Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Omkring Skt. Hans Plads

September 10, 2011

Foredrag afholdt 1. september i Menighedshuset
ved Skt. Johannes Kirke. Hvad skete der omkring Skt. Hans plads
– dengang. Der blev fjernet
ådsler. Militæret fik ejerfornemmelser over Fælleden. Der var næsten
ikke mere foder tilbage til kvæget. Og Maja Robinson fik klø
af kærresten.  På hjørnet af Fælledvej sad pigerne og ventede
på ridderen af Nørrebro. Over på
den anden side ville en gammel enke ikke forlade huset. På
politistationen blev Rantzau hædret med ridderkorset.
 

150
år siden

Tænk i dag er det 150 år siden at

Grevinde Danner og Konge Frederik den Syvende
indviede den første kirke på Nørrebro.
Der var pyntet med bøgegrene og flag på Nørrebro.

Det var den 25. august, at kirken
blev indviet.
 

Kirken ligger i dag midt i et pulveriserende
liv. Ja det har den faktisk altid gjort, og det er det vi skal høre
om. Hvad skete der her omkring længe før og lige efter.  

Kirkelig foredrag?

Nu kunne man have fortalt noget om
Brorson
og Pietismen. Brorson
var præget af den by, hvor han var præst – min hjemby Tønder.

Man kunne også fortælle om kristendommen
af Danmark. Ansgar begyndte slet ikke i Ribe,
nej han gik i land ved Møgeltønder.

Nej disse to emner, venter vi med til en anden god gang.  

Mægtige Serridslev

Dengang fyldte Serridslevs
marker, næsten hvad Østerbro
og Nørrebro fylder i dag. Markmanden havde rigeligt at se til
Fælleden med at lappe huller efter militæret.

Egentlig fik borgerne græsningsret i
1523  efter den frygtelige belejring.  

Militæret fik ejerfornemmelse

 Militæret fik ejerfornemmelser.
I 1679 var det første gang man holdt mønstring. I 1710 kæmpede 15.000
soldater rundt på Fælleden.
Og i 1716 var man bange for de 30.000 russere, der lå derude. Men de
satte også deres spor, og hærgede løs blandt Østerbros
og Nørrebros befolkning dengang.  

Ådsler blev fjernet

I 1715 var der påført en udgift til
natmandens enke. Hun havde i hele 8 dage haft folk til at fjerne ådsler
fra Fællederne.

Og i 1778 måtte skarpretter Oswald
lede et stort antal uærlige slaver til at fjerne ådsler fra Fællederne.  

Farvel til Struensee

Og minsandten om man ikke også 
afholdt hestevæddeløb herude fra 1772. Man havde tit set Struensee

herude. Han var nok ikke klar over, at han skulle ende sine dage under
den 27 årige bøddel Gottschalck Mühlhausens
økse.  

Der var opstillet 4.000 matroser, 1.200
mand fra Infanteriet og et ukendt antal dragoner.

Struensee
var ankommet i festtøj. Mens bødelen råbte: Det sker efter fortjeneste
blev armen skilt fra kroppen. Ved anden øksehug var det hovedet og
så videre.

Hoffet havde bedt om at liget blev flyttet,
så man kunne betragte det fra Frederiksborg Slot.  

Mos til kvæget

Efter den store brand i 1795 blev der
indrettet lejr for husvilde herude. Men stakkels de 1.100 kreaturer
herude. Der var ikke nok mad til dem. I 1847 var der næsten kun mos
tilbage til dem. Militæret havde ødelagt det.  

En tur i grøften

Her var vilde øvelser fra Borgervæbningen.
Man stormede Store Vibenhus
med løst krudt. Bagefter var der fest og druk og så mangen en tapper
soldat er efter dette, faldet i den store afvandingsgrøft langs
Blegdamsvejen.
 

Malkeplads

Den nuværende Skt. Hans Plads var malkeplads
for Fælledes kvæg. Det blev senere stedet, hvor der var afgang
til Dyrehaven, Jægersborg m.m. for borgerskabet især på
Skt. Hans Aften.
Arbejderne måtte nøjes med De fattiges Dyrehave
ved Kalkbrænderierne Østerbro.  

I dag kaldes pladsen også for
Thomas Helmigs Plads.
Ordet er accepteret af københavnerne. Det
er for, at os jyder skal føle sig nogenlunde velkommen på tålt ophold
i hovedstaden.  

Karen Spidsmus og de andre

I slutningen af 1800 tallet græssede
droske – vognmændenes heste herude. I sommermånederne var den
bedste legeplads for kvarterets unger. Men her opholdt sig også 
alkoholiserede personer fra Lersø
– banden
blandt andet Karen Spidsmus.  

Maja Robinson
opholdt sig også her. I sine unge dage var hun ualmindelig smuk. Rygterne
ville vide, at hun havde været gift med en læge fra et fremmede kontinent.
Hun fik også en gang imellem penge af ham. Så var der fest og ballade.
Hun havde et ret så kultiveret sprog, når hun var ædru. Flere gange
forsøgte man at trække hende op af sumpen.  

De rige
damer gik langt væk, når de så hende. Hun kunne finde på at råbe
efter dem. Senere badede Maja
og Julius i et skur bag Persons Stenhuggeri.  

I ledvogterhuset Holger Danskes Briller
Fælleden blev de to senere vasket. Og når Maja
endte i detentionen smed hun tøjet.

I Aftenbladet
den 14. sept. 1917 kunne man læse: 

  • Fælled
    – dronningen ”Maja Robinson slaaet fordærvet af sin Kæreste”

 

Hvad der blev af Maja
ved man ikke. Men endnu i 1940erne så man Julius
vandre rundt i Fælledparken.  

Kvaksalvere

Ja der foregik sandelig også andre
ting herude. I 1889 var der kvaksalver – konference på 

Fælleden. Hr. Huth fortalte om håndspålæggelse. Derefter talte
magnitasør Nielsen om den moderne magnetisme og krævede den urimelige
kvaksalverlov fjernet.

Hr. Bruhn
påviste, at den læge, der gav forkert medicin var meget værre end
en kvaksalver.  

De vilde

Det var de mest vilde, der befandt sig
herude. Allerede fra midt i 1500 – tallet. Det var dem, der var smidt
ud af byen. Sådan var datidens socialpolitik. Kriminaliteten havde
gode kår herude. Her var man lige glade med forordninger og love. Flere
gange forsøgte kongen med forordninger.

Handel med tyvekoster, ulovligt ølsalg
og hor trivedes i bedste velgående.  

Drukkenskabs aflysning

Ja biskoppen udsendte med kongens velsignelse
et skrift, han kaldte Drukkenskabs Aflysning.

Her advarede han mod drikfældighed. Han karakteriserede dem der befandt
sig på druk med svin, asener, galdne hunde, kalve, aber, geder og
bukke.
Jo den sjællandske bisp kendte sin zoologi.  

Blegdamme

Mellem Nørrebro
og Østerbro var der 24 blegdamme. Nr. 1 befandt sig der, hvor
Skt. Hans Gade
i dag ligger. Nr. 24 grænsede på til nutidens

Triangel.

Denne tøjblending var i 1573 en kvindebeskæftigelse.
På græsmarkerne kunne tøjet ligge udbredt og bleges af solens
stråler. I 1661 blev blegdammene flyttet på den anden side af
søerne.  

I 1670’erne blev ejeren af blegdam nr.
1, Bent Rossemeyer ramt af en bøsseskud. Han fik eftergivet
et års jordleje.

Mens kunderne ventede på tøjet,
kunne man da sagtens tage sig en enkelt snaps. Mange tjente her en ekstra
skilling med et mere eller mindre autoriseret værtshus. Jo, der var
skam mange brændevinsbrænderier langs blegdammen
dengang.

Her var også tobaksdyrkning og
tapetfabrik.  

Blegdamsvej

I en bredde af 22 alen blev Blegdamsvej
anlagt allerede i 1661. På begge sider blev der plantet lind.  

Den første skole

Flere og flere mennesker kom til herude.
Det var nødvendigt for bystyret, at oprette en skole for arbejdernes
børn. Der, hvor Trepkasgade
går ud i Blegdamsvejen blev der i 1761 oprettet en skole i et
lille et etages hus. Her blev indrettet to skolestuer og en lejlighed
til læreren. Men i 1787 inspicerede rådmand Voltelen stedet.  

Han kunne berette, at bygningerne var
forfaldne og plankeværket var væltet af blæsten. Udenfor var der
en forfærdelig stank.  

  • Inde i skolestuen stod
    en halvgammel fattig og firknyt Studiosus og terpede Kartikismus med
    en Flok Landsbyagtige Børn, som var meget lidt fortrolige med Skriftstederne.

 

Man gjorde ikke noget ved det. Senere
forvandlede digteren Fr. Høgh –
Guldberg
med energisk ledelse skolen til den bedste almueskole i
byen.  

Masser af industri

Her kom en voxfabrik

og en sejldugsfabrik. Maleren Chresten Købkes
hjem lå på 15. blegdam. Her kom også en Manchesterfabrik
til at ligge, og oven på anden blegdam opførtes Ting
– og arresthuset
i 1847 – 1848. Ja Grev Danneskjold
– Laurvig
opførte en sømfabrik.  

Den stærke mand

Allerede i 1722 havde Von Eckenburg

indrettet et forlystelsessted i nærheden af Sankt Hans Gade.
Her optrådte ham som den stærke mand. Men han gjorde det i kirketiden,
og det måtte man ikke. Selv om det var langt til kirke dengang. Han
udgav et skrift. I dette berettede han, at han kunne: 

  • løfte en armbolt på 
    5 – 600 pund lagt på hans bryst og to smedesvande huggede
    en jernstang derpå
  • løfte en kanon på
    2.000 – 2.500 pd. Vægt med den ene hånd og drikke et glas vin med
    den anden.
  • At stå
    på et stillads og med den ene hånd løfte en rytter med hans hest
    eller 12 personer, mens han drikker et glas vin med den anden hånd
    eller blæser i trompet.

 

Men ak og ve. Den stærke mand
omgav sig med kvinder og brød ægteskabsløfter. Jo han var sandelig
af tvivlsom vandel. Magistraten lod politiet gribe ind: 

  • for meddelst det forargeligt,
    syndige levned, derved øvedes og for den store lejlighed det giver
    for tjenestefolk og unge mennesker til liderlighed og ulykkes tildragelse.

 

Den Stærke Mand
havde forladt landet i hast, efterladende sig panteveksel og anden gæld.
Så mangen et kvindehjerte blev også knust.  

Åben dog portene

Man var godt trætte af portene. Således
skrev fabrikanter Drewsen og Heegaard
allerede i 1840 til Magistraten,
at det ikke kunne være rigtig at deres arbejdere skulle betale 2 skilling
for at passere porten, og de først kunne komme ind af den kl. 6.  

Natpotten

Og da man så endelig begyndte at
bygge, var det ikke noget, der hed byggevedtægt. Der var kun 6 – 
7 alen til nabobygningen. Vægge skvattede sammen under stormvejr. Boligmanglen
skulle udnyttes af spekulanterne.

Natpotten var en nødvendighed. Når
man boede oppe på fjerde sal gad man ikke gå ned til rotterne
i retiraderne om natten. Ofte blev pottens indhold smidt i vasken. Det
var ikke godt for naboens faldstamme. Og en ikke særlig behagelig duft
bredte sig især om sommeren.  

Aldeles planløst

Far sad ofte på værtshus. Her
blev lønnen også udbetalt, og her blev den brugt. Måske vandt
far endelig en slag terninger eller andet spil. Ufattelige mange rodekontorer
opstod. Her kunne far pantsætte sit jakkesæt, når familien manglede
brød.  

Byggeriet på Nørrebro
var aldeles planløst. Således udtalte brygger I.C. Jacobsen
i 1857:  

  • I regelen er gaderne i
    den beklageligste forfatning. Uden brolægning, uden fortorve og hvad
    der var endnu værre – uden rendestene.

Ingen vandafløb 

Man havde ikke tænkt på vandafløbene
eller på tilførsel af drikkevand.

Fra Fælledvejen
var der direkte afløb til søerne. Og ved forårstid var store dele
af Blegdammen oversvømmet.

Man havde ingen byggeplaner, for de kunne
ikke godkendes så længe man ikke havde en vandløbsplan. Og i
Borgerrepræsentationen
sad byggematadorerne selv og udformede deres
love.  

Møllevej

En af de ældste gader var Møllevej,
Møllegade, Sandgravervejvej
eller Jødevejen,
som den også blev kaldt. På den vej lå danseboden Det Gamle Testamente.
Her lå også Jødernes Kirkegård. Møllevej
gik tværs over Fælleden og endte ved Trianglen.

Den blev sat i stand i 1676.  

Ryesgade

Det første stykke af Ryesgade
blev anlagt i 1858. Først i 1881 blev den ført igennem til Østerbrogade.
Man påstod dengang, at rotterne var lige så store som hunde. Det medførte
mange klager. Men en enkelt beboer var dog tilfreds. Det var løjtnant
Schou. Han underviste i at køre på Velocipeder.
Han reklamerede med at man kunne ride til både Klampenborg

og Lyngby uden at passere stenbro.  

Et stort sogn

Allerede i 1852 lagde man planerne for
en kirke her på stedet. Husk på sognet var enormt. Det strakte
sig fra Rynesten i vest til Øresundskysten
i øst. Ud til Lersøen og til Slukefter

i nord.  

Man begyndte at samle sammen. Et år
efter havde man nok til et våbenhus. Bebyggelsen startede først i
1856, ja helt nøjagtig 20. juni 1856. ved den lejlighed havde kongen
1.000 rigsdaler med. Og det var måske heldigt. Flere gange undervejs
måtte byggeriet stoppes. Man havde ikke flere penge. Budgettet i 1854
var på 30.000 rigsdaler. Den endelig regning løb op på knap 117.000
rigsdaler. 

Den 26. marts 1874 kunne den næste kirke
på Nørrebro indvies – Skt. Stefans Kirken.  

En præst, man talte om

Pastor Frimodt
var antisocialist. Han blev i arbejderkredse fremstillet som borgerskabets
og overklassens gejstlige lakaj. Frimodt

ville lære folk, at Jesus havde to naturer: 

  • en menneskelig
  • en guddommelig       

 

Han var den mest omtalte præst i disse
år. Hans flammetaler fyldte kirken hver søndag. Man havde et samariterkorps
parat, fordi folk besvimmede hele tiden.  

Socialister skulle udryddes

Mange kamp er i tidens løb foregået
her på stedet. Ikke kun kampen om de fortabte sjæle. En af de
værste var den 5. maj 1872. Politimester Crone
havde svoret at udrydde alle socialister. Og han fik god hjælp af justitsminister
Krieger.
De to herrer var ligeglad med, at grundloven var indført.
Socialister skulle ikke have ytringsfrihed.  

Politiet havde fået hjælp af husarer
med sabler. Og på Kastellet
sad soldater med skarpladte våben parat. Pøbelen

skulle nedsables i bogstavligste forstand.  

På 
tabskontoen

Da kampene var forbi lavede man en rapport
over, hvor mange betjente og husarer, der var blevet såret.  

  • 74 husarer var blevet ramt
    af 143 stenkast. Fire husarer måtte omgående have lægehjælp, En
    havde været i livsfare og 23 betjente var blevet ramt.
  • Hvor mange, der blandt
    pøbelen var kommet til skade, var det ingen, der interesserede sig
    for.

 

Det lykkedes for Crone
ved hjælp at straf og trusler, at få ødelagt socialisternes blade.
Så sandelig grundloven gjaldt ikke for arbejderne. Det var i Ravnsborggade
65, at Socialisten blev født.  

Det er hørt

Under kampene var arbejderne blevet trængt
ind i Skt. Johannes Kirken.
Præsten lod sig dog ikke forstyrre. Han var netop i gang med følgende
ord:  

  • På 
    Moses stol sidder nu de skriftkloge og Farisærerne.

 

Da lød der pludselig en røst nede fra
arbejderne:  

  • Det er hørt

 

En stor politistation

De skulle ikke kom for godt i gang. For
på Nørrebro Fælledvej
var der en ret stor politistation. Ja politiassistent Rantzau
nåede såmænd at få ridderkorpset for hans bedrifter. Han trak sig
tilbage som 72 årig efter 46 år hos politiet.

Dengang i 1864 var der en stor styrke
bestående af en overbetjent, tre inspektionsbetjente og 28 almindelige
betjente.  

De primitive broer

Nørrebro

var kendt som bydelen med de primitive broer. Det gjaldt ikke kun de
tre broer over Ladegårdsåen.
Men også broen over Peblingesøen
med dens snævre brosti. Snedkemester Mou
foreslog en færgefart over søen. Men bygmester Petersen
ville bygge en træbro og forlange an afgift på to øre. Der bliv vitterlig
bygget en træbro i 1878.

Et læserbrev i Socialisten

fortalte, at den var ideel for selvmordere. Broen var fæl, fortælles
det. Brædderne lå på langs og blev pilrådne.

Borgerskabet kunne i hvert fald ikke
passere broen, når de skulle til fest. 

Kunne ikke læse og skrive

Og nede ved søen kunne de ikke komme
af med Knud Mikkelsen. Han boede i Stenhuggerhuset.
Han meddelte kommunen, at han hverken kunne læse eller skrive. Man
havde altid kunne give Knud
en skilling, så han kunne låse alle porte op.

Først ved anlæggelsen af Skt. Hans
Gade
i 1851 – 1853 blev Sortedams Dosseringen

en offentlig gangsti.

Barrierehuset

Det var også dengang man måtte
fælde hvert andet træ på Nørrebrogade.
Der blev for mange af dem. Og så stod det såkaldte Barrierehus
i vejen på hjørnet af Fælledvej og Nørrebrogade. Men enken,
der boede i den ville ikke flytte. Magistraten lod huset blive tilhinder
for passagen og til vansir for hele gaden.

Først i 1847 flyttede enken.  

Ridderen af Nørrebro

Over for dette hus lå det to etages
store Grams Have. Et meget populært traktørsted. Gram
var en afdanket kaptajn, der havde fire smukke døtre. De var veninder
med enkefru Hansens døtre lidt længere henne. De seks piger
sad så mange en efterfmiddag og ventede på en bestemt person også
kaldt ridderen af Nørrebro –
forfatteren Christian Winther.

Men ak det var den 19 – årige Marie Hansen,

han løb med.  

Henrik Cawlings vise ord

Må jeg lige slutte med dette citat
som Henrik Cavling skrev i 1929: 

  • i Tiden omkring de lyse
    Nætter paa Nørrefælled et stærkt besøgt Valfartssted for Beboerne
    af Nørrebro. At man siden har beplantet denne dejlige aabne grønne
    Fælled og delvis bebygget den, er en uforstaalig Taabelighed. Man maa
    erindre Vrimlen af glade Mennesker paa Nørrefælled i halvfjerserne
    for til fulde at forstaa, hvad Tab vi lider ved at overgive denne aabne
    Tumleplads til Bebyggelse for Hospitaler, Privathuse og Frimurerplads.

 

Kilde:

Se

  • Litteratur Nørrebro

 

Hvis du vil vide mere:

  • Flere artikler under Nørrebro
    beskæftiger sig med emnet bl.a.
  • Anekdoter fra det gamle
    Nørrebro
  • Byggespekulation på
    Nørrebro
  • Den stinkende kloak på
    Nørrebro
  • De vilde på
    Nørrebro
  • Kirker og mennesker på
    Nørrebro
  • Latriner og kloaker på
    Nørrebro
  • Skt. Johannes Kirken
  • Kampen på
    Fælleden
  • Arbejderkamp på
    Nørrebro m.m.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro