den østlige
del af Haderslev. I Slotsgade
lod Hertug Hans i 1566 anlægge en privilegeret vinkælder. Ligeledes
fik apoteket privilegium til vinudskænkning og vinhandel.

Ved begyndelsen af Slotsgade
lå den Reventlowske Gård,
der hørte til byens smukkeste bygninger. I nærheden lå det hertugelige
kancelli
med flere offentlige bygninger.

Her lå Bispegården
opført af biskop Claus Wulf.

Lavgade, eller som den oprindelig
hed, Sidegade, er først kommet til senere. Her lå Møllebygningen.
Og den lå der allerede i udgangen af Middelalderen
tæt ved det gamle slot Haderslevhus.

Seks gilder

I det ældst bevarede regnskab fra hospitalet
finder vi at de er anført seks religiøse broderskaber og gilder:

  1. St. Nicolai Gilde
  2. St. Gertuds Gilde
  3. St. Erasmi Gilde
  4. St. Olai Gilde
  5. Kristi Legemes Gilde
  6. St. Hipoliti Gilde

Senere fulgte Sankt Knuds Gilde

Offentlig og privat hjælp

Branden i 1627 var ikke helt overvundet
i 1699. Der var endnu ca. 100 tomter tilbage. I Gl. Haderslev var der
150 stykker.

Der måtte både offentlig og privat
hjælp for at få byen på føde igen. Krigene havde også taget hårdt
på byen. Dertil kom at skibsfarten også gik tilbage. Havnen sandede
efterhånden til.

Tyve års frihed for skatter og byrder
var en af midlerne til genoprejsning. De fleste huse blev genopført
omkring 1763, men en del tomter lå der dog endnu i 1780.

Vi følger senere op med
yderligere artikler om Haderslevs historie.

En litteraturliste over bøger
om Haderslev vil også senere blive udarbejdet.

Kilde:
Se

  • Litteratur Sønderjylland
    (under udarbejdelse)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland